1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 27. maj 2010 og var til 1. behandling den 31. maj 2010. Lovforsla-get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.Dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1Udvalget indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforsla-gets fremsættelse.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.Sammenhæng med andre lovforslagLovforslaget er en udmøntning af en del af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 25.maj 2010 om genopretning af dansk økonomi. Der henvises i øvrigt til L 218 (forslag til lov omændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunaleskatteudskrivning), L 220 (forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for mini-stre), L 221 (forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og børnefamilieydelses-loven), L 222 (forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.), L 223 (forslagtil lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)) og L 224 (forslag til lov omændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.).Teknisk gennemgangIndenrigs- og sundhedsministeren og embedsmænd fra Indenrigs- og Sundhedsministeri-et gennemgik den 31. maj 2010 genopretningsforliget på kommunal- og regionsområdet, herunderkonsekvenserne af forliget for kommuner og regioner, og gav en teknisk gennemgang af lovgivnin-gen som følge af forliget, jf. KOU alm. del – bilag 92 og svar på spørgsmål 135.HøringLovforslaget blev samtidig med fremsættelsen sendt i høring. Den 28. maj 2010 sendte indenrigs-og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

SpørgsmålUdvalget har stillet 10 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, somdenne har besvaret.Alle udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå er optryktsom bilag 2 i betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller forslaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller forslaget tilforkastelseved 3. behandling.Mindretallets medlemmer af udvalget udtaler følgende:Regeringen bliver ved med at sige, at en aftale er en aftale, og at aftaler skal holdes. Det princip erSocialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten selvfølgelig enigei, men problemet med økonomiaftalerne er først og fremmest selve den økonomiske ramme, somregeringen dikterer, for der er, som den tidligere finansminister Thor Pedersen har bekræftet i Fol-ketingssalen, tale om et diktat.En aftale skal selvfølgelig overholdes, men mindretallet deler ikke regeringens opfattelse af, atsanktioner er vejen til at sikre, at økonomiaftalerne mellem regeringen og KL bliver overholdt.Mindretallet mener, at det er langt vigtigere at kigge på, om de aftaler, der bliver indgået, er realisti-ske, for der er desværre meget, der tyder på, at de er urealistiske, og så giver sanktioner ikke me-ning.Mindretallet finder det betænkeligt, at man her – kun to år efter at man vedtog den gældende lovog de sanktioner, den indeholder – vil ændre loven og samtidig udsætter evalueringen af loven,uden at sanktionselementerne i den nuværende lov er blevet evalueret.Mindretallet anser det for problematisk, at kommunerne straffes kollektivt, hvilket medfører, atkommuner, der har overholdt deres budget, stadig kan risikere at få 500 kr. mindre i bloktilskud pr.indbygger.Mindretallet er ligeledes kritisk over for, at lovforslaget tvinger kommunerne til at budgettere meden økonomiske »buffer« som sikkerhed, hvis de enten får tilbageholdt bloktilskud eller får nedsatderes bloktilskud – penge, der i stedet for kunne være brugt på velfærd.Samtidig finder mindretallet, at der i lovforslaget er indbygget en meget uheldig incitamentsstruk-tur; en incitamentsstruktur, der giver kommunerne tilskyndelse til ikke at budgettere under det, derer aftalt i økonomiaftalen, selv om de har mulighed for det, fordi de får deres bloktilskud nedsat,hvis de overskrider deres budgetter og ikke aftalen med regeringen. Kommunerne bliver såledesreduceret i bloktilskud, hvis de budgetterer under det aftalte, men ender med at bruge det aftalte.Dette element er efter mindretallets opfattelse udtryk for en meget dårlig lovkvalitet.Det vækker samtidig undren, at regeringen med dette lovforslag satser på at øge de kollektivesanktioner, når man samtidig fremsætter et lovforslag om ændring af perioden for individuelle ned-sættelser af bloktilskuddet, der øger det individuelle sanktionselement. Det er umiddelbart svært atse logikken og sammenhængen.Overordnet vender mindretallet sig imod regeringens detailstyring og sanktionslove over forkommunerne. Når der kommer et nyt flertal, vil disse love blive ophævet, og der vil blive gennem-ført ændringer, som vil give kommunerne bedre økonomiske rammer, mere frihed fra bureaukratiskdetailstyring og øget selvstyre.

Det er mindretallets holdning, at man ikke skal straffe kommunerne med sanktionslove, men i ste-det arbejde for realistiske og mere fleksible aftaler, der sikrer velfærden i kommunerne. Derfor kanmindretallet ikke støtte dette lovforslag.Mindretallet noterer sig, at ministeren i sine svar på spørgsmålene til dette lovforslag anerkender,at en kommune, der overholder sit budget, kan risikere at få nedsat sit bloktilskud med op til 500 kr.pr. indbygger, hvis andre kommuner overskrider budgetterne, men konstaterer samtidig, at ministe-ren ikke lægger op til at ændre på denne ordning.Det er skuffende at konstatere, at ministeren ikke vil anerkende det forhold, at kommunerne vilvære tvunget til at opbygge en »buffer« eller reserve i budgettet i tilfælde af, at kommunerne kol-lektivt udsættes for straf – ligesom ministeren heller ikke vil anerkende, at lovforslaget betyder, atkommuner, der budgetterer under det aftalte, risikerer straf, hvis de overskrider deres budgetter,men holder sig inden for aftalen, og at lovforslaget på denne måde give kommunerne et incitamenttil ikke at budgettere under det aftalte.Mindretallet mener, at de to sidstnævnte eksempler viser en alarmerende mangel på forståelse forvirkeligheden i landets kommuner. Vi vil derfor sikre en opfølgning på lovenes virkning bl.a. medhenblik på disse problemstillinger.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Erling Bonnesen (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Thoning (V) Per Bisgaard (V)Flemming Damgaard Larsen (V) Hans Kristian Skibby (DF)fmd.Henrik Brodersen (DF)Henrik Rasmussen (KF)nfmd.Jørgen S. Lundsgaard (KF) Rasmus Prehn (S) Maja Panduro (S)Thomas Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Jonas Dahl (SF) Karl H. Bornhøft (SF)Johs. Poulsen (RV) Line Barfod (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)17Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311113

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 219Bilagsnr.1234Titel1. udkast til betænkningHøringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministerenOplæg fra indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende genopret-ningsforliget i forbindelse med en teknisk gennemgang 31/5-10Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 219Spm.nr.12TitelSpm. om mulige straffesanktioner, til indenrigs- og sundhedsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om 42 kommuners ansøgning om at komme i betragtning til denaftalte skattepulje på 500 mio. kr., til indenrigs- og sundhedsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, at nogle af de kommuner, som fik lov til at hæve skatten, iforvejen havde en positiv likviditet, til indenrigs- og sundhedsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om forskellen mellem den højeste og den laveste skatteprocent,til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om skatteniveauet i de sammenlagte kommuner, til indenrigs-og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om skattepulje i år 2011, til indenrigs- og sundhedsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om ansvaret for den overordnede økonomiske ramme for kom-munerne og fordelingen heraf, til indenrigs- og sundhedsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt kommuner, der har overholdt budgettet, kan blivestraffet pga. dette lovforslag, til indenrigs- og sundhedsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om en økonomisk »buffer« i kommunernes budget, til inden-rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt lovforslaget indeholder en incitamentsstruktur, tilindenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Alle udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og denne svar herpåSpørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF, RVog EL.Spørgsmål 1:Vil de mulige straffesanktioner i L 218 og 219 imod kommunerne blive kædet sammen med enkommuneaftale, hvor regeringen udstikker en fast økonomisk ramme for kommunerne, som man idag har på aftaleområdet med regionerne?Svar:Det har gennem en årrække været et fast element i regeringens årlige økonomiaftaler med KL, atder blev aftalt en ramme for de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét.Som det fremgår af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi,vil det nuværende niveau for de kommunale serviceudgifter i de kommunale budgetter for 2010blive videreført i de kommende år. Det fremgår således af aftalen: »Parterne er enige om, at dennuværende høje budgetramme til kernevelfærd i kommunerne skal fastholdes frem mod 2013 ogårligt reguleres med stigningen i priser og lønninger. Udgangspunktet for kommunernes serviceud-gifter fremadrettet er budgetterne for 2010.«Med hensyn til kommuneaftalen skal det bemærkes, at regeringen og KL torsdag den 3. juni 2010har indledt forhandlingerne om en aftale for kommunernes økonomi. Det er naturligvis ikke muligt idenne indledende fase af forhandlingerne at udtale sig om det konkrete resultat af de kommendeugers forhandlinger.Spørgsmål 2:Ved aftalen for 2010 aftaltes en skattepulje på 500 mio. kr. 42 kommuner søgte, men kun 17kommuner fik delvis opfyldt deres ansøgning. Kommunerne hævede skatterne med 769 mio. kr. Etantal kommuner, som havde behov for at styrke sine indtægter, blev derfor pålagt straffeforanstalt-ninger. Kan ministeren bekræfte, at der blandt disse var kommuner, som havde lav likviditet og lavtserviceniveau, og at disse kommuner ud over straffesanktionen har måttet reducere i velfærden, ogat de kæmper for at opnå balance både i 2010 og 2011?Svar:Det indgik i aftalen mellem regeringen og KL af 16. juni 2009, at et mindre antal kommuner i2010 kunne foretage en skatteforhøjelse inden for en samlet ramme på 500 mio. kr. Regeringen ogKL var enige om, at muligheden for skatteforhøjelser skulle målrettes de 10-15 kommuner, der i ensærlig vanskelig situation vurderedes at have behov for en skatteforhøjelse.Der var i alt 42 kommuner, der søgte om tilladelse til skatteforhøjelser inden for puljen. Det sam-lede ansøgte beløb var 2,1 mia. kr.I overensstemmelse med aftalen med KL fordelte den daværende indenrigs- og socialministerrammen for skatteforhøjelser. Rammen blev fordelt ud fra følgende kriterier, som blev udmeldt tilkommunerne på forhånd:

Driftsmæssig ubalance,hvor den driftsmæssige balance defineres som. forskellen mellemkommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fraskatter, tilskud, udligning og renter.–Udgiftspres fra demografiske forskydninger,herunder særligt som følge af høj vækst i antalbørn og/eller ældre.–Udgiftspres på overførselsområdetsom følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtids-pension og kontanthjælp.–Finansiel sårbarhed og likviditet,herunder lav gennemsnitlig likviditet og lav finansiel balanceprimo 2007.–Lavt investeringsniveau over flere år,dvs. lave gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefi-nansierede område over en årrække.På baggrund af ansøgninger fra kommunerne gav den daværende indenrigs- og socialminister iseptember 2009 tilsagn til 17 kommuner om, at de kunne forhøje skatten for 2010 inden for rammenmed i alt 500 mio. kr.Formålet med puljen var i overensstemmelse med aftalen at give de kommuner, der havde et heltaktuelt pres på økonomien, mulighed for at sætte skatten op. De fastsatte kriterier skulle samletskulle afspejle aktuelle udfordringer for et mindre antal kommuner. Det vil også sige, at de skulleafspejle forskellige forhold, som i kombination kan udgøre en vanskelig økonomisk situation.Derimod er der ikke tale om, at kriterierne skulle afspejle mere grundlæggende og vedvarendeforskelle i kommunernes økonomiske vilkår. Sådanne forskelle udjævnes som bekendt gennem detkommunale udligningssystem. Udligningssystemet sigter mod at gøre det muligt for alle kommunerat kunne tilbyde et gennemsnitligt serviceniveau ved en skatteprocent tæt på gennemsnittet.Kommunernes likviditet har indgået som et af de fem anvendte kriterier, idet lav likviditet er enblandt flere indikatorer på, at en kommune aktuelt kan være i en presset økonomisk situation.Lav likviditet var således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give tilladelse til at forhøje skatten in-den for puljen, men det kunne i kombination med flere andre kriterier medvirke til, at kommunenopfyldte betingelserne for en skattestigning.Der er i alt 13 kommuner, der har fået en individuel nedsættelse af bloktilskuddet som følge af enskatteforhøjelse ud over rammen for 2010. Disse kommuner er ikke generelt karakteriseret ved endårlig likviditet. 2 af de 13 kommuner havde på det pågældende tidspunkt en likviditet på under1.000 kr. pr. indbygger, mens omvendt 7 af disse kommuner havde en likviditet på over 3.000 kr.pr. indbygger.Herudover skal det bemærkes, at der for at imødegå særlige udfordringer i kommunerne endvidereblev afsat en forhøjet særtilskudspulje for 2010, hvorfra der blev ydet et tilskud til 34 kommuner.

Spørgsmål 3:Mener ministeren, at det var i orden, at der blandt de kommuner, som fik lov til at hæve skatten,befandt sig kommuner med god/positiv likviditet og serviceniveau pænt over landsgennemsnittet,når vanskeligt stillede kommuner med dårlig likviditet og lavt serviceniveau under landsgennem-snittet fik afslag og straffeforanstaltninger?Svar:Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2, hvoraf det fremgik, at lavt serviceniveau ikke var etaf fordelingskriterierne for skattepuljen for 2010. Puljen blev fordelt til kommuner, der opfyldte envis del af de kriterier, der er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 2. Lav likviditet indgik som et blandtflere kriterier. Lav likviditet var således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give tilladelse til at forhø-

je skatten inden for puljen, men det kunne i kombination med flere andre kriterier medvirke til, atkommunen opfyldte betingelserne for en skattestigning.Omvendt var en kommune heller ikke udelukket fra tilladelse til en skattestigning, selv om denikke opfyldte kriteriet om lav likviditet. En tilladelse ville således forudsætte, at kommunen opfyld-te en række af de andre kriterier.Spørgsmål 4:Kan ministeren bekræfte det store spænd, der er mellem højeste og laveste skatteprocent (5 skat-teprocenter) og forskellen på serviceniveauet på velfærdsområderne folkeskole, børnepasning ogældreomsorg på omkring 40 procent, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem skattepro-cent og den økonomi, den enkelte kommune har til rådighed til velfærden på de nævnte områder, ogat der som følge heraf fortsat vil være behov for, at en række kommuner får mulighed for at justereskatten op?Svar:Der eksisterer ikke en kommunal enhedsskat i Danmark. I overensstemmelse med det kommunaleselvstyre har kommunerne selv mulighed for at fastsætte den kommunale skat.Der er forskelle i kommunernes beskatningsniveau og serviceniveau. En del af disse forskelleskyldes, at de enkelte kommunalbestyrelser har valgt forskellige kombinationer af skat og service,og en anden del skyldes, at kommunerne har forskellige økonomiske vilkår. Forskelle i kommuner-nes økonomiske vilkår bliver i vidt omfang udlignet i det kommunale udligningssystem, som erbaseret på udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og forskelle i udgiftsbehov. Udligningenmedfører en betydelig udjævning af disse forskelle, men udligningsniveauet er ikke 100 pct. Derforvil der også efter udligning være visse forskelle i kommunernes økonomiske vilkår.Der er ikke en ensartet udvikling i hele landet. Det betyder, at nogle kommuner kan komme i ensituation, hvor de har behov for at sætte skatten op. Og det er der også mulighed for, selv om densamlede kommunale skat ikke må stige. Nogle kommuner kan sætte skatten op, hvis andre sætterden tilsvarende ned.Det skal i den forbindelse bemærkes, at de årlige økonomiaftaler indebærer, at bloktilskuddet til-passes, så der samlet set er finansiering af de aftalte udgiftsrammer for kommunerne under ét.Samlet set er der således ikke behov for ekstra skattefinansiering i den kommunale sektor, mender kan som nævnt være forskelle, som betyder, at nogle vil have behov for at sætte skatten op,mens andre tilsvarende har mulighed for at sætte skatten ned.Spændet i mellem den højeste og laveste kommunale udskrivningsprocent er i dag på 5 procentpo-int, det vil sige fra 22,8 pct. til 27,8 pct. For grundskyldens vedkommende er spændet mellem 16 og34 promille.Spørgsmål 5:Kan ministeren bekræfte, at det ikke er alle sammenlagte kommuner, som har fundet niveauet forskattens størrelse, så den matcher det harmoniserede serviceniveau efter kommunesammenlægnin-gerne, og at der med baggrund heri fortsat er behov hos en række kommuner for skattetilpasning?Svar:Udgangspunktet ved kommunalreformen var, at de sammenlagte kommuner skulle harmoniserederes serviceniveau på et niveau, der svarede til gennemsnittet for de kommuner, der indgik i sam-menlægningen. En harmonisering på dette niveau giver ikke behov for ekstra finansiering – herun-der skatteforhøjelser. Det fremgik således også af aftalen om en strukturreform fra juni 2004, at:

»Aftaleparterne er enige om, at reformen hverken skal indebære højere skatter eller øgede offentligeudgifter.«Harmonisering af serviceniveauerne i sammenlagte kommuner skal således ikke i sig selv give an-ledning til skattetilpasning.Spørgsmål 6:Hvad er ministerens holdning til, at der også i 2011 skal være skattepulje? Hvor stor bør den igivet fald være? Vil ministeren på regeringens vegne påtage sig at opstille regler for, hvilke kom-muner der kan øge skatterne, og hvilke der skal sænke skatten?Svar:Spørgsmålet om en eventuel skattepulje for 2011 er et emne, som eventuelt vil kunne tages op iøkonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Forhandlingerne er netop startet, og det kanderfor ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvorvidt parterne vil finde en sådan pulje relevant for2011.Spørgsmål 7:Er ministeren enig i synspunktet, at det er regering og Folketing, der er ansvarlig for den overord-nede økonomiske ramme for kommunerne og fordelingen heraf, og at den siddende regering påtagersig dette ansvar også i forhold til skattereguleringer?Svar:Som det fremgår af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi,skal det nuværende niveau for de kommunale serviceudgifter videreføres i de kommende år.Det fremgår således af aftalen: »Parterne er enige om, at den nuværende høje budgetramme tilkernevelfærd i kommunerne skal fastholdes frem mod 2013 og årligt reguleres med stigningen ipriser og lønninger. Udgangspunktet for kommunernes serviceudgifter fremadrettet er budgetternefor 2010.«Udgangspunktet for regeringens økonomiforhandlinger med kommunerne er således et uændretniveau for de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét. Som led i en aftale om kom-munernes økonomi for 2011 vil det indgå, at kommunerne samlet set sikres den fornødne finansie-ring til at løfte det aftalte udgiftsniveau.Hvis der med spørgsmålets formulering om fordeling af den økonomiske ramme menes, om rege-ringen fordeler rammen ud på de enkelte kommuner, er svaret nej. Rammen gælder for kommuner-ne under ét.Det samme gælder på skatteområdet, hvor udgangspunktet er uændret skat for kommunerne underét, det vil sige, at nogle kommuner kan sætte skatten op, hvis andre sætter den tilsvarende ned.Spørgsmål 8:Kan ministeren bekræfte, at kommuner, der har overholdt deres budgetter, som en konsekvens afdette lovforslag, stadig kan blive straffet med op til 500 kr. pr. indbygger, som det fremgår at KL’shøringssvar?Svar:Den foreslåede ordning indebærer, at hvis de kommunale budgetter bliver overskredet for kom-munerne set under ét, vil det forhåndsudbetalte bloktilskud blive nedsat med et tilsvarende beløb –dog højst 3 mia. kr. Det svarer til ca. 500 kr. pr. indbygger. Men der vil som nævnt kun blive reali-seret nedsættelse af bloktilskuddet i tilfælde af kommunale budgetoverskridelser.

Der er tale om en kollektiv tilskudsnedsættelse, fordi præmisserne for tildelingen i så fald er skre-det, og den vil gælde for alle kommuner, hvilket er i overensstemmelse med, at økonomiaftalen erindgået med KL, det vil sige kommunerne under ét.Det skal i den forbindelse bemærkes, at regeringen sammen med KL planlægger yderligere initia-tiver med henblik på at forbedre den kommunale økonomistyring. Blandt disse yderligere initiativerlægges der op til, at der indføres et egentligt halvårsregnskab. Halvårsregnskabet planlægges atskulle behandles og godkendes af kommunalbestyrelsen i september måned i budgetåret, og vil bl.a.muliggøre en hurtigere opfølgning på eventuelle afvigelser fra det budgetterede og forventede fordet 1. halvår og dermed også nedbringe risikoen for afvigelser mellem regnskab og budget på hel-årsbasis.Det vurderes, at kommunernes budgetopfølgning i løbet af året og ikke mindst indførelse af egent-lige halvårsregnskaber allerede midt i året vil give en viden om, hvorvidt der er tendenser til bud-getoverskridelser. Det betyder, at kommunerne kan nå at justere udgifterne inden for året. Regerin-gen lægger vægt på, at kommunerne ud fra denne viden samarbejder om at justere udgifterne i for-hold til det budgetterede. Hvis budgetterne således overholdes for kommunerne under ét, vil derikke ske nedsættelser af bloktilskuddet.Spørgsmål 9:Er ministeren enig i, at den enkelte kommune er nødt til opbygge en økonomisk ”buffer” i bud-gettet, som den kan trække på i tilfælde af, at der kollektivt bliver reduceret i bloktilskuddet, ogsåselv om den enkelte kommune ikke overskrider budgettet?Svar:Lovforslaget er et led i regeringens initiativer til at styrke aftalesystemet. Det skal medvirke til atsikre, at kommunerne samlet set budgetterer inden for de aftalte rammer, og at de herefter ogsåsamlet set overholder deres budgetter.Det ville være uhensigtsmæssig adfærd, hvis kommunerne begynder at disponere ud fra en forud-sætning om, at aftaler og budgetter ikke bliver overholdt. Hvis systemet, hvor der indgås kollektiveaftaler med kommunerne, skal kunne opretholdes på længere sigt, må det forudsætte, at kommuner-ne er en troværdig forhandlingspart. Det forudsætter, at kommunerne er indstillet på at samarbejdeom at overholde aftalerne, det vil sige at budgettere i overensstemmelse med det aftalte og herefterat samlet set overholde det budgetterede.Spørgsmål 10:Kan ministeren bekræfte, at L 219 indeholder en incitamentsstruktur, der giver kommunerne til-skyndelse til ikke at budgettere under det aftalte, fordi de bliver modregnet i forhold til deres bud-getter og ikke i forhold til aftalen med regeringen, så kommunerne bliver reduceret i bloktilskud,hvis de budgetterer under det aftalte, men ender med at bruge det aftalte?Svar:Lovforslaget giver ikke kommunerne incitamenter til at undlade at budgettere under det aftalte.Men lovforslaget styrker kommunernes incitamenter til at lægge realistiske budgetter, det vil sigebudgetter, der kan overholdes. Budgettet er kommunernes vigtigste økonomiske styringsværktøj.Det er derfor ikke et urimeligt krav, at kommunerne skal overholde deres budgetter.Det har hele tiden været et krav, at det kommunale budget skal være realistisk. Med dette lovfors-lag tilskyndes kommunerne til at lægge realistiske budgetter og til at gennemføre en økonomisty-ring, der sikrer, at budgetterne bliver overholdt.