Sundhedsudvalget 2009-10
L 130
Offentligt
852186_0001.png
852186_0002.png
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wwww.sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25. maj 2010Enhed: Internationalt samar-bejde og retsstillingSagsbeh.: SUMHBRSags nr.: 0908622Dok nr.: 232267
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. marts 2010 stillet følgende spørgs-mål nr. 2 (Alm. del – L 130) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares.
Spørgsmål nr. 2:’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. januar 2010 fra DanskePatienter, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet, jf. L 130 - bilag3.”Svar:I henvendelsen kritiserer Danske Patienter, Danske Handicaporganisationerog Forbrugerrådet bl.a., at Patientombudet efter lovforslaget skal afgøre klagerover sundhedsvæsenets faglige virksomhed (”forløbsklager”) uden lægmands-repræsentation.Jeg har redegjort for baggrunden for forslaget herom i min besvarelse afspørgsmål nr. 4 (alm. del – L 130). Med henblik på at imødekomme organisa-tionernes synspunkter har jeg imidlertid i dag fremsendt et ændringsforslag tillovforslaget, som jeg kan henvise til.Organisationerne foreslår endvidere, at der etableres en lokalt forankret pati-entstøtte, som kan bistå de patienter, der ønsker det, ved dialogen med regio-nen.Jeg kan hertil bemærke, at Patientombudet og regionerne i tilknytning til til-buddet om dialog vil skulle vejlede patienterne om retten til at lade sig bistå iforbindelse med dialogen med regionen. Langt de fleste patienter, der ønskerbistand ved dialogen, må antages at have mulighed for og ønske om selv atfinde en person i deres personlige eller professionelle netværk, som vil kunnetræde til. I almindelighed vil den sædvanlige ret til at lade sig bistå derfor væretilstrækkelig til at dække det behov, patienter kan have for bistand i forbindelsemed dialogen. Jeg mener på den baggrund ikke, at der er grund til i forbindel-se med tilbuddet om dialog at lovfæste en særordning, der fraviger det almin-delige princip om borgernes adgang til at lade sig bistå. Jeg kan i den forbin-delse henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 5 (alm. del – L 130).Af hensyn til de patienter, der ikke har mulighed for selv at finde en person,der kan bistå dem, forudsætter jeg, at regionerne i samarbejde med patientor-ganisationer m.v. fremlægger kontaktoplysninger på frivillige fra de pågælden-de organisationer, som patienten kan kontakte, hvis patienten ønsker en frivil-lig bisidder.
Side 2
Med hensyn til tandklagesystemet har organisationerne udtrykt tilfredshedmed lovforslagets forudsætning om at sikre lægmandsrepræsentation i tand-klagenævnene, og at tandklager fremover skal kunne indgives til Patientom-budet. Organisationerne anfører dog, at repræsentationen af lægmænd ogfagpersoner i tandklagenævnene bør være ligelig, og at også tandskadeer-statningskrav bør kunne indgives via Patientombudet. Det anføres endvidere,at tandklagesystemet bør evalueres.Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 3 (alm. del – L 130) er detefter min opfattelse en fordel for patienterne, at det særlige tandklagesystemvidereføres med de ændringer, som fremgår af lovforslaget, herunder med ensikring af patientrepræsentation i samtlige tandklagenævn og en nem klage-adgang via Patientombudet. Jeg kan hertil bemærke, at også tandskadeer-statningskrav vil kunne indgives via Patientombudet, som i givet fald vil sørgefor at videresende henvendelserne til tandskadeforsikringen. I givet fald reg-nes den frist, der efter lovgivningen gælder for anmeldelsen af et erstatnings-krav, fra kravet anmeldes til Patientombudet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Det antal af repræsentanter for patient- eller forbrugerorganisationer i de en-kelte tandklagenævn, som er forudsat ved lovforslaget, er fastsat under hen-syn til, at der fortsat bør være den fornødne tandlægefaglige ekspertise i næv-nene med 3 tandlægefaglige medlemmer i samtlige nævn, ligesom regionernesom parter i den overenskomst, hvorved tandklagesystemet er etableret, fort-sat bør have adgang til at udpege repræsentanter til nævnene. Samtidig børdet samlede antal nævnsmedlemmer i tandklagenævnene tilgodese hensynettil nævnenes funktionsdygtighed.Jeg kan tilføje, at jeg er indstillet på at evaluere tandklagesystemet, når detnye patientklagesystem evalueres, herunder for at vurdere om de ændringer,der er forudsat i tandklagesystemet, fungerer efter hensigten.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Helle Borg Larsen