Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
L 144 Bilag 3
Offentligt
843021_0001.png
Side 1 af 7
L144
Opfølgning på spørgsmål stillet af Fødevareudvalget
Til
Fra
Dato
Folketingets Fødevareudvalg
Landbrug & Fødevarer
6. maj 2010
Landbrug & Fødevarer orienterede d. 5. maj 2010 mundtligt Fødevareudvalget om
fondssystemet og besvarede spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne. De anvendte plancher
er her vedlagt som bilag. Udvalgssekretæren har efterfølgende anmodet om at udvalget
også i skriftlig form tilsendes informationen om:
I.
II.
III.
IV.
Fondenes samfundsmæssige værdi
Fondsprocedurerne
Administrationsomkostning - nu og hvis L144 vedtages
Bevilling til brancheorganisationerne
I. Fondenes samfundsmæssige værdi
•
Bidrag til et konkurrencedygtigt erhverv - og dermed vækst > velstand > velfærd
Aktuelt beskæftiges mere end 150.000 personer direkte eller indirekte indenfor
landbrug, fødevareindustri og de landbrugs- og fødevareafhængige erhverv, hvilket
samlet svarer til 8% af alle jobs i Danmark. I udkantsdanmark skaber erhvervet
hvert 6. job og er dermed med til at sikre balance i Danmarks erhvervsstruktur.
Indtjeningen fra vareeksporten udgør i størrelsesordenen 120 mia. kr. årligt,
svarende til 20 pct. af den samlede vareeksport.
Fødevareklyngen vurderes at være verdens bredeste, og intet sted i verden, er der
investeret tilsvarende intenst i udviklingen. Udviklingen til det nuværende høje
niveau skyldes årtiers fokusering herpå.
Produktions- og promilleafgiftsfondene blev i den nukendte form besluttet af
fremsynede politikere helt tilbage i 1972 forud for Danmarks indtræden i EF.
Fondenes bidrag har haft stor betydning for udviklingen, og det vurderes, at det
også fremadrettet er vitalt for styrkepositionen at bevare fondene som nu, hvor
Danmarks landmænd i fællesskab samlet set alene af denne vej investerer mere
end 0,5 mia. kr. årligt i > vækst - til gavn for konkurrenceevnen, og dermed som
forudsætning for > velstand > velfærd bredt set.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
843021_0002.png
Notat
Side 2 af 7
Konkret fokuseres i fondene bl.a. på:
Fælles forskning og udvikling og effektiv formidling af viden.
Omkostningsniveauet i Danmark er generelt højere end de lande, vi konkurrerer
med, så dansk landbrug må sikre sin position gennem forskning og udvikling.
Omkring 250 mio. kr. af fondenes midler, svarende til 40%, bliver derfor hvert år
bevilget til forskning og udvikling af produktionen. Der er ofte tale om
anvendelsesorienterede projekter, hvor viden nyttiggøres. Arbejdet sker i tæt
samarbejde mellem erhvervet og universiteterne. Den årlige samfundsmæssige
gevinst alene af denne indsats skønnes at være 600 mio. kr.
Det har endvidere stor - om end ikke direkte kvantificerbar - samfundsøkonomisk
betydning, at resultaterne for forsknings- og udviklingsprojekterne hurtigt bliver
sat i arbejde gennem en effektiv videnspredning. Fondsmidlerne bidrager i høj
grad til en effektiv formidling af viden fra universiteterne.
Velfærd og sundhed - både for dyr og mennesker.
Gennem fondene bidrager de danske landmænd direkte til løbende indsats for
dyrevelfærd, da en betydelig andel af fondenes midler anvendes til velfærds-
initiativer med fokus på reduktion af sygdomsforekomst og nedbringelse af
dødelighed. Ofte er det fondene, der sikrer det økonomiske grundlag for at der
bliver fundet løsninger på velfærdsproblemer.
Tilsvarende finansierer fondene aktiviteter til gavn for den humane sundhed,
herunder bl.a. salmonellahandlingsplanerne, analyser af salts betydning i kost og
analyser af eventuel korrelation mellem kød og kræft.
Hvis det nuværende fondssystem ikke var oprettet, ville en stor del af den
samfundsmæssige nytte ikke være blevet skabt, da det pga. freerider problematikken
ville være usandsynligt at produktionsafgifterne kunne have været indsamlet på et
ukoordineret og helt frivilligt grundlag. Hvis fondslovgivningen ændres, så mistes
fremadrettet en vigtig forudsætning for at udvikle erhvervets konkurrenceevne, og
dermed bidrage til vækst > velstand > velfærd, ligesom flere aktiviteter må forventes
at skulle overgå til statslig finansiering, f.eks. indsatserne for sygdomsbekæmpelse.
II. Fondsprocedurerne
•
Fondene er juridisk kategoriseret som ”særlige forvaltningsmyndigheder”, hvilket
betyder at fondsadministrationen foruden regelsættet for fondene (bl.a.
administrationsbekendtgørelsen nr. 762 af 10. juli 2008) er underlagt den generelle
offentligretlige regulering, hvilket vil sige forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov
om behandling af personoplysninger og ligestillingsloven.
Fondene er under tilsyn af FødevareErhverv.
Rigsrevisionen fører tilsyn med FødevareErhvervs udførelse af tilsynet.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
843021_0003.png
Notat
Side 3 af 7
•
Alle promille- og produktionsafgiftsfonde har et årshjul for sit arbejde. Svineafgifts-
fondens årshjul blev gennemgået for udvalget, og plancherne er her vedlagt som
bilag.
Da hver fond har egen bestyrelse, der indenfor administrationsbekendtgørelsens
rammer konkret beslutter fondens procedurer, er der er en vis varians. Men givet,
at regelgrundlaget for administrationen er ens, og at administrationen selvfølgelig
præsenterer bestyrelserne for
best practice
fra andre fonde, så er det retvisende at
se Svineafgiftsfondens årshjul som en ”model”:
Bestyrelsesmøde
•
afrapportering fra
tilskudsmodtagere
December
Februar
Bestyrelsesmøde
•
godkendelse af årsregnskab
•
godkendelse af beretning
•
beslutning af indsatsområder
•
prognose og afgiftssatser
Frist: 1. maj
Interessetilkendegivelser
Bestyrelsesbeslutning
•
opfordringer til interessetilkendegivere
•
valg af ansøgninger til
second opinion
Frist: 1. juni
Ansøgninger
Bestyrelsesmøde
September
Juni
Bestyrelsesmøde
•
behandling af eksportredegørelse
•
opfølgning på betingede tilsagn
•
evt. budgetrevisioner
•
budget
•
behandling af ansøgninger
•
Årshjulet - klokken 01.
”Godkendelse
af årsregnskab og beretning”
-
Fondsadministrationen udarbejder årsregnskab på baggrund af støtte-
modtagernes tilskudsregnskaber, der er underlagt finansiel og
forvaltningsmæssig revision. Det samlede fondsregnskab revideres
ligeledes af fondens revisor. Regnskabet for fonden og regnskaberne for
fondens tilskudsmodtagere må ikke revideres af samme person.
-
Herudover indsender støttemodtagerne information om de gennemførte
aktiviteter. Administrationen samler dette til en beretning for fonden.
Administrationen og revisor gennemgår på et bestyrelsesmøde
regnskabet, og bestyrelsen kan stille opklarende spørgsmål. Når
regnskabet er godkendt indsendes det til FødevareErhverv, der efter
godkendelse oversender til Rigsrevisionen.
-
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
843021_0004.png
Notat
Side 4 af 7
-
Af administrationsbekendtgørelsen fremgår, at der skal indhentes accept
fra FødevareErhverv, hvis de samlede udgifter under et formål (f.eks.
forskning og forsøg) ønskes øget med mere end 20%. I f.eks. Svine-
afgiftsfonden svarer dette til, at der skal indhentes accept ved ændringer
over 2 mio. kr.
Alle fondsbestyrelser respekterer selvfølgelig reglerne i administrations-
bekendtgørelsen.
En enkelt bestyrelse, Svineafgiftsfonden, har i et forsøgsår bestemt en
væsentlig lavere grænse for, hvornår støttemodtagere skal indhente
accept, nemlig 20% på enkeltprojektniveau. Dette svarer til, at der skal
indhentes accept ved ændringer over 200 tkr. Politiken er altså 10 gange
strammere end den, der er fastlagt fra tilsynsmyndigheden.
Politiken har berørt 14% af tilskudsbevillingerne. Hvis man ikke havde
valgt at vedtage meget strammere regler, så ville ikke et eneste projekt
have være berørt af tilskudspolitikken.
På kommende bestyrelsesmøde skal derfor drøfte, om det ikke er mere
fornuftigt at have en politik der kun er f.eks. 5 gange strammere end den
af tilsynsmyndighederne skitserede.
Samme effekt ville opnås, hvis man havde større projektbevillinger, men
det ønsker man ikke. Modsat f.eks. de statslige forskningsråd, så er
ansøgninger til afgiftsfonde nemlig delt op i relativt små projekter.
Dette har været praksis, så landmændene i fondsbestyrelserne, der ude i
baglandet forventes præcist at kunne forklare, hvad pengene går til, får
tilstrækkelig detaljeret information.
Når økonomien i et projekt typisk er 1 mio. kr., så skal der mindre til før
en ændring opgjort som procent når grænsen, end i de statslige
projektbevillinger, hvor et projekter typisk er på 15 mio. kr.
Videre ville samme effekt opnås, hvis fondsbestyrelsene var mindre
ambitiøse og udviklingsorienteret end i dag, hvor der prioriteres mange
projekter med stor forskningshøjde, uanset at økonomien i sådanne
projekter, der typisk foregår ”ude i marken”, hvor mange elementer kan
spille ind, økonomisk er sværere at budgettere præcist end mindre
ambitiøse skrivebordsprojekter. Dette ønsker man heller ikke.
”Beslutning
af indsatsområder”
-
Fondbestyrelserne beslutter, hvilke indsatsområder, der skal prioriteres
for kommende år, og kommunikerer dette via hjemmesiderne - og i flere
fonde også direkte - til potentielle tilskudsmodtagere. Ansøgningsfrister
og skabeloner findes ligeledes nemt tilgængelige på hjemmesiderne.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
843021_0005.png
Notat
Side 5 af 7
•
Årshjulet - klokken 04
”Second
opinion”
-
Fondsbestyrelsen udvælger ansøgninger, der skal gå til second opinion
hos andre eksperter end administrationen og fondsbestyrelsen selv.
Fondsbestyrelsen udpeger typisk projekter, der enten findes tvivlsomme,
eller som har et stort budget.
I Svineafgiftsfonden anvendes for overskuelighedens skyld til second
opinion samme skema uanset hvilken type aktivitet, der bedømmes, og
uanset hvad formålet med aktiviteten er.
•
Årshjulet - klokken 05
”Behandling
af ansøgninger”
-
Fondsbestyrelsen har ansøgningsrunde en gang årligt.
Det er forskelle på, hvordan ansøgningsrunden konkret afvikles, men
fælles for alle fonde er, at alle ansøgere behandles både formelt og reelt
lige og i respekt for såvel speciallovgivningen som forvaltningsloven.
For at sikre den reelle ligebehandling står administrationen til rådighed
for vejledning, ligesom flere fonde har åbnet for indsendelse af
interessetilkendegivelser forud for ansøgningsrunden, så ansøger har
mulighed for at få bestyrelsens eventuelle kommentarer forud for
fremsendelse af endelig ansøgning.
Enkelte fonde har et fagligt forberedende udvalg, hvor en bred kreds af
interessenter drøfter de modtagne ansøgninger.
Partshøringsforpligtelsen varetages på forskellig vis. I Svineafgiftsfonden
inviteres alle støttemodtagere til foretræde for Fonden.
Umiddelbart efter bestyrelsesmødet meddeles tilsagn, begrundet
betinget tilsagn eller begrundet afslag til ansøgerne, og der oplyses om,
at der er mulighed for at klage til FødevareErhverv over afgørelsen.
•
Årshjulet - klokken 07
-
Fondsbestyrelsen følger op på bevillingerne, og drøfter ud fra den
såkaldte eksportredegørelse størrelsen på afgifterne, der opkræves hos
producenterne.
•
Årshjulet - klokken 11
-
Tilskudsmodtagerne fremlægger projektresultater for fondsbestyrelsen.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
843021_0006.png
Notat
Side 6 af 7
III. Administrationsomkostninger
-
nu og hvis L144 vedtages
•
I dag: Brancheorganisationerne betaler administrationsomkostningerne.
Udgifterne til fondsadministrationen kan ikke jf. § 7 i landbrugsstøtteloven nr. 445
af 23. april 2010 og jf. § 3 stk. 2 i administrationsbekendtgørelsen nr. 762 af 10. juli
2008 dækkes af fondsmidlerne.
I fondsregnskaberne skal fondsadministration fremgå som en udgift. Udgiftsposten
er i alle tilfælde dækket af en tilsvarende indtægtspost ”tilskud til fonds-
administration” betalt af de brancheorganisationer, der administrerer fondene.
Betalingen kan ikke ske med modtagne fondsmidler.
Samlet set er brancheorganisationernes private omkostning ved administration af
promille- og produktionsafgiftsfondene omkring 8 mio. kr. I dag anvendes altså
ingen fondsmidler på administration, og hele provenuet fra produktionsafgifter og
promillemidler bliver anvendt til projektaktivitet.
•
Fremadrettet hvis L144 vedtages.
Realiseres forslaget om at etablere selvstændige sekretariater, så fragår der
betydelige midler fra den projektaktivitet, der skal sikre fødevareklyngens fortsatte
førerposition og internationale konkurrencekraft.
Konservativt vurderet vil administrationsomkostningen løbe op i mindst 25 mio. kr.
I et selvstændigt sekretariat skal medarbejderne udover tid på selve fonds-
administrationen skulle bruge store ressourcer for at holde sig fagligt opdateret og
vedligeholde et stort nationalt og internationalt netværk, så potentielle ansøgere og
bestyrelse kan få en vejledning og betjening, der blot tilnærmelsesvis er på niveau
med i dag.
I det omfang, at det ikke lykkes de selvstændige sekretariater at holde sig
opdateret, så vil ansøgerne fra f.eks. universiteter, teknologiske institutter mfl.,
skulle bruge ressourcer på selv at opsøge viden og kontakter.
Såfremt administration i et selvstændigt sekretariat viser sig ikke at fungere, så kan
bestyrelsen, - der i baglandet hos producenterne holdes ansvarlig for midlerne
anvendelse - se sig nødtvunget til at indstille fonden nedlagt, uanset den store
skade dette vil få for landbrug og samfund.
IV. Bevillinger til brancheorganisationerne
•
Brancheorganisationerne modtager ikke fondsstøtte til organisationspolitisk
arbejde. Udgifter til dette samt til fondsadministrationen og foreningsdrift afholdes
udelukkende af foreningens medlemmer.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
843021_0007.png
Notat
Side 7 af 7
Fondsbevillingerne til brancheorganisationer er på samme vis som til alle øvrige
støttemodtagere øremærket til finansiering af konkrete faglige projekter - enten
fuldt ud i eget regi eller som oftest som et samarbejdsprojekt mellem flere aktører.
Når f.eks. Kødbranchens Fællesråd - der kun har 1 medarbejder - modtager midler
fra Kvægafgiftsfonden, så er midlerne som angivet i ansøgningerne således blevet
anvendt til køb af faglig projektaktivitet, bl.a. i Danish Meat Association (DMA) og i
Dansk Kvæg. Projektaktiviteten har bl.a. omfattet fødevaresikkerhed, dyrevelfærd,
statistik samt rådgivning om indtransport, opstaldning og slagtning
7