1. ÆndringsforslagIndenrigs- og sundhedsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 26. marts 2010 og var til 1. behandling den 26. april 2010. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhedog forebyggelse sendte den 16. februar 2010 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 236.Den 26. marts 2010 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notatherom til udvalget. Den 17. maj 2010 modtog udvalget et høringssvar fra Institut for Menneskeret-tigheder, der var indkommet efter høringsfristens udløb.SpørgsmålUdvalget har stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse. In-denrigs- og sundhedsministeren har besvaret 5 af disse spørgsmål, og udvalget forventer det sidstebesvaret inden 2. behandling. Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren ogdennes svar herpå, er optrykt i bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, DF, KF og Pia Christmas-Møller (UFG)) indstiller lovforslaget tilved-tagelsemed de stillede ændringsforslag.

Flertallet bemærker at, lovforslaget i en forsøgsperiode på 4 år giver adgang til anvendelse af op-pegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.Derudover indføres med lovforslaget pligt til, at der ugentlig skal foretages en uvildig lægeligvurdering af tvangsfikseringer, der udstrækkes ud over 48 timer. Endelig indfører lovforslaget enmaksimal betænkningstid på tre dage forud for beslutning om tvangsbehandling.Flertallet er enig om, at tvang altid skal være den sidste udvej, og at tvangen i den psykiatriskebehandling skal nedbringes væsentligt.Flertallet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at det kun er nogle få patienter på Sikringsaf-delingen, der vil opfylde kriterierne for oppegående tvangsfiksering.Flertallet ønsker med forslaget om oppegående tvangsfiksering at forebygge de fysiske og psyki-ske skader, der kan være en følge af langvarig isolation og tvangsfiksering til en seng. Derudoverønsker flertallet med lovforslaget at sikre patienterne træning i sociale færdigheder, så de kan havesamvær med de andre patienter på trods af langvarig fiksering. Endelig ønsker flertallet med lov-forslaget at sikre, at patienten kan modtage anden behandling end medicinsk behandling og få sti-muli uden for egen stue.Flertallet vurderer, at muligheden for oppegående tvangsfiksering samlet set kan bidrage til at gi-ve patienten en bedre livskvalitet, og at oppegående tvangsfiksering sammenlignet med langvarigisolation og sengeliggende fiksering kan være et mindre indgribende middel.Flertallet ønsker at understrege, at oppegående tvangsfiksering skal gennemføres i værdighed overfor den enkelte patient, herunder når patienten opholder sig på fællesarealerne på afdelingen.Flertallet har bemærket, at indenrigs- og sundhedsministeren i sin besvarelse af spørgsmål 2 harudtalt, at tvangsanvendelse, herunder alternative tvangsindgreb skal drøftes med patienten, og atpatientrådgiveren/bistandsværgen skal inddrages i disse drøftelser, såfremt patienten ønsker det.Flertallet lægger stor vægt på, at oppegående tvangsfiksering med lovforslaget indføres i en for-søgsperiode på 4 år, og at ordningen vil blive fulgt tæt af Sundhedsstyrelsen, som til formålet ned-sætter en bredt sammensat følgegruppe. Ordningen vil blive evalueret i god tid før udløbet af for-søgsperioden med henblik på stillingtagen til afslutning eller videreførelse af adgangen til oppegå-ende tvangsfiksering på Sikringsafdelingen.Flertallet lægger desuden vægt på, at Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold tilgrundlovens § 71 løbende vil blive informeret om virkningerne af loven gennem månedlige under-retninger om status for benyttelse af oppegående tvangsfiksering og gennem den redegørelse, somSundhedsstyrelsen efter perioden 2010-2013 vil udarbejde.Derudover lægger flertallet vægt på, at en tilladelse til at anvende oppegående tvangsfiksering ik-ke er et påbud om at anvende oppegående tvangsfiksering, men at tilladelsen giver overlægen mu-lighed for at anvende oppegående tvangsfiksering i de tilfælde, hvor alternativet ville være langva-rig fiksering til en seng eller isolation på egen patientstue.Endelig lægger flertallet vægt på, at beslutningen om oppegående tvangsfiksering ikke kan træffeslokalt, men forudsætter tilslutning fra en uvildig læge og tilladelse fra Sundhedsstyrelsen, samt atpatienterne med lovforslaget sikres ret til at klage og få beslutningen om oppegående tvangsfikse-ring prøvet ved det psykiatriske patientklagenævn og retten.Flertallet ønsker med forslaget om udvidet tilsyn med langvarigt tvangsfikserede patienter, herun-der patienter på Sikringsafdelingen at skærpe opmærksomheden på langvarige fikseringer og even-tuelle alternativer, herunder at forslaget styrker patienternes retssikkerhed og sikrer en løbende dia-log mellem den behandlende læge og en uvildig læge.

Flertallet ønsker med forslaget om en maksimal betænkningstid på tre dage at forebygge, at pati-enter på grund af en længerevarende betænkningstid kan fastholdes unødigt længe i en tilstand afsvært forpinthed, samt i en tilstand, der kan øge risikoen for at blive udsat for anden tvang.Etmindretali udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemær-ker, at lovforslaget intet indeholder om forebyggelse af tvang, og partierne finder det dybt beklage-ligt, at man fra regeringens side hellere vil indføre nye former for tvang frem for at udbrede de godeerfaringer, man har, bl.a. fra gennembrudsprojekterne. Dette skal ikke mindst ses i lyset af, at Euro-parådets Torturforebyggelseskomite har påpeget, at der i Danmark er alt for mange patienter indenfor psykiatrien, som tvangsfikseres og det i for lang tid af gangen.Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten er alle modstandere af at tillade op-pegående tvangsfikseringer. Sikringsafdelingen har nogle meget syge patienter, som det kan væremeget svært at rumme, konkret har der været nævnt to tilfælde. Men mere tvang er ikke svaret påSikringsafdelingens udfordringer, og det er betænkeligt, hvis der lovgivningsmæssigt åbnes op forat muliggøre denne form for tvang på Sikringsafdelingen.Europarådets torturforebyggelseskomite mener, at denne form for fiksering er en nedværdigendebehandling, både for patienterne og for de medpatienter, der overværer tvangsfikseringen. Komiteener af den opfattelse, at patienter, der er tvangsfikserede med bælte-, hånd- og fodremme altid børvære placeret alene og isoleret fra andre patienter.Desuden finder partierne det paradoksalt, at regeringens svar på brug af ulovlig tvang er at lovlig-gøre den ulovlige praksis. Ikke mindst fordi man kunne frygte, at denne praksis har stået i vejen for,at der på Sikringsafdelingen er blevet udviklet alternativer til den oppegående tvangsfiksering.Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at Norge er det eneste nordiske land, hvor man anvenderoppegående tvangsfiksering, og her bruges det vel at mærke ikke i behandlingsøjemed, men ude-lukkende til transport af patienter. Når det ikke er nødvendigt at anvende denne form for tvang iandre lande, stiller partierne sig undrende over for, hvorfor det skulle være nødvendigt i Danmark.Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten støtter alle delforslaget om eksternttilsyn med tvangsfikseringer, fordi det kan være med til at skabe større retssikkerhed for de sindsli-dende.Socialistisk Folkeparti og Enhedslistens medlemmer af udvalget er desuden modstandere af atforkorte betænkningstiden. Der er allerede i dag mulighed for at bruge tvang i akutte situationer,men det er problematisk at fjerne den individuelle vurdering, som i dag både giver mulighed forkort og lang betænkningstid. For kort betænkningstid kan være i modstrid med hovedprincippet omi videst muligt omfang at opnå patientens samtykke, og i mange situationer kan en længere betænk-ningstid øge muligheden for at undgå tvang.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfindenrigs- og sundhedsministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 11)I indledningen til § 1 indsættes efter »2006,«: »som ændret ved det af Folketinget ved 3. be-handling den 29. april 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang ipsykiatrien og lov om rettens pleje (tvungen opfølgning efter udskrivning)«.[Konsekvensændring]2)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 4 aændres »18 f« til: »18 g.«.«[Konsekvensændring]3)Nr. 9affattes således:»9.§ 20, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:»Oplysning om enhver anvendelse af tvang, jf. §§ 5-10 a, 12, 13, 13 d, 14-17 a, 18 a, 18 c, § 18 d,stk. 2, for så vidt angår personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, og § 18 f, skaltilføres afdelingens tvangsprotokol med angivelse af indgrebets nærmere indhold og begrundelse.««[Konsekvensændring og redaktionel ændring]4)Nr. 12affattes således:»12.I§ 24, stk. 1,ændres »18 e« til: »18 f«, og efter »samt« indsættes: »oppegående tvangsfikse-ring«.«[Konsekvensændring]

Peter Madsen (V) Preben Rudiengaard (V)fmd.Birgitte Josefsen (V) Sophie Løhde (V)Flemming Møller (V) Liselott Blixt (DF) Karin Nødgaard (DF) Vivi Kier (KF)Pia Christmas-Møller (UFG)nfmd.Sophie Hæstorp Andersen (S)Flemming Møller Mortensen (S) Karen J. Klint (S) Julie Skovsby (S) Karl H. Bornhøft (SF)Jonas Dahl (SF) Lone Dybkjær (RV) Per Clausen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)17Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311113

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 198Bilagsnr.1234567TitelHøringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, fra indenrigs- ogsundhedsministeren1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 198Spm.nr.1TitelSpm. om man på Sikringen kører patienter, som er tvangsfikseret tilen seng, ud på fællesarealerne, til indenrigs- og sundhedsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt patienten foretrækker oppegående tvangsfikseringfrem for alternative tvangsforanstaltninger som f.eks. isolation, tilindenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan de anvendte midler i form af hånd- og fodremmetænkes udformet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om inddragelse af pa-tientrådgiver/bistandsværge vedr. oppegående tvang, til indenrigs- ogsundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag derindebærer, at patientens patientrådgiver/bistandsværge skal give sam-tykke til anvendelse af oppegående tvangsfiksering og kommentere etsådant, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag om hvis det ikke er mu-ligt at indhente samtykke, kan der ikke træffes afgørelse om anven-delse af oppegående tvangsfiksering, hvorfor der må anvendes andreformer for tvang, som ikke kræver forudgående tilladelse, til inden-rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålet og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S, DF og KFSpørgsmål 3:I den foreslåede § 18 c beskrives hvilke midler, der kan anvendes til oppegående fiksering. I tidli-gere offentliggjorte modelfoto af oppegående fiksering ses anvendt fod- og håndremme, der ikkemuliggør at patienten f.eks. selv kan føre en kop til munden eller gå med bare en nogenlunde al-mindelig skridtlængde. Ministeren bedes uddybe, hvordan de anvendte midler i form af hånd- ogfodremme tænkes udformet, og hvilken mobilitet patienten skal sikres, for at der er tale om en op-pegående fiksering og ikke en fiksering, der mere korrekt bør betragtes som en »opretstående« fik-sering, der leder tankerne hen på andre landes fangetransporter.Svar:Metoder til oppegående fiksering er bl.a. beskrevet i Sundhedsstyrelsens udredning »tvangsforan-staltninger i psykiatrien« 2009. Det fremgår af denne, at oppegående fiksering praktisk fungererved, at patienten får bælter/remme omkring mave, hænder og/eller fødder. Mellem den ene hånd ogfod på samme side fæstnes en rem gennem en ring i mavebæltet. Det samme gøres på den andenside. Dette bevirker, at hændernes og føddernes bevægelse indskrænkes og bevirker, at patientenikke kan slå eller sparke særligt kraftigt.Ved den anden type for oppegående fiksering anvendes der kun remme mellem enten hænder ogmavebælte, eller mellem fødder og mavebælte. Hvis der anvendes remme mellem hænder og mave-bælte, vil hændernes bevægelsesmulighed være indskrænket, mens der vil være fri bevægelighedfor fødderne. Omvendt, hvis der anvendes remme mellem fødder og mavebælte, vil føddernes be-vægelighed være indskrænket, mens der ikke vil være begrænsninger for hændernes bevægelser.Formålet med oppegående fiksering er, overfor ekstraordinært farlige patienter på Sikringsafde-lingen, at forhindre forværring i patienternes samlede tilstand og sociale egenskaber. Herudover erformålet at bibringe ekstraordinært farlige patienter social kontakt på trods af et langvarigt fikse-ringsbehov. Det er hensigten at forebygge, at der på grund af langvarig tvangsfiksering udviklessomatisk sygdom.Formålet med oppegående fiksering er at give patienterne mulighed for at bevæge sig relativt frit.Oppegående fiksering er på ingen måde tænkt som skjult oppestående fiksering.Hvis der anvendes oppegående fiksering efter den førstnævnte metode, betyder dette, at patientenkan gå omkring med næsten normale skridt, men der vil være indskrænket bevægelighed af armene.Når patienten sidder ned, vil der være mulighed for næsten normal bevægelighed af armene, mender vil være indskrænket bevægelighed af benene. Ved anvendelse af den anden type oppegåendefiksering vil der være nedsat bevægelighed af arme hhv. ben afhængig af type af fiksering.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der ikke kan gives eksakte mål for længden af anvendte remme.Dette afhænger af en individuel, konkret og aktuel vurdering. Det er Sundhedsstyrelsen klare vurde-ring, at oppegående fiksering på ingen måde er en opretstående fiksering eller en modificeret formfor spændetrøje, hvor patientens bevægelighed reduceres betydelig, eller nærmest minimeres. Så-fremt det er nødvendigt at minimere eller at reducere patientens bevægelser betydeligt, skal der ef-