Det er fint nok, fru Bente Dahl skal også være velkommen i partiet.
Sådan er det.
Men det er rigtigt, at jeg skal forholde mig til lovforslag nr.
L 116 om ændring af lov om begravelse og ligbrænding.
Umiddelbart synes vi, det lyder rigtig godt med samarbejde om krematoriedriften, så grundideen støtter vi fuldt og helhjertet op om.
Men der er nogle forhold vedrørende konsekvenserne af nogle af de betingelser – det er også nævnt i nogle af høringssvarene – som vi godt vil have stillet nogle spørgsmål om og få nogle svar på, inden vi kommer med det endelige ja.
Det, der bekymrer os, er, at det umiddelbart ser ud til, at man primært har spurgt præster og provster eller i hvert fald provster og andre interessenter, men man har ikke været ude og spørge alle driftsherrerne, dem, der i dag driver det antal krematorier, som forrige ordfører var inde på.
Vi synes måske, det er en mangel, at man spørger nogle enkelte folk, som har en vis interesse i det, men ikke dem, der faktisk har driftsansvaret i dag.
Så er jeg også faldet over, at der er nogle, der henviser til et cirkulære eller en vejledning om kommende takstberegninger, hvor der er en afskrivningsordning.
Og i hvert fald nogle af krematorierne har over for mig oplyst, at hvis den model, der er sendt i høring, og som jeg ikke kender, kommer til at virke, så trækker det tæppet væk under dem økonomisk, for så har de ikke mulighed for at overleve.
Så er jeg ved den næste rose til ministeren, for ministeren skal faktisk roses for, at det ikke er den 3 år gamle rapport, der bare er indbygget her i lovforslaget, men at der netop lægges op til, at det er lokalt forankrede beslutninger, der skal afgøre, om de otte krematorier skal lukkes, som der var lagt op til i den forrige rapport, eller om de skal overleve.
Men skal de have en chance for at overleve, skal der også være nogle fair betingelser, og så skal det ikke være sådan, at man på et fiktivt grundlag laver nogle takstberegninger, der så trækker det demokratiske tæppe væk under dem, der bagefter skal træffe beslutningerne.
Baggrunden for, at vi står her i dag, er jo den såkaldte kviksølvsituation, hvor man fik et pålæg om påsætning af kviksølvfilter.
Vi synes egentlig også godt, vi kan være bekendt at sige lidt om, at det kunne være rigtigt, hvis krematorierne sådan åbent og ærligt kunne være lidt mere synlige med hensyn til deres miljøregnskab, så det også vedrører andet end det, der ryger op af partikler sammen med røgen i skorstenen; det kunne herunder være, om ikke det kan gøres mindre sårbart, mindre følsomt at tale om den varmegenindvinding, som der faktisk er en meget fornuftig holdning til mange steder.
Ikke mindst Det Etiske Råd har givet nogle rigtig gode svar på det i rapporten for 3 år siden og sagt, at det faktisk ville være meget værdigt, at varmen i stedet for at blive sluppet ud bliver genanvendt.
Når man nu skal have røgrensning på det, skal røgen jo køles ned, og så ligger der en endnu større gevinst, eller man kan sige god fornuft, for vi behøver ikke at tale om gevinst her, i at genanvende den varme, man alligevel producerer, når man gennemfører en kremering.
Vi synes også, det er lidt vigtigt at tale om den udvikling, der er blandt borgerne, for der er behov for en fornyelse, så man får udviklet flere store ovne, for vi kan jo desværre se, at det ikke er os alle, der på et eller andet tidspunkt får behov for en standardkiste rent størrelsesmæssigt.
Der er nogle, der får behov for en kiste, der er lidt større, og de skal jo have samme ret til, at deres kiste også kan komme igennem døren ind til selve ovnen.
Så synes vi også, at der skal være mulighed for, at man lokalt kigger på nærhed.
Der har været nogle lidt suspekte debatter om, hvordan man skal samle kister op til fælles transport, hvor langt man skal køre med dem, og hvem der skal betale for dem, hvis der bliver færre krematorier.
Der er også en anden nærhed i det, i og med at krematorierne ikke kun skal betjene os, der er medlem af folkekirken, men også betjene borgerne i al almindelighed, og derfor er der også mange krematorier, der i dag har nogle gode forhold, hvor man kan afholde en bisættelse eller en højtidelighed, som ikke foregår med folkekirkens ritualer, men som foregår enten som en rent borgerlig bisættelse eller med andre trossamfunds ritualer.
Vi synes faktisk også, det er meget vigtigt, at både de nuværende og kommende driftsherrer får at vide, at vi forventer, at de er rigtig gode til at kremere de personer, der skal kremeres, uanset hvilken trosretning de personer ellers har haft, mens de var i live.
Så vi stiller nogle spørgsmål, og så regner vi med, når vi får sikkerhed og tryghed for, at det er rent lokale demokratiske beslutninger, og at vi ikke snyder på vægten herindefra, at vi så kommer med et stort ja til ministeren.