L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.
(Skattefrihed for soldaterlegater) .
Af Skatteministeren
Kristian Jensen, Kristian Jensen (V)
Samling:
2009-10
Status:
Stadfæstet
Forslag som optrykt efter 2. behandling
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 3. december 2009
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Skattefrihed for soldaterlegater)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 indsættes som nr. 30:
»30) Legater, der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile, der er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af den danske stat på militær mission i udlandet, og som under eller som følge af opholdet får fysiske eller psykiske skader, samt legater, der ydes til de pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i forbindelse med opholdet.«
2. I § 7 O, stk. 2, ændres »14.500 kr.« til: »25.000 kr.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2009.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2010.
