L 163 - 2009-10 - Bilag 19: Henvendelse af 20/4-10 fra Den Danske Dyrlægeforening

Den Danske Dyrlæge Forenings delegation ønsker ved foretræde forRetsudvalget d. 22. april 2011 at fremføre og underbygge foreningensveterinærfaglige bemærkninger i forbindelse med den påtænkte revidering afhundeloven samt Folketingets videre behandling af lovforslag L 163 (Forslag tillov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven) fremsat d. 17. marts 2010med henvisning til delbetænkning om farlige hunde udarbejdet af arbejdsgruppenedsat af Justitsministeriet:L 163 - et mindretals konklusion med centrale svagheder:Forbud nytter ikke og vil ramme uskyldigeRace forudsiger ikke adfærd – ej heller hos hundeFlertallets vurdering og løsningsmodel:Sæt fokus på den ansvarlige hundeejerSæt fokus på politiets reaktionsmidler og ressourcer

Ad: Forbud nytter ikke og vil ramme uskyldige – race forudsiger ikkeadfærdDe 13 racer er ikke valgt på baggrund af faglighed, erfaringsmæssigtgrundlag eller statistik – udelukkende på grundlag af antagelserDet er ikke muligt at fastlægge en hunds racemæssige baggrund –hverken ved DNA -test eller ved objektive anatomiske kriterierDer er ikke fastlagt en sammenhæng mellem race og objektive kriterier foraggressionEn aggressiv hund er ikke nødvendigvis en farlig hund – det er etspørgsmål om kombination af hund og ejer.En omvendt bevisførelse stiller den enkelte borger og hundeejer, der erunder anklage i en helt umulig situation, når vedkommende selv skalbevise og sandsynliggøre sin uskyld.LøsningerFølg indstillinger fra hundeudvalget – udvid politiets reaktionsmulighederog lad dem i langt større omfang udnytte de allerede eksisterendemuligheder.Bekæmp uforsvarligt ejerskab og sæt fokus på den ansvarlige hundeejer.

SekretariatEmdrupvej 28A, 2100 København ØTelefon 38 71 08 88 - telefax 38 71 03 22E-mail [email protected], www.ddd.dkDDDs hovedbestyrelseDyrlæge Arne Skjoldager, (formand)Smalfort 2A, 6040 EgtvedArb. 72 27 55 00, prv. 27 80 17 41e-mail [email protected]Dyrlæge Carsten Røjkjær JensenArb. 98 64 29 05, prv. 98 54 90 01Dyrlæge Inge CasperArb. 98 89 84 00, prv. 98 29 66 02Dyrlæge Ane Høiberg NielsenArb. 73 54 32 17, prv 86 88 34 86Dyrlæge Wilfried GoeckeArb. 36 17 57 11, prv. 45 85 89 90Dyrlæge Øyvind Runge JepsenArb. 33 95 63 87, prv. 74 68 61 55Dyrlæge Peter Høgedal JørgensenArb. 86 62 89 40, prv. 86 62 89 40SekretariatetDirektør Ann-Margret Duus JensenØkonomi og bogholderiAfdelingsleder Birgitte JuelBogholder Mette Vork GuldagerHunderegister: Anne BachKatteregister: Lotte DalgaardService og ITAfdelingsleder Kim AndersenMedlemsregistrering og kontingent:Alice GottschalckPulje: Susanne VilbrandReception: Kirsten NissenForhandlings- og ArbejdsmarkedsafdelingAfdelingschef Keld OlsenStatsansatte undtaget forskning ogundervisning: Stine SøndergaardAssistenter i praksis og øvrigeprivatansatte: Solveig Hansen,Liselotte WittendorffForskning og undervisning:Anders HøjgaardLiberalt erhverv: Anne Jakobsen,Keld Olsen, Anette V. PedersenProfessionsforhold: Johanne Østerbye,Annette Lychau Petersen,Marianne Jensen/Stine Bødker,Annette OvergaardInternationale forhold: Birgitte Sørensen,Annette Lychau PetersenKommunikations- og UddannelsesafdelingKommunikationschef Børge JørgensenDansk Veterinærtidsskrift: Pia RindomAnnoncer, abonnement: Jette JepsenHjemmeside, mv.: Laurs Møller/Mads NissenDDD-Kursus: Gert Aagaard van HauenKursus- og konferencetilmelding:Anita ChristensenKompetenceudvikling: Mads NissenBeskæftigelse og studerende: Sys Tarrild

[Ieder]»Farlige« hundeAlle hunde kan gøres aggressive og farlige i de forkerte hænder,ligesom alle hunde kan blive velfungerende og sociale, hvis eje-ren har den rigtige viden og tilgang til hundeopdragelsen. Det erderfor rendyrket populisme, når politikerne nu står i kø for at for-byde »muskelhunde«, blot fordi pressen har valgt at sætte fokuspå, at hunde bider (hvad de altid har gjort). Det rammer uskyldi-ge hunde og hundeejere.Sådanne forhold er den væsentligste grund til, at Den DanskeDyrlægeforening her i midten af oktober 2009 valgte at fokuserepå emnet »farlige hunde« ved et seminar på KU LIFE i København.Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr, der stod for arrangemen-tet, havde blandt andet indbudt udenlandske eksperter på områ-det. Ikke mindst for at høre om deres erfaringer med nogle af detiltag, som de danske politikere pønser på.Det har været fremme, at der skulle indføres forbud mod Am-staff-racen, men der er masser af andre hunderacer, der ved denforkerte opdragelse kan gøres farlige. For eksempel rottweiler, do-bermann og schæferhund. Selv den mest godmodige hund kan gø-res aggressiv i de forkerte hænder.Man kan næsten sammenligne politikernes planlagte forbud medat lave et tiltag mod fartbøller ved at forbyde alle BMW’er, fordi deter en bil, man kan køre stærkt i. Man kan godt forbyde bestemtebiler, men så vælger fartbøllerne bare en anden bil. På samme mådemed de unge, der har misforstået rollen som hundeejer. Kan de ikkefå lov at bruge den ene hunderace, så finder de en anden.Nogle hunde har flere muskler, men det fortæller intet om ad-færd. Desuden er det umuligt at indkredse bestemte hunderacer,fordi der hele tiden udvikles nye. Hvis de mennesker, der har enforkert eller misforstået opdragelse af deres hunde bliver formentadgang til en bestemt race, så finder de blot en anden hunderace.Faktisk rummer lovgivningen allerede i dag rige muligheder for atgribe ind over for »uhensigtsmæssige« hunde og deres ejere.Når alt det er sagt, synes alle at have glemt, at hunde bider – må-ske fordi der i en årrække har været et faldende antal hundebid.Det var netop i rollen som vagthund, at mennesket tog hunden tilsig. Tidligere havde postvæsenet kurser for deres postbude i om-gangen med hunde for at minimere problemerne med hundebid.Tilsvarende har Den Danske Dyrlægeforening for nylig iværksatprojekt »Hej Hund«, der skal lære mindre børn at omgås hunde.Overordnet set findes problemet med kamp- og muskelhunde iden anden ende af hundesnoren. Mange hundeejere ved ikke nokom deres dyr, og nogle har helt misforstået, hvad det vil sige athave hund. Vi går ikke ind for tvungne kørekort til hundeejere, menvi finder det nødvendigt, at der bliver sat langt mere fokus på rol-len som hundeejer – og for den sags skyld også generel oplysningom, hvordan man som ikke-hundeejer omgås hunde.

Glem alt om et forbud mod visse hunderacer. Både danske og engelskeerfaringer viser, at et forbud ikke virker. Det var bare én af mange kon-klusioner, da Den Danske Dyrlægeforening for nylig holdt seminar om»farlige« hunde på kU LIFe[Børge Jørgensen]Deltagerne på seminaret var eksperter,dyrlæger, adfærdsterapeuter, veterinær-sygeplejersker, dyrlægestuderende samtindbudte gæster, hvoraf mange af Dan-marks dyreværns- og hundeorganisati-oner var repræsenteret. Seminaret hav-de således samlet den største viden omhunde og hundeadfærd i Danmark tildette aktuelle emne.gæsteforelæser Kendall Sheperd. Enstærk hund i de forkerte hænder kanvære farlig. Og faktisk kan man få selvden mest godmodige hund til at gåamok.Man kan godt forbyde en bestemt mu-skelhunderace, men der er mange stær-ke hunderacer. Forbyder man en race, såbruger de personer, der ønsker at brugehunde som »våben« bare en anden hun-derace. Eventuelt ved at fremelske nog-le uheldige gener i de tilladte racer. Derskal ikke mere end 3-4 generationer til,så er man godt på vej, sagde dyrlægePernille Wennich.Dyrlæge og særligt sagkyndig på hunde-området Pernille Hansen refererede enamerikansk undersøgelse, der viste, atder ganske vist er forskel på de forskel-lige hunderacer med hensyn til adfærd,men at variationerne racerne imellem erså små, at man ikke kan konkludere, atden ene hunderace er mere aggressivend den anden.En anden negativ følge af et forbudbliver en forværring af den allerede ille-gale import af hundehvalpe. Det er deri forvejen store dyrevelfærdsmæssigeproblemer i.Dyrlæge Jørgen Mikkelsen fortalte, at

i førnævnte aggressionsstige. Det vilikke ske, hvis hunden opdrages gennemstimulans, ros og socialisering. Så er derrene linjer. Hunden giver det, som eje-ren ønsker og får det, som den vil have:foder, leg og søvn. Hunde vil ikke af na-tur behage mennesker, men i stedet sigselv. Faktisk er hunden et egoistisk,pragmatisk væsen, der gennem førnævn-te kontrakt med ejeren lever op til det,som forventes af den. Men forudsætnin-gen er tryghed og velfærd for hunden.- Vi skal være helt klare på, at hundensadfærd er en reaktion på noget. Den er isig selv ikke aggressiv. Og hunden for-står dig bedre, end du forstår den, for-klarede Kendal Shepherd til salens sto-re lettelse.Problemhunde er dem, der på en el-ler anden måde har fået kortsluttet pro-cessen bag aggressionsstigen. Det kanskyldes forkert opdragelse, eller at denikke er blevet socialiseret som hvalp oglært andre hundes sprog. Hunden kanogså ganske enkelt være skør, men dethar ikke noget med racer at gøre. Denultimative problemhund er fx en vagt-hund, der er trænet til at skade – ellermåske endda dræbe, men som misterkontrollen. Enten fordi ejeren reelt ikkehar styringen, eller fordi hunden bliverbange eller en kombination heraf.Omvendt er det vigtigt at pointere, atfordi en hund gør noget farligt, er detikke nødvendigvis fordi hunden er far-lig. Det er trænede politihunde et godteksempel på.

Hunde bider kun, når de er truetTal fra Institut for Folkesundhed viser,at antallet af behandlinger for hundebidpå landets skadestuer nu er halveret iforhold til midten af 1990’erne. Dog erde typer, der nu kommer på skadestu-en, mere alvorlige, oplyste dyrlæge LeneKattrup.Det synes som om, alle har glemt, athunde bider. Hvorfor de gør det, gavKendal Shepherd gode forklaringer på.Kendal Shepherd er dyrlæge og specia-list i hundeadfærd og særlig sagkyndigpå området for det britiske politi.Hunde bider kun i yderste konsekvens– som det sidste og ultimative valg. In-den har hunden markeret, at den ikkesynes om situationen. Først ved at gåvæk, dernæst ved kropssprog via stil-ling, ører, hale, (rejst) pels og knurren.Først til slut kommer sidste trin på det,som Kendal Shepherd kalder aggressi-onsstigen, nemlig bid. Og et hundebider ikke bare et bid. Der kan være taleom »bid i luften« og markeringer medkontakt, men uden at skade. Først tilallersidst vælger hunden at bide for atskade sin trussel.

Politiet magter ikke opgavenDen nuværende hundelov fra 2003 (seboks) rummer faktisk ganske gode mu-ligheder for at løse problemerne medfarlige eller skadevoldende hunde. Po-litiet kan af egen drift eller efter en an-meldelse træffe foranstaltninger til attage hunden i varetægt og få den un-dersøgt. Hvis denne undersøgelse mun-der ud i konklusionen, at hunden er far-lig, kan politiet få den aflivet – subsidi-ært beslutte, at den skal gå i snor ellermed mundkurv, når den færdes på of-fentlige steder.Dyrlæge Estrid Hasager, der er en afpolitiets særlige sagkyndige på områ-det, fortalte, at der siden lovens indfø-relse i 2003 er behandlet ca. 100 sager(overvejende med hanhunde), hvorafca. halvdelen har resulteret i, at hun-den blev aflivet.Det er mest politiet i hovedstadsom-rådet, der bruger – og kender – ordnin-gen. Flere i forsamlingen kunne beretteom sager, hvor politiet ikke tog affære iforbindelse med anmeldelse. En dyrlæ-ge havde i mindst et tilfælde oplevet, atpolitibetjenten ikke vidste, at hundesa-ger var politiets opgave. Den generelle

mUSkeLhUNDehvad siger loven om farlige hunde?Uddrag af lov om hunde, lov nr. 385 af28. maj 2003§ 6.Det påhviler besidderen af en hund at træffe deforanstaltninger, der efter forholdene må anses på-krævet for at forebygge, at hunden volder andre ska-de.Stk. 2.Hvis en hund har forvoldt skade på et men-neske eller anden væsentlig skade eller der i øvrigter grundlag for at antage, at den pågældende hundkan være farlig for sine omgivelser, kan politimeste-ren (i København politidirektøren)1) give besidderen pålæg om, at hunden, når denikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsy-net med forsvarlig mundkurv eller begge dele, eller2) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.Stk. 3.Politimesteren (i København politidirektø-ren) kan give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2,nr. 1, hvis hunden har for vane at forulempe menne-sker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladserm.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imoddem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr iejendom eller på mark.Stk. 4.Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3overtrædes, kan politimesteren (i København politidi-rektøren) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.Stk. 5.Politimesteren (i København politidirektøren)afholder omkostningerne ved at lade en hund aflive,jf. stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, men kan kræve beløbetrefunderet af besidderen.Stk. 6.Overflyttes hunden til en anden politikreds,skal besidderen underrette politiet i denne om et ef-ter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 givet pålæg.§ 6 a.På politiets anmodning er besidderen af en hundforpligtet til at medvirke til en sagkyndig undersøgelseaf hundens adfærd, inden der træffes afgørelse efter§ 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.Stk. 2.Besidderen kan forlange, at der foretagesen hundesagkyndig undersøgelse som nævnt i stk.1, inden politimesteren (i København politidirektø-ren) træffer afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om af-livning af hunden.Stk. 3.Politimesteren (i København poli-tidirektøren) afholder omkostningerne vedden hundesagkyndige undersøgelse, menkan kræve beløbet refunderet af besidderen.§ 6 b.Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pen-sion, indtil der er truffet afgørelse efter § 6, stk. 2,nr. 2 eller stk. 4, om aflivning af hunden, og hvis dertræffes afgørelse om, at hunden skal aflives, indtil af-gørelsen kan fuldbyrdes.Stk. 2.Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt,mod behørig legitimation uden retskendelse adgangtil hundehold med henblik på gennemførelse af enbeslutning truffet efter stk. 1. Politiet kan om fornø-dent tage en sagkyndig med.Stk. 3.Klage over politiets beslutning om at anbringehunden i pension har ikke opsættende virkning.Stk. 4.Politimesteren (i København politidirektø-ren) afholder omkostningerne ved hundens anbrin-gelse i pension, men kan kræve beløbet refunderetaf besidderen.§ 6 c.Fristen for at klage over en afgørelse truffet afpolitimesteren (i København politidirektøren) efter § 6,stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsener meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløberpå en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag,forlænges fristen til den følgende hverdag.Stk. 2.Rettidig klage har opsættende virkning, med-mindre justitsministeren bestemmer andet.§ 6 d.Det er forbudt for en ejer eller besidder atlade en hund deltage i hundekampe. Det er endvide-re forbudt at afholde hundekampe.

grundlaget til stede, skal hunden aflives.Desuden bliver sagen indføjet i ejerensstraffeattest.Kendal Shepherd refererede en ræk-ke sager, og hendes overordnede kon-klusion var, at de stramme britiske reg-ler ikke virker. Faktisk mente hun, at deer med til at forværre situationen, for-di jo flere forhindringer, der bliver lagtfor hundens rationelle adfærd, des flerebidskader får vi. Hunde har det lige sommennesker. De skal socialiseres for atvære omgængelige, men hvis man for-hindrer hunde i at omgås andre hundeog mennesker, så bliver de mere frygt-somme og mere aggressive. Også eje-rens frygt for eventuelle repressalier ermed til at skabe utryghed hos hunden– og dermed risiko for uhensigtsmæs-sige reaktioner.

Politikerne har kun fokus påhandling- Vi er som dyrlæger vant til at arbejdemetodisk, sagde Den Danske Dyrlæge-forenings formand Arne Skjoldager.- Først gennemfører vi en undersø-gelse for at finde årsager, så laver vien diagnose og derfra beslutter vi enterapi. Men her slutter det ikke. Detfølges op af en prognose for behand-lingen og en forebyggelse, så det ikkesker igen.- Jeg tror, at danske politikere kunnelære meget af den proces. Med fokuspå sagernes omtale i pressen er poli-tikere kun optaget af handling udensynderlig skelen til årsagerne og defølgende konsekvenser. Sådan ser detdesværre også ud til at gå i sagen omfarlige hunde. Det synes veldokumen-teret, at et forbud mod visse racer ervirkningsløst, men politikernes iver forat vise handling synes at overskyggeden kendsgerning, sagde Arne Skjold-ager.

De stigmatiserede hundeVeterinærsygeplejerske i klinisk etologiTanja Falster Nørager har stor erfaringmed træning af muskelhunde - og hunindrømmede, at det kræver særligt an-svar og opmærksomhed at have en mu-skelhund, men at deres adfærd ikke erforskellig fra andre hunde. Problemeter, at de mildt sagt ikke er velsete blandtandre hundeejere. Derfor kan de kunsjældent komme på træningsbanerne -og selv om det er muskelhunden, derbliver angrebet af andre hunde (somåbenbart ofte sker), så er det muskel-hunden, der er problemet og får skyl-den, fordi den er den stærkeste. Faktisker der masser af hundeslagsmål og hun-debid, men sagerne får kun pressens fo-kus, når der er muskelhunde involve-ret.Det betyder, at muskelhundene ikke isamme grad socialiseres sammen medandre hunde, og det forværrer proble-merne.- Hunde bliver racister, hvis de ikkeomgås andre racer, sagde Tanja Fal-ster Nørager.

[Ieder]Udvalgsarbejdet der forsvandtSå kom det. Regeringens lovforslag, der vil forbyde 13 hundera-cer, fordi de måske kan bruges som kamphunde. Baggrunden harformelt været et ønske om at revidere hundeloven. Reelt har rege-ringen ladet sig trække rundt af pressen, der har haft ensidig fo-kus på få, uheldige episoder, hvor muskelhunde er gået amok – ienkelte tilfælde desværre med alvorlige følger. Det billede pressenhar tegnet, kan imidlertid ikke genkendes på de dyrehospitaler, derskulle modtage en væsentlig del af ofrene for kamphundes even-tuelle angreb.Som alibi for regeringens hundeforbud blev der nedsat et ud-valg – det såkaldte hundeudvalg – der skulle se på, hvordan mankunne dæmme op for de farlige hunde. Men allerede ved det før-ste møde virkede det som om, at Justitsministeriet allerede påforhånd havde besluttet sig for et forbud mod udvalgte racer. Nuskulle man så bare skaffe sig rygdækning. Udvalget blev blandtandet bedt om at komme med forslag til en forbudsliste. Det gjor-de man så – for nogle udvalgsmedlemmer nødtvungent. Men dadet kom til konklusionen i udvalgets betænkning, blev det under-streget af et flertal i udvalget, at man ikke kunne anbefale et for-bud. Alligevel kunne justitsministeren, samme dag som betænk-ningen blev offentliggjort, meddele, at han overvejede et forbudmod visse hunderacer.Den Danske Dyrlægeforening ser det som en af sine vigtige op-gaver at være med til at sætte sit faglige præg på det udvalgsar-bejde, der som regel ligger forud for en lovgivning. Gennem desenere år er vi blevet mildt sagt skuffede (rasende dækker må-ske bedre). De to seneste eksempler er hundeloven og veterinær-forliget. Foreningen lægger mange kræfter i, at der gennemføreset fagligt velfunderet arbejde, når vi bliver bedt om at bidrage.Vores ihærdige indsats kommer som regel også med i rappor-ten, men når det kommer til udmøntningen, så ser politikerneden anden vej og kører deres eget løb. Det er de som politike-re sådan set berettigede til, men lad så være med at tage dyrlæ-ger og andre fagfolk som »gidsler«. Kald en spade for en spade.At det ikke kun er dyrlæger, der har prøvet den form for udvalgs-arbejde, vidner forløbet om regeringens nu nedlagte velfærdskom-mission om.Når Den Danske Dyrlægeforening ikke kan anbefale et forbudmod bestemte hunderacer, er det korte svar, at det ganske enkeltikke virker. Er hunden en amerikansk bulldog (der vil blive for-budt), eller ligner den blot en amerikansk bulldog? Man kan ikketeste det via DNA. Og hvad med de »farlige« hunde, der ikke stårpå forbudslisten? En rottweiler i de forkerte hænder er ikke sjov atmøde i en gyde. Det er nemlig ikke hunden, der er problemet. Deter ejeren – og det er her indsatsen skal gøres, hvis man vitterligvil problemet med farlige hunde til livs.

Forhandlings- og ArbejdsmarkedsafdelingAfdelingschef Keld OlsenHovedbestyrelse:Katja AmbechStatsansatte undtaget forskning ogundervisning:Stine Søndergaard,Laila KlausenForskning og undervisning:Anders Højgaard, Laila KlausenAssistenter i praksis og øvrigeprivatansatte:Liselotte Wittendorff,Solveig HansenLiberalt erhverv:Anne Jakobsen,Anette V. PedersenProfessionsforhold:Johanne Østerbye,Annette Lychau Petersen, Annette OvergaardInternationale forhold:Annette Lychau PetersenKommunikations- og UddannelsesafdelingKommunikationschef Børge JørgensenDansk Veterinærtidsskrift:Pia RindomAnnoncer, abonnement:Jette JepsenHjemmeside, mv.:Laurs Møller /Mads NissenDDD-Kursus:Gert Aagaard van HauenKursus- og konferencetilmelding:Anita ChristensenKompetenceudvikling:Mads NissenBeskæftigelse og studerende:Sys Tarrild

»Der er små hunde, derbliver overfaldet hver dag«PIA RINDOMI knap syv år har Pernille Hansen virketsom hundesagkyndig i politianmeldtesager, hvor hunde har bidt enten dyr el-ler mennesker, og hvor politiet har vur-deret, at hunden skulle aflives. I de til-fælde kan hundeejeren forlange, at ensagkyndig kigger på hunden, for at sik-re at beslutningen træffes på et fagligt,korrekt grundlag. I alt har Pernille Han-sen assisteret politiet i 50-60 af sådan-ne sager på Sjælland, der er det distrikt,hun er tilknyttet.- Det er ret mange, men der er ogsåflest sager på Sjælland, siger hun.Pernille Hansen er derfor glad for, athun fra i sommer fik assistance af dyr-læge Pernille Blok-Riisom.- Det var rigtigt godt, for på det tids-punkt blev fokus skærpet og betød, atvi i perioder i var oppe på at have etpar sager om ugen. Nu er det stilnetlidt af igen.Pernille Hansens store indsigt i hun-deadfærd har hun tilegnet sig både gen-nem kurser og arbejdet med mange for-skellige hunderacer og hundebrugere.Blandt andet var hun i 2000 på et stu-dieophold i USA, hvor hun sugede er-faringer til sig fra den anerkendte dyr-læge og adfærdsforsker Karen Overall,der har skrevet adskillige bøger om hun-deadfærd, og om hvordan adfærdspro-blemer hos hunde skal behandles.Derudover var Pernille Hansen sam-men med dyrlæge Jørgen Mikkelsen medtil at vejlede regeringen, da de førstestramninger af hundeloven kom i 2003.Siden var hun med til at udarbejde enpjece med anvisninger til, hvordan po-litiet skulle håndtere lovgivningen.

Arbejdet i udvalget- De første møder var meget forvirren-de. Alle ville sige noget, og ikke megetaf det var særligt struktureret. Det æn-drede sig dog siden.- Det var absolut klart fra begyndel-sen, at vi ikke var enige. Nogle villehave racespecifikke restriktioner, menikke forbud. Det ville DDD ikke, og ju-stitsministeriet tilkendegav at de varmeget interesseret i mulighederne forat indføre forbud. Så vandene var delt,fortæller Pernille Hansen, der er den iarbejdsgruppen, der har den størsteindsigt i hundeadfærd.- Jeg har haft rigtigt meget hjemme-arbejde og har brugt en masse tid på atfinde artikler, der kunne dokumenterede forhold, vi kiggede på – fx om dervar forskel på bidstyrke hos forskelligeracer, og hvorvidt aggression hos for-skellige hunderacer er undersøgt.- Det var svært at komme igennem

en fx labrador. Det er også det, jeg seri de sager, jeg vurderer for politiet. Dukan godt have en hund, der er poten-tielt farlig, men hvis det er en ejer, derer ansvarsfuld og forstår at tage sig afden, så kommer den hund ikke til at ge-nere nogen, hvis den bliver passet på.Omvendt kan en hund, der af natur ikkeer særlig farlig, gå hen og blive til storgene for andre mennesker og dyr, hvisdens ejer ikke evner at tage sig af denpå ansvarlig vis. Så det er en individu-el vurdering i hvert enkelt tilfælde, ogderfor kan man ikke generalisere og op-stille firkantede regler for, hvilke hundeder er farligere end andre.- Det er også det, der står i delbetænk-ningen. Der er ikke noget sikkert sta-tistisk eller erfaringsmæssigt grundlagfor at en race er farligere end en anden.Og det er jeg sådan set meget glad for,at der kom til at stå.

er, gennemførte jeg derfor en spørge-skemaundersøgelse via DDDs smådyr-liste. Den var ikke særligt videnskabe-lig, men det var det bedste, jeg kunnegøre hurtigt.Pernille Hansens undersøgelse viste,at enkelte steder i landet oplevede manen fremgang i patienter med hundebid,men det var slet ikke sådan, at alle dyr-læger synes, det var et problem.- Og faktisk synes de fleste, at detikke var det. Jeg prøvede derefter kunat spørge de store dyrehospitaler. Hervar der så lidt flere, der synes, at dehavde oplevet større og lidt flere bid-sår end før. Men der var slet ikke virke-lighed i forhold til overskrifterne i avi-serne, siger Pernille Hansen og tilføjer,at ud fra tilgængelige skadestuerap-porter har antallet af mennesker, derer blevet bidt, ligget nogenlunde sta-bilt de sidste ti år.

DDD fingreaftrykIfølge Pernille Hansen kommer DDDsholdninger til udtryk i stort set hele del-betænkningens afsnit om udvalgetsovervejelser – navnlig hvad angår denfaglige argumentation i forhold til be-lysning af omfanget af hundebid, datafra alle hundesagkyndige i landet, ulem-perne ved at generalisere en hund udfra dens race, betænkeligheder ved ra-ceudvælgelse pga. udseende, betydnin-gen af ejerindflydelse og krav om på-bud af indhegning.- Jeg er glad for, delbetænkningennævner, at fire repræsentanter i gruppenmener, at et eventuelt forbud vil rammefor bredt, fordi det vil ramme en mas-se dyr, det ikke skal ramme - og sam-tidig vil det ramme for snævret, fordider er en masse hunde af andre racer,som man ikke tager højde for og somkunne være potentielt farlige.

Frihed under tvangEr det din vurdering, at udvalgets an-befalinger kommer til at danne grund-laget for den kommende hundelov?- Der er kommet en ny minister, og deter ikke til at sige, hvad Lars Barfoed vil.Den tidligere minister havde jo næstenbestemt sig forinden - og i den presse-meddelelse, der er udsendt i forbindel-se med offentliggørelsen af delbetænk-ningen, er det formuleret som om, at ju-stitsministeriet er stemt for et forbud,hvis det kan lade sig gøre i praksis, si-ger Pernille Hansen.Hun nævner i den forbindelse, at ud-valget fik i opdrag både at lave race-lister og opstille modeller, der kunnevirke for et forbud mod kamp- og mu-skelhunde.- Jeg synes, det var meget ubehage-ligt at opstille listerne. Det samme gjaldtmodellerne. Jeg var principielt megetimod det, men der var ikke så megetvalg, hvis vi ville have nogen form forindflydelse.- Jeg råbte meget højt op med hen-syn til modellen med den omvendte be-visbyrde - og om hvor meget det villeskade almindelige hundeejere og almin-delige hunde. Men det laver jo ikke ompå, at hvis du vil forbyde nogle hunde,så er det jo det, der vil virke - så rygerder bare alt muligt med i købet.- Man kan risikere at folk siger, at de-res hund fx ikke er en pitbull terrier, også er spørgsmålet, hvordan ser en pit-bull ud? Og hvordan ser en pitbullblan-ding ud? Og så skal man sidde og sam-menligne billeder og sige: »Den, den

og den er forbudt«. Eller også skal mangøre som i Spanien, hvor de har opstil-let de kriterier, at hvis hunden er kort-håret, er muskuløs, vejer over 30 kg oger over 50 cm over ryggen, så er denforbudt. Så kan man stå der med måle-båndet og sige: »Den er kun 49 cm, ogden har lige tabt to kg … nå, så er denikke forbudt alligevel«.- Uanset hvad kommer man til at bru-ge en masse ressourcer på at placere enhund i en bestemt kasse på grund afdens udseende, uden hensyntagen tilom den er til gene for omgivelserne.Pernille Hansen betoner, at udvalgetblev frataget indflydelse på en del af lov-givningen, fordi justitsministeriet send-te et udkast til ændring af hundeloveni høring. Udkastet indeholdt skærpelseaf tidspunktet for registrering af hvalpefra 4 mdr. til 8 uger, krav om at hundeskal føres i snor i bymæssig bebyggelse,samt at politiet kan træffe afgørelse omaflivning uden en hundesagkyndig un-dersøgelse, hvis en hund har skambidtet menneske eller en anden hund.

give pålæg om snor og mund-kurveforbud uden der gennem-føres en sagkyndig undersøgel-se.• ræcisering af at politiet har mu-Plighed for påbud »hvis hundenseller besidderens adfærd er af ensådan karakter at den er egnettil at skabe frygt i sine omgivel-ser«.• ulighed for pålæg om indheg-Mning af ejernes have.• ulighed for krav om hvem der Mkan lufte hunden.• ulighed for krav om at et sno-Mrepåbud forudsætter en fastlineog ikke en flex-line.• olitiet får pligt til at lade en Phund mærke og registrere forejerens penge (hvis politiet mø-der en ikke id-mærket hund).• nske om mulighed for at poli-Øtiet hurtigt via hundens id-num-mer kan checke om hundens ejerhar et snore- eller mundkurve-påbud.• egler til at sikre at et påbud Rikke kan omgås ved at overdra-ge hunden til en anden.• tigning af bødetakster for over-Strædelse af hundeloven.• ulighed for frakendelse af ret-Mten til at have hund, hvis pålægom snor, mundkurv (indhegning)overtrædes flere gange.• nighed om vigtighed af at po-Elitiet får mulighed (nævnt medkonkrete forslag) for at håndterelovgivningen på ønskelig vis.