Høringsnotat vedrørende lovforslag på det finansielle område

1. Indledning

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om real-kreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks Nationalbankog forskellige andre love (Styrkelse af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed,præcisering af krav til styring og indretning af finansielle virksomhederm.v. og ændring af regler om egnethed og hæderlighed m.v.)Med lovforslaget justeres Finanstilsynets ramme for tilrettelæggelsen aftilsynsvirksomheden, samt hvornår Finanstilsynet under nogle nærmereomstændigheder kan påbyde en finansiel virksomhed at foretage de nød-vendige foranstaltninger for at rette op på virksomhedens situation.Med forslaget indføres herudover en mulighed for, at Finanstilsynet i vis-se tilfælde kan påbyde en finansiel virksomhed at afholde udgifterne til,at der foretages en uvildig undersøgelse af et forhold.Lovforslaget indeholder desuden mere præcise krav til styring og indret-ning af finansielle virksomheder m.v. samt justerede regler om egnethedog hæderlighed for ledelsen i virksomhederne.Derudover foreslås en adgang til at fastsætte nærmere regler om en obli-gatorisk risikokategorisering af investeringsprodukter.Med lovforslaget foreslås endvidere, at øge åbenheden om et forløb op tilsammenbruddet af en finansiel virksomhed, når staten har ydet garanti el-ler stillet midler til rådighed.Lovforslaget indeholder dernæst beføjelser for administrator i et admi-nistrationsbo, som er nedsat for at administrere et pengeinstituts registerfor særligt dækkede obligationer (SDO), samt beføjelser for tilsynsføren-de eller kurator i et realkreditinstitut, der er gået i betalingsstandsning el-ler konkurs.Herefter indeholder lovforslaget enkelte ændringer i SDO-lovgivningen.Herudover gennemføres dele af Europa-parlamentets og Rådets direktivom banker tilsluttet centrale organer, visse komponenter i egenkapitalen,

store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), herunderreglerne om likviditet, store engagementer og hybrid kernekapital.Derudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer, præcise-ringer og rettelser i lovgivningen på det finansielle område.Hertil kommer, at samlelovforslaget indeholder en ændring af varemær-keloven, designloven og patentloven, der præciserer straffebestemmel-serne i varemærkeloven og designloven samt de krav, som skal opfyldesfor, at et europæisk patent kan få virkning i Danmark.Endelig indeholder samlelovforslaget en ændring af lov om DanmarksNationalbank, der muliggør, at Danmarks Nationalbank kan bruge ind-samlet statistik til overvågningen af den finansielle stabilitet og ved tilret-telæggelsen af penge- og valutapolitikken, samt i relation til National-bankens deltagelse i det europæiske samarbejde på det finansielle områ-de.Samlelovforslaget har været sendt i høring af fire omgange. Første deler sendt i høring den 27. november 2009 med høringsfrist den 18. de-cember 2009 til i alt 121 myndigheder, organisationer m.v. Der er mod-taget høringssvar fra 38 af de 121 hørte myndigheder, organisationerm.v. Heraf har 15 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.Anden del er sendt i høring den 5. februar 2010 med høringsfrist den 16.februar 2010 til i alt 118 myndigheder, organisationer m.v. Der er mod-taget høringssvar fra 35 af de 118 hørte myndigheder, organisationerm.v. Heraf har 18 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.Derudover er forslag til ændring af varemærkeloven, designloven og pa-tentloven, som indgår i samlelovforslaget, sendt i høring den 12. februarmed høringsfrist den 22. februar 2010. Patent- og Varemærkestyrelsenhar modtaget 23 høringssvar, hvor 16 heraf har svaret, at de ikke har be-mærkninger til lovforslaget. De øvrige 7 høringssvar har udtrykt sig posi-tivt om lovforslaget. Disse tilkendegivelser er navnlig kommet fra organi-sationer og rådgivere.Endelig er forslag til ændring af lov om Danmarks Nationalbank, somindgår i samlelovforslaget, sendt i høring den 22. februar 2010 med hø-ringsfrist den 26. februar 2010. Der er modtaget 27 høringssvar, hvoraf 4havde bemærkninger til lovforslaget.De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner ilovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-dringer og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrerikke ved substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikkenærmere i dette notat. Derudover indeholder enkelte høringssvar be-

mærkninger og opfordringer til lovinitiativer, som ikke vedrører nærvæ-rende lovforslag. Disse omtales heller ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne ge-nerelt er positive over for lovforslaget.Finansrådet støtter, at Finanstilsynet anlægger en mere proaktiv eller of-fensiv tilsynsaktivitet, og hilser det velkommen, at Finanstilsynet skal til-rettelægge tilsynsvirksomheden ud fra et væsentlighedshensyn, hvor dentilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skade-virkninger. Forsikring & Pension og Danmarks Nationalbank er enig i, atdet er vigtigt at tilvejebringe klarhed over, hvilke hensyn der skal dannegrundlag for prioriteringen af Finanstilsynets tilsynsindsats, og at det risi-kobaserede tilsyn skal tilrettelægges ud fra et væsentlighedshensyn underhensyntagen til den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virk-somheder og markeder.Det er Realkreditforeningens vurdering, at forslaget indeholder et elementaf forebyggelse, som set i lyset af de seneste års begivenheder forekom-mer relevant.Forbrugerrådet støtter lovforslagets bestræbelser på at give Finanstilsynetbedre og styrkede tilsynsredskaber. Den finansielle sektor har i dag væ-sentligt friere rammer for at udøve sin virksomhed, end tilfældet var tidli-gere. Det skal imidlertid være frihed under ansvar og kræver derfor, atFinanstilsynet hurtigt og effektivt kan gribe ind, når der er berettiget mis-tanke om, at en finansiel virksomhed ikke varetager sin forretning på be-tryggende vis.Dansk Aktionærforening finder det foreliggende udkast til lovforslag væ-sentligt og relevant. Set fra de private aktionærer har en række finansiellevirksomheder, inden for de seneste år, påtaget sig en række risici og ud-øvet en ledelsesindsats, der har været under al kritik. Det er derfor vigtigt,at lovgivningen nu markerer, hvad samfundet ønsker, og giver Finanstil-synet klarere mål og stærkere værktøjer.

Kommentar

Finansielle virksomheder spiller en vigtig rolle for stabiliteten i et mo-derne samfund, og det er af stor samfundsmæssig betydning, at dissevirksomheder ledes og drives på en forsvarlig måde. Et moderne samfundkan kun fungere tilfredsstillende, hvis det har en stabil finansiel sektor,og det forudsætter, at virksomhederne i sektoren bliver ledet på en kom-petent og hensigtsmæssig måde. Samtidig kan tilliden til hele den finan-sielle sektor vakle, hvis blot der konstateres ledelsessvigt og økonomiskeproblemer i en enkelt finansiel virksomhed. Ligeledes kan den enkelte fi-nansielle virksomhed kun eksistere, hvis det omgivende samfund, dvs.

virksomhedens kunder, andre finansielle virksomheder og øvrige samar-bejdspartnere, har tillid til virksomheden.Lovforslaget indeholder derfor en række ændringer, der både skal med-virke til at sikre en fornuftig ledelse, styring og indretning af de finansiel-le virksomheder, samt give Finanstilsynet de nødvendige redskaber, derskal til, når dette ikke er tilfældet.Finanstilsynet offentliggjorde den 23. november 2009 sin nye strategi,som lægger vægt på et offensivt tilsynsarbejde med skærpet fokus på devæsentlige risikofaktorer og holdbarheden af virksomhedernes forret-ningsmodeller. En række tiltag i denne strategi muliggøres med dette lov-forslag.

3. Høringssvar til konkrete emner og kommentarer hertil

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgendeoverordnede opdeling:3.1. Finanstilsynets påbud om nødvendige foranstaltninger3.2. Uvildige undersøgelser3.3. Finanstilsynets redegørelse efter en finansiel virksomheds kon-kurs3.4. Krav til finansielle virksomheders styring og indretning3.5. Ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed3.6. Risikoklassificering3.7. Kurators beføjelser, når et realkreditinstitut er i betalingsstands-ning eller under konkurs3.8. Ændringer af SDO-lovgivningen3.9. Store engagementer3.10.Hybrid kernekapital3.11.Overgangsordning for kapitalkravet for institutter, der anvenderinterne metoder i 2010 og 20113.12.Fradrag i kapitalen for securitiseringspositioner med risikovægtpå 1.250 pct.3.13.Ændring af videregivelsesregler3.14.Ændring af varemærkeloven, designloven og patentloven3.15.Ændring af lov om Danmarks Nationalbank

Finansrådet, Realkreditrådet og Forsikring & Pension bemærker, at de fo-reslåede regler indeholder et betydeligt skønselement for Finanstilsynet,og at der med de øgede beføjelser til Finanstilsynet også følger et øgetansvar. En forkert vurdering eller beslutning fra Finanstilsynets side –både i forhold til disse regler, og fx. også i forhold til reglerne om ledel-sesmedlemmers egnethed og hæderlighed – kan i værste fald være an-svarspådragende.Organisationerne understreger endvidere, at sådanne indgreb bør foreta-ges med forsigtighed på grundlag af en konkret vurdering, og at der i øv-rigt bør gælde et strengt proportionalitetsprincip.Endelig anfører Realkreditrådet, at reglerne bør suppleres med flere ob-jektive kriterier for Finanstilsynets indgriben, samt at der bør indlæggesen evaluering af de nye beføjelser (fx 18 måneder).

Kommentar:

Med lovforslaget foreslås en justering af bestemmelsen om, at Finanstil-synet under nogle nærmere omstændigheder kan påbyde en finansielvirksomhed at foretage de nødvendige foranstaltninger for at rette op påvirksomhedens situation. Herved får Finanstilsynet mulighed for på ettidligere tidspunkt at give et sådant påbud, hvis der er en ikke uvæsentligrisiko for, at virksomheden vil miste sin tilladelse.Bestemmelsen og den foreslåede justering ændrer ikke på, at det ledel-sesmæssige ansvar i virksomheden påhviler bestyrelsen og direktionen.Bestemmelsen tænkes anvendt, hvor ledelsen af virksomheden ikke leverop til sit ansvar, men i stedet driver virksomheden på en sådan måde, atindgriben vurderes nødvendig.Ved anvendelsen af bestemmelsen skal Finanstilsynet – som enhver andenoffentlig myndighed – leve op til en række forvaltningsretlige principper.Det drejer sig bl.a. om proportionalitetsprincippet, lighedsprincippet ogforbuddet mod at sætte skøn under regel. Hvordan bestemmelsen vil bliveanvendt i det enkelte tilfælde, vil naturligvis afhænge af den konkrete si-tuation, og påbuddet skal være proportionalt med det, der ønskes opnåetmed indgrebet.I forhold til en evaluering af bestemmelsen, vil bestemmelsens anvendelseløbende blive vurderet. Det vil i den forbindelse blive vurderet, hvorvidtanvendelsen stemmer overens med formålet med loven. Det vil imidlertidvære uhensigtsmæssig, at indsætte en egentlig evalueringsperiode, da detikke vides om – og i givet fald hvornår – bestemmelsen vil blive anvendt.Der vil således ikke være sikkerhed for, at bestemmelsen vil have væretanvendt inden for en fastsat evalueringsperiode. Lovforslaget er derforblevet opretholdt uændret.

3.2. Uvildige undersøgelser

3.2.1. Generelt

Finansrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Aktionærforening,Advokatrådet, Landbrug & Fødevarer og FTF udtrykker forståelse for ogstøtte til forslaget. FTF anfører videre, at sådanne kontrolforanstaltningerkan medvirke til at sikre, at virksomhederne får større incitament til atsikre den fornødne dokumentation i forbindelse med udførelsen af arbej-det til gavn for kunderne i virksomheden.Realkreditrådet, Finansforbundet, Forsikring & Pension, Investerings-ForeningsRådet og FTF forudsætter, at muligheden for sådanne uvildigeundersøgelser kun benyttes i de situationer, hvor det er absolut nødven-digt. Dette bl.a. i lyset af, at det er vigtigt, at Finanstilsynet selv besidderde fornødne kompetencer og ressourcer til alle former for tilsynsvirksom-hed. Finansrådet anfører ligeledes, at der i højere grad end beskrevet børvære et værn mod, at Finanstilsynet anvender en sådan hjemmel for hyp-pigt og kun anvender den, såfremt der foreligger helt særlige grunde. Fi-nansrådet anfører videre, at Finanstilsynet som minimum bør tilkendegivepå basis af tidligere erfaringer, hvor hyppigt og omfattende og dermedomkostningsfyldt, tilsynet forventer, at hjemlen vil blive anvendt.Realkreditforeningen anfører, at det kan vise sig vanskeligt i praksis atvurdere, hvilke undersøgelser, der er sædvanligt forekommende i Finans-tilsynets almindelige tilsynsvirksomhed og således ikke kan ”væltesover” på virksomheden. InvesteringsForeningsRådet anfører, at Finanstil-synet selv må bekoste uvildige undersøgelser, hvis det ikke har tilstræk-kelige ressourcer eller ekspertviden til at løfte sin kontrolopgave m.v.Finansrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anfører, at deeksempler, der angives i bemærkningerne, er meget bredt formulerede, ogsynes at gå videre end lovbestemmelsen.

Kommentarer:

Muligheden for Finanstilsynet til at påbyde en finansiel virksomhed elleren finansiel holdingvirksomhed at lade foretage en uvildig undersøgelseer i lovforslaget begrænset til de tilfælde, hvor forholdet er af væsentligbetydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en forFinanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse. Denne begræns-ning skal netop medvirke til at sikre, at bestemmelsen alene anvendes ihelt særlige situationer, som ikke ligger inden for Finanstilsynets almin-delige virke og kompetenceområde.Samtidig fremgår det af forslaget, at alle afgørelser om at påbyde en fi-nansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed at lade foretageen uvildig undersøgelse skal træffes af Det Finansielle Virksomhedsråd.Dette skal ligeledes medvirke til at sikre, at bestemmelsen alene anvendesi de tiltænkte situationer. Det bemærkes i denne forbindelse i øvrigt, at enafgørelse skal opfylde almindelige forvaltningsretlige principper, hvilket

bl.a. indebærer, at den berørte virksomhed forud for afgørelsen vil væreblevet hørt i sagen, og dermed haft mulighed for at komme med sine evt.indvendinger mod, at der iværksættes en sådan undersøgelse, samt rede-gøre nærmere for det forhold, som er undersøgelsens genstand. Afgørel-sen skal ligeledes overholde proportionalitetsprincippet.De eksempler, der nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, hvor et på-bud om en uvildig undersøgelse kan komme på tale, skal ses i sammen-hæng med nævnte betingelser for at påbyde undersøgelsen – at forholdeter af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke ertale om en for Finanstilsynet sædvanligt forekommende undersøgelse.På baggrund af begrænsningerne i den foreslåede bestemmelse samt atDet Finansielle Virksomhedsråd skal træffe afgørelse i alle sager, om på-bud om uvildige undersøgelser, og dermed også løbende kan overvågeanvendelsen heraf, vurderes bemærkningerne ikke at give anledning tilændringer i lovteksten. Lovforslagets bemærkninger er justeret i overens-stemmelse med ovenstående kommentarer.I forhold til Finansrådets anmodning om, at Finanstilsynet bør tilkende-give, hvor hyppigt og omfattende tilsynet forventer hjemmelen anvendt,oplyser Finanstilsynet, at dette ikke lader sig gøre at forudsige, da dette ihøj grad afhænger af de finansielle virksomheders fremtidige forhold.Kommer der således en periode med et mange nye og meget komplicere-de produkter i virksomhederne, eller hvor virksomhederne på anden vispåtager sig nye og meget komplicerede risici, kan dette medføre en hyp-pigere anvendelse af bestemmelsen. En finansiel krise kan også bevirkeen hyppigere anvendelse af bestemmelsen, fordi der her kan være flereforhold af væsentlig betydning for tilsynsvirksomheden, som skal under-søges.

3.2.2. Den sagkyndiges opgave

Advokatrådet finder, at det er forbundet med nogle uhensigtsmæssighederat lovgive på en måde, hvor opgaver, der normalt må antages at ligge hosen forvaltningsmyndighed, i stedet lægges ud til private. Der vil i givetfald være behov for at forholde sig til konsekvenserne af, at de almindeli-ge regler i forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven ogombudsmandsloven ikke finder anvendelse, da disse regler ikke umiddel-bart kan overføres på fx en advokat, der omfattes af forslaget.Endvidere kan det overvejes, om der vil kunne opstå spørgsmål om græn-sefladen mellem opgaver, der normalt varetages af en forvaltningsmyn-dighed, og opgaver, der varetages af politiet. Dette er reguleret i retssik-kerhedsloven, der indeholder regler om forbuddet mod selvinkrimineringmv., som ikke vil finde anvendelse, hvis opgaven løses af private.Realkreditrådet anfører, at de uvildige undersøgere som minimum bør le-ve op til samme krav til habilitet, indsigt, sagsbehandling, overholdelse af

forvaltningsretlige principper etc., som hvis Finanstilsynet foretog under-søgelserne selv. Finansrådet anfører, at det bør fremgå af loven, hvorvidtder er aktindsigt i forbindelse med en uvildig undersøgelse.Advokatrådet anfører, at bestemmelsen bør afspejle de reelle forhold,nemlig at det er Finanstilsynet, der er adressat for og bestiller af undersø-gelsesrapporten, da modellen i lovforslaget, hvorefter det formelt er denfinansielle virksomhed, der bestiller undersøgelsen, men reelt efter ønskefra Finanstilsynet, indebærer en række ulemper. Således kan modellenrejse væsentlige advokatretlige spørgsmål, herunder om en undersøgelsevil kunne udføres af advokater inden for de gældende normer for advoka-ters adfærd. Det skyldes, at lovforslaget er bygget op, så klienten er denfinansielle virksomhed, der er under undersøgelse. Samtidig fremgår detimidlertid, at virksomheden har pligt til at give alle oplysninger til advo-katen, og advokaten vil have pligt til at meddele Finanstilsynet oplysnin-ger i visse tilfælde, og dermed tilsidesætte den tavshedspligt, der normaltgælder i klientforhold for advokater. Dette vil samtidig kunne betyde, atadvokaten kommer i direkte modsætningsforhold til sin klient.Advokatrådet finder således, at nævnte problemer ved modellen vil kunneelimineres, hvis lovforslaget i stedet indrettes, så det er Finanstilsynet, derantager en advokat til på tilsynets vegne, at forestå en undersøgelse afforholdene, og Advokatrådet opfordrer til, at forslaget ændres på dettepunkt. Herved vil det utvetydigt være Finanstilsynet, der er klienten. Det-te svarer i udgangspunktet til de regler, der fx gælder granskning af er-hvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 59.Danske Advokater foreslår ligeledes, at forslaget ændres, så den sagkyn-dige udpeges af Finanstilsynet, eventuelt efter forslag fra virksomheden,ligesom vederlaget for undersøgelsen bør betales af Finanstilsynet - even-tuelt med forudgående krav om sikkerhedsstillelse fra virksomhedensside, hvorved sikres, at udgiften reelt bæres af virksomheden.Forsikring & Pension anfører, at såfremt de sagkyndige bliver opmærk-somme på de i bestemmelsen nævnte betydelige risici, så bør der ligele-des tilgå virksomheden en meddelelse herom.

Kommentarer:

Advokatrådet og Danske Advokater har gjort opmærksom på uhensigts-mæssigheder i lovforslaget, som vil kunne løses ved, at Finanstilsynet ud-peger og indgår aftale med den uvildige sagkyndige, således at Finanstil-synet reelt er klienten, der bestiller et stykke arbejde fra en sagkyndig, ogden sagkyndige derfor har en række pligter over for Finanstilsynet. Her-ved vil den sagkyndige udføre et stykke arbejde for Finanstilsynet.Den sagkyndige vil som udgangspunkt skulle udføre dette arbejde underde samme regler, som hvis Finanstilsynet selv udførte arbejdet – dvs. un-der iagttagelse af fx offentlighedsloven og forvaltningsloven. Den sag-kyndige vil være at opfatte som en repræsentant for Finanstilsynet og vil

derfor naturligt også kunne indhente oplysninger på samme måde, somhvis det var Finanstilsynet selv, der forestod undersøgelsen. På sammemåde vil det også være naturligt, at den sagkyndige giver rapporten tilFinanstilsynet som opdragsgiver. Dette vil også stille virksomhederneretssikkerhedsmæssigt bedre, da retssikkerhedsloven – og dermed bl.a.forbuddet mod selvinkriminering – som udgangspunkt vil finde anvendel-se, fx når den sagkyndige anmoder virksomheden om oplysninger.Med forslaget undgås tvivl om, hvem den sagkyndige reelt repræsentererog udfører opgaven for. Den foreslåede ændring imødekommer bekym-ringerne om meddelelsespligten til Finanstilsynet.For at virksomheden fortsat har indflydelse på udpegningen af den sag-kyndige, er lovforslaget justeret således, at virksomheden anmodes om atkomme med en indstilling til Finanstilsynet om, hvem der skal udpegessom sagkyndig. Finanstilsynet vil herefter vurdere, om den foreslåedesagkyndige kan anses for uvildig samt er i besiddelse af de fornødnekompetencer og dermed kan udpeges som sagkyndig.Det vil dog fortsat være virksomheden, der skal afholde udgiften til densagkyndige, uanset at den sagkyndige nu er engageret af Finanstilsynet.Dette vil ske ved, at Finanstilsynet i første omgang afholder udgiften tilden sagkyndige, men herefter opkræver denne fra virksomheden. Finans-tilsynet bør i den forbindelse have mulighed for at kræve forudgående el-ler løbende betaling eller kræve sikkerhedsstillelse fra virksomheden.Det vil med denne model samtidig være et redskab, der kendes fra andreretsområder, idet modellen anvendes i reglerne for granskningsmænd ilov om erhvervsdrivende fonde § 59.Lovforslaget er på denne baggrund ændret i overensstemmelse hermed.I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der også skal gives meddelelse tilvirksomheden, skal det nævnes, at hvis der rejses en sag, hvor Finanstil-synet skal træffe en afgørelse, vil virksomheden blive orienteret om for-holdet, bl.a. igennem høringen af virksomheden i den pågældende sag.Der kan imidlertid være tilsynsmæssige eller efterforskningsmæssige hen-syn, der taler mod en generel pligt til at meddele virksomheden oplysnin-gerne. Det vil således være uhensigtsmæssigt, hvis en meddelelse af op-lysninger kan besværliggøre eller umuliggøre en tilsynsmæssig eller poli-timæssig efterforskning af et forhold. Bemærkningerne har på dennebaggrund ikke givet anledning til yderligere ændringer i lovforslaget.

rede Revisorer anfører, at statsautoriserede revisorer, herunder fx virk-somhedens revisor, af Finanstilsynet må kunne vurderes og godkendessom uvildige og sagkyndige personer i forhold til den finansielle virk-somhed.Danske Advokater anfører, at det bør fremgå enten af lovteksten ellerbemærkningerne, at hvor en advokat udpeges som sagkyndig, skal denneopfylde tilsvarende habilitetsbetingelser som i konkurslovens § 238, oghvor en revisor udpeges tilsvarende betingelser som til en regnskabskyn-dig tillidsmand. Foreningen anfører dog, at allerede det forhold, at det ervirksomheden selv, der udpeger og engagerer den sagkyndige samt beta-ler dennes vederlag, vil skabe tvivl om den sagkyndiges upartiskhed oguvildighed.

Kommentarer:

Som beskrevet under pkt. 3.2.2. vil lovforslaget blive justeret, således atFinanstilsynet udpeger den eller de sagkyndige, efter indstilling fra virk-somheden, men hvor virksomheden fortsat skal betale for undersøgelsen.Ved vurderingen af om den eller de sagkyndige er uvildige kan det bl.a.indgå, hvorvidt den sagkyndige opfylder habilitetskrav, svarende til kon-kurslovens § 238, og den relevante brancheorganisations egne habilitets-krav.Finanstilsynet vil således fx kunne give afslag til en sagkyndig, som hartilknytning til virksomheden, eller hvor der i øvrigt er forhold, som inde-bærer, at der kan rejses tvivl om den pågældendes uvildighed. Dette in-debærer også, at det kan være uhensigtsmæssigt, at virksomhedens egenrevisor udpeges som uvildig sagkyndig. Dette er uddybet i bemærknin-gerne til lovforslaget.

3.2.4. Proces, anke og offentlighed mm.

Finansrådet antager, at tilsynet iværksætter en formel partshøring af insti-tuttet, forinden beslutning træffes om en uvildig undersøgelse. Den dan-ske Fondsmæglerforening anfører, at det bør overvejes en klageadgang.Dansk Aktionærforening anfører, at den uvildige undersøgelse bør offent-liggøres, da den giver ny viden om virksomheden, der kan være af storbetydning for kunder og aktionærer. Finansforbundet og FTF anfører, atdet i offentligheden kan misforstås negativt, at en finansiel virksomhed erved at blive underkastet en uvildig undersøgelse påbudt af Finanstilsynet.

Kommentarer:

En afgørelse om, at en finansiel virksomhed skal afholde omkostningerneved en uvildig undersøgelse påbudt af Finanstilsynet, skal træffes underiagttagelse af forvaltningsretten, herunder bestemmelser om partshøringaf den pågældende virksomhed. Afgørelsen skal træffes af Det FinansielleVirksomhed og vil kunne påklages til Erhvervsankenævnet.

Afgørelsen om, at virksomheden skal afholde udgifterne til den uvildigeundersøgelse, er ikke omfattet af reglerne om offentliggørelse af Det Fi-nansielle Virksomhedsråds afgørelser efter § 354 a i lov om finansielvirksomhed. Dette skyldes, at en offentliggørelse af et sådant påbud kanskabe en uro om virksomheden på et tidspunkt, hvor det ikke vides, omder er behov for at tage yderligere skridt over for virksomheden. Formå-let med undersøgelse vil netop være at afklare dette.Finanstilsynets reaktioner på baggrund af undersøgelsen vil derimod om-fattes af tilsynets almindelige regler om offentliggørelse, således at fx af-gørelser truffet af Det Finansielle Virksomhedsråd som udgangspunktskal offentliggøres. På denne baggrund er lovforslaget opretholdt.

3.3. Finanstilsynets redegørelse efter en finansiel virksomheds kon-

kurs

Forsikring & Pension anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne tillovforslaget, at det forhold, at indskydergarantiordningen eller garanti-ordningen for skadesforsikringsselskaber bliver aktiveret, ikke i sig selver tilstrækkeligt til, at Finanstilsynet skal udarbejde en redegørelse.Finansforbundet anfører, at bestemmelsen må administreres på en måde,der ikke unødigt påvirker fx. de overdragne levedygtige dele af virksom-heden eller den overtagende virksomhed.Dansk Aktionærforening anfører, at Finanstilsynet bør offentliggøre enredegørelse i alle situationer, hvor en finansiel virksomhed er gået kon-kurs, fusioneret eller overtages som følge af vanskeligheder med at op-fylde lovgivningens og Finanstilsynets krav til en finansiel virksomhed.Advokatrådet anfører,at det, set fra den finansielle virksomheds side, erusikkert, hvornår et tab er indtrådt. Det fremgår af bemærkningerne, at tabetikke omfatter tab på renter, men omvendt er det uklart, hvornår der kan sigesat være konstateret et tab på de ejerbeviser, som staten måtte have erhvervetsom led i konverteringen af statsligt kapitalindskud, idet det ikke fremgår,

Kommentarer:

Lovforslaget har til formål at øge åbenheden i de sager, hvor staten harydet garanti eller stillet midler til rådighed.Med ændringen vil de situationer, hvor Finansiel Stabilitet A/S har over-taget et nødlidende pengeinstitut, og hvor den juridiske enhed, der hardannet rammen for instituttets drift op til sammenbruddet, ikke går kon-kurs, blive omfattet af bestemmelsen.Garantifonden for Indskydere og Investorer træder ind, når et pengeinsti-tut går i betalingsstandsning eller konkurs. Garantifonden for skadesfor-sikringsselskaber træder ind, når et skadesforsikringsselskab går kon-kurs. I medfør af lovforslaget skal Finanstilsynet udarbejde redegørelse,når en finansiel virksomhed er gået konkurs, eller størstedelen af virk-somhedens drift er ophørt eller overdraget, og hvor staten har ydet ga-ranti eller stillet midler til rådighed, enten via Finansiel Stabilitet A/S,via statsligt indskudt hybrid kernekapital eller på anden vis. Der er såle-des alene et delvist overlap i situationer, hvor Garantifonden for Indsky-dere og Investorer træder ind, og hvor Finanstilsynet skal udarbejde enredegørelse i medfør § 352 a.Det er vurderingen, at det er i situationen, hvor staten har ydet garantieller stillet midler til rådighed, at der primært må være en interesse foroffentligheden i at få oplysninger om, hvad der førte til sammenbruddet ivirksomheden, som gjorde, at staten måtte træde ind.I andre situationer, hvor en virksomhed er fusioneret eller overtaget somfølge af vanskeligheder, er der et væsentligere hensyn at tage til den ellerde fortsættende virksomheder. På denne baggrund har bemærkningerneikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.I forhold til det af Advokatrådet anførte skal det bemærkes, at bestemmel-sen ikke er tiltænkt situationen, hvor der alene er tale om et kurstab, medderimod situationen, hvor pengeinstituttet lider tab på aktiver (udlån) afen størrelse, der enten betyder, at egenkapitalen er tabt, hvorved der li-des tab på ejerbeviser eller hvor egenkapitalen er tabt, og hvor tabenesamtidig er så store, at nogle af tabene vil skulle dækkes af den hybridekernekapital (i tilfælde, hvor der ikke er sket konvertering). Det vil sige,at tabet konstateres ud fra instituttets regnskabsmæssige forhold. Dette erpræciseret i lovforslaget.

3.4. Krav til finansielle virksomheders styring og indretning

3.4.1. Generelt

Realkreditrådet tager til efterretning, at udviklingen i visse dele af den fi-nansielle sektor har nødvendiggjort et eftersyn af dele af den finansiellelovgivning. Rådet anfører samtidig, at det ikke kan undgås, at der på nog-le punkter skal udøves betydelige skøn, og at dette stiller store krav tilskønsudøvelsen, hvorfor der skal gælde et stramt proportionalitetsprincip,ligesom en række hensyn skal varetages i forbindelse med skønnet.Realkreditrådet fremhæver blandt andet, at strafbelagte bestemmelser ik-ke bør underlægges primært subjektive betragtninger.Finansrådet anfører indledningsvist, at lovbemærkningerne til bemyndi-gelserne i lovudkastet for Finanstilsynet til at udstede bekendtgørelserlægger op til en meget betydelig detailregulering af driften af pengeinsti-tutterne.Forsikring og Pension finder, at en stor detaljeringsgrad i reglerne kan ri-sikere at bidrage til, at tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde ikke i til-strækkelig grad kan tilpasses den enkelte virksomhed. Dette vil umiddel-bart stride mod hensigten med reglerne og bør derfor tages med i vurde-ringen ved udformningen af bekendtgørelsen.

Kommentar:

Hertil skal anføres, at der allerede med de gældende regler om ledelse ogstyring i §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed foretages en konkretvurdering i de enkelte sager, når Finanstilsynet vurderer, om en givenvirksomhed overholder loven. I det omfang, det er muligt inden for reg-lerne, tilstræber Finanstilsynet, at anvendelsen af reglerne står i rimeligtforhold til de pågældende virksomheders størrelse og art.Det skal desuden anføres, at der ikke lægges op til væsentligt mere detal-jeret regulering af de finansielle virksomheder. Der er således primærttale om, at den praksis, som Finanstilsynet allerede har i dag for anven-delsen af §§ 70 og 71, og som i vid udstrækning er afspejlet i vejlednin-gerne til § 71, kommer til at fremgå af en bekendtgørelse. Ved udarbej-delsen af bekendtgørelsen vil det imidlertid blive vurderet, om udviklin-gen i den finansielle sektor, herunder under den finansielle krise, harmedført behov for justeringer og stramninger af reglerne, hvilket fremgåraf bemærkningerne.Endelig skal det anføres, at overtrædelse af §§ 70 og 71 allerede i dag erstrafbelagt, hvilket fortsat vil være tilfældet. Samtidig indebærer fastsæt-telse af de nærmere regler i bekendtgørelse, at de vil være retligt binden-de for virksomhederne, hvilket skal medvirke til at øge opmærksomhedenom reglerne. Bemærkningerne har på denne baggrund ikke givet anled-ning til ændringer i lovforslaget.

3.4.2. Bestyrelsens forretningsorden (bl.a. lov om finansiel virksom-

hed § 65)

Finansrådet peger på, at forslaget til ændret § 65 om bestyrelsens forret-ningsorden, hvor Finanstilsynet bemyndiges til at udstede nærmere reglerherom, går imod de overvejelser, som Udvalget til modernisering af sel-skabsretten havde. Udvalget fandt, at der ved detaljerede regler var en fa-re for, at mindstekravene opfattedes bogstaveligt.Realkreditforeningen anfører, at fastsættelse af minimumskrav til forret-ningsordenen er et anliggende, der bør adresseres i den generelle sel-skabslovgivning og ikke i speciallovgivningen for finansielle virksomhe-der. Det er endvidere Realkreditforeningens opfattelse, at bemærkninger-ne til den foreslående hjemmelsbestemmelse ikke i tilstrækkelig høj gradbeskriver, hvordan hjemmelen tænkes udnyttet.

Kommentar:

Hertil skal det anføres, at finansielle virksomheder har en særlig stor be-tydning i samfundet. Det er derfor nødvendigt, at det sikres, at bestyrel-serne i finansielle virksomheder er opmærksomme på, hvilke pligter derpåhviler dem. Finanstilsynets erfaring er, at bestyrelserne ikke altid eropmærksomme herpå. Bestemmelsen skal sikre, at alle disse forpligtelserfremgår af forretningsordenen.Det skal desuden bemærkes, at der af bemærkningerne til lovforslagetfremgår såvel principper for som eksempler på, hvorledes reglerne tæn-kes udmøntet. Det er ikke hensigtsmæssigt at indsætte en udtømmende li-ste over de bestemmelser, der vil blive indsat i bekendtgørelsen, i be-mærkningerne til lovforslaget. Bemærkningerne har på denne baggrundikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.4.3. Styring og indretning af virksomheden (bl.a. lov om finansiel

virksomheds §§ 70 og 71)

Realkreditforeningen anfører, at foreningen opfatter den nye formuleringaf § 70 således, at der ikke er tale om nye opgaver for bestyrelsen ellerstramninger i øvrigt. Foreningen finder det positivt, at udarbejdelse af denærmere regler vil ske i takt med udviklingen og ændringer i blandt andetde internationale standarder på området, således at danske finansiellevirksomheder ikke stilles ringere end deres europæiske konkurrenter.Forsikring & Pension finder, at påtænkte stramninger, udover de i lovud-kastet og bemærkningerne nævnte, klart bør fremgå af bestemmelsen el-ler bemærkningerne.Derudover bør der være en ensartet linje i forhold tilrisiko i mellem reglerne om individuelle solvensbehov og de foreslåederegler i § 70, da begge regelsæt omhandler bestyrelsens forpligtelse til atovervåge de risici, virksomheden udsættes for.

InvesteringsForeningsRådet bemærker, at det er af yderste vigtighed, atdanske investeringsforeninger ikke i forhold til europæiske konkurrenterpåføres nationale regler, der vil hæmme den grænseoverskridende mar-kedsføring.

Kommentar:

Af de almindelige bemærkninger fremgår, at i lyset af erfaringerne frauroen på de finansielle markeder og de øgede krav til god selskabsledelsevil Finanstilsynet tage stilling til, om de krav, der i dag er medtaget i vej-ledningerne, skal skærpes eller suppleres i forbindelse med overgangenfra vejledninger til bekendtgørelse. Det kan således ikke udelukkes, at derkan blive tale om visse stramninger i reglerne.De specielle bemærkninger indeholder en grundig gennemgang af de en-kelte bestemmelser, og hvorledes de skal anvendes. Det fremgår, at enrække af de krav, der vil blive stillet i bekendtgørelsesform, alleredefremgår af de eksisterende vejledninger. De internationale standarder forstyring af finansielle virksomheder udvikler sig løbende, og det gælderogså de krav, der måtte blive stillet til danske finansielle virksomheder.Da der skal være hjemmel til at justere reglerne fremover, vil det ikkevære muligt at komme med en udtømmende gennemgang af de regler, dervil kunne komme i fremtiden.Det skal anføres, at hensigten med lovforslaget er, at de danske reglerskal være på niveau med de internationale standarder. Det indebærer ik-ke, at der ikke kan fastsættes danske særregler, hvis dette skønnes nød-vendigt af hensyn til at opretholde den finansielle stabilitet eller tillidentil den finansielle sektor eller for at beskytte kunder i finansielle virksom-heder i Danmark. Det vil dog ske efter en nøje afvejning af behov og kon-sekvenser. Dette er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

Finansrådet og Foreningen af Firmapensionskasser anfører, at udviklin-gen tilsyneladende har medført, at firmapensionskasser i stor udstrækningskal sidestilles med øvrige finansielle virksomheder. Det foreslås såledesi lovudkastet, at der for firmapensionskasser indføres regler svarende til §70 og § 71, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagetsudkast til ændring af firmapensionskasselovens §§ 21 a og 24 a. Organi-sationerne anfører, at det vil medføre en betydelig administrativ byrde,hvis der ikke gennemføres administrative lempelser for de mindre firma-pensionskasser.

Kommentar:

Hertil skal det anføres, at de tilsvarende regler, der gælder for andre fi-nansielle virksomheder, allerede i dag administreres under hensyntagentil virksomhedernes størrelse og karakter. Det vil også være tilfældetfremover for alle de virksomheder, der omfattes af reglerne. Kravet om atfirmapensionskasser skal have en forretningsorden er nyt. Det er efter

InvesteringsForeningsRådet anfører, at det i udkastet til lovforslaget vur-deres, at de nye krav til finansielle virksomheders ledelse og indretningikke har væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser forvirksomheder. InvesteringsForeningsRådet bemærker, at investeringsfor-eningsbranchen finder, at det foreliggende udkast til lovforslag vil afsted-komme et øget ressourcetræk.

Kommentar:

Det kan ikke udelukkes, at de nye regler i visse tilfælde vil medføre visseadministrative konsekvenser for virksomhederne. Dette skyldes ikke såmeget det forhold, at bestemmelserne ændres fra at være vejledninger,men mere det forhold, at det ikke kan udelukkes, at der ved den samtidigeajourføring af reglerne kan komme enkelte ændringer. Endelig må detvurderes, at ændringerne af især lov om finansiel virksomhed § 70 kanmedføre et større krav om, at ledelsen i de finansielle virksomheder do-kumenterer de strategiske beslutninger og grundlaget for beslutningerne.Dette er tydeliggjort i bemærkningerne.Lovforslaget har været forelagt Center for Kvalitet i ErhvervsRegulerin-gen (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. CKR har udtalt, at ennærmere kvantificering af de administrative byrder foretages, når be-kendtgørelserne ligger i udkast.

InvesteringsForeningsRådet noterer sig, at det foreliggende udkast til lov-forslag tilstræber ensartethed vedrørende styring og indretning af finan-sielle virksomheder, og at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,at Finanstilsynet planlægger én samlet bekendtgørelse og en bekendtgø-relse om it-forhold. InvesteringsForeningsRådet finder ikke, det er klart,om investeringsforeningerne også tænkes inddraget under den samledebekendtgørelse.InvesteringsForeningsRådet udtrykker betænkelighed over at anvendedenne model i forhold til investeringsforeningsbranchen på grund af for-skellene mellem investeringsforeningsvirksomhed og fx.. kreditinstitut-virksomhed. InvesteringsForeningsRådet mener, at denne forskellighedskal tillægges betydning ved fastsættelse af regler om styring og ledelseaf investeringsforeningsbranchen. Rådet finder ikke, at udkastet i til-strækkelig grad er tilpasset investeringsforeningsbranchens karakteristika,men snarere er skrevet med henblik på regulering af kreditinstitutvirk-somhed og forsikringsvirksomhed.

InvesteringsForeningsRådet beder om én samlet bekendtgørelse for inve-steringsforvaltningsselskaber og foreninger, idet det vil skabe overblikover investeringsforeningsbranchens ”set up” samt imødegå dobbelt regu-lering. En samlet bekendtgørelse kan tage hensyn til, at et investerings-forvaltningsselskab dels har en rolle som direktør i de administrerede for-eninger, dels en rolle i forhold til styring af sin egen virksomhed.

Kommentar:

Det er endnu ikke afgjort, hvilken form de nye regler vil have. Det er så-ledes ikke på forhånd fastlagt, at der skal være tale om én samlet be-kendtgørelse. Finanstilsynet vil bestræbe sig på at samle reglerne i én el-ler få bekendtgørelser, der er overskuelige og hensigtsmæssige for alle devirksomheder, der vil være omfattet.Investeringsforvaltningsselskaberne skal reguleres i en bekendtgørelsefor finansielle virksomheder, medens foreningerne bliver reguleret i enbekendtgørelse udstedt i medfør af lov om investeringsforeninger og spe-cialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. svarendetil den nuværende struktur i vejledningerne. Dette er præciseret i be-mærkningerne.Investeringsforeningernes andele er investeringsprodukter, mens for-eningerne er juridiske personer, der har en bestyrelse, som fastsætterretningslinjer for foreningens direktør eller investeringsforvaltningssel-skabets direktør i medfør af lov om investeringsforeninger og specialfor-eninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.Når en forenings bestyrelse har overladt den daglige ledelse af forenin-gen til et investeringsforvaltningsselskab udføres de opgaver, som påhvi-ler en forenings direktør af investeringsforvaltningsselskabets direktør.Det er også den struktur, som de nuværende vejledninger for foreningerhenholdsvis investeringsforvaltningsselskaber bygger på.

Finansrådet anfører, at det fremgår af de foreslåede lovbemærkninger, atFinanstilsynet i bekendtgørelsen, der skal udstedes med hjemmel i den fo-reslåede § 71, vil fastsætte regler for pengeinstitutternes belåning af pan-tebreve, herunder hvilke kriterier institutterne skal lægge vægt på ved ud-lån baseret på pantebreve samt hvilke oplysninger, der som minimumskal foreligge, for at et pantebrev kan belånes. Finansrådet bemærker, atlovbemærkningerne klart refererer til forholdene i ganske enkelte institut-ter og forholdene bør ikke have afsmittende konsekvenser for pengeinsti-tutterne generelt.

Kommentar:

Det er vurderingen, at ikke kun ganske enkelte pengeinstitutter, har væretfor uforsigtige i forbindelse med kreditgivning på baggrund af pantebre-

Forsikring og Pension anfører, at bekendtgørelsen forventes udstedt efterikrafttrædelsen af nærværende udkast til lovforslag. Dette betyder, at sel-skaberne formentlig vil kunne påbegynde at tilpasse compliance pro-grammer i juni 2010, hvor bekendtgørelsen skal træde i kraft 1. juli 2010.Finansrådet anfører ligeledes, at for så vidt angår de bestemmelser, somvil kræve ændringer i pengeinstitutternes procedurer og forretningsgange,forekommer en sådan ikrafttrædelsesdato særdeles problematisk, da lo-vens endelige indhold først kendes, når den forventeligt ultimo maj/primojuni er vedtaget af Folketinget.Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditforeningen og Investe-ringsForeningsRådet finder på denne baggrund, at ikrafttrædelsestids-punktet bør rykkes til et senere tidspunkt.

Kommentar:

Der er i vid udstrækning tale om, at gældende regler videreføres i en be-kendtgørelse. Det vurderes dog, at de dokumentationskrav, der vil følgeaf ændringerne i § 70, kan begrunde en senere ikrafttrædelse. Der skalsåledes være tid til at foretage evt. justeringer i forretningsgange samt tidtil at indkalde og afholde bestyrelsesmøde.Samtidig er lovforslagets fremsættelsestidspunkt blevet rykket efter hø-ringen, hvorfor vedtagelsen af forslaget også må formodes først at ske pået senere tidspunkt. Det vurderes derfor rimeligt, at ikrafttrædelsestids-punktet rykkes.Det vurderes hensigtsmæssigt, hvis en eventuel senere ikrafttræden er ensfor alle områder og virksomheder.På den baggrund er ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne af §§ 65,70 og 71 i lov om finansiel virksomhed, samt de tilsvarende ændringer ide øvrige tilsynslove, rykket til den 1. november 2010.

har tilsvarende regler. Med den foreslåede ændring præciseres det, at kra-vene om egnethed og hæderlighed både skal være opfyldt, når man ind-træder i stillingen og herefter løbende. Det bestemmes samtidig, at hen-synet til at bevare tilliden til den finansielle sektor skal inddrages i vurde-ringen af, om man opfylder kravene.Der er generelt forståelse for, at der stilles særlige krav til ledelsen af fi-nansielle virksomheder, og for at Finanstilsynet i yderste konsekvens skalkunne gribe ind overfor en uansvarlig ledelse. Forbrugerrådet hilser for-slaget velkomment. En række høringssvar fremhæver dog samtidig, atudgangspunktet stadig må og skal være, at den suveræne ledelsesret til-kommer bestyrelsen og direktionen, hvorfor ansvaret for en virksomhedsledelse hverken må eller kan forflygtiges til Finanstilsynet, samt at etindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed vil være meget ind-gribende i forhold til de personer, der gribes ind overfor, og at der derforaltid bør foretages en meget nøje vurdering i den konkrete sag.Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadesikringen (AES),FTF, Finansrådet, Forsikring & Pension, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer (FSR), InvesteringsForeningsRådet og Realkreditrådet finderalle, at begrebet ”hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor”er for skønsmæssigt og uden nærmere beskrevne kriterier. Disse organi-sationer finder, at der er behov for at præcisere, hvad der ligger heri.ATP og AES anfører desuden, at det ikke giver selvstændig mening atinddrage hensynet til opretholdelsen af tilliden til den finansielle sektor irelation til ledelsen af ATP og AES, idet der ikke er en nødvendig sam-menhæng mellem tilliden til ATP/AES og tilliden til den øvrige finansiel-le sektor.Forsikring & Pension og InvesteringsForeningsRådet nævner begge deøgede administrative byrder, der vil være forbundet med den nye praksisom at foretage en ny ”fit & proper”-vurdering i forbindelse med jobskifte,og InvesteringsForeningsRådet finder, at dette ikke bør ske i forbindelsemed oprettelse af nye tilsvarende foreninger, der administreres undersamme investeringsforeningsselskab.Realkreditrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer peger beggepå, at formuleringen af § 64, stk. 2, nr. 3, er meget vidtgående og at detbør præciseres, hvad der ligger i begreberne ”risiko for tab”.Endelig peger AES, ATP og Forsikring & Pension på, at der i lov om ar-bejdsmarkedets tillægspension, lov om arbejdssikring og i lov om firma-pensionskasser bør tages højde for, at ledelserne i disse organisationersammensættes på en særlig måde, og at de derfor ikke kan sidestilles medledelsen i traditionelle finansielle virksomheder.

Kommentarer:

Bemærkningerne til lovforslaget vil blive ændret, så det fremgår, at be-grebet ”hensynet til at bevare tilliden til den finansielle sektor” skal for-stås i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 350 i lov om finan-siel virksomhed, hvor man fremrykker tidspunktet for, hvornår Finanstil-synet kan gribe ind i forhold til en finansiel virksomhed, hvis økonomiskesituation kan udvikle sig på en sådan måde, at virksomheden vil miste sintilladelse. Denne ændring skal give Finanstilsynet mulighed for at gribeind, selvom der endnu ikke har vist sig konkrete økonomiske vanskelighe-der i virksomheden, men hvor Finanstilsynet på baggrund af sin erfaringog markedsforholdene i øvrigt finder, at der er en ikke uvæsentlig risikofor, at der vil opstå vanskeligheder. På tilsvarende vis vil inddragelsen afhensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor indebære, at etindgreb efter reglerne om egnethed og hæderlighed skal kunne ske på ettidligere tidspunkt. Et indgreb mod en ledelsesperson vil således ikke for-dre, at virksomheden allerede er nødlidende, men kan blive aktuel på ettidligere tidspunkt, hvis virksomheden ledes eller er blevet ledt på en må-de, at dens økonomiske situation kan udvikle sig sådan, at virksomhedenvil miste sin tilladelse.Samtidig indskrænkes bestemmelsen om at inddrage hensynet til at beva-re tilliden til den finansielle sektor til alene at indgå i vurderingen af, omen ledelsesperson udviser eller har udvist en sådan adfærd generelt elleri den konkrete virksomhed, at der er risiko for at antage, at vedkommendeikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis. Det er såle-des primært i denne situation, at det er af betydning, at Finanstilsynet harmulighed for at gribe ind, også selv om den uansvarlige ledelse endnu ik-ke har haft påviselige negative konsekvenser for virksomheden.Reglerne for ATP, AES og LD blev i 2004 generelt harmoniseret med lovom finansiel virksomhed, så de tre love, der regulerer ATP, AES og LD,fik de samme krav om ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed,som findes i de øvrige tilsynslove.Det vurderes, at der fortsat i vidt muligt omfang skal være overensstem-melse mellem lov om finansiel virksomhed på den ene side og de finans-tilsynsrelevante bestemmelser i ATP- og AES-loven på den anden side.Der skal herved henses til, at ATP og AES ligesom livsforsikringsselska-ber og tværgående pensionskasser er med til at sikre danskerne økono-misk tryghed i deres alderdom og ved tilskadekomst. ATP er herudoverden største institutionelle investor i Danmark. Derfor bør vurderingen af,om ledelsen i disse organisationer er egnede og hæderlige ske efter sam-me principper som for resten af den finansielle sektor og med sammehensyntagen til at bevare tilliden til den finansielle sektor.Det er Finanstilsynets vurdering, at de administrative byrder som følge afden skærpede praksis, hvorefter tilsynet altid skal foretage en vurdering iforbindelse med et jobskifte primært vil ligge hos tilsynet, som skal fore-

tage vurderingen. Det er dog i bemærkningerne til lov om investerings-foreninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsord-ninger præciseret, at der ikke skal ske en fornyet vurdering af ledelses-medlemmer, hvis der oprettes en ny tilsvarende forening under det sammeinvesteringsforvaltningsselskab, og ledelsesmedlemmerne allerede ervurderet.Formuleringen af § 64, stk. 2, nr. 3, er i vidt omfang en gengivelse af dennuværende bestemmelse, dog er det tilføjet, at væsentlig indflydelse på envirksomhed, der påfører en finansiel virksomhed tab eller risiko for tab,også kan føre til, at man ikke opfylder kravet til egnethed og hæderlig-hed. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsentænkes anvendt, når en virksomhed ikke løbende kan opfylde sine forplig-telser over for en finansiel virksomhed og derfor påfører den finansiellevirksomhed tab eller risiko for tab. Hertil kommer, at et konkret indgrebaltid vil skulle være proportionalt. Det vil derfor være udelukket at benyt-te bestemmelsen i tilfælde, hvor tabsrisikoen er meget ringe, eller hvor etevt. tab er ubetydeligt.Det er korrekt, at de krav, der kan stilles til ledelsesmedlemmer i firma-pensionskasser egnethed må tage højde for bestemmelser i vedtægternefor pensionskassen om, at bestyrelsesmedlemmer skal komme fra særligeorganisationer. Der er taget højde herfor i bemærkninger til bestemmel-sen i lov om finansiel virksomhed samt i administrationen af bestemmel-sen i relation til tværgående pensionskasser.Det ligeledes foretaget de ønskede præciseringer i bemærkningerne tilbestemmelserne i lov om arbejdsmarkedets tillægspension og lov om ar-bejdsskadesikring.

3.6. Risikoklassificering

Forbrugerrådet, Dansk Aktionærforening, InvesteringsForeningsRådet,FTF, Landbrug & Fødevarer og Finansforbundet udtrykker støtte til lov-forslaget.FTF og Finansforbundet påpeger, at det er vigtigt, at hjemlen benyttes påen måde, så informationerne til forbrugerne er fyldestgørende. Efter Fi-nansforbundets opfattelse vil en klassificering i fx kun tre trin kunne be-virke, at produkter med reelt forskellig risiko kan placeres i samme risi-kokategori, hvilket kan være misvisende. En inddeling i fx ti trin vil for-mentlig kunne give en passende detaljeringsgrad til glæde for kunderne.Forbrugerrådet finder det afgørende, at formidleren ikke selv kan klassi-ficere sit produkt. Det skal ske af en uvildig instans.

Forbrugerombudsmanden ønsker at blive inddraget i det videre arbejde,idet Forbrugerombudsmanden gennem sin særlige kompetence på det fi-nansielle område har indhøstet en række erfaringer på dette område.Advokatrådet anfører, at der er tale om en meget bred hjemmel, og at detikke bør overlades frit til Finanstilsynet at fastsætte rammerne for indhol-det af sådanne risikooplysninger.Dansk Aktionærforening (DAF) og InvesteringsForeningsRådet gør op-mærksom på, at en ny risikoklassifikation for investeringsbeviser er påvej fra EU i form af dokumentet om central investorinformation, jf. direk-tiv 2009/65/EF, artiklerne 78-82 ( KIId/KII). Der lægges vægt på, at dennye danske mærkningsordning kommer til at spille sammen med den nyeeuropæiske skala for investeringsforeningerne, således at vi ikke landermed to modeller for investeringsbeviser. Det vil blot forvirre forbrugerne- og så vil hensigten om at give forbrugeren ”en bedre forståelse af tabsri-sikoen” ikke blive opnået.Realkreditforeningen finder, at det er afgørende med en tæt dialog mel-lem Finanstilsynet og de berørte brancheorganisationer i forbindelse medudarbejdelsen af en bekendtgørelse. I forhold til det materielle indhold erdet foreningen magtpåliggende, at realkreditobligationer placeres i en ka-tegori, der afspejler den meget høje grad af sikkerhed, som ejerne af obli-gationerne nyder. Med andre ord skal det af klassifikationen klart fremgå,at realkreditobligationer er "guldrandede". Foreningen opfordrer til, at deri arbejdet med bekendtgørelsen tages afsæt i samt sikres overensstemmel-se med allerede eksisterende kategoriseringer af finansielle instrumenter,se eksempelvis Committee of European Securities Regulators (CESR) ar-bejde på området i forbindelse med MiFID-direktivet (CESR/09-295 ogCESR/09-558).Forsikring & Pension har fremhævet, at det bør fremgå af de speciellebemærkninger, hvad det nærmere indhold af reguleringen med risiko-mærkningen vil være.

Bemærkninger:

Formålet med risikomærkningen er at sikre, at forbrugerne får klar be-sked om, hvorvidt de kan tabe hele investeringen eller dele af den, når deinvesterer. Mærkningen skal desuden sikre, at forbrugerne får den sammeinformation om muligheden for tab ved en bestemt kategori af investe-ring, uanset hvor de henvender sig.Forslaget til en ordning om risikomærkning vil så vidt muligt blive af-stemt med det nye risikoklassifikationssystem på investeringsforenings-området som foreslås i EU. Den danske mærkningsordning skal gøre detnemmere for forbrugerne at forstå forskellen mellem risikokategorier i deforskellige investeringsprodukter, der er på markedet – fx aktier, struktu-rerede produkter og investeringsforeningsprodukterhvorimod det

kommende europæiske initiativ vil give forbrugerne en række informatio-ner om det konkrete investeringsforeningsbevis.Det er tanken, at det er den enkelte formidler af finansielle produkter, derskal mærke de produkter, de sælger, i overensstemmelse med de regler,der vil blive fastlagt i bekendtgørelsen. Det er således ikke tanken, at op-gaven vil overlades til en uvildig instans. Finanstilsynet vil føre tilsynmed, at de finansielle virksomheder udbyder produkterne med den risi-komærkning, der er fastsat i bekendtgørelsen. Hvis ikke der mærkes ioverensstemmelse med bekendtgørelsen, kan den finansielle virksomhedstraffes med bøde, ligesom Finanstilsynet vil kunne give virksomhedenpåbud og påtaler, som offentliggøres.Det er tanken, at de danske realkreditobligationer vil være i den kategori,hvor muligheden for at tabe hovedstolen på produktet kun er teoretisk,dvs. i den laveste risikokategori.Finanstilsynet vil sideløbende med behandlingen af lovforslaget drøfte etbekendtgørelsesudkast med de relevante brancheorganisationer og for-brugersiden, inkl. Forbrugerombudsmanden med henblik på, at der kanforeligge et udkast til en risikomærkningsordning i sommeren 2010.Bemærkningerne har på denne baggrund ikke givet anledning til ændrin-ger i lovforslaget.

3.7. Kurators beføjelser, når et realkreditinstitut er i betalings-

standsning eller under konkurs

Realkreditrådet og Realkreditforeningen har været inddraget i arbejdetmed udformningen af de foreslåede bestemmelser. Efterfølgende har derværet drøftelser mellem Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finans-tilsynet, hvor de er opnået enighed om, at foreslå nogle mindre og tekni-ske ændringer af forslaget. Realkreditrådet og Realkreditforeninger harvedlagt disse ændringer i deres høring.

Kommentar:

Begge organisationer har været inddraget i arbejdet med ændring af reg-lerne om kurators beføjelser forud for høringen. Der har efterfølgendeværet drøftelser med organisationerne, hvor der er kommet mindre juste-ringer og tekniske ændringer til forslaget. Disse ændringer er medtaget iforslaget.

obligationer). For så vidt angår kravet om supplerende sikkerhedsstillelseer det væsentligt, at der fortsat arbejdes for at lempe kravene hertil, fordider allerede er stillet risikovillig kapital til dækning af tabsrisikoen, hvil-ket medfører merudgifter for erhvervslivet. Det bør derfor snarest afkla-res, om lempelse af reglerne om supplerende sikkerhed fordrer en æn-dring af direktivet, hvori særligt dækkede obligationer indgår.

Kommentar:

Der lægges i SDO-evalueringen op til at nedsætte en arbejdsgruppe meddeltagelse af brancheorganisationerne og Nationalbanken, som skal sepå betydningen af kravet om løbende overholdelse af belåningsgrænsernefor kreditinstitutterne og for den finansielle stabilitet i Danmark, herun-der komme med forslag til at afhjælpe eventuelle uhensigtsmæssigheder.Dette har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

3.8.2. Retsstillingen for finansielle instrumenter i et register

Realkreditrådet går ud fra, at et realkreditinstitut på tilsvarende vis kanindgå derivataftaler mellem kapitalcentret og instituttet i øvrigt, jf. bl.a.formuleringen af obligationsbekendtgørelsen, at ”instituttet i øvrigt” påtilsvarende vis gyldigt kan stille sikkerhed over for kapitalcentret, og atderivatmodpartens krav på tilbagelevering af stillet sikkerhed ligeledeshar status af primært separatistlignende krav.

Kommentar:

Lovforslaget om præcisering af finansielle instrumenters retsstilling ret-ter sig specifikt mod et register i et pengeinstitut med tilladelse til udste-delse af særligt dækkede obligationer. Der er med forslaget ikke lagt optil en ændret fortolkning af reglerne om finansielle instrumenters retsstil-ling i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

grænser vil være tidskrævende og følgelig medføre betydelige omkost-ninger. Rådet foreslår derfor, at de eksisterende regler opretholdes såle-des, at der alene er tale om supplerende sikkerhed, når lånet overstiger enLTV på 80 pct. Endelig finder rådet det centralt, at det fremgår af be-mærkningerne, at den opdaterede værdiansættelse kan dækkes af dennormale fremgangsmåde, jf. reglerne i kapitaldækningsdirektivet og de afFinanstilsynet anerkendte værdifastsættelsesmodeller for fast ejendom,således at kravet ikke medfører ekstra omkostninger til værdiansættelse.

Kommentar:

Forslaget om, at lån, hvor lånegrænsen har været overholdt på låneudbe-talingstidspunktet, kan indlægges i registret, imødekommer et ønske, sombranchen fremsatte under SDO-evalueringen. Branchen gjorde den gangopmærksom på, at pengeinstitutter ikke kan udnytte dynamikken i etSDO-register, når der er krav om, at lånegrænsen skal være overholdt pådet tidspunkt, hvor lånet lægges ind i registret.Baggrunden for kravet om, at lånegrænsen skulle være overholdt på dettidspunkt, hvor lånet blev indlagt i registeret, var hensynet til obligations-investorerne. Kravet er således med til at sikre, at aktiverne på det tids-punkt, hvor de skal tjene til fyldestgørelse af investorerne har deres fuldeværdi. Dette hensyn kan dog også sikres ved et krav om, at der skal stillessupplerende sikkerhed, såfremt aktiverne ikke på tidspunktet for indlæg-gelse overholder de gældende lånegrænser. Kravet om supplerende sik-kerhed stilles således for at sikre investorerne på tidspunktet for indlæg-gelse ved, at pantesikkerheden for det enkelte lån overholder lånegræn-sen. Dette er også baggrunden for kravet om, at instituttet på tidspunktetfor indlæggelse skal sikre sig, at værdiansættelsen af aktivet er i overens-stemmelse med værdiansættelsesreglerne. Bemærkningerne har derfor ik-ke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Realkreditrådet er meget tilfredse med, at der i lovforslaget er lagt op tilat indføre en såkaldt tilbagefaldsmodel, der sikrer, at en udstedelse afsærligt dækkede obligationer kan reklassificeres som en realkreditobliga-tion. Rådet finder imidlertid ikke, at forslaget i sin nuværende form giverbetryggelse af investorer. Det er både kravet om, at en særligt dækket ob-ligation kun kan reklassificeres som en realkreditobligation, hvis de un-derliggende aktiver opfylder alle krav til aktiver finansieret med en real-kreditobligation på tidspunktet for reklassificering, samt at Finanstilsynetkan dispensere fra kravet, som rådet finder problematiskRealkreditrådet anfører, at formålet med en tilbagefaldsmodel er at imø-degå et økonomisk nedbrud hos udsteder i forsøget på at rejse tilstrække-lig supplerende sikkerhed, at forhindre tvangssalg hos investorerne vedtab af SDO-status samt at sikre fortsat realkreditudlån – også i en økono-misk lavkonjunktur.Rådet finder, at tilbagefaldsmodellen er helt uanvendelig, når der stilleskrav om, at lånegrænserne for realkreditobligationer skal være overholdtpå reklassificeringstidspunktet og begrunder dette med, at instituttet forudfor en reklassifikation må forventes at have gjort sit yderste for at opret-holde SDO-status ved at tilføre supplerende sikkerhed i større omfang, ogat overskridelserne af lånegrænserne på denne baggrund næppe kan anta-ges for at være bagatelagtige.Rådet finder derfor, at udgangspunktet for en tilbagefaldsmodel må være,at en særligt dækket obligation kan reklassificeres som en realkreditobli-gation, hvis de underliggende aktiver opfyldte alle krav til aktiver finan-sieret med en realkreditobligation på tidspunktet for tilbuddet af udlånet.Rådet finder endvidere, at Finanstilsynet bør kunne give en dispensation,når tilsynet overordnet vurderer sikkerhedsgrundlaget for SDO’ernes re-klassificering til RO’er, og ved at realkreditinstituttet stiller supplerendesikkerhed i form af statsobligationer eller lignende i det omfang, at rest-gælden på udlånet overstiger/afgiver fra de vilkår, som udlånet måtte ha-ve haft, hvis det oprindeligt havde været finansieret ved realkreditobliga-tionudstedelse.Realkreditrådet har endvidere en række supplerende bemærkninger, her-under at supplerende sikkerhed kan, ligesom for SDO’er finansieres vedudstedelse af såkaldte junior covered bonds.Realkreditrådet og Realkreditforeningen har ved et supplerende hørings-svar om tilbagefaldsmodellen uddybet, hvorfor det bør være tidspunktetfor tilbuddet om udlån, der bør være det afgørende tidspunkt ved vurde-ring af, om SDRO’er eller SDO’er kan reklassificeres til RO’er. Organi-sationerne finder, at hvis vurderingen først finder sted på det tidspunkt,hvor obligationerne skal reklassificeres, vil modellen i praksis ikke kunneanvendes. Der vil desuden være tale om et strammere krav, end det derstilles til RO’er, hvor eksempelvis lånegrænsen alene skal være opfyldt

på lånetilbudstidspunktet. Organisationerne argumenterer videre, at hvisdet havde været muligt for instituttet at overholde lånegrænsen ved at stil-le den nødvendige supplerende sikkerhed, så ville det netop ikke værenødvendigt med reklassificering.Realkreditforeningen støtter, at særligt dækkede obligationer kan reklas-sificeres. Foreningen understreger dog, at det er afgørende, at obligatio-nerne opfylder samtlige de krav, der gælder i relation til realkreditobliga-tioner og nævner eksempelvis kravet om, at låntager skal være ejer afejendommen. Foreningen anfører videre, at en stringent fastholdelse afbetingelserne knyttet til de forskellige obligationskategorier er nødvendigfor at sikre, at der ikke ad den vej sker en konkurrencemæssig forvridningmellem institutterne. Endelig bemærker foreningen i relation til dispensa-tionsadgangen, at det er vigtigt på forhånd at have fuld klarhed over kon-sekvenserne af en sådan dispensationsadgang.Finansforbundet bemærker, at det er vigtigt, at reglerne om dispensationtil reklassificering administreres med forsigtighed.

Kommentar:

Forslaget om reklassificering af særligt dækkede obligationer imøde-kommer et ønske fra branchen, der finder, at klassificering af særligtdækkede obligationer, der ikke længere opfylder betingelserne for at væ-re særligt dækkede obligationer, er usikker. Formålet med forslaget er atfjerne en eventuel usikkerhed ved obligationens fortsatte status. Det ersåledes nyt, når Realkreditrådet anfører andre formål med reklassifika-tion, herunder at undgå et økonomisk nedbrud hos udsteder. Et realkre-ditinstitut har eksempelvis fortsat mulighed for at udstede realkreditobli-gationer.Med forslaget gives der mulighed for, at også særligt dækkede obligatio-ner (SDO’er), som det har været tilfældet med særligt dækkede realkre-ditobligationer (SDRO’er) siden SDO-lovens vedtagelse, kan opnå statussom realkreditobligationer, der er et velkendt instrument for investor.Udgangspunktet for reklassificering af SDRO’er til RO’er har været, atSDRO’erne skal opfylde lovgivningens krav til realkreditobligationer påreklassificeringstidspunktet. Brancheorganisationerne har imidlertid vedsupplerende høringssvar anmodet om, at det afgørende tidspunkt for re-klassificering bliver tidspunktet for tilbud om lån.Branchens ønske er imødekommet, da det harmonerer med, at det afgø-rende tidspunkt for om en realkreditobligation opfylder lovgivningenskrav (eksempelvis lånegrænser) er lånetilbudstidspunktet. For realkredit-obligationer betyder dette, at lånet er lovligt i hele dets løbetid, selvomder eksempelvis sker fald i huspriser. Dette er ikke tilfældet for SDO’erog SDRO’er, hvor et fald i huspriser vil betyde, at instituttet skal stillesupplerende sikkerhed.

I reklassificeringssituationen er instituttet kommet i den situation, hvordet ikke længere kan stille supplerende sikkerhed, og derfor er det nød-vendigt at reklassificere obligationerne. Det skal i den forbindelse frem-hæves, at den supplerende sikkerhed, som måtte være stillet frem til tids-punktet for reklassificering, fortsat tilhører det reklassificerede kapital-center (serie med seriereseservefond).Formuleringen af Realkreditrådets bemærkninger, om at sikkerheds-grundlaget for reklassificerede SDO til RO måske er bedre end oprinde-lige RO’er, giver anledning til at fremhæve dette forhold. Baggrunden er,at obligationsindehaverne har berettigede forventninger til, at alleredestillet supplerende sikkerhed fortsat er til stede i det kapitalcenter, derstår for udstedelsen, uanset statusbetegnelsen ”særligt dækket obligati-on” bortfalder.Endelig bemærkes det i forhold til Realkreditrådets bemærkninger, at derhverken i forhold til den gældende lovgivning eller lovforslaget kan fore-tages udstedelse af junior covered bonds (seniorgæld), når der ikke læn-gere er tale om særligt dækkede obligationer men realkreditobligationer.Bemærkningerne har på denne baggrund ikke givet anledning til yderli-gere ændringer i lovforslaget.

Realkreditrådet har endvidere en række supplerende bemærkninger. Detfremgår af lovbemærkningerne, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan di-spensere og tillade, at der sker reklassificering til realkreditobligationer,uanset om obligationerne opfylder alle krav. Rådet bemærker hertil, atreklassifikation i sig selv er en særlig situation. Rådet bemærker endvide-re, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at adgangen tilfælles funding eksisterer for såvel SDO- som RO-udstedelse.Endelig går rådet ud fra, at særligt dækkede obligationer og særligt dæk-kede realkreditobligationer grundlæggende vurderes på samme måde veden dispensationsansøgning.

Kommentar:

Reklassifikation er i sig selv en særlig situation, hvilket en dispensations-ansøgning også vil være. Ved behandling af en ansøgning vil særligtdækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer grund-læggende blive behandlet ens. Særligt dækkede realkreditobligationer(SDRO) og realkreditobligationer (RO) har dog flere fælles karakteristi-ka end særligt dækkede obligationer og realkreditobligationer. Det måderfor forventes, at reklassificering af SDRO til RO i forbindelse med eneventuel dispensationsansøgning vil være nemmere.For så vidt angår Rådets bemærkninger om fælles funding er forholdetikke velegnet til lovregulering, fordi det er for upræcist. I stedet vil der

3.9. Store engagementer

Lovforslaget indebærer en ændring af regler for store engagementer. Detdrejer sig primært om en ændring af, hvordan et engagement skal bereg-nes, når engagementet er indgået med et pengeinstitut, et realkreditinsti-tut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab.

3.9.1. Definitionen af et engagement

ATP foreslår, at kapitalandele, der i medfør af præciseringen af definitio-nen af engagementer i forslaget til ændring af 5, stk. 1, nr. 16, i lov omfinansiel virksomhed medregnes i engagementsbegrebet, ikke omfattes afengagementsbegrebet i relation til ledelsesreglerne i § 78, stk. 1, nr. 2, ilov om finansiel virksomhed, da en sådan udvidelse af engagementsbe-grebet i relation til § 78, stk. 1, nr. 2, vil betyde, at bestyrelsen skal god-kende, overvåge og følge op på placering af kapitalandele i datterselska-ber, hvor personer i den finansielle virksomheds bestyrelse eller direktioner medlem af dattervirksomhedens bestyrelse eller direktion.

Kommentar:

Den foreslåede ændring af definitionen af et engagement indebærer, atdet specificeres at kapitalandele omfattes af engagementsbegrebet. Detteer ikke udtryk for en ændring af de gældende regler for opgørelse af en-gagementer, således som de er fastsat af Finanstilsynet i medfør af § 148i lov om finansiel virksomhed. Der er alene tale om en præcisering, fordibesiddelse af kapitalandele ikke repræsenterer en egentlig kreditrisiko,men ikke desto mindre udgør en specifik risiko på virksomheden, der erhelt sammenlignelig med en kreditrisiko. Det følger endvidere også afkreditinstitutdirektivet (Direktiv 2006/48/EF), at engagementsbegrebetomfatter kapitalandele. Der vurderes ikke at være grundlag for at sondremellem den specifikke risiko fra kapitalandele og kreditrisikoen på udlåneller gældinstrumenter i relation til ledelsesreglerne i § 78, stk. 1, nr. 2, i

3.9.2. Undtagelser fra engagementsbegrebet

Finansrådet og Realkreditforeningen foreslår, at de meget kortsigtedemellemværender, der er listet i forslaget til ændring af 5, stk. 1, nr. 16, lit-ra a til d, i lov om finansiel virksomhed, og som undtages fra bestemmel-serne om store engagementer i §§ 145 og 148 i lov om finansiel virksom-hed, også bør undtages i forhold til bestemmelserne om koncerninterneengagementer i § 182 i lov om finansiel virksomhed.

Kommentar

De mellemværender, der undtages fra bestemmelserne om store engage-menter i §§ 145 og 148 i lov om finansiel virksomhed, er meget kortsigte-de mellemværender, der kan opstå i forbindelse med køb og salg af vær-dipapirer og valutatransaktioner, samt mellemværende der kan opstå iløbet af en arbejdsdag eller senest ved udgangen af efterfølgende ar-bejdsdag i forbindelse med betalingsformidling. Disse mellemværendervil tilsvarende blive undtaget fra bestemmelserne om koncerninterne en-gagementer i § 182 i lov om finansiel virksomhed samt endvidere fra be-stemmelserne om bevilling af engagementer til bestyrelsesmedlemmer ogdirektører eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktø-rer den finansielle virksomhed, er bestyrelsesmedlemmer eller direktøreri § 78 i lov om finansiel virksomhed.

3.9.3. Uklarhed i forslag til ændring af § 145, stk. 4, i lov om finansiel

virksomhed

Realkreditforeningen og Realkreditrådet finder det uklart, hvilke forret-ninger eller typer af mellemværender, der omfattes af undtagelse vedrø-rende indberetning af engagementer før fradrag for modtagne sikkerhe-der, garantier m.v., særligt i forhold til repo-/reverseforretninger.Realkreditrådet går ud fra, at det er de samme som ved opgørelsen af sto-re engagementer. Realkreditforeningen opfordrer til, at indholdet af denforeslåede ændring af § 145, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed tyde-liggøres med hensyn til, hvilke forretninger eller typer af mellemværen-der, der omfattes af bestemmelsen, herunder i forhold til indregning afrepo-/reverseforretninger.

Kommentarer:

Genkøbsaftaler er nærmere defineret i kapitaldækningsbekendtgørelsen,som udstedes af Finanstilsynet i medfør af § 143 i lov om finansiel virk-somhed. Det fremgår heraf, at en genkøbsaftale er en salgs- og tilbage-købsaftale vedrørende værdipapirer eller råvarer - også betegnet en re-

3.9.4. Anvendelse af nationale valgmuligheder i regler udstedt af Fi-

nanstilsynet

Finansrådet anfører i sit høringssvar, at det er vigtigt at udnytte de natio-nale valgmuligheder fastsat i direktivet om opgørelse af store engagemen-ter. Finansrådet lægger afgørende vægt på, at Finanstilsynet udnytter dennationale valgmulighed om fuld eller delvis nedvægtning af særligt dæk-kede obligationer, såedes at danske realkreditobligationer vægtes til nuleller alternativt vægtes som i solvensopgørelsen. Endvidere lægger Fi-nansrådet vægt på, at Finanstilsynet udnytter muligheden for at undtageengagementer omfattende dag-til-dag pengemarkedsmellemværendermod institutter fra engagementsbegrænsningerne i forslaget til ændring af§ 145, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. Endelige lægger Fi-nansrådet vægt på, at Finanstilsynet udmønter reglerne på en måde, dermuliggør et fortsat velfungerende repo-marked og andre udlån mod sik-kerhed i danske realkreditobligationer.Realkreditrådet anfører ligeledes i sit høringssvar, at det er vigtigt, at Fi-nanstilsynet i bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 148 udnytter mulig-heden for at undtage engagementer omfattende dag-til-dag pengemar-kedsmellemværender mod institutter fra engagementsbegrænsningerne iforslaget til ændring af § 145, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.Endelig lægger Realkreditrådet vægt på, at engagementer med pengeinsti-tutter i forbindelse med lovpligtige tinglysningsgarantier stillet af penge-institutter undtages.

Kommentar:

Finanstilsynet er opmærksomt på sektorens synspunkter og interesser ogagter som udgangspunkt at benytte nationale valgmuligheder i direkti-verne ved fastsættelse af regler i medfør af § 148 i lov om finansiel virk-somhed i det omfang, det vurderes nødvendigt og formålstjenligt for atsikre effektivt fungerende pengemarked i Danmark. Bemærkningernevedrørende disse spørgsmål har ikke givet anledning til ændringer i lov-forslaget eller til bemærkningerne hertil. Branchen vil blive inddragetved udarbejdelsen af bekendtgørelsen.

3.10. Hybrid kernekapital

Lovforslaget indebærer en ændring af reglerne for medregning af hybridkernekapital i kernekapitalen. Kernekapital er som udgangspunkt virk-somhedens egenkapital, forstået som den kapital, virksomheden og densindehavere besidder. Hybrid kernekapital er ansvarlig lånekapital, dvs. etlån der er efterstillet alle andre lån i tilfælde af konkurs. Hybrid kerneka-pital kan alligevel medregnes i virksomhedens kernekapital, når den op-fylder en række krav, herunder evnen til at absorbere tab. Det betyderblandt andet, at lånet skal kunne nedskrives ved meget store tab for virk-somheden.

3.10.1. Adgang til delvis konvertering

Finansrådet finder, at der bør være adgang til delvis konvertering af hy-brid kernekapital, hvis et institut er i konflikt med kapitalkravene eller ernødlidende. Aftalen om hybrid kernekapital bør derfor alene indeholdeadgang til konvertering i sådanne situationer, så instituttet kan nøjes medat konvertere det nødvendige for at opfylde kapitalkravet igen. Kravet iloven om ”skal konverteres til” bør derfor erstattes med ”kan helt ellerdelvis konverteres til”. Ligeledes bør det i forslaget til ændring af § 129,stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed indføres ”helt eller delvis”.

Kommentar:

Den hybride kernekapital af højeste kvalitet skal konverteres til aktie-,andels- eller garantikapital, når virksomheden ikke opfylder kapitalkra-vet eller på anden måde er nødlidende. Dette kan i sig selv forbedre insti-tuttets basiskapital, hvis instituttet har tabt så meget egenkapital, at detikke kan indregne hele den hybride kernekapital som følge af, at den hy-bride kernekapital maksimalt må udgøre 50 procent af kernekapitalen.Uanset om denne effekt viser sig i det konkrete tilfælde, kan en konverte-ring gøre instituttet mere levedygtigt ved at skabe plads til at øge kapita-len ved udstedelse af hybrid kernekapital frem for ved en aktieemission.Det må således forudsættes, at det er nemmere i en krisesituation at ud-stede hybrid kernekapital end aktiekapital, da det er aktiekapitalen, derskal tage tabene først i tilfælde af en konkurs. Det vil sige, at jo mere hy-brid kernekapital som konverteres, desto mere øges instituttets overlevel-sesmuligheder. Det taler for, at hele den konverterbare del af den hybridekernekapital bør konverteres i denne situation.Hertil kommer, at det synes uhensigtsmæssigt med en tvivl om, hvor me-get eller hvilke dele af den hybride kernekapital, der skal konverteres, nårinstituttet er midt i en krisesituation. Det er her ikke grundlag for at bru-ge tid og ressourcer på at finde ud af, hvilke dele af den hybride kerneka-pital, der skal konverteres.Det er muligt, at det kan være fordelagtigt for instituttets aktionærer, hviskun en mindre del af den hybride kernekapital konverteres, idet udvan-dingen af deres ejerskab dermed begrænses. Hvis instituttet ønsker at va-

retage denne interesse ved, at alene en mindre del af den hybride kerne-kapital konverteres, så skal denne konvertering ske forud for, at instituttetikke opfylder kapitalkravet eller på anden måde er nødlidende. De fore-slåede regler er ikke til hinder for, at der konkret kan aftales mulighedfor delvis konvertering af den hybride kernekapital til aktiekapital i stres-sede situationer for instituttet, men forud for at kapitalkravet ikke opfyl-des, eller instituttet på anden måde er nødlidende. Desuden vil en udvi-delse af aktiekapitalen også kunne løse problemet med udvanding af ejer-skabet.Det skal endelig nævnes, at den eksisterende ordning er godkendt afKommissionen i forbindelse med Kreditpakken, og enhver ændring hertilmå forventes ligeledes at skulle godkendes.Bemærkningerne har på denne baggrund ikke givet anledning til ændrin-ger i forslaget.

3.10.2 Nedskrivning af hybrid kernekapital

Finansrådet er tvivlende overfor det rimelige i, at nedskrivning af hybridkernekapital sker sideløbende med nedsættelse af aktiekapitalen. Rådetbemærker, at hybrid kernekapital dermed kan stilles dårligere ved ned-skrivning end ved konkurs. Rådet ønsker bekræftet, at det er en korrektimplementering af direktivet. Det bør fremgå af lovbemærkningerne, omden hybride kernekapital kan opskrives, hvis aktiekapitalen efterfølgendeforhøjes.

Kommentar:

Det er korrekt forstået, at den hybride kernekapital skal kunne nedskrivesfør, at aktiekapitalen er helt nedskrevet. Dette fremgår af CEBS imple-menteringsguidelines (Implementation Guidelines for Hybrid Capital In-struments af 10. december 2009). Hensigten hermed er at forbedre denhybride kernekapitals evne til at absorbere tab, mens virksomheden fort-sat kører videre. Det betyder også, som fremhævet af Finansrådet, at denhybride kernekapital kan blive dårligere stillet ved en videreførelse endved en konkurs. Grundlæggende set kan ejerne af den hybride kernekapi-tal dog også have interesse i at acceptere en nedskrivning, hvis det mu-liggør en videreførelse af virksomheden og dermed en beskyttelse af denresterende kapital. Der gives i forslaget parterne adgang til at aftale, atnedskrivningen alene kan ske i forbindelse med, at instituttet tilføres nykapital, så virksomheden kan videreføres, eller i forbindelse med at virk-somheden ophører uden tab for ikke-efterstillede kreditorer. Finanstilsy-net vil i medfør af forslaget kunne fastsætte nærmere regler for nedskriv-ninger. I den forbindelse vil de nærmere regler om, og i givet fald underhvilke betingelser, en efterfølgende opskrivning vil kunne tillades, blivepræciseret. Dette er blevet præciseret i lovbemærkningerne.

3.10.3. Aftrapningsordningen for hybrid kernekapital

Finansrådet finder, at bestemmelsens aftrapningsordning for indregningaf hybrid kernekapital ikke er direktivkonform og bør udgå. DanmarksNationalbank støtter forslaget til justering af indregning af hybrid kerne-kapital, herunder nedtrapningsordningen.

Kommentar:

I forbindelse med indføring af mulighed for indregning af hybrid kerne-kapital med fast løbetid, er der i forslaget indført en nedtrapningsordningfor indregningen frem mod udløbsdatoen i stil med den eksisterende ned-trapningsordning for supplerende kapital. Finansrådet har korrekt an-ført, at dette forslag ikke indgår i direktivet. Endvidere kan en nedtrap-ning ses som en tilskyndelse til at indfri før tid, fordi ikke hele beløbet kanindregnes som følge af nedtrapningen, hvorfor markedet vil forvente, atet sundt institut indfrier kapitalen senest, når nedtrapningsordningentræder i kraft. Da dette ikke vurderes hensigtsmæssigt, er forslaget til §132, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed udgået.

3.11. Overgangsordning for kapitalkravet for institutter, der anven-

der interne metoder i 2010 og 2011

Nationalbanken finder forlængelsen af overgangsordningen fornuftig. Fi-nansrådet finder, at det bør fremgå af § 124, stk. 4, i lov om finansielvirksomhed, at det individuelle solvensbehov ikke kan være mindre endkapitalkravet i § 127 i lov om finansiel virksomhed. Kapitalkravet i § 127omfatter kapitalkravet i henhold til forlaget til § 124 a, i lov om finansielvirksomhed, hvorefter kapitalkravet for institutter, der anvender internemetoder til opgørelse af risikovægtede poster, i 2010 og 2011 skal haveen basiskapital, der udgør mindst 6,4 pct. af de risikovægtede poster op-gjort efter reglerne ultimo 2006, dvs. før implementeringen af Basel II-reglerne i dansk lovgivning.

Kommentar:

Det individuelle solvensbehov udtrykker instituttets vurdering af sit kapi-talbehov henset til de konkrete risici, som instituttet er eksponeret over-for. Når det fastsættes i § 124, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, atdette ikke kan være mindre en 8 pct. af de risikovægtede poster (solvens-kravet) eller minimumskapitalkravet, er dette udtryk for, at disse krav og-så afspejler en generel vurdering af risikoen ved de aktiviteter, som insti-tuttet udfører. Kapitalkravet i henhold til overgangsreglen har imidlertiden anden karakter. Overgangsreglen tager således sigte på at undgåeventuelle meget store og abrupte i fald i kapitalgrundlaget for disse in-stitutter. Overgangsordningen afspejler således, hverken en konkret vur-dering af risiciene ved instituttet eller en generel vurdering af risicieneved de aktiviteter instituttet udfører. Det spiller i den forbindelse en rolle,at danske institutter i modsætning til institutter i udlandet skal offentlig-gøre deres individuelle solvensbehov. Hvis det offentliggjorte solvensbe-

3.12. Fradrag i kapitalen for securitiseringspositioner med risikovægt

på 1.250 pct.

Finansrådet finder det uhensigtsmæssigt, at securitiseringspositioner meden angivet risikovægt på 1.250 pct. behandles hårdere solvensmæssigt,hvis de indgår i opgørelsen af de risikovægtede poster i stedet for at fra-trækkes i kapitalen, således som de foreslåede bestemmelser i § 131, stk.2, og § 139, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed åbner mulighed for.Den hårdere belastning skyldes, at de risikovægtede poster multipliceresmed en faktor 1,06, hvilket indebærer, at poster med en risikovægt på1.250 pct. de facto belastes med en risikovægt på 1.325 pct. Herved skalder reelt set sættes mere kapital af, end der potentielt kan tabes på ekspo-neringen. Af hensyn til at understøtte level playing field og mindske inci-tamentet til lovgivningsmæssig arbitrage finder Finansrådet det formåls-tjenligt at undersøge praksis for andre landes behandling af securitise-ringspositioner med 1.250 pct. vægtning.

Kommentar:

Spørgsmålet om, hvorvidt multiplikationsfaktoren også gælder for securi-tiseringspositioner med en risikovægt på 1.250 pct., har været forelagtKommissionen. Kommissionen har i den forbindelse svaret, at institutter,der i øvrigt ønsker at lade disse positioner indgå i de risikovægtede po-ster i stedet for at fradrage dem i kapitalen, kan få mulighed for med til-synsmyndighedens tilladelse at undlade at medregne dem i de risikovæg-tede poster til kapitaldækningsformål. På denne baggrund vurderes det atvære i strid med direktivet at tillade institutterne at undlade at anvendemultiplikationsfaktoren for securitiseringspositioner med en risikovægtpå 1.250 pct., hvis disse medregnes i de risikovægtede poster ved sol-vensberegningen. Med de foreslåede bestemmelser i § 131, stk. 2, og §139, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed får danske institutter mulighedfor i overensstemmelse med direktivet at fradrage positionerne i kapitalenved solvensberegningen i stedet for at medregne dem med en de facto ri-sikovægt på 1.325 pct.

3.13. Ændring af videregivelsesregler

I forbindelse med Folketingets behandling af lov nr. 392 af 25. maj 2009(lovforslag L 120) i folketingssamlingen 2008/2009 om bl.a. ændring afreglerne om videregivelse af fortrolige kundeoplysninger, pegede et bredtflertal på behovet for, at der bør være samme muligheder for at videregi-ve oplysninger til brug for rådgivning uden samtykke i arbejdsmarkeds-pensionsordninger i et pensionsselskab, hvor rådgivningen foretages af etadministrationsfælleskab, uanset om en del af ordningen er placeret somen kapitalpension i en bank tilknyttet pensionsselskabet eller ej. Forslagethar til formål at sikre denne ligestilling.Finansrådet anfører, at lovforslaget kun tager hånd om en lille del af demange kunder, der har behov for en helhedsorienteret rådgivning om de-res pensionsordning, idet det kun tager højde for arbejdsmarkedspensio-ner tegnet i en bestemt type koncerner.Kunder, der har deres ordninger i andre typer koncerner, vil fremoverfortsat kun få en helhedsorienteret rådgivning, hvis de på forhånd giversamtykke til videregivelse. Det vil fx. kunne være ansatte i mindre virk-somheder og kunder, der selv opretter en pensionsordning.Finansrådet foreslår derfor, at ændringen af videregivelsesreglerne åbnermulighed for at videregive oplysninger til brug for rådgivning om alle ty-per pension til brug for rådgivning, at videregivelse kan ske fra og tilbank og forsikringsselskab, samt at adgangen til videregivelse skal omfat-te strategiske samarbejder og fællesejede selskaber og ikke kun koncer-ner.Forsikring & Pension finder, at det bør fremgå klarere af bemærkninger-ne, at både administrationsfællesskaber og koncerner er omfattet af denforeslåede ordning. Desuden er man enig med Finansrådet om, at der og-så burde være mulighed for at videregive oplysninger om kapital og rate-pensioner, der er oprettet i tilknytning til en arbejdsmarkedspensionsord-ning, individuelle ordninger og mellem forsikringsselskaber og pengein-stitutter som ikke er koncernforbundne men har en samarbejdsaftale.

Kommentarer:

De ændringer, som de to organisationer foreslår, vil indebære meget væ-sentlige og principielle ændringer i reglerne om videregivelse af fortroli-ge kundeoplysninger. Ændringer, som vil indebære et afgørende brudmed princippet om at videregivelse af fortrolige kundeoplysninger somaltovervejende hovedregel, kræver et samtykke fra kunden.Forbrugerrådet har gentagne gange udtrykt betænkeligheder ved at ud-hule dette princip og har i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovfors-lag tilkendegivet, at rådet kan acceptere denne lille ændring, men at manikke ønsker at gå videre.

3.14. Ændring af varemærkeloven, designloven og patentloven

Der er alene kommet konkrete bemærkninger til lovforslaget fra en enkelthøringspart. Disse bemærkninger er koncentreret om ændringerne af va-remærkeloven og designloven og gennemgås nedenfor.Maqs Law Firmhar tilkendegivet, at man til fulde støtter lovforslaget.Supplerende har Maqs Law Firm foreslået, at det i lovteksten eller i lov-bemærkningerne præciseres, at bestemmelserne om straf også omfatterkrænkelser af internationale varemærke- og designregistreringer.

Kommentar:

En international varemærkeregistrering, som har gyldighed i Danmark,har ifølge varemærkelovens § 51 samme retsvirkning, som hvis varemær-ket var registreret i Danmark. Tilsvarende har en international designre-gistrering med gyldighed i Danmark samme retsvirkning, som hvis desig-net var registreret i Danmark, jf. designlovens § 54. Reglerne om straf ivaremærkelovens § 42 og designlovens § 36 omfatter derfor også kræn-kelser af varemærke- og designrettigheder, som er opnået gennem en in-ternational registrering med gyldighed i Danmark.På grundlag af høringssvaret fra Maqs Law Firm findes det hensigts-mæssigt at klargøre retstilstanden på dette område gennem en passusherom i lovens bemærkninger.

Maqs Law Firmhar endvidere foreslået, at der bliver indført strafsanktio-ner for krænkelse af EF-varemærker i perioden mellem offentliggørelseaf en EF-varemærkeansøgning og den efterfølgende offentliggørelse afregistreringen. Formålet hermed er ifølge høringssvaret, at erstatnings- ogstraffebestemmelserne hermed bliver parallelle. Der bliver henvist til art.9, stk. 3 i EF-varemærkeforordningen, hvorefter der kan kræves rimeligerstatning for krænkelser, som er foretaget i denne periode.

Kommentar:

Forslaget fra Maqs Law Firm forstås som et forslag om at ændre denprovisoriske beskyttelse for varemærker. Den provisoriske beskyttelseomfatter perioden fra offentliggørelse af en ansøgning frem til rettig-hedsudstedelse.

Hovedreglen inden for rettighedsbeskyttelse er, at rammerne for sanktio-nering af krænkelser er mere begrænsede, så længe den krænkede rettig-hed ikke er udstedt. Krænkelser i perioden fra offentliggørelse af en an-søgning frem til rettighedsudstedelse kan således som hovedregel ikkesanktioneres med straf, men alene med civilretlige sanktioner. På vare-mærkeområdet fremgår dette af ordlyden af varemærkelovens § 42.Typisk er også de civilretlige sanktioner begrænsede i perioden med denprovisoriske beskyttelse. Som eksempel kan nævnes krav om, at krænke-ren skal være i ond tro, jf. varemærkelovens § 43, stk. 4, samt et ”rime-lighedskrav” i relation til erstatningsfastsættelsen, jf. EF-varemærkeforordningens art. 9, stk. 3, som er omtalt ovenfor.Det ligger ikke inden for rammerne af dette lovforslag at ændre princip-perne for den provisoriske retsbeskyttelse af varemærker i Danmark,hverken generelt eller for EF-varemærker. Høringssvaret giver derfor ik-ke anledning til ændringer af lovforslaget.

Maqs Law Firmhar i høringssvaret endvidere foreslået, at der udarbejdeset lovforslag om ændring af erstatnings- og vederlagsreglerne i immateri-alretslovene og i markedsføringsloven med henblik på at tilpasse niveauetfor erstatning og vederlag for krænkelser. Der henvises til, at det fortsatøkonomisk kan betale sig at begå krænkelser af immaterielle rettigheder.Det anføres, at der selv efter de seneste ændringer af lovgivningen på det-te område er behov for, at vederlags- og strafudmålingen fastsættes såle-des, at krænkeren som minimum fratages sin fortjeneste, og at rettigheds-haver samtidig ydes en mere relevant kompensation.

Kommentar:

De nuværende regler om erstatning og vederlag i varemærkeloven, de-signloven, patentloven og lov om brugsmodeller stammer fra implemente-ringen af det såkaldte retshåndhævelsesdirektiv (EF-direktiv 2004/48/EFom håndhævelse af intellektuelle rettigheder). Implementeringen blevgennemført ved lov nr. 1430 af 21. december 2005. Som noget nyt i danskerstatningsret blev der i den forbindelse indført hjemmel til, at der vedfastsættelsen af erstatning ikke blot kan tages hensyn til det lidte tab, menogså til krænkerens uberettigede fortjeneste.Retshåndhævelsesdirektivet bliver i øjeblikket evalueret af EU-Kommissionen. Det findes derfor hensigtsmæssigt at afvente resultatet afdenne evaluering, inden der påbegyndes eventuelle overvejelser om nati-onale initiativer på dette område.

3.15. Ændring af lov om Danmarks Nationalbank

Danmarks Rederiforening anfører, at det i lovforslaget bør afspejles, atden indrapportering de større danske rederier i dag på månedsbasis fore-tager til Danmarks Statistik vedrørende samtlige grænseoverskridendebetalinger med lovændringen ikke også skal foretages til Dan-marksNationalbank.

Kommentar:

Som det fremgår af bemærkningerne til § 14 a, stk. 1, har Nationalbankeni dag allerede et samarbejde med Danmarks Statistik, hvori det er aftalt,at Nationalbanken varetager opgaven med at dække den finansielle stati-stik, mens Danmarks Statistik har ansvar for at dække det realøkonomi-ske område sammen med de andre statistikopgaver i øvrigt. Med lovfors-laget lægges der således ikke op til en dobbeltrapportering.

Rigsrevisionen anfører, at de ikke reviderer Danmarks Nationalbank idens egenskab af centralbank og derfor ikke har regnskabs- og revisi-onsmæssige bemærkninger til lovforslaget. Dog anbefaler Rigsrevisionenen klar afgrænsning af § 14 a, stk. 2, litra 2, særligt vedrørende ”mellem-værende med udlandet eller har gennemført grænseoverskridende trans-aktioner”, som Nationalbanken kan kræve meddelelse om fra de pågæl-dende juridiske og fysiske personer.Advokatrådet anfører, at begrebet ”transaktioner” som nævnt i i § 14 a,stk. 2, litra 2 ikke er veldefineret i dansk ret og foreslår derfor, at det ibemærkningerne præciseres, hvilke situationer lovforslaget tager sigte på.

Kommentar:

Det vurderes hensigtsmæssigt både for forståelsen, men også for at sikreen klar retsstilling, at bemærkningerne til § 14 a, stk. 2, litra 2, præcise-res både i forhold til, hvilke personer bestemmelsen omfatter, men også iforholdet til begrebet ”transaktioner”.

Realkreditrådet og Realkreditforeningen anfører i deres høringssvar, atdet er i sektorens interesse, at Danmarks Nationalbank kan agere på et såoplyst grundlag som muligt, men at det i bemærkningerne til loven børpræciseres, at virksomhedsspecifikke oplysninger ikke genstand for of-fentlig aktindsigt.

Kommentar:

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt de indsamlede oplysningerhar en karakter, der gør det muligt at undtage oplysningerne fra lov omoffentlighed i forvaltningen. Oplysninger om tekniske indretninger, frem-gangsmåder eller drifts- eller forretningsforhold kan, for så vidt det er af

Høringsnotat vedrørende lovforslag på det finansielle område

1. Indledning

2. Generelle bemærkninger

Kommentar

3. Høringssvar til konkrete emner og kommentarer hertil

3.1. Finanstilsynets påbud om nødvendige foranstaltninger

Kommentar:

3.2. Uvildige undersøgelser

3.2.1. Generelt

Kommentarer:

3.2.2. Den sagkyndiges opgave

Kommentarer:

3.2.3. Uvildighed

Kommentarer:

3.2.4. Proces, anke og offentlighed mm.

Kommentarer:

3.2.5. Skattemæssig behandling

Kommentarer:

3.3. Finanstilsynets redegørelse efter en finansiel virksomheds kon-

kurs

Kommentarer:

3.4. Krav til finansielle virksomheders styring og indretning

3.4.1. Generelt

Kommentar:

3.4.2. Bestyrelsens forretningsorden (bl.a. lov om finansiel virksom-

hed § 65)

Kommentar:

3.4.3. Styring og indretning af virksomheden (bl.a. lov om finansiel

virksomheds §§ 70 og 71)

Kommentar:

Kommentar:

Kommentar:

Kommentar:

Kommentar:

Kommentar:

3.5. Ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed

Kommentarer:

3.6. Risikoklassificering

Bemærkninger:

3.7. Kurators beføjelser, når et realkreditinstitut er i betalings-

standsning eller under konkurs

Kommentar:

3.8. Ændringer af SDO-lovgivningen

3.8.1. Generelle bemærkninger

Kommentar:

Kommentar:

3.8.2. Retsstillingen for finansielle instrumenter i et register

Kommentar:

3.8.3. Indlæggelse af aktiver i et register

Kommentar:

Kommentar:

3.8.4. Overgang fra særligt dækkede obligationer udstedt af realkre-

ditinstitutter, til realkreditobligationer (mulighed for reklassificering

af særligt dækkede obligationer i Realkreditforeningens høringssvar)

Kommentar:

Kommentar:

3.8.5. Danmarks Skibskredit

Kommentar:

3.9. Store engagementer

3.9.1. Definitionen af et engagement

Kommentar:

3.9.2. Undtagelser fra engagementsbegrebet

Kommentar

3.9.3. Uklarhed i forslag til ændring af § 145, stk. 4, i lov om finansiel

virksomhed

Kommentarer:

3.9.4. Anvendelse af nationale valgmuligheder i regler udstedt af Fi-

nanstilsynet

Kommentar:

3.10. Hybrid kernekapital

3.10.1. Adgang til delvis konvertering

Kommentar:

3.10.2 Nedskrivning af hybrid kernekapital

Kommentar:

3.10.3. Aftrapningsordningen for hybrid kernekapital

Kommentar:

3.11. Overgangsordning for kapitalkravet for institutter, der anven-

der interne metoder i 2010 og 2011

Kommentar:

3.12. Fradrag i kapitalen for securitiseringspositioner med risikovægt