Kommentar til bemærkninger

Det bemærkes, at der findes en til-svarende regel i aktieavancebeskat-ningslovens § 14 for aktier optagettil handel på regulerede markeder. Ide tilfælde, hvor indberetningen omkøb sker automatisk fra fondshand-leren, kan denne indberetning sikrefradragsretten for et eventuelt tab påfordringen. Formålet med at betingefradragsretten for tab på aktier op-taget til handel på regulerede mar-keder af, at SKAT har fået oplys-ninger om erhvervelsen, er at skabeet incitament til at selvangive bådegevinster og tab på fordringerne –også når fordringen ikke erhvervesgennem en dansk fondshandler. Derhenvises i øvrigt til kommentarernetil høringssvaret fra Danske Advo-kater.Såfremt lovforslaget havde ledt tilet kursfald på den type obligationer,der ligger bag privates realkreditlån,kunne forslaget have ledt til størreudgifter til finansiering af boligkøbend forventet. For det første harlangt de fleste boligkøbere imidler-tid kurssikret deres lån, hvorfor deikke vil blive berørt af eventuellekursudsving. For det andet vurderesselve ophævelsen af skattefrihedenfor visse kursgevinster ikke at havebetydning for kursen på den typeobligationer, der ligger bag privatesrealkreditlån. Dette fordi privateved optagelse af obligationslån sø-ger at minimere det ikke fradrags-berettigede kurstab. Derfor har demodstående kreditorer ikke væretprivates frie midler men derimodselskaber eller pensionsopsparing.Det blev i forbindelse med udarbej-delsen af lovforslaget overvejet, omder var anledning til at medtage detforslag, Christian Schmidt i 2007forelagde for skatteministeren om,at tab på finansielle kontrakter skalkunne fremføres også i tilfælde,hvor den skattepligtiges tab ikkeoverstiger forudgående indkomstårsskattepligtige nettogevinster påSide 2

Bemærkninger i høringssvar

fradraget for negativ nettokapitalind-komst reduceres trinvist fra ca. 33,5%til ca. 25,5% over perioden 2012 til2019. Iflg. lovforslaget sænkes denmaksimale beskatning af kapitalind-komst fra 51,5% til 42% (i 2014) sva-rende til 9,5%-point, mens fradrags-værdien af negativ nettokapitalind-komst sænkes med 8%-point (2012-2019). Asymmetrien udtrykt ved diffe-rencen mellem værdien af hhv. positivog negativ nettokapitalindkomst ned-bringes således reelt kun med 1,5%-point.Det anføres, at den asymmetriskebeskatning er særligt problematisk iforbindelse med finansielle kontrakter,der iflg. kursgevinstloven beskattesefter lagerprincippet. Dette gælder bå-de under den nuværende og den fore-slåede lov.

Det er ikke alene tilfældet, for såvidt angår beskatningen af finan-sielle kontrakter, men også i andretilfælde, hvor personers kapitalind-komst beskattes efter lagerprincip-pet, så længe beskatningen af posi-EksempelMedio 2009 købes finansielle kontrak- tiv og negativ nettokapitalindkomstter til en værdi af 100.000 kr., der sæl- er forskellig.ges medio 2010 til samme kurs. Kon-Denne forskel er imidlertid nutrakterne havde ved årsskiftet en (urea- væsentligt reduceretdelsmed For-liseret) værdi på 80.000 kr. I 2009 op- årspakke 2.0 ogdelsmed det aktu-når man da et fradrag på 20.000 kr., elle lovforslag. For det første vilmens man i 2010 bliver beskattet til- den højeste beskatning af kapital-svarende (potentielt i topskatten) af indkomst med Forårspakke 2.0 og20.000 kr. Hvis man har negativ net- det nu fremsatte lovforslag væretokapitalindkomst i 2009, betyder nedsat fra 59,7 pct. til 42 pct. iasymmetrien mellem positiv og nega- 2014. Samtidig betyder bundfradra-tiv kapitalindkomst, at værdien af fra- get på 40.000 kr. (2010-niveau) idraget i 2009 er mindre end skatteud- relation til positiv nettokapitalind-giften i 2010. Man ender altså med komst, der blev indført med Forårs-netto at betale skat for en investering, pakke 2.0, at beskatningen af netto-der er afsluttet med en gevinst før skat kapitalindkomst under denne græn-på 0 kr. Tilsvarende opnår man i andre se er nede på 37,3 pct. Desuden vilscenarier nemt en effektiv beskatning, skatteværdien af negativ nettokapi-der er højere end skatteprocenten for talindkomst, der ikke overstiger etpositiv kapitalindkomst isoleret.beløb på 50.000 kr., fortsat være ca.Loven giver mulighed for at fremfø- 33,5 pct. For langt hovedparten afre tab, dvs. at man giver afkald på fra- de skattepligtige vil forskellen pådraget i 2009 mod at kunne bruge det beskatningen af hhv. positiv og ne-til modregning året efter. Denne mu- gativ nettokapitalindkomst såledeslighed har man dog ikke, hvis tabet ik- være væsentligt reduceret med deke overstiger tidligere års nettogevin- gennemførte ændringer og dermedster (§ 31, stk. 3, § 31 A, stk. 3 og § også den rejste problemstilling.Forslaget er på denne baggrund ik-32, stk. 3).ke medtaget i det fremsatte lovfors-Der henvises til, at skatteministeren i lag.et svar til Christian Schmidt i 2007 an-førte, at bestemmelsen i visse situatio-Side 3

Under gældende regler nød Dan-marks Skibskredit godt af de særligtgunstige skatteregler for visse for-dringer i danske kroner. Denne sær-position er det, som DanmarksSkibskredit også anerkender, ikkelængere muligt at opretholde.De kompenserende skattelettelser erimidlertid udformet så sektoren be-lastes mindst muligt. Provenuet fraophævelsen af begunstigelsen an-vendes på nedsættelse af skattesat-sen for kapitalindkomst på øversteprogressionstrin. Dermed fastholdesden højeste samlede beskatning afafkastet fra en hidtil blåstemplet ob-ligation stort set på det nuværendeniveau. Det betyder, at tilskyndel-sen til investering i hhv. en hidtilblåstemplet obligation og aktier påøverste progressionstrin stort set ik-ke ændres. Dermed reduceres kon-sekvenserne af ophævelsen af densærstilling, sektoren indtil nu harnydt godt af.Globaliseringen har ændret den så-kaldte dobbeltbeskatningsproblema-tik. Tidligere regnede man med, atlangt hovedparten af selskabsskat-ten i sidste ende belastede aktionæ-rerne. Nu vurderer flere, at en stadigstørre del af skatten i sidste endebæres af andre – dvs. lønmodtager-ne. Selskabsskatten har såledesprimært den effekt, at den øger før-skat afkastkravet til investeringerne,så efter-selskabsskat-afkastet erupåvirket. Dvs. selskabsskatten vilprimært lede til færre indenlandskeSide 4

Med hensyn til at indføre sammebeløbsgrænser i aktie- og obligati-onsbeskatningen vil dette ikke kun-ne gøres uden enten 1) at brydeskattestoppet eller 2) at genere etprovenutab. Samtidig ligger beskat-ningen af aktieindkomst på 27 pct.efter Forårspakke 2.0 stadig væsent-ligt lavere end beskatningen af posi-tiv nettokapitalindkomst for enbundskatteyder, der efter Forårs-pakke 2.0 udgør 37,3 pct. i en gen-nemsnitskommune. Således vil enensartning af beløbsgrænserne langtfra implicere en fuldstændig ensar-Hvis beskatningen af obligationer og tet beskatning af kapital- og aktie-aktier bliver ensartet, vil der ikke være indkomst.behov for en opdeling af investerings-foreninger i aktiebaserede og obligati-onsbaserede.Det beklages, at regeringen ikkesamtidig har foreslået ændringer i ak-tiebeskatningen. Der er behov for atindføre samme beskatning af aktier ogobligationer, herunder samme beløbs-grænser og samme regler for fradragfor tab på aktier der handles på et re-guleret marked og såkaldte OTC akti-er. I 2014 vil forskellene i beskatningvære markante, hvilket skyldes dob-beltbeskatningen; først beskattes virk-somhedernes resultat med selskabsskatog derefter beskattes det udbetalte ud-bytte.Tab på fordringer kan efter lovfors-laget fratrækkes, uden hensyn til omdet er obligationer, der handles på etreguleret marked eller det er obligatio-ner eller andre fordringer, der ikkehandles på et reguleret marked. Tab påaktier behandles derimod forskelligtefter, om det er aktier, der handles pået reguleret marked eller aktier, der ik-ke handles på et reguleret marked(OTC aktier). Det diskriminerende er,at tab på aktier der ikke handles på etreguleret marked frit kan fratrækkes,men tab på aktier der handles på et re-guleret marked kan kun fratrækkes igevinster på andre aktier, der handlespå et reguleret marked.Det er opfattelsen, at det i dag ermeget vanskeligt for borgerne at forståskattereglerne for aktier, obligationerSide 5

Danske Advokater finder, at det er enstor forenkling af tilgængeligheden ikursgevinstloven, at værnsreglerne ikursgevinstlovens § 7 ophæves samti-dig med ophævelsen af mindsterente-reglen. Den foreslåede nedsættelse afskatten på positiv nettokapitalind-komst anses også at medføre en mereforenklet og ensartet beskatning af ka-pitalindkomst, idet marginalbeskatnin-gen af positiv nettokapitalindkomst ogaktieindkomst på sigt vil blive densamme.Ensretningen af beskatningen af ak-tieindkomst og positiv nettokapital-indkomst hos personer medfører dog,at man fremadrettet får en forskelligbehandling af om en investering place-res i selskabsform eller i personligt re-gi. Man kan ikke af lovforslaget se,om dette er tilsigtet. Forskelsbehand-lingen kommer f.eks. til at gælde købaf fast ejendom. Gevinst i personligtregi beskattes fremover med 42 pct. Etselskabs investering i fast ejendom be-skattes først med 25 pct. i selskabsskatog restprovenuet beskattes med 42 pct.i aktieindkomstskat, når det udloddes.Dette taler for, at en sådan investeringfremover placeres i personligt regifrem for i et selskab. Dette gælder alleformer for investering, der beskattessom kapitalindkomst, jf. personskatte-loven § 4. Denne behandling er en af-ledt effekt af ændringen og må natur-ligvis haves for øje fremadrettet.Med nedsættelsen af beskatningenaf positive nettokapitalindkomst påøverste progressionstrin vil den lø-bende normalforrentning af egen-kapitalen i virksomhedsordningen –det såkaldte kapitalafkast – blivebeskattet med 42 pct. og dermedmed en lavere sats end den sam-mensatte sats af aktieindkomst ogselskabsskat på 56,5 pct. Det til-skynder alt andet lige til, at kapital-intensive investeringer foretages ipersonligt regi frem for i selskabs-form. Den fordel, der er knyttet tildette, er dog begrænset, idet der ergrænser for, hvor stor en del af af-kastet, der kan tages ud som kapi-talafkast. Hertil kommer, at dennefordel alene kan udnyttes for dendel af investeringen, der ikke er lå-nefinansieret. Endelig vil fordelenved selskabsformen stadig være, atden del af afkastet, der overstigernormalforrentningen og dermed be-skattes som personlig indkomst(plus arbejdsmarkedsbidrag) i virk-somhedsordningen, dvs. til 56,1 pct.vil blive lavere beskattet i selskabs-form, så længe hovedaktionærenalene trækker overskud ud af sel-Side 6

Med den foreslåede ændring af kurs-gevinstloven, hvor der foreslås generelbeskatning af gevinst og tab på for-dringer, foreslås det samtidig, at fra-drag for tab på fordringer optaget tilhandel på et reguleret marked er be-tinget af, at besiddelsen er oplyst påforhånd. Ud fra en retssikkerhedsmæs-sig synsvinkel finder Danske Advoka-ter det stærkt kritisabelt, at fradrag fortab på fordringer optaget til handel pået reguleret marked afhænger af, omder er sket indberetning af erhvervel-sen i anskaffelsesåret, henholdsvis vedtilflytning eller i det indkomstår, hvorfordringen bliver optaget til handel pået reguleret marked. Skatteyder risike-rer således at miste sit fradrag for tabpå fordringen, selvom tabet kan do-kumenteres overfor SKAT. Dels fore-tages indberetning af tredjemand, delsskal oplysningerne indsendes af skat-teyderen i et indkomstår, hvor oplys-ningen ikke har betydning for ind-komstopgørelsen. Det er først i detindkomstår, hvor tabet realiseres, atskatteyderen har fradrag for tabet ogdermed vil have sin opmærksomhedrettet på anskaffelsespris og -tidspunktaf hensyn til tabsopgørelsen.

For det første skal det understreges,at oplysningerne ikke skal afgives ianskaffelsesåret. For oplysningerafgivet af den skattepligtige selv erfristen den samme som fristen for atselvangive for købsåret eller det år,hvori fordringerne optages til han-del på regulerede markeder, dvs.som udgangspunkt den 1. maj eller1. juli i året efter. For det andet erder i reglerne indarbejdet mulighedfor, at indberetninger fra fonds-handlere om køb og beholdnings-indberetninger fra depotførerne vedoptagelse til handel på reguleredemarkeder kan sikre fradragsretten –uanset om indberetningen sker se-nere end selvangivelsesfristen forkøbsåret eller året for optagelse tilhandel. Sker indberetning ikke, kanden skattepligtige sikre sig fradrags-retten ved enten at henvende sig tilden indberetningspligtige og fådenne til at indberette, eller ved atdokumentere overfor SKAT, at denindberetningspligtige ikke har ind-berettet korrekt. Desuden kan de er-klæringer om udenlandske depoter,den skattepligtige allerede i dagskal indgive i forbindelse med til-Det anerkendes, at der er risiko for, at flytning, sikre fradragsretten.kun tab vil blive selvangivet, mens der Der er dermed i forslaget taget høj-vil være en mindre tilbøjelighed til at de for eventuelle retssikker-selvangive gevinster, hvis fradrag for hedsmæssige betænkeligheder i såtab ikke er betinget af oplysning om vid udstrækning, som det har væreterhvervelsen af fordringen. Dette æn- muligt uden at kompromittere for-drer dog ikke på, at den manglende målet med reglen.fradragsret i virkeligheden er en objek-tiveret straf, som ikke giver mulighed Formålet med at betinge fra-for at tage de normale straffriheds- og dragsretten for tab på fordringer op-strafnedsættelsesgrunde i betragtning. taget til handel på regulerede mar-Det anses for sandsynligt, at der på et keder af, at SKAT har fået oplys-tidspunkt vil opstå en situation, hvor ninger om erhvervelsen, er at skabeen skatteyder helt uforvarende over- et incitament til at selvangive bådetræder en oplysningspligt og dermed gevinster og tab på fordringerne.rammes urimeligt hårdt af den mang- Formålet med den foreslåede regellende fradragsret. Eksempelvis kan kan ikke tilgodeses, hvis skatteyde-man forestille sig, at en helt almindelig ren selv mange år efter erhvervelseskatteyder, som får udlagt fordringer – når fordringen viser sig at væreoptaget til handel på et reguleret mar- tabsgivende – oplyser SKAT omked fra et udenlandsk dødsbo, uforva-Side 7

Bemærkninger i høringssvar

rende kan blive ramt af reglerne. Denkorrekte fremgangsmåde er ifølge for-eningen under strafansvar at kræve op-lysning om besiddelsen af fordringeroptaget til handel på et reguleret mar-ked i erhvervelsesåret, henholdsvis til-flytningsåret eller i det indkomstår,hvor fordringen bliver optaget til han-del på et reguleret marked. Alternativtbør fradragsretten gøres betinget af, atden manglende oplysning ikke skyldesgroft uagtsomme forhold hos skatte-yderen.

Specielle bemærkninger

Lovforslaget § 1, nr. 6 – tabsfradragbetinget af indberetningDet bemærkes, at den foreslåede affat-telse af kursgevinstlovens § 15, stk. 2,angiver en undtagelse til overholdelseaf tidsfristen – inden udløbet af selv-angivelsesfristen. Mulighederne for atbortse fra en fristoverskridelse for ind-beretning af køb, gælder i de situatio-ner, hvor en tredjemand varetager ind-beretningen. Er det skatteyderen selv,der skal foretage indberetningen, erfristen absolut.Dette anses for betænkeligt ud fra enretssikkerhedsmæssig synsvinkel. Derbør være en mulighed for at dispenserefra en fristoverskridelse. Det forslås attilføje et yderligere punktum i kursge-vinstlovens § 15, stk. 2, med følgendeformulering: ”Told- og skatteforvalt-ningen kan dispensere fra en overskri-delse af tidsfristen i stk. 1, hvis der fo-religger særlige omstændigheder.”Særlige omstændigheder kan f.eks. fo-religge, hvis personen bliver fysisk el-ler psykisk syg m.v., hvor vedkom-mende ikke er i stand til at varetagesine interesser. I en sådan situation børder være mulighed for en efterfølgen-de indberetning.Det forudsættes endvidere, at indbe-retninger fra danske pengeinstitutterom fordringer, der er optaget til handelpå et reguleret marked, sker automa-tisk ved skatteyderens køb af obligati-oner.

Kommentar til bemærkninger

forslaget indføres indberetningspligtvedrørende køb af obligationer. Idet omfang handlen sker gennem etdansk pengeinstitut, vil pengeinsti-tuttet være indberetningspligtigt.Gaveanmeldelser og boopgørelseropfylder typisk ikke de krav til op-lysninger om erhvervelsen, der stil-les efter den foreslåede § 15, stk. 1,i kursgevinstloven. Derfor vil gave-anmeldelsen eller boopgørelsen ik-ke kunne sikre fradragsretten foreventuelle tab på fordringer optagettil handel på regulerede markeder.SKAT vil dog kunne iværksætte enrække tiltag, så det sikres, at bor-gerne gøres opmærksomme på, aterhvervelser skal oplyses til SKAT.

Lovforslagets § 1, nr. 33 – ændrederegler om fraflytningsbeskatningForslaget indebærer, at personer, der i7 år inden for de seneste 10 år forudfor fraflytning har været skattepligtigetil Danmark i henhold til kursgevinst-lovens regler, skal udarbejde en fra-flytteropgørelse og opgøre gevinst ogtab på fordringer og finansielle kon-trakter, medmindre kursværdien af be-holdningen er lavere end kr. 100.000.Som udgangspunkt forfalder skattenved fraflytning, men der kan anmodesom henstand med betaling af skat afurealiseret gevinst, dog ikke for for-dringer m.v. der lagerbeskattes.Henstand er imidlertid betinget af, atder udarbejdes en årlig dansk selvan-givelse efter fraflytningen med en op-gørelse af henstandssaldoen ultimoåret. Fraflytterskatten forfalder i taktmed indfrielse og afståelse af fordrin-ger m.v. Forslaget vurderes at indebæ-re en kraftig forøgelse af det antal per-soner, som skal udarbejde årlige selv-angivelser med henstandssaldo efterfraflytning, da langt flere personer endhidtil vil være skattepligtige af kurs-gevinst på fordringer m.v.Det forekommer tvivlsomt, om de fo-reslåede regler er i overensstemmelsemed EU-rettens regler om fri bevæge-lighed for kapital og arbejdskraft. Detskyldes kravet om indsendelse af årli-Lovforslaget medfører, at personergenerelt bliver skattepligtige af ge-vinst og tab på fordringer i danskekroner. Som en konsekvens herafmå det forventes, at også flere per-soner vil kunne blive omfattet afreglerne om fraflytterbeskatning.De to ting hænger sammen. Somfølge af, at reglerne om fraflytterbe-skatning må forventes at få en størrebetydning, er det fundet hensigts-mæssigt samtidig at justere disseregler, således at de i endnu størregrad følger territorialprincippet. Degældende regler vil indebære, atselv personer med meget små be-holdninger omfattes af en fraflytter-beskatning. Af primært administra-tive grunde foreslås derfor indførten bagatelgrænse på 100.000 kr. Enbetingelse for indtræden af fraflyt-terbeskatningen vil dermed være, atpersonens beholdning af fordringerog finansielle kontrakter overstigeren samlet kursværdi på 100.000 kr.

Kommentar til bemærkninger

Reglerne om forfald af henstands-beløbet er udformet således, at af-ståelse m.v. af en fordring m.m., derindgår på beholdningsoversigten,medfører, at der skal betales af påhenstanden, hvis der opnås en ge-vinst, som beskattes lavere end efterdanske regler. Henstanden er etsamlet beløb og ikke en opgørelseaf fraflytterskatten pr. fordring m.v.Endvidere er reglerne udformet så-ledes, at der skal afdrages på hen-standen (gælden til Danmark), nårpersonen har opnået likviditet hertil.Den mulighed foreligger således, atafståelse af en fordring kan udløsekrav om afdrag på henstanden, uag-tet at der måske blev opgjort et tabpå den konkrete fordring på fraflyt-ningstidspunktet.Som lovforslaget foreligger, skalfordringer, der opfylder mindsteren-ten, og som er erhvervet før den 27.januar 2010, indgå på beholdnings-oversigten. Det er imidlertid hensig-ten at fremsætte et ændringsforslag,således at disse fordringer ikke skalindgå på beholdningsoversigten.

Det anses for uklart, om fordringer,der opfylder mindsterenten og som ererhvervet før den 27. januar 2010, skalindgå på den beholdningsoversigt, derskal udarbejdes efter den foreslåedebestemmelse i kursgevinstlovens §38A. I fortsættelse heraf bedes Skat-teministeriet besvare de spørgsmål, derfølger af følgende eksempel:En skatteyder har den 26. januar 2010erhvervet nominelt 1 mio. kr. obligati-oner til kurs 90. Obligationerne er op-taget til handel på et reguleret markedog opfylder mindsterenten. Den 1. juli2010 erhverver skatteyderen yderlige-re nominelt 1 mio. kr. obligationermed samme fondskode til kurs 92. 1.september 2010 erhverves yderligerenominelt 1 mio. kr. til kurs 94. Skatte-yderen fraflytter Danmark 31. decem-ber 2010, hvor kursen på obligationer-ne er 96. Den beregnede fraflytterskatudgør 1.920.000 kr. – 1.860.000 kr. =60.000 kr. Skatteyderen får henstandmed denne skat. Skatteyderen afstården 1. juli 2011 nominelt 1 mio. kr.obligationer til kurs 98. Der er ingenbeskatning af kursgevinster på for-dringer i det land, hvor skatteyderen erflyttet til.

I forhold til eksemplet vil situatio-nen være den, at det alene er de ob-ligationer, der er erhvervet den 1.juli og 1. september 2010, som om-fattes af fraflytterbeskatningen ogsom skal indgå på beholdningsover-sigten. Ved senere afståelse af obli-gationerne anses de obligationer,der er erhvervet den 26. januar 2010for de først afstået. Princippet i denforeslåede § 26, stk. 4 i kursgevinst-loven finder anvendelse. Afståelseaf disse obligationer vil ikke udløsekrav om afdrag på henstanden.Først når personen afstår de obliga-tioner, der er erhvervet den 1. juliog 1. september 2010, vil der udlø-ses krav om afdrag på henstanden,jf. forudsætningen i eksemplet om,at kursgevinsterne er skattefri i til-flytningslandet. Dette følger også afSkatteministeriet anmodes om at op- den foreslåede § 38 A, stk. 2 i kurs-lyse, om alle de nominelt 3 mio. kr. gevinstloven.obligationer skal indgå på behold-Side 10

Bemærkninger i høringssvar

ningsoversigten, således at obligatio-nerne erhvervet den 26. januar 2010skal anses som afstået den 1. juli2011? Desuden bedes bekræftet, at af-ståelsen ikke medfører beskatning, dader ikke hviler en fraflytterskat på dis-se obligationer, der kunne afstås skat-tefrit før fraflytningen? Såfremt obli-gationerne, der blev erhvervet den 26.januar 2010, ikke skal indgå på be-holdningsoversigten, bedes Skattemi-nisteriet oplyse, om beskatningen afden fraflyttede skatteyder herved bli-ver anderledes i forhold til en skatte-yder med tilsvarende formueforhold,der ikke flytter fra Danmark?Lovforslagets § 1 nr. 32 – skattemæs-sigt statusskifteDet foreslås, at der i den foreslåede §34A, stk. 1-3, anvendes samme formu-leringsomiaktie-avancebeskatningslovens § 33, stk. 7-9, frem for blot at der henvises dertil.Lovforslagets § 4 – ændringer afdødsboskattelovenMed lovforslag nr. L 112 nedsættesskatten af positiv nettokapitalindkomstgradvist, således at den for indkomst-året 2014 og senere indkomstår udgør42 pct. Skatteministeriet opfordres tilat fremsætte et ændringsforslag, såle-des at dødsboskattelovens regler ved-rørende beskatning af indkomster, somomfattes af personskattelovens § 4,også ændres. Herved skabes der ensymmetrisk beskatning af disse ind-komster i levende lige og ved død. Nårder efter lovforslaget sker nedsættelseaf skattebyrden i årene 2010 til 2014,således at beskatningen af positiv net-tokapitalindkomst nedsættes til 42 pct.vil en undladelse af en tilsvarende æn-dring af dødsboskatteloven medføre enhårdere beskatning ved død end i le-vende live.Lovforslagets § 11 – indberetning ogautomatisk beregning af gevinst og tabpå fordringer

Datatilsynet forudsætter, at personda- Det kan bekræftes.talovens bestemmelser vil blive iagtta-get i forbindelse med de behandlingeraf personoplysninger, der vil ske somfølge af lovforslagets bestemmelser.Det fremhæves, at SKAT som dataan-svarlig ifølge persondatalovens § 5,stk. 4, er forpligtet til at sikre, at dataer korrekte samt efter § 37, stk. 1, for-pligtet til at rette forkerte oplysninger,når en registreret person anmoder her-om.Bestemmelsen i § 37, stk. 1, medfø-rer efter Datatilsynets opfattelse enforpligtelse for SKAT til at behandleen indsigelse fra en registreret personangående rigtigheden af de oplysnin-ger, som indgår i SKAT´s systemer –herunder oplysninger, som er indberet-tet fra andre, f.eks. fondshandlere ogdepotførere.Det bemærkes desuden, at det følger afpersondatalovens § 57, at der ved ud-arbejdelse af bekendtgørelser, cirkulæ-rer eller lignende generelle retsfor-skrifter, der har betydning for beskyt-telse af privatlivet i forbindelse medbehandling af personoplysninger, skalindhentes en udtalelse fra Datatilsynet.De nærmere regler om indberetnin-ger efter de foreslåede regler skalfastsættes i bekendtgørelsesform.Der vil i den forbindelse blive ind-hentet en udtalelse fra Datatilsynet.Skatteministeriet er opmærksomt pådisse principper, og det vil ved op-bygningen af de it-systemer og ad-ministrative systemer, som skal un-derstøtte reglerne blive sikret, atdisse regler vil blive overholdt.

Bemærkninger i høringssvar

fatte alle gevinster på fordringer.DI finder dog, at forslaget kan haveen uheldig afledt effekt på lysten til atforetage ”aktive” investeringer i dan-ske selskaber (via aktieinvesteringer).Pr. 1. januar 2010 faldt den øverste be-skatning af kapitalindkomst fra 59,7pct. til 52,2 pct. (inkl. kirkeskat). Medgennemførelsen af lovforslaget vil denøverste marginalskat i 2014 være re-duceret yderligere til 42,7 pct. inklusi-ve kirkeskat.Til sammenligning med ovenståendeudvikling har Forårspakke 2.0 reduce-ret den øverste sammensatte beskat-ning på aktive investeringer i Danmark(dansk selskabsskat og herefter øversteaktieindkomstskat) fra 58,75 pct. til56,5 pct. (takket være reduktionen afden øverste aktieindkomstskat fra 45pct. til 42 pct.). I 2014 vil den margi-nale beskatning af aktive investeringersåledes være godt 30 pct. højere endden tilsvarende passive investering. DIopfordrer regeringen til snarest at ned-bringe den sammensatte beskatning påaktive investeringer i Danmark, sådenne ubalance reduceres. Det kanmed fordel opnås gennem en reduktionaf den danske selskabsskat, der efter-hånden ikke er reduceret i en årrækkeog derfor nu er markant højere end ide øvrige mindre og mellemstore EU-lande.En lempelse af selskabsskatten vilendvidere efter DI’s opfattelse kunnebane vejen for en yderligere simplifi-cering af kapitalindkomstbeskatnin-gen, idet man i forbindelse med en la-vere selskabsskattesats med fordel kanafskaffe den nuværende separate be-skatning af aktieindkomst og få ensamlet beskatning for både aktieind-komst og øvrig kapitalindkomst.

Bemærkninger i høringssvar

indebærer en mere ensartet beskatningaf kapital – og aktieindkomst. Endvi-dere udtrykkes tilfredshed med den fo-reslåede forenkling af beskatningen afinvesteringsforeningsområdet.Lovforslagets ikrafttrædelsesdatoLovforslaget har virkning fra fremsæt-telsesdatoen. Finansrådet er klar overbaggrunden herfor, men anbefaler enikrafttrædelsesdato, der i øvrigt erskæringsdato, fx 1. januar 2011, idetden valgte, "skæve" ikrafttrædelsesda-to forekommer unødvendig og afsted-kommer en masse besvær.Vælges fx 1. januar 2011 som ikraft-trædelsesdato, sikres det, at personligeinvestorer får lettere ved at afgøre, ombeholdningen af obligationer er omfat-tet af de nye bestemmelser eller ej – fxved hjælp af årsoversigter m.m.På baggrund af den årelange praksisi kursgevinstloven om skattefrihed påblåstemplede obligationer synes etindgreb "hen over natten" at værevidtgående. Til sammenligning kannævnes, at ændringen af aktieavance-beskatningsloven i 2005 samt den i2009 vedtagne skattereform trådte ikraft med virkning fra begyndelsen afdet efterfølgende indkomst år. I for-hold til de gener almindelige personli-ge investorer pålægges, anses en virk-ningsdato som fx 1. januar 2011 forfuldt tilstrækkelig sammenholdt medlovforslagets formål.Det skal i denne forbindelse bemær-kes, at obligationsmarkedet øjeblikke-ligt blev påvirket af det fremsatte lov-forslag. En udskydelse af ikrafttrædel-sesdatoen vil således kun have be-grænset effekt på skatteprovenuet, idetkursen faldt straks ved fremsættelsenaf lovforslaget.

Baggrunden for at forslaget om op-hævelse af mindsterentereglen(skattefritagelsen for blåstempledefordringer) undtagelsesvis foreslåstillagt virkning for fordringer er-hvervet fra dagen for lovforslagetsfremsættelse og ikke eksempelvisfra 1. januar 2011, er, at et virk-ningstidspunkt, der ligger efterfremsættelsen ville kunne tilskyndetil ekstraordinære opkøb af blå-stemplede fordringer. Det villemedføre et betydeligt provenutabfor det offentlige, jf. bemærknin-gerne til lovforslaget.Det skal desuden fremhæves, atfordringer, der er erhvervet indenfremsættelsesdagen, ikke berøres afophævelsen af mindsterentereglen.Gevinster på sådanne fordringer vilsåledes fortsat være skattefri for denaktuelle ejer. Herved sikres, at inve-storer, der har handlet i tillid tilgældende regler, ikke rammes. Detforeslåede virkningstidspunkt sesderfor ikke at gå videre, end formå-let tilsiger.

Bemærkninger i høringssvar

skattefri kursgevinster skal således"deles" med de nye investorer.Lovforslagets § 1, nr. 6 – bagatel-grænsenAf forslagets § 1, nr. 6, fremgår, at ennettogevinst på kr. 2000 ikke undergi-ves beskatning. Dette indebærer, at al-le personer, der sælger eller får ud-trækninger på blåstemplede obligatio-ner er forpligtet til at foretage en skat-temæssig opgørelse indeholdendesamtlige udtrækninger, hel- og delind-frielser for at kunne vurdere, om den iforslaget anførte grænse på kr. 2000 eroverskredet. Finansrådet finder derfor,at bagatelgrænsen på kr. 2.000 er forlav, og at den med fordel kan hæves tilfx kr. 5.000. Endvidere bør bagatel-grænsen ændres til en skattefri bund-grænse, således at nettogevinster op tildenne grænse altid er skattefri. Beggedele vil sikre, at private investorer ikkeutilsigtet undlader at svare skat afkursgevinster ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst.Fradrag betinges af indberetningAf forslagets § 1, nr. 6, fremgår, atfradrag for tab på fordringer, der eroptaget til handel på et reguleret mar-ked, er betinget af, at SKAT inden ud-løb af selvangivelsesfristen for erhver-velsesåret har modtaget oplysningerom erhvervelse af fordringen, dennesidentitet, antal eller pålydende værdi,anskaffelsestidspunkt og anskaffelses-sum.Under henvisning til rådets hørings-svar vedrørende Forårspakke 2.0, dersom betingelse for fradrag for tab påaktier optaget til handel på et reguleretmarked indførte indberetningspligt forfondshandler/depotfører, anfører Fi-nansrådet atter, at det findes ganskeurimeligt at pålægge tredjemand an-svaret for, at skatteyderens selvangi-velse er korrekt. Det er opfattelsen, atdet er skatteyderens – og dennes alene– ansvar, at vedkommendes selvangi-velse er korrekt.

Optaget til handel på et reguleretmarkedDet foreslås, jf. ovenfor, at fradrag fortab på fordringer optaget på et regule-ret marked betinges af, at SKAT harmodtaget oplysninger om erhvervel-sen. Som ligeledes anført i rådets hø-ringssvar vedrørende Forårspakke 2.0henledes opmærksomheden atter på, atden finansielle sektor for at kunne fo-retage korrekte indberetninger harbrug for en entydig, udtømmende for-tegnelse over regulerede markeder.Man er denne forbindelse opmærk-somme på, at regulerede markeder de-fineres i § 16 i lov om værdipapirhan-del, og at denne definition baserer sigpå definitionen i artikel 4, stk. 1, nr.14, i MiFID-direktivet. Af lovforsla-gets almindelige bemærkninger følger,at de foreslåede regler definerer regu-lerede markeder i overensstemmelsemed artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet, og at betegnelsen endvideretilsigter at dække regulerede markederi Danmark, i lande inden for Den Eu-ropæiske Union, lande som fællesska-bet har indgået aftaler med på det fi-nansielle område samt endelig tilsva-rende markeder i andre lande. Særlig"tilsvarende markeder i andre lande"volder til stadighed problemer og derønskes en fortegnelse indeholdendedisse.Det er opfattelsen, at det i relationtil en lang række markeder i landeuden for EU/EØS ikke vil være etproblem at fastslå, om der er et re-guleret marked. F.eks. vil fondsbør-ser i disse lande som udgangspunktvære helt uproblematiske i dennesammenhæng.Skatteministeriet er dog opmærk-somt på, at vurderingen ikke i alletilfælde vil være lige let at foretage.Måtte der opstå tvivlstilfælde, vildet være muligt at anmode om bin-dende svar til afklaring af, om detkonkrete marked i forhold til skatte-reglerne kan kvalificeres som et re-guleret marked.Det er i forlængelse heraf tanken atoffentliggøre de afgørelser, hvor derer taget stilling til om et konkretmarked falder ind under kategorienreguleret marked eller ej.

Bemærkninger i høringssvar

Forslagets § 1, nr. 29 – valutaindekse-rede obligationerDet bedes bekræftet, at obligationer,der alene reguleres efter udviklingen ien eller flere fremmede valutaer efterophævelsen af kursgevinstlovens § 16,ikke falder ind under bestemmelsen ikursgevinstlovens § 29, stk. 3, menunder den nyaffattede kursgevinstlovs§ 14 – dvs. almindelige obligationer. Iså fald vil der i forhold til gældendelov være en skærpelse af beskatningenfor valutaindekserede obligationer. Så-fremt dette er tilfældet, bedes det præ-ciseret, om en evt. skærpelse gælderfor alle valutaindekserede obligationereller kun for valutaindekserede obliga-tioner købt den 27. januar 2010 ellersenere.Det fremgår af de specielle bemærk-ninger til lovforslagets § 1, nr. 29, atfordringer i fremmed valuta, der regu-leres helt eller delvist i forhold til ud-viklingen i priser og andet på værdi-papirer, varer og andre aktiver, be-handles efter reglerne i kursgevinstlo-vens kap. 6 og 7 og således beskattesefter lagerprincippet i modsætning til idag, hvor beskatning sker efter realisa-tionsprincippet. Da realisationsprin-cippet i dag kun helt undtagelsesvistfinder anvendelse, bedes Skattemini-steriet tydeliggøre denne bemærkning.Forslagets § 1 nr. 33 – fraflytningPersoner, der er ejere af obligationer,skal ifølge lovforslaget fraflytterbe-skattes. Ved indfrielse skal skatteyde-ren således foretage en – ikke ukom-pliceret – beregning efter det foreslåe-de regelsæt. Om den generelle fraflyt-terbeskatning af fordringer – herundersærligt realkreditobligationer (annui-tets- og serielånsobligationer) – be-mærker Finansrådet, at sammenlignin-gen med aktieinvesteringen ikke erholdbar, idet fraflyttede obligationsin-vestorer i modsætning til fraflyttedeaktieinvestorer ingen indflydelse harpå afståelse. Såfremt reglen alligevelfastholdes, bør grænsen hæves fra kr.100.000 til fx kr. 200.000.

Reglerne om fraflytterbeskatningmå forventes at få en større betyd-ning i og med, at personer blivergenerelt skattepligtige af gevinst ogtab på fordringer i danske kroner.Som følge heraf er det fundet hen-sigtsmæssigt samtidig at justere reg-lerne, således at de i endnu størregrad følger territorialprincippet. Degældende regler vil indebære, atselv personer med meget små be-holdninger omfattes af en fraflytter-beskatning. Af primært administra-tive grunde foreslås derfor indførten bagatelgrænse på 100.000 kr. Enbetingelse for indtræden af fraflyt-terbeskatningen vil dermed være, atpersonens beholdning af fordringerIfølge den foreslåede § 38 A, stk. 3, og finansielle kontrakter overstigerSide 17

Kommentar til bemærkninger

en samlet kursværdi på 100.000 kr.Det er opfattelsen, at en grænse på100.000 kr. repræsenterer en pas-sende størrelse for en bagatelgræn-se.Ved fraflytning opgøres frafraflyt-terskatten efter de regler, der gælderfor fordringer og finansielle kon-trakter omfattet af kursgevinstloven.Det vil sige, at skatten beregnessom skat af kapitalindkomst. Det erikke muligt at vælge, at få fraflyt-terskatten beregnet som skat af ak-tieindkomst. Når personen har valgtat få henstand med betaling af fra-flytterskatten, omfattes personen afreglerne i den foreslåede § 38 A ikursgevinstlovens. Denne bestem-melse indeholder regler for hvornårog i hvilket omfang, der skal betalesaf på henstanden (gælden til Dan-mark). Ved en afståelse med gevinstskal der således betales af på gæl-den, i det omfang den udenlandskeskat på gevinsten er lavere end denskat, der skulle have været betalt iDanmark, hvis personen ikke varfraflyttet Danmark. Af praktiskegrunde foreslås, at reglerne for be-regning af skat af aktieindkomstskal benyttes. Her er der tale om fa-ste satser, mens satsen for en givenkapitalindkomst afhænger af perso-nens øvrige indkomstmæssige for-hold.

Fraflytterbeskatning af visse aktieop-tionerSom den nyaffattede bestemmelse erudformet, afgør § 37, stk. 1, hvilkefordringer og kontrakter der er omfat-tet af fraflytterbeskatningen, mens denforeslåede § 37, stk. 4, angiver, hvilkeværdier der skal lægges til grund vedopgørelsen af nettogevinsten. Det be-mærkes hertil, at aktiekøberetter medlevering – dog ikke køberetter mv.omfattet af ligningslovens § 7H og 28– ikke er omfattet af kursgevinstloven,jf. kursgevinstlovens § 30, stk. 1 , nr. 5– uagtet henvisningen i stk. 4. Der-imod fremgår af den foreslåede § 37,stk. 6, at bestemmelserne § 37, stk. 1-5tillige finder anvendelse på aktiederi-vater omfattet af kursgevinstlovens §

30, stk. 1, nr. 5. Der bedes derfor re- nr. 5.degjort nærmere for, om der gælder enselvstændig 100.000 kr's-grænse fordisse kontrakter, eller om beholdnin-gen indgår sammen med urealiseredekursgevinster på obligationer mv.Såfremt uudnyttede aktiekøberetterskal være omfattet af fraflytterbeskat-ningen – og dermed indgå i den sam-me 100.000 kr' s-grænse som alminde-lige obligationer, bør dette præciseres i§ 37, stk.1.Alternativt foreslår Finansrådet enændring af kursgevinstlovens § 30,stk. 1, nr. 5, således at retstilstandenføres tilbage til tiden før 1998, hvoref-ter aktiekøberetter omfattes af kursge-vinstlovens regler, medmindre der varaftalt levering af den underliggendeaktie, og levering rent faktisk fandtsted.Begrundelsen for den lempelse afleveringskravet, der blev gennem-ført i 1999, var, at aktiekøberetter,der udløber uudnyttet, fortsat skullevære undtaget fra kursgevinstlovensregler. Denne begrundelse ansesfortsat velbegrundet, hvorfor derikke ses at være grundlag for enændring af reglerne til forholdenefør denne ændring.

I relation til opgørelse af den nyeI tilfælde, hvor en finansiel kon-henstandssaldo bedes Skatteministeriettrakt, der indgår på beholdnings-endvidere redegøre for opgørelse afoversigten, udløber uudnyttet, sæl-denne efter fraflytningen ved 1) – 3):ges eller udnyttes, skal der betales1) Udløb af kontrakten uden udnyttel- af på henstanden henholdsvis ske ennedskrivning, hvis der kan opgøresseen gevinst eller tab, som efter dan-2) Salg eller udnyttelse af kontraktenske regler ville skulle medregnes til3) Indgåelse af modsatrettet kontrakt indkomstopgørelsen og ved gevinst– at denne gevinst undergives enefter fraflytningenlavere beskatning end efter danskeregler. Indgåelse af modsatrettetkontrakter efter fraflytningen holdesuden for fraflytterbeskatningsreg-lerne tilsvarende andre finansiellekontrakter, som personen måtteindgå efter fraflytningen.Lovforslagets § 3 nr. 8 – udloddendeinvesteringsforeningerAktier omfattet af aktieavancebe-Finansrådet påskønner den foreslåede skatningslovens § 19 skal i forholdforenkling af klassifikationen af ud- til definitionen af aktiebaserede ud-loddende investeringsforeninger og loddendeinvesteringsforeningerhilser forslaget om reduktionen fra fire medregnes under den kategori aftil to typer – nemlig aktiebaserede og værdipapirer, der ikke omfattes afobligationsbaserede – meget velm- aktieavancebeskatningsloven. I ogment. Forslaget giver mulighed for at med at det med de nye definitioneranbringe op til 50 pct. af kapitalen i en er muligt for en aktiebaseret inve-aktiebaseret afdeling i andre aktiver steringsforening at placere op til 50end almindelige aktier. Overskridelse pct. af midlerne i denne kategori,af grænsen anses for statusskift, og indføres der en meget større fleksi-beviset anses derfor som afstået. VedSide 19

Finansrådet finder det problematisk,at den foreslåede ændring af aktie-avancebeskatningslovens § 21 ikke ta-ger hensyn til ovenstående problem-stilling. Selvom grænsen på 50 pct.overskrides, fx ved kursstigning på ob-ligationer, eller på aktier i § 19-selskaber, bør der gives foreningenmulighed for at ændre fordelingen,uden at det medfører "afståelse" forinvestorerne, da dette er et forhold,som er helt uden for foreningens oginvestorernes indflydelse. Bringes af-delingen således tilbage til den oprin-delige status hurtigst muligt efter, atoverskridelsen er konstateret, bør detikke have konsekvenser for investo-rerne. Det bedes bekræftet, at det iføl- Det kan bekræftes.ge lovforslaget udelukkende er beviseri aktiebaserede udloddende afdelinger,der anses for afstået ved en overskri-delse af ovennævnte grænser.Der findes endvidere at være behovfor en tilsvarende bestemmelse, når enobligationsafdeling på tilsvarende visbliver til en aktieafdeling, således atinvestorerne i en obligationsbaseretafdeling får mulighed for at fratrækkeet tab på beviserne i stedet for kun atfå adgang til modregning efter denutilsigtede overgang.

bør være. Der skal således ikkenødvendigvis ske en daglig opgø-relse. Det vil f.eks. være nærliggen-de at anvende den kurs, der på må-letidspunktet anvendes ved opgørel-se af den indre værdi i foreningen.Reglen for værdiansættelse af fi-nansielle kontrakter svarer til degældende regler, og det har ikkeværet tanken at ændre dette vedLovforslagets § 9 – beskatning af kapi-nærværende lovforslag.talindkomstNedsættelsen på skatten af kapitalind-komst hilses som nævnt velkommen.Skattenedsættelsen fungerer ifølgelovforslaget på den måde, at topskat-ten for personlig indkomst beregnesefter de sædvanlige regler, dvs. medbundfradrag, jf. personskatteloven § 7,mens skatten af positiv nettokapital-indkomst beregnes særskilt. Bundfra-drag efter § 7 i topskatten fragår derforfortrinsvis i den personlige indkomstog først derefter i positiv nettokapitalindkomst udover 40.000 kr. Finansrå-det beder om at disse principper be-kræftes.Lovforslagets § 19 – overgangsbe-stemmelseAf forslagets § 19, stk. 5, 2. punktumfremgår, at selskaber samt nærings-skattepligtige personer (som hidtil)skal anvende gennemsnitsmetoden.Det forekommer mærkværdigt, atovergangsbestemmelsen ikke omtalerde af den foreslåede § 26, stk. 4 omfat-tede subjekter – nemlig de ikke næ-ringsdrivende personer, der som nogetnyt skal anvende FIFO-princippet un-der hensyntagen til gennemsnitsmeto-den.

Foreningen af Statsauto-

riserede Revisorer

Forsikring & Pension

Ingen bemærkninger.F&P bemærker, at afskaffelsen af blå-stemplingssystemet for danske obliga-tioner ikke har nogen direkte virkningfor forsikrings- og pensionsbranchen.Det bemærkes dog, at den foreslåedeskattefrihed for eksisterende obligati-onsbeholdninger pr. fremsættelsesda-toen kan få negative effekter på likvi-Skatteministeriet anerkender, at for-slaget vil lede til indlåsningseffekterfor den del af obligationsmassen,der var særligt målrettet privatesfrie opsparing – dvs. obligationermed lav kuponrente. Alternativeovergangsregler, der kunne afbødedisse effekter er ikke fundet hen-Side 21

Samtidig vil Skatteministeriet på-pege, at tiltaget langt fra afsted-kommer indlåsningseffekter for dendel af beholdningen, der har relativthøje kuponrenter, og hvor kursvær-Endelig finder F&P det positivt, at dien i dag befinder sig over 100.afskaffelsen af blåstemplingssystemet Ligger private inde med denne typemuliggør en forenkling/fjernelse af en obligationer i frie midler, vil de –række værnsbestemmelser m.fl.svarende til under gældende regler– have en tilskyndelse til at realisereden skattefri kursgevinst – dvs. til atomsætte obligationen.

FRR

FRR har forståelse for forslaget, da deter fremsat med udgangspunkt i, at EU-retten skal overholdes.Det bemærkes, at lovforslaget fremad-rettet medfører, at der indføres gene-relt tabsfradrag på fordringer for per-soner. Det bedes bekræftet, at detf.eks. medfører, at hvis man sælger sinvirksomhed og i den forbindelse er-hverver et gældsbrev, og køber seneregår konkurs, vil der være fradrag fortabet.Omvendt gives der ikke adgang tilfradrag for tab på gæld for debitor, daKGL § 20 ikke ændres. Det er opfat-telsen, at dette giver en asymmetriskbehandling af fordringerne, hvilketbedes bekræftet.Det kan bekræftes, at forslaget med-fører, at der vil være fradrag for ta-bet, hvis man sælger sin virksom-hed og i den forbindelse erhververet gældsbrev, og køber senere gårkonkurs.

Med forslaget indføres en asymme-trisk behandling at tab og gevinsterpå hhv. privates fordringer og gældi DKK. Problemet eksisterer imid-lertid allerede ved gældende regler.Det skal ses i sammenhæng med, atdet i dag ikke er frie midler, der er”kreditor” bag privates realkredit-gæld, men i stedet ”pensionsmidler”eller selskaber. Således forsøgerprivate som debitor at minimere detikke-fradragsberettigedekurstab.Derfor er det obligationsgæld meden relativ høj kuponrente, der opta-ges gæld i. Omvendt forsøger priva-te investorer under gældende reglerat maksimere den skattefri kursge-vinst, hvorfor de holder obligationermed en relativ lav kuponrente. Deobligationer private har ”gæld” i eraltså nogle andre end dem, der in-vesteres i for frie midler.I lighed med investorer, der harkøbt blåstemplede obligationer di-rekte i markedet, indebærer lovfors-laget, at investeringsforeninger, derligger inden med blåstemplede ob-Side 22

Bemærkninger i høringssvar

Indledningsvis henledes opmærk-somheden på en speciel problemstil-ling for branchen. Obligationsafdelin-ger holdes pt. lukkede for emission.Oprydning i blåstemplede gevinster engang for alle kan løse denne problem-stilling. Allerede da Skatteministerietden 27. januar 2010 udsendte presse-meddelelse om, at et lovforslag villeblive fremsat med den virkning, atkursgevinst af blåstemplede obligatio-ner blev skattepligtige, besluttedebranchen at lukke afdelinger med dan-ske obligationer for emission og ind-løsning. Samtidigt blev der indførtbørspause på IFX, så man ikke kunnehandle denne type investeringsbeviser.Årsagen er kravet i Lov om investe-ringsforeninger og specialforeninger,som udspringer af UCITS-direktivet.Her er kravet, at foreningen skal be-skytte de eksisterende investorer. Idette tilfælde er det beskyttelse modudvanding af de eksisterende investo-rers urealiserede og potentielle skatte-frie gevinster fra afdelingens blåstem-plede obligationer, hvis nye investorerkom til.De fleste obligationsafdelinger er nuigen åbne for indløsning, da dette ikkekan udvande gevinsterne. Og børspau-sen er ophævet, således at det nu ermuligt at købe ”brugte beviser”. Obli-gationsafdelinger, der har optimeretderes afkast efter skat, har dog i vidtomfang stadig lukket for emissioner.Om afdelingen har kunnet åbne af-hænger typisk af, hvor store potentiel-le skattefri avancer, der ligger i afde-lingen.IFR har været i kontakt med Finans-tilsynet, der har bekræftet, at det afhensyn til investorerne vil være lovligtog også nødvendigt at holde forenin-gerne lukkede, hvis de potentielleskattefrie kursgevinster er store. Størreforeninger kan typisk henvise nye in-vestorer til at købe beviser i en andenobligationsafdeling – eksempelvis enafdeling, der optimerer afkast før skatog indtil nu er solgt til investorer, somønsker dette. Denne type afdelingenhar derfor færre hensyn at tage til eksi-

Kommentar til bemærkninger

ligationer, der er købt før den 27.januar 2010, kan udloddede realise-rede gevinster på disse obligationertil investorerne med skattefrihed forinvestorerne. Forskellen ligger i, atdet ved køb af investeringsfor-eningsbeviser i sådanne investe-ringsforeninger den 27. januar 2010eller senere er muligt at købe sig tilen skattefrihed, som ikke kan opnåsved en direkte investering.Denne foreslåede udformning afskattereglerne har, som det angivesaf IFR, ført til visse udfordringerfor de investeringsforeninger, derudelukkende har placeret deres mid-ler i blåstemplede obligationer. Medhensyn til IFR’s konkrete model tilimødegåelse af disse udfordringer,er det imidlertid vurderingen, at dener for alt vidtgående. Det må havesfor øje, at der er tale om et over-gangsfænomen. Endvidere indehol-der den af IFR foreslåede modelelementer, det vil indebære, at deberørte investeringsforeninger, vilkunne tilbyde en bedre stilling forderes investorer sammenlignet medden direkte investor. Modellen in-debærer, at investorerne får god-skrevet løbetidsforkortelsen. Det vilsige, at der opgøres en skattefri ge-vinst som om obligationen holdestil udløb, selv om den reelt sælgesfør og dette til en kurs under 100.Udlodning af et beløb svarende tilløbetidsforkortelsen vil medføre, atbeviset taber i værdi. Ved salg afbeviset vil investor således – udover det tabsfradrag, der følger aflovforslaget – også få fradrag fordet tab, der skyldes udlodning afløbetidsforkortelsen. Det er Skatte-ministeriets vurdering, at det ikke ermuligt at udarbejde værnsregler, dereffektivt kan sikre, at der ikke op-nås fradrag for tab som følge af lø-betidsforkortelsen.Skatteministeriet er enigt i, at enkonsekvens af lovforslaget er, at derkan opstå indlåsningseffekter. Nårfortsat skattefrihed for gevinster påblåstemplede obligationer ikke erSide 23

Bemærkninger i høringssvar

sterende investorer, og derfor kan denåbnes for emission. Mindre foreningerhar derimod det problem, at de typiskkun har én afdeling med danske obli-gationer og dermed har de ikke et al-ternativt produkt at henvise nye inve-storer til. Det er derfor skadeligt forudbuddet og for konkurrencen på detdanske marked, hvis ikke alle afdelin-gerne kan åbnes for emission igen.Et andet problem ved, at en afdelinger lukket for emission, men dog kanhandles i det sekundære marked påIFX, er, at priserne i en sådan situationhar mulighed for at bevæge sig vækfra afdelingens indre værdi. Udbuddetaf beviser er begrænset og købelystneinvestorer ser en mulighed for at købesig ind i en potentiel skattefri gevinst.Problemet er blot, at information omstørrelsen af potentialet ikke er tilgæn-geligt. Dermed bliver prisdannelsenuigennemsigtig, og investorerne vilopleve, at handelskurser ikke længereer baseret på indre værdi som det erforeskrevet i lov om investeringsfor-eninger og specialforeninger m.v. Enaf de lovsikrede fordele ved investe-ringsbeviser bliver således sat ud afkraft af skattelovgivningen.Et tredje problem er, at afdelingensobligationsbeholdninger vil blive låste,da de ikke kan handles uden at inve-storerne går glip af de potentielt skat-tefrie kursgevinster frem mod udløb.Det vil føre til et mindre effektivt ob-ligationsmarked.På denne baggrund anser IFR det forden bedste løsning for såvel eksiste-rende som nye investorer, hvis der påen gang blev gjort op med skattefrihe-den af de blåstemplede obligationer iudloddende foreninger. Dette vil ifølgeIFR være i tråd med de betragtninger,der formentlig blev gjort i ministeriet iforbindelse med kompensation for tabsom følge af statusskifte af indeksob-ligationer i forbindelse med pensions-reformen i foråret 2008 – uden at løs-ningerne på de to problemer dog skalsammenlignes.En model, der kan gennemføre et

Kommentar til bemærkninger

knyttet til obligationer udstedt førden 27. januar 2010, men alene op-retholdes for de investorer, der harkøbt obligationen før den 27. januar2010, er det en forventet effekt. Derer imidlertid ikke tale om et særligtproblem for investeringsforeninger-ne. Tilsvarende gælder for investo-rer, der har investeret i obligationerdirekte. Ved udformningen afikrafttrædelsesbestemmelsen er derforetaget en afvejning, hvor hensy-net til en hurtig indførelse af de nyeregler tilknyttet en sikring af, at in-vestorer, der har handlet i tillid tilgældende regler ikke rammes, harvejet tungest.Det er Skatteministeriets opfattelse,at det ikke er en given ting, at ud-fordringer, der mere beror på reg-lerne for investeringsforeninger,nødvendigvis skal imødegås gen-nem skattereglerne. Det er ikke etukendt fænomen, at ændringer afskattereglerne kan betyde, at denmåde man har indrettet sig på ikkelængere er optimal. Der er såledesikke tale om en særegen situation. Iforhold til investeringsforeningerneforekommer det nærliggende atoverveje, om ikke det forhold, atinvestorer vil kunne købe sig til enskattefrihed, burde afspejle sig i pri-sen på beviset. For de afdelinger,hvor muligheden for genåbning foremission alligevel ikke vurderes atforeligge, så vil det efter Skattemi-nisteriets opfattelse være naturligt atacceptere, at sådanne afdelinger mådø ud, som en konsekvens af ophæ-velsen af skattefriheden for gevin-ster på blåstemplede obligationer.Det anerkendes, at foreninger, derfortsat ønsker at kunne udbyde af-delinger, der udelukkende investe-rer i danske obligationer, kan blivenødt til at oprette nye afdelingermed deraf afledte yderligere om-kostninger. For de afdelinger, derafvikles, vil det reelt kunne ske vedat holde beholdningen af blåstem-plede obligationer til udløb og ud-lodde gevinster i takt hermed, dvs.intet behov for aktiv porteføljepleje.Side 24

Bemærkninger i høringssvar

endegyldigt opgør med de blåstemple-de avancer i udloddende investerings-foreninger, kræver løsning af en rækkedetaljer. Nogle af disse spørgsmål harvi forslag til løsninger på. Modellenbygger på følgende komponenter:Afdelinger med blåstemplede obli-gationer købt før den 27. januar 2010 ibeholdningen, opgør per 27. januar2010 (eller eventuelt anden skærings-dato) alle urealiserede gevinster på be-holdningerne.Der beregnes en værdi af løbetids-forkortelsen på obligationer i behold-ningen Værdien tilbagediskonteres tilnutidsværdi. Det kan drøftes om det erhensigtsmæssigt at der fra centralthold godkendes en tilbagediskonte-ringsfaktor for branchen.De to opgjorte beløb udloddes skat-tefrit til de af afdelingens investorer,der har erhvervet beviser inden skæ-ringsdatoen og udloddes skattepligtigttil investorer, der har erhvervet efterdenne dato. I en sådan løsning er derdog nogle tekniske hjørner at afklare.En sådan udlodning vil give sig udslagi et fald i bevisets kurs ved et fremti-digt salg og dermed et potentielt skat-tefradrag via de nye regler. Af dennegrund bør det overvejes om den nyind-førte fradragsret begrænses - for såvidt angår visse investorers tab på be-viser i afdelinger med danske obligati-oner. Hvordan begrænsningen skalgennemføres, bør drøftes. I drøftelsenkan eksempelvis indgå, om beviset ererhvervet før eller efter skæringsdato-en.Efter opgørelsen af afdelingens blå-stemplede avancer skal dette beløb ud-lodningsreguleres i forbindelse medemission og indløsning indtil udlod-ningen af beløbet foretages.IFR har regnet på modellen og me-ner, at forslaget vil kunne ligestille in-vestorer med investeringsbeviser medinvestorer, som selv har købt obligati-oner, når der er fundet løsninger på di-verse hjørner. Branchen opfordrer til,at en sådan ordning gennemføres affølgende grunde:

Bemærkninger i høringssvar

Ordningen vil gøre det muligt for al-le foreninger at genåbne afdelingernefor emission, da de eksisterende inve-storer i så fald får den skattefrie ge-vinst, de har haft en berettiget forvent-ning om at få. Det har stor betydningnavnlig for små foreninger, der ikkevil være nødsaget til at åbne helt nyeobligationsafdelinger til nye investo-rer.Ordningen vil hindre en uigennem-skuelig prisdannelse på ”brugte” obli-gationsbaserede beviser og vil dermedogså hindre indførelse af endnu etvanskeligt element i en investerings-rådgivning.Ordningen vil hindre en indlåsningaf porteføljerne i de lukkede forenin-ger. Derved mindskes den samledeindlåsningseffekt i obligationsmarke-det, som L112 uundgåeligt vil medfø-re.Endelig vil ordningen rydde op ikkeblot i foreningernes porteføljer, menogså i ligningslovens § 16 C, der i for-vejen er en meget lang og svært til-gængelig bestemmelse.Hvis forslaget om et opgør med deblåstemplede avancer ikke følges vilmange foreninger - som nævnt - skulleoprette nye afdelinger til erstatning afde afdelinger, der må holdes lukkede. Iså fald bør vurderingen af L112’s ad-ministrative og økonomiske konse-kvenser for erhvervslivet opjusteres.

Generelle bemærkninger til forsla-

get

Skattesatserne harmoniseres gradvistIFR glæder sig meget over forslagetsgradvise sænkning af satserne for be-skatning af kapitalindkomst, så for-skellene i forhold til skattesatserne foraktieindkomst efterhånden bliver mi-nimale. IFR håber derfor, at forslagetkan ses som første skridt i retning af atbehandle alle former for kapitalafkastsom en og samme indkomstart. Det vili høj grad være til investorernes fordel,både fordi skattereglerne bliver langtmere gennemskuelige, og fordi inve-steringerne bliver lettere at sammen-

Bemærkninger i høringssvar

ligne på tværs. Samtidigt vil investorerikke skulle træffe investeringsbeslut-ninger ud fra skatteretlige regler oghensyn. Endelig vil en fælles ind-komstart åbne mulighed for at afskaffeen masse særregler, der i praksis for-hindrer produktudvikling.Færre skatteretlige kategorier af inve-steringsforeningerDer henvises til at lovforslaget ind-snævrer spændet af skatteretlige kate-gorier af udloddende foreninger fra fi-re til to typer af foreninger. IFR erglade for, at dette gennemføres på enmåde, som øger fleksibiliteten for for-eningerne. Foreningerne får derformulighed for at lave mange nye pro-dukter med langt bredere risikospred-ning end i dag.

Et forslag om at indføre et ind-komstbegreb for aktie- og kapital-indkomst vil enten bryde skatte-stoppet eller generere et provenu-tab. Derfor har regeringen ikke ak-Alle tab på udloddende investerings-tuelt planer om dette.beviser giver fradragRetten til fradrag for tab på alle typerinvesteringsbeviser hilses velkommen.Dog havde man helst set, at fradrageneikke var betinget af indberetning af er-hvervelsen af investeringsbeviset tilSKAT. IFR har allerede i forbindelsemed tidligere lovforslag påpeget, at enfradragsret ikke bør betinges af entredjemands handling. Der henvises tildet ovenfor anførte om eventuel be-grænsning af fradragsretten i særligetilfælde, hvis vores forslag om opgørmed de blåstemplede avancer i øvrigtfølges.

Ved direkte investering i aktier op-taget til handel på regulerede mar-keder er det en betingelse for fra-dragsret, at SKAT har fået oplys-ninger om indberetningerne. Medlovforslaget foreslås en tilsvarendebetingelse at skulle gælde for for-dringer optaget til handel på regule-rede markeder. Skatteministerietfinder ikke, at der bør gælde andreregler for investeringsforeningsbe-Kildeartsbegrænsning af tabsfradragviser.skal vækDer henvises herudover til kom-I forbindelse med fradragsret på tab mentarerne til høringssvaret frapeges på, hvor skadeligt det er, at kil- Danske Advokater.deartsbegrænsningen på fradragsrettenfor tab på aktiebaserede foreningerfastholdes. Som tidligere anført over-for skatteministeren, er aktiebaseredeforeninger i langt højere grad end al- Personers investeringsforeningsbe-mindelige aktier udsat for kurstab, viser i udloddende aktiebaseredefordi foreningerne løbende skal udlod- investeringsforeningerbehandlesde realiserede aktieavancer til investo- som almindelige aktier.rerne. Dette problem er vokset efterI forhold til almindelige let om-skattereformen fra foråret, fordi for-eningerne nu også skal udlodde aktie- sættelige aktier ejet af personer, harSide 27

Bemærkninger i høringssvar

avancer realiseret efter mere end treårs ejertid. Og fordi foreningerne des-værre stadig skal udlodde aktieavan-cer, der realiseres for at finansiere ind-løsning af andre investorer. Dermed erinvestors risiko for at brænde indemed et tab, der aldrig kommer til mod-regning, betydeligt større end for al-mindelige aktier. Investor kan tvingestil at afstå sine investeringsbeviser pået tidligere tidspunkt end hans likvidi-tetsbehov ellers tilsiger for at væresikker på at kunne anvende sit fra-dragsberettigede tab til modregning,mens der er aktieindkomst at modreg-ne i.Den skadelige kildeartsbegrænsningpå tabet, er også afgørende for, atovergang mellem de to tilbageværendetyper udloddende foreninger ikke kanforegå lige smidigt i begge retninger.Efter forslaget er der ingen umiddelba-re konsekvenser for investorer og for-ening ved overgang fra en obligations-baseret forening til en aktiebaseret for-ening, hvorimod overgang den mod-satte vej, vil medføre afståelsesbeskat-ning for investor og skattemæssig rea-lisation i foreningen – hvilket igenmedfører, at årets minimumsudlodningforøges betydeligt.Hvis kildeartsbegrænsningen bort-faldt på aktiebaserede investeringsbe-viser, ville overgang mellem de to ty-per foreninger alene betyde, at realise-ret avance ved salg skulle beskattessom en anden indkomstart. Regelsæt-tet ville dermed kunne forenkles bety-deligt.Sidemandsudlodning skal afskaffes

Bemærkninger i høringssvar

og skatteprovenu, men behandlingenaf sagen er tilsyneladende strandet iministeriet. Der appelleres til at få løstdenne sag – og gerne nu hvor lignings-loven er åben i forvejen.BagatelgrænsenForslaget til nyt beskatningsregime forpersoners obligationsinvesteringer ind-fører en bagatelgrænse, der fungerersåledes, at en investors gevinster førstbliver skattepligtige, når de overstiger2.000 kr. om året. Udlodning af gevin-ster på obligationer via en investe-ringsforening indgår ikke i denne ba-gatelgrænse. Uanset størrelsen af deårlige avancer, der genereres via inve-steringsforening, vil de være skatte-pligtige. Dette er uheldigt i forhold tilkonkurrencen mellem forskellige inve-steringsformer, og derfor lægger IFRstor vægt på, at det bliver ændret.Samtidigt medfører forslaget, at per-soner, der ønsker at placere mangepenge i obligationer kan sikre sig deskattefri 2.000 kr. ved at investere etpassende beløb i obligationer og inve-stere resten via obligationsbaseredeforeninger – vel at mærke uden konse-kvenser for skatten af den direkte in-vestering.

Det findes mest hensigtsmæssigt,at bagatelgrænsen i relation til inve-stering via en investeringsforeningindrettes således, at gevinst og tabFIFO-princippetpå beviser i obligationsbaserede ud-loddendeinvesteringsforeningerForslaget medfører, at personer, skat-tepligtige dødsboer og udloddende in- omfattes af bagatelgrænsen. Det erhensigten at fremsætte ændringsfor-vesteringsforeninger skal opgøre ge-slag herom.vinst og tab på obligationer efter FIFOmetoden. Dette vil medføre at behold-ninger af obligationer, der er tillagtskattefrihed, hurtigere forsvinder ud afcirkulation. I bemærkningerne frem- I dag skal gevinst og tab ved afstå-går, at foreningerne skal anvende FI- else af obligationer, som er registre-FO-princippet i kombination med en ret i en værdipapircentral opgøres”obligation-for-obligationsmetode”efter gennemsnitsmetoden, dvs., at(for at anvende en terminologi parallel den gennemsnitlige anskaffelses-til begrebet aktie-for-aktiemetoden). sum for samtlige obligationer indenForeningerne anvender i dag gennem- for samme fondskode skal anven-snitsmetoden på obligationer (i kom- des, jf. kursgevinstlovens § 26, stk.bination med FIFO, således at anskaf- 2. Tilsvarende gælder for fordringerfelsessummen på den først erhvervede i fremmed valuta, som er udstedt påobligation udgår af gennemsnitsbereg- ens vilkår af samme udsteder og er-ningen efter en afståelse). Fremover hvervet på forskellige tidspunkter,vil det være den konkrete anskaffel- jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3.sessum på den solgte obligation, der Det er Skatteministeriets opfattelse,Side 29

Kommentar til bemærkninger

at disse opgørelsesprincipper lige-ledes finder anvendelse ved opgø-relsen af minimumsudlodningen iudloddende investeringsforeninger,jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.Ifølge det fremsatte forslag skalpersoner og dødsboer, der ikke dri-ver næringsvirksomhed ved finan-siering, fremover i stedet anvendeFIFO-princippet ved opgørelsen afgevinst og tab på fordringer, jf. for-slaget til KGL § 26, stk. 4. Dvs., atde først erhvervede fordringer skalanses for de først afståede. Detprincip skal ligeledes finde anven-delse ved opgørelsen af gevinst påfordringer ved opgørelsen af mini-mumsudlodningen for udloddendeinvesteringsforeninger, jf. forslagettil ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr.3.

Foreningerne vil skulle omlægge sy-stemer til styring af minimumsudlod-ningen. Dette vil være meget dyrt, ogdet er en udfordring at få de korrektedata opsamlet allerede fra lovensikrafttræden. Det foreslås derfor, atforeningerne fortsat skal anvende gen-nemsnitsmetoden i kombination medFIFO på obligationer. Dvs. at obligati-oner erhvervet før den 27. januar 2010anses for afstået først, men at forenin-gerne ved opgørelse af avancen kananvende den gennemsnitlige anskaf-felsessum af samtlige obligationer isamme fondskode. Hvis denne opfor-dring ikke følges, skal forslagets opgø-Af hensyn til, at opgørelsesprin-relse af administrative og økonomiskekonsekvenser for erhvervslivet opskri- cipperne bør være de samme veddirekte investering og investeringves.via en udloddende investeringsfor-Nye bekendtgørelser om dokumentati-ening, kan forslaget om, at investe-onspligt mm.ringsforeningerne fortsat kan an-vende gennemsnitsmetoden, ikkeIFR læser forslaget og bemærkninger- følges.ne til den nye affattelse af ABL § 21,stk. 3 således, at der ikke vil blive ud-stedt en bekendtgørelse svarende tilden eksisterende bekendtgørelse omadministration af 25 % grænsen, derregulerer, hvorledes opgørelsen af bl.a.finansielle instrumenter skal ske. Både Det er korrekt, at der ikke vil blivei lovtekst og bemærkninger anføres udstedt en ny bekendtgørelse omdet, at værdien af en finansiel kontrakt dokumentationspligt. Hjemlen tilskal opgøres til værdien af det under- udstedelse af en sådan bekendtgø-liggende aktiv. Det skal bemærkes, at relse foreslås ikke videreført. Vur-denne værdiansættelse ligger endog deringen er, at der ikke er behov formeget langt fra den regnskabsmæssige en sådan bekendtgørelse.værdiansættelse af instrumentet og ty- Reglen for værdiansættelse af fi-pisk vil ligge langt højere. IFR har tid- nansielle kontrakter svarer til deligere argumenteret for, at værdiansæt- gældende regler, og det har ikketelsen af instrumenter bør følge den været tanken at ændre dette vedregnskabsmæssige værdi også i sam- nærværende lovforslag.menhæng med § 21’s placeringsgræn-se. Som et minimum bør modgåendefinansielle kontrakter kunne modreg-nes i hinanden.Afledte finansielle instrumenter bru-ges til afdækning af valuta- eller mar-Side 30

Bemærkninger i høringssvar

kedsrisiko. Afdækningen af markeds-risiko kan ske ved salg af en future pået bestemt aktieindeks. Hvis størrelsenaf afdækningen skal ændres, køberforeningen en matchende future, derneutraliserer den investeringsmæssigevirkning af salget af den første futurehelt eller delvist. De to kontrakter reg-nes imidlertid i dag begge med i opgø-relsen om placeringsgrænserne eroverholdt, selvom de investeringstek-nisk og skattemæssigt ophæver hinan-den. Tilsvarende med valutaafdæk-ning, der typisk sker ved indgåelse afen terminsforretning. Hvis behovet forafdækning falder, vil det være langtbilligere at indgå en modsatrettet ter-minskontrakt med samme udløbsdato,end det er at lukke den første termins-kontrakt helt eller delvist. Igen udlig-ner kontrakterne hinanden både inve-steringsteknisk og skattemæssigt. Debør derfor ikke tælle med i opgørelsento gange.Der henvises til, at ministeriet harvist stor forståelse for problemstillin-gen, men har fastholdt den gældendefortolkning pga. lovbemærkningernetil den gældende § 21 og udskudt be-handling af de anførte ønsker. IFR fin-der, at ændringerne bør gennemføresnu. Hertil anføres, at det er vigtigt, atden gamle opgørelsesmetodik ikkecementeres også i den nye § 21.Fund of Fund-konstruktionerIFR læser forslaget således, at Fund ofFund-konstruktioner fremover blivermulige i alle obligationsafdelinger.Ministeriet bedes bekræfte dette.Dette er et væsentligt fremskridt.Mulighederne for at investere i andreafdelinger har været begrænsede.Selvom skattereformen åbnede lidt formulighederne har en obligationsafde-ling med udenlandske obligationerhidtil ikke kunnet have investerings-beviser i andre obligationsbaserede af-delinger med udenlandske obligatio-ner, uden at blive omkvalificeret tilblandet afdeling, med meget uheldigekonsekvenser for private investorer.

Bemærkninger i høringssvar

Fund of Fund-konstruktioner i Dan-mark er nu, at den del af minimumsud-lodningen, der er aktieindkomstfarvetikke omfarves til kapitalindkomst, nården videreudloddes til slutinvestoren -pga. reglerne i LL § 16 C, stk. 3, nr. 9,i kombination med personskattelovens§ 4a, stk. 1, nr. 1-3).Det har længe været et højt ønske forIFR at få fjernet dette farveskifte afaktieindkomst i Fund of Fund-konstruktioner. Problemstillingen bli-ver nu også relevant i en obligations-afdeling, da denne fremover vil kunnehave en forholdsvis stor andel af aktie-indkomstfarvet minimumsudlodning.Det foreslås derfor, at denne del af enminimumsudlodning (nemlig den ak-tieindkomstfarvede del af en mini-mumsudlodning fra en udloddende in-vesteringsforening) tilføjes til lig-ningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9). Nr.9) ville dermed have følgende ordlyd:”9) Indtjente udbytter efter § 16 A fra-trukket indeholdt udbytteskat og tillagttilbagebetalt udbytteskat og afståelses-summer efter § 16 B samt låntagersbetaling til långiver af dennes mang-lende udbytte ved aktieudlån, i det om-fang de nævnte indtægter for skatte-pligtige personer ville være omfattet af§ 4 a, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, uden atvære omfattet af § 4 a, stk. 2.”Herved vil alle de dele af mini-mumsudlodningen, som en personliginvestor modtager som aktieindkomst,også kunne passere via en anden ud-loddende forening til en personlig in-vestor uden at blive omdannet til kapi-talindkomst.UdbytteskatDen nye fleksibilitet i skattereglerne,vil gøre det attraktivt for flere uden-landske fonde at markedsføre deresprodukter i Danmark. Dette understre-ger ifølge IFR vigtigheden af, at reg-lerne for udbytteskat ændres, så deskaber lige konkurrencevilkår mellemudenlandske investeringsfonde ogdanske investeringsforeninger. Fleksi-biliteten øger samtidigt behovet for atændre udbytteskattesystemet for inve-

Kommentar til bemærkninger

holdelse af udbytteskat, der såledesikke foreslås ændret med det frem-satte lovforslag.Udgangspunkteterdermeduændret, at udloddende investe-ringsforeninger skal indeholde ud-bytteskat i minimumsudlodningen,medmindre der er tale om udlod-ninger fra foreninger, der udeluk-kende investerer i fordringer omfat-tet af kursgevinstloven, aktier i detadministrationsselskab, der forestårinvesteringsforeningens administra-tion, og afledte finansielle instru-menter efter Finanstilsynets reglerherom, jf. KSL § 65, stk. 3, 2. pkt.De foreninger, der med lovforslagetbliver kategoriseret som obligati-onsbaserede foreninger, skal såledestilsvarende aktiebaserede foreningerindeholde udbytteskat, medmindreforeningen udelukkende investerer ifordringer, aktier i det administrati-onsselskab, der forestår investe-ringsforeningens administration, ogafledte finansielle instrumenter. Derer således ikke den forskel i inde-holdelsespligten for henholdsvis ob-ligations- og aktiebaserede forenin-ger, der er beskrevet i høringssva-ret.

Det er derfor opfattelsen, at kildeskat-telovens § 65 bør ændres således, atalle udbyttebetalende afdelinger frem-over skal indeholde udbytteskat, menkun af den del af minimumsudlodnin-gen, der stammer fra udbytte fra dan-ske selskaber. Forslaget medfører, atder fremover vil skulle indeholdes ud-bytteskat også i nogle obligationsbase-rede afdelinger. Til gengæld begræn-ses udbytteskatten til den del af udlod-ningerne, der stammer fra dansk aktie-udbytte (dvs. den del af minimumsud-Vidererækkende ændringer af in-lodningen der opgøres efter lignings-deholdelsespligten som foreslået ilovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, og hidrørerhøringssvaret ligger uden for ram-fra danske aktier).merne af det fremsatte lovforslag.Udbytteskattereglerne vil dermedvære ens for alle udloddende forenin-ger, og belastningen vil være densamme som for udenlandske fonde,fordi en udenlandsk fond er blevet på-lagt udbytteskat på danske aktier alle-rede da fonden modtog udbyttet. Løs-ningen forudsætter, at foreningerneopdeler den aktieindkomstskattepligti-ge del af udlodningen i henholdsvisden del, der stammer fra dansk aktie-udbytte, og en rest med den øvrige ak-tieindkomstpligtige del af udlodnin-gen.KSL § 65, stk. 3, foreslås udformetsom følger:”Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finderSide 33

Bemærkninger i høringssvar

tilsvarende anvendelse på udlodningerog udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foreta-get af investeringsselskaber, jf. sel-skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,samt investeringsforeninger, der ud-steder omsættelige investeringsbeviserfor medlemmernes indskud. Udlod-dende foreninger, jf. ligningslovens §16 C, stk. 1, der opgør minimumsud-lodningen efter ligningslovens § 16C,stk. 2 skal dog kun indeholde udbytte-skat af det beløb, der opgøres efterligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, oghidrører fra danske aktier. En kontofø-rende investeringsforening, som er-hverver ret til udbytte, hvori der imedfør af stk. 4 ikke indeholdes ud-bytteskat, skal, medmindre andet erfastsat i medfør af stk. 4 eller følger afstk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat afbeløbet efter reglerne reglerne i detteafsnit. I disse tilfælde forfalder ud-bytteskatten til betaling på tidspunktetfor retserhvervelsen, og reglerne i § 66finder tilsvarende anvendelse. Be-stemmelsen i stk. 7 finder i relation tilinvesteringsforeninger kun anvendelsefor investeringsforeninger omfattet afselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a. ”IFR har haft kontakt til VP Securi-ties, der efter en første vurdering me-ner, at implementering af system tilstyring af indeholdelse og indberet-ning kan være på plads fra årsskiftet2010-2011. Det foreslås, at denne æn-dring træder i kraft allerede for udlod-ninger, der hidrører fra indkomståret2010.

For det andet bør dødsbobeskatnin-gen på 50 pct. sænkes som følge af Se bemærkningerne til høringssva-nedsættelsen af skattesatsen for positiv ret fra Danske Advokater.kapitalindkomst, således at der ikkesker en skævvridning mellem beskat-ning i levende live, herunder sidden iuskiftet bo, og ved død.Endelig bemærkes, at det er uhel-digt, at der ikke har været mulighed Der henvises til bemærkningerne tilfor en teknisk høring inden fremsæt- Finansrådet vedrørende forslagettelsen af lovforslaget, men man er om et senere virkningstidspunkt.samtidig opmærksom på, at det er be-grundet i ønsket om, at lovforslagetskal have øjeblikkelig virkning i for-hold til ændring af beskatningen afblåstemplede fordringer.

Dansk Landbrugsråd-

givning, Landscentret

Landscentret anser det for nødvendigtat nedsætte den samlede beskatning afafkastet fra en fordring, således at detfastholdes på det samme niveau. Ned-sættelsen af skatten på kapitalind-komst er således af afgørende betyd-ning.Det bemærkes, at der grundlæggen-de – som det også fremgår af Skatte-kommissionens anbefalinger og For-årspakke 2.0 – er brug for, at den sam-lede beskatning af kapitalindkomst ef-ter inflation nedsættes. L 112 er et trinpå vejen, men kommer ikke helt i mål.Det er således fx fortsat særdelesuhensigtsmæssigt, at den reale beskat-ning med et renteniveau som i 2010,stadig vil være over 100, jf. tabellen s.23f. Det er opfattelsen, at der bør gø-res noget ved det straks.Med forslaget sikres, at den højestebeskatning af det samlede afkast fraen hidtil blåstemplet obligation stortset er uændret. Regeringen medgi-ver, at det eksisterende niveau errelativt højt. En egentlig nedsættel-se af den samlede beskatning af af-kastet vil imidlertid skulle finansie-res på anden vis, hvorfor regeringenikke aktuelt har planer om yderlige-re satsnedsættelser.

Bemærkninger i høringssvar

marginalt 56,5 % ved aktiv virksom-hedsdrift i selskabsform. L 112 vil så-ledes medføre yderligere indlåsning-seffekter, udover dem, der er en følgeaf Forårspakke 2.0. Den nuværendeprogressionsgrænse for beskatningenaf aktieindkomst anses ikke for i til-strækkelig grad at sikre neutralitet.Tilsvarende vil der være ubalance ogdermed indlåsningseffekter i forholdtil passive investorers investeringer, altafhængig af, om det sker i aktier i sel-skaber og så aktiver, hvor en evt. ge-vinst er omfattet af kapitalindkomsten.Her vil den økonomiske dobbeltbe-skatning i selskaber gøre, at det skat-temæssigt er mere fordelagtigt af inve-stere i aktiver, hvor gevinster beskattessom kapitalindkomst.Fokus i bemærkningerne til L112 erinvestor. For den passive investor hardette betydning. Der er dog en visskattemæssig asymmetri. Og det er enstor skattemæssig asymmetri for denaktive virksomhedsudøver, idet derindtræder økonomisk dobbeltbeskat-ning i selskaber.Den skal sammenlignes med kapital-indkomst, hvor marginalskatten på(positiv) kapitalindkomst pt. er 51,5%. Og den foreslås nu sat ned til 42%.Selvom forskellen i et vist omfang vilkunne genvindes via udskydelse af be-skatningstidspunktet, så udlignes detteikke. Dette vil i sig selv også medføreindlåsning.Den skattemæssige asymmetri vilsom nævnt være meget stor i relationtil alle de indtægter/gevinster, der ipersonligt regi vil være kapitalind-komst. Herunder fx fast ejendom mv.,som man anvender i en aktiv virksom-hedsdrift. Dette vil betyde, at der erstor asymmetri mellem virksomheds-drift i selskabsform og i personligt re-gi.

Den mest enkle måde, hvorpå man Der henvises til bemærkningerne tilkan opfylde dette anses umiddelbart at høringssvaret fra Danske Advoka-være, at selskabet indrømmes fradrag ter.for selskabets udlodninger til den akti-ve aktionær. Herved sikres, at beskat-ningen sker på samme niveau. Detteskyldes, at fradragsværdien eliminererasymmetrien. Og man undgår nogle afde problemer, der er ved evt. andreløsninger. Dette vil selvfølgelig med-føre et incitament til, at der tages mestmuligt ud som udbytte, og at der ikkeudbetales løn til beskatning som per-sonlig indkomst hos aktionæren. For atsikre, at der også stadig tages ind-komst ud som løn til beskatning hosaktionæren, har man allerede LL § 2,der må anses at kunne regulere detteforhold. Løsningen vil således væreenkel, samt hvile på allerede eksiste-rende regler om armlængdeprincippet.Tilsvarende bør man ved investeringvia holdingselskaber give fradragsret,så forskellen udlignes.En måde, hvorpå man kan afgrænsede aktive virksomheder, kunne være atbruge den afgrænsning af aktive virk-somheder, der fremgår af reglerne omophørspension, jf. PBL § 15 A.Skævvridningen anses også at giveproblemer ved passiv investering i ob-ligationer/ejendomme gennem selska-ber set i forhold til personers direkteinvestering. Dermed bliver skattereg-lerne af stor/afgørende betydning for,hvorledes man som passiv investorskal investere. Dette forekommer atSide 37

Det anføres, at skatteprocenten i døds- Der henvises til bemærkningerne tilboer bør nedsættes. Dette skyldes, at høringssvaret fra Danske Advoka-nedsættelsen af den marginale skatte- ter.procent for kapitalindkomst følger ef-ter nedsættelsen af den marginale skat-teprocent for personlig indkomst vedForårspakke 2.0. Hermed er der skabten skævvridning mellem beskatning ilevende live og ved død. I dødsboer erdet oftest kapitalindkomster (udoverevt. aktieindkomster), der udgør destørste poster. Hvis skatteprocenten idødsboer ikke sættes ned, vil der væreet klart skattemæssigt incitament til atlade længstlevende sidde i uskiftet bo,for at længstlevende kan afstå aktiver-ne til den lave beskatning, inden derskiftes. Dette vil derudover medføre etøget pres på skifteretterne.Fradrag betinget af oplysning tilSKAT om erhvervelsenI de særlige bemærkninger angives, attab, der ikke kan fradrages, fordiSKAT ikke har modtaget oplysningerom erhvervelsen af fordringen, ikkemedregnes under bagatelgrænsen. Detanføres, at det bør fremgå af lovensordlyd.Skatteministeriet finder, at detfremgår med tilstrækkelig tyde-lighed, at der ved opgørelsen i for-hold til bagatelgrænsen skal ses bortfra tab på fordringer optaget til han-del på regulerede markeder, somikke opfylder betingelserne for fra-dragsret efter den foreslåede regel ikursgevinstlovens § 15.

KGL § 17I den skematiske oversigt over gæl-dende regler i afsnit 3.1.1 er § 17 ikkemedtaget. Ved § 1, nr. 6 ophæves bl.a.KGL § 16, stk. 1, 3. pkt. Ifølge de spe-cielle bemærkninger er der ikke læn-gere nogen begrundelse for bestem-melsen. Det er vi enige i.Ifølge kursgevinstlovens § 17 finderreglerne i statsskattelovens § 6 aanvendelse for tab på fordringer,der er erhvervet som vederlag i næ-ring og for tab på fordringer, der iøvrigt er erhvervet i tilknytning tilden erhvervsmæssige drift af virk-Der er som følge heraf samt formu- somheden, jf. dog KGL § 18.leringen af den foreslåede § 14 et me-Adgangen til fradrag efter § 17get stort behov for en afkla-indebærer,delsat tabet fradrages iring/ændring af afgrænsningen mellemden personlige indkomst,delsatden nye § 14 og § 17. Herunder om §bagatelgrænsen på 2.000 kr., jf. for-14 giver fradragsret for alle tab på for-slaget til kursgevinstlovens § 14,dringer, som der ikke er fradrag forstk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendel-efter § 17 (dog under forudsætning af,se.at bagatelgrænsen opfyldes), samt omSide 38

tab på fordringer, der er fradragsberet-Afgrænsningen mellem kursge-tigede efter § 17, helt holdes uden for vinstlovens §§ 14 og 17 vil værebagatelgrænsen?den samme, som den hidtidige af-grænsning mellem tilfælde, hvorDer henvises til, at det har stor be- adgangen til fradrag har været af-tydning, idet det i forslaget til § 14, skåret og tilfælde, hvor der har væ-stk. 1, anføres ”jf. dog § … 17”. Efter ret adgang til fradrag efter kursge-den nuværende § 14, er tab på fordrin- vinstlovens § 17. Hidtidig praksisger ikke fradragsberettigede, ”jf. dog § vil således fortsat være relevant til…17”. Altså at udgangspunktet er belysning af afgrænsningen af kurs-manglende fradragsret, men at der er gevinstlovens § 17.en undtagelse i § 17, der kan give fra-dragsret. Når man nu foreslår det mod-Da § 17 herefter må anses for ensatte udgangspunkt, nemlig at der er undtagelse til fradragsretten efter §fradragsret efter § 14, får formulerin- 14, ses der ikke at være grundlaggen ”jf. dog § …17” den modsatte be- for at ændre den foreslåede formu-tydning. Formen for henvisning er lering af § 14 i lovforslaget.dermed ikke velvalgt. Det giver pro-blemer, at man i 1. pkt. efter ”jf. dog”henviser til både stk. 2, § 15 og § 18,der er regler om manglende fradrags-ret, samt til § 17, der er en regel omfradragsret. Sprogligt betyder ”jf.dog”, at der kommer en modsætningtil det, der lige er anført. Og det er velikke tilsigtet mht. § 17!?Hvis reglerne skal være hensigts-mæssige bør det nye regelsæt betyde,at der efter § 14 generelt bliver fra-dragsret for tab på fordringer (med re-spekt af bagatelgrænsen), i det omfangder ikke er fradrag efter § 17. Herun-der fx fradrag for tab på fordringer,der godt nok er erhvervet som veder-lag i næring / erhvervet i tilknytning tilden erhvervsmæssige drift af virksom-heden, men hvor fordringen ikke op-fylder betingelserne i SL § 6 a. Samtformentlig, at tab, der er fradrag forefter § 17, helt holdes uden for baga-telgrænsen. (Der ses bort fra fordrin-ger omfattet af § 18). Ellers vil mankomme i den besynderlige situation, atder er fradrag for tab på privates for-dringer, mens den erhvervsdrivende fxikke har fradrag for tab på fordringer,der godt nok er erhvervet som veder-lag i næring / erhvervet i tilknytning tilden erhvervsmæssige drift af virksom-heden, men hvor fordringen ikke op-fylder betingelserne i SL § 6 a. Detteville være meget uhensigtsmæssigt.Eller er det hensigten at reglerne skalsåledes, at § 17 herefter fx i relation tilSide 39

Bemærkninger i høringssvar

regresfordringer ved kaution alene harbetydning i forhold til bagatelgrænsen,i relation til andre fordringer, der ikkeer optaget til handel på reguleredemarkeder, alene har betydning i relati-on til bagatelgrænsen, samt i relationtil fordringer, der er optaget til handelpå regulerede markeder, alene har be-tydning, hvor der ikke er sket indbe-retning? Uanset hvad er der brug foren omformulering og afklaring. Det eropfattelsen, at det mest hensigtsmæs-sigt kan laves således, at § 14 giverfradragsret for alle tab på fordringer,som der ikke er fradrag for efter § 17(jf. dog stk. 2, § 15 og § 16), samt attab på fordringer, der er fradragsberet-tigede efter § 17, helt holdes uden forbagatelgrænsen.Indførelsen af tabsfradrag på for-dringer vil have betydning også i for-hold til sælgerpantebreve mv. Det kanumiddelbart være med til at løse lidtmere op på ejendomsmarkedet.Adovergangsbestemmelser-ne/virkningstidspunkt:Er det bevidst, at der i overgangsbe-stemmelsen i § 19, stk. 2, alene sker enhenvisning til forslaget til kursgevinst-loven § 23, 3. pkt.? Dette skal ses iforhold til, at 2. pkt. ændres, og derindsættes 3. og 4. pkt.

Ændringen af kursgevinstlovens §23, 4. pkt., skal følge virkningstids-punktet for § 23, 3. pkt., og skal så-ledes omfattes af overgangsbe-stemmelsen i lovforslagets § 19,stk. 2. Der vil blive fremsat æn-dringsforslag herom.Fradrag for tab på regreskrav ifremmed valuta erhvervet ved kau-tionsbetaling er efter gældende reg-ler afskåret, jf. kursgevinstlovens §16, stk. 1, 3. pkt. Denne bestemmel-se foreslås ophævet, således at re-greskrav behandles som øvrige tabpå fordringer, uanset om fordringener i DKK eller fremmed valuta.Dvs., at tab kan fradrages efter for-slaget til kursgevinstlovens § 14.Bemærkningen forstås således, atden vedrører virkningstidspunktetfor ophævelsen af fradragsbegræns-ningen. Det skal hertil bemærkes, atophævelsen har virkning for for-dringer, der erhverves den 27. janu-ar 2010 eller senere, idet Skattemi-nisteriet er enigt i, at regreskravetSide 40

Ad bemærkningerne til nr. 22 og 23:I næstsidste afsnit henvises til § 19, Det er korrekt, at henvisningen istk. 3, 2. pkt. Umiddelbart ser det ud bemærkningerne skulle have værettil, at henvisningen skal være til § 19, til § 19, stk. 5, 2. pkt.stk. 5, 2. pkt.Adgangen til fradrag for tab på fi-Når der hermed skabes fradragsret nansielle kontrakter er i dag kil-for tab på investeringer i fordringer, deartsbegrænset, mens dette ikke erbør der tilsvarende skabes fradragsret tilfældet i forhold til den foreslåedefor personers tab på investeringer i fi- adgang til fradrag for tab på for-nansielle kontrakter. Således at skatte- dringer, der omfattes af forslaget tilreglerne ikke er afgørende for, hvorle- kursgevinstlovens § 14, idet be-des man investerer. Herunder om dette mærkes, at de regler der med lov-sker i fordringer eller finansielle kon- forslaget foreslås for fordringer itrakter. Fx svarer køb af CHF på ter- danske kroner, svarer til de gælden-min i økonomisk forstand til at foreta- de regler for fordringer i fremmedge en investering i CHF, dvs. at købe valuta. Kildeartsbegrænsningen, foren fordring i CHF/købe CHF. Uanset så vidt angår tab på finansielle kon-dette behandles de efter forslaget for- trakter, skal sikre, at de skattepligti-skelligt mht. tabsfradrag. Og dertil ge alene kan opnå fradrag for tab, ikommer, at der tillige er forskel på be- det omfang der er tilsvarende ge-skatningstidspunktet. Begge dele bør vinster, der omfattes af beskatning.ensartes, således at der gives fradrags- Reglerne skal med andre ord sikre,ret for tab på finansielle kontrakter, at man ikke kan opnå fradrag forsamt således at beskatningen som ud- tab, mens tilsvarende gevinstergangspunkt sker efter realisationsprin- samtidig udeholdes fra beskatnin-cippet, men man kan vælge at anvende gen.lagerprincippet.Det samme hensyn varetages, forLagerbeskatning er indført som følge så vidt angår de fordringer, der om-af en mulighed for skatteudskydelse fattes af forslaget til kursgevinstlo-ved anvendelse af realisationsprincip- vens § 14, ved den foreslåede § 15 ipet. Denne mulighed er umiddelbart kursgevinstloven, hvorefter aleneikke af så væsentlig en betydning, set i tab på fordringer, hvor erhvervelsenforhold til andre skatteudskydelsesmu- er oplyst til SKAT, kan fradrages.ligheder, at den bør medføre en så storDet ligger uden for rammerne afforskel. Og hvis man mener, at denskal imødegås, kan man jo betinge rea- det fremsatte lovforslag at foretagelisationsprincippet af, at der ikke er mere gennemgribende ændringer afindgået modgående kontrakter. En så- skillelinien mellem “almindelige”dan betingelse kendes jo allerede i dag fordringer og fordringer, der beskat-fra KGL § 30. Ønsker man tillige at tes efter reglerne for finansiellesikre, at man derved ikke kommer kontrakter. Der henvises endvidereuden om kildeartsbegrænsningen af til bemærkningerne nedenfor undertab på aktier, kan man undtage finan- punktet “strukturerede fordringer”.sielle kontrakter vedrørende køb af ak-tier optaget til handel på reguleredemarkeder fra den generelle fradragsret.Vedrørende selskaber er der som ud-gangspunkt fradragsret, så der er dersom udgangspunkt lighed. Der er dogSide 41

Betinget fradragsret for tab på for-Det kan bekræftes. Den skat-dringertepligtiges mulighed for at doku-mentere fejl i indberetningerne forFølgende angives i bemærkningerne:herigennem at sikre sig fradragsret”Hvor de indberetninger, der er fore- for eventuelle tab på fordringertaget på vegne af den skattepligtige af gælder både, hvor den indberet-den ene eller anden årsag, eksempelvis ningspligtige har indberettet forkert,fondshandlerens konkurs, ikke længe- og hvor den indberetningspligtigere kan suppleres eller rettes via indbe- slet ikke har indberettet. Det er blotretteren, vil indberetningen ligeledes en forudsætning, at der er tale omefterfølgende kunne suppleres eller oplysninger, som den indberet-rettes, såfremt den skattepligtige kan ningspligtige skulle have indberet-påvise, at de foretagne indberetninger tet.er ukorrekte.” Kan det bekræftes, at”suppleres” dækker over situationer,hvor der slet ikke er sket indberetnin-ger?Ved tilflytning anses fordringer forEfter ikrafttrædelsesbestemmelsenanskaffet eller stiftet på det faktiskehar den betingede fradragsret virkninganskaffelsestidspunkt til handels-for fordringer erhvervet den 1. januarværdien på tilflytningstidspunktet.2011 eller senere. Dette må tilsvarendeDet følger af kursgevinstlovens §være gældende i forhold til fordringer36 og kildeskattelovens § 9. Hvis enen ”tilflytter” har ved tilflytning tiltilflytter således ejer fordringer op-Danmark.taget til handel på regulerede mar-keder anskaffet før den 1. januar2011, vil de også efter tilflytningenskulle anses for anskaffet før dennedato. Fradragsretten for disse for-dringer er dermed ikke betinget af,at SKAT har fået oplysninger omerhvervelsen.Strukturerede fordringerDet overses i bemærkningerne, atstrukturerede fordringer i fremmed va-luta også i dag kan beskattes efter etlagerprincip. Ved fordringer erhvervetfør 1. januar 2010 vedrørende valuta-kursen, jf. den tidligere KGL § 25. Ogved fordringer erhvervet fra og med 1.januar 2010 et fuldt lagerprincip, hvisskatteyder har valgt det. (Kun fordrin-ger optaget til handel på reguleredeIndledningsvis bemærkes, at meregrundlæggende ændringer af dengældende sondring mellem ”almin-delige” fordringer og finansiellekontrakter i kursgevinstloven liggeruden for rammerne af det fremsattelovforslag.Endvidere bemærkes, for så vidtangår de foreslåede ændringer, atSide 42

Bemærkninger i høringssvar

markeder).Indførelse af et tvunget lagerprincipogså for disse fordringer er en unødigstramning af reglerne, idet skattebeta-lingen dermed ikke følger likviditeten.Skattereglerne kan dermed komme tilat betyde, at investorer bliver nødsagettil at realisere gevinster for at kunnebetale skatterne.Dette synes umiddelbart at være imodstrid med tankegangen om, at detikke er skattereglerne, der skal væreafgørende for, hvorledes der foretagesopsparing. Det er et problem, der gæl-der både konkret ved overflytningen tilbeskatning efter KGL § 29ff, og gene-relt i forhold til lagerbeskatningen afdisse former for produkter, samt i øv-rigt vedrørende finansielle kontrakter.Overflytningen medfører tilsynela-dende også en væsentlig begrænsningaf mulighederne for tabsfradrag pådisse produkter. Dette begrundes i, atdet formentlig må antages, at langt defleste strukturerede fordringer ikke vilhave den i § 32 nævnte erhvervsmæs-sige tilknytning, og således være un-derlagt tabsbegrænsning. Så vidt vi er-indrer, blev det ikke ved indførelsen afden generelle beskatning af strukture-rede fordringer som finansielle pro-dukter i 2005, uddybet, i hvilket om-fangdettevillemedføretabsbegræsning. Men det må umiddel-bart antages. Også uanset at man væl-ger at placere fordringerne i virksom-hedsordningen. Der er brug for nær-mere afklaring heraf. Det fremgår ikkeaf bemærkningerne, at dette har væretovervejet/at man har været opmærk-som på dette forhold.Hvis forslaget vedtages som fremsatsavnes der en afklaring der tydeliggør,hvorledes man skal sondre mellemfordringer i fremmed valuta, omfattetaf den nye § 14, og så struktureredefordringer i fremmed valuta, omfattetaf § 29. Dette skyldes, at der i § 29står: ”reguleres helt eller delvis i for-hold til udviklingen i priser og andetpå værdipapirer, varer og andre aktiverm.v., når blot udviklingen er af en ka-

Kommentar til bemærkninger

fordringer, der alene reguleres efterudviklingen i en eller flere fremme-de valutaer, i dag beskattes efterkursgevinstlovens § 16, hvilket in-debærer, at gevinst og tab beskattesefter realisationsprincippet. For-dringer som herudover regulereshelt eller delvis i forhold udviklin-gen i et andet grundlag og fordrin-ger, der reguleres på grundlag af va-luta og prisindeks, jf. § 29, stk. 3, 2.og 3. pkt., der ikke vedrører sammeområde, behandles dog altid efterreglerne for finansielle kontrakter.Dvs., at gevinst og tab beskattes ef-ter lagerprincippet som kapitalind-komst. Udstedelse i fremmed valutasidestilles med regulering på grund-lag af fremmed valuta.Ifølge lovforslaget ophæves kurs-gevinstlovens § 16, vedrørende for-dringer i fremmed valuta, og endvi-dere ændres kursgevinstlovens § 29,stk. 3, således at undtagelsen fra be-skatning efter reglerne for finansiel-le kontrakter, for så vidt angår for-dringer omfattet af kursgevinstlo-vens § 16, udgår. Ændringerne in-debærer, at fordringer, der reguleresefter udviklingen i en eller flerefremmede valutaer, og som i dagbeskattes efter kursgevinstlovens §16, bliver omfattet af reglerne forfinansielle kontakter, jf. kursge-vinstlovens § 29, stk. 3.Omfattet af den foreslåede § 14 ikursgevinstloven er herefter for-dringer udstedt i danske kroner elleri fremmed valuta, hvor hovedstolenikke reguleres i forhold til en ellerflere andre valutaer end den, for-dringen er udstedt i. I rækken afnævnte eksempler er det såledesalene en fordring i CHF, der ikkebliver omfattet af reglerne for fi-nansielle kontrakter. Ændringernevedrører således fx fordringer iDKK, der reguleres helt eller delvisefter CHF. Denne afgrænsning vilblive præciseret ved et ændringsfor-slag.

Bemærkninger i høringssvar

rakter, som kan lægges til grund i enfinansiel kontrakt…” samt ”Udstedel-se i fremmed valuta sidestilles med re-gulering på grundlag af den pågælden-de valuta (næstsidste pkt.).” Valutakan både være omfattet af ”m.v.” ogkan lægges til grund i en finansiel kon-trakt. Det fremgår således ikke umid-delbart klart af lovens formulering,hvilken sondring, der skal foretages.Og det sidst citerede gør, at formule-ringen af § 29, stk. 3, som foreslået,ikke er særlig klar, efter at man fjernerundtagelsen i § 29, stk. 3 vedrørendefremmed valuta. Formuleringen af §29, stk. 3, næstsidste pkt. giver heref-ter umiddelbart en helt anden betyd-ning, jf. at den bibeholdes (se bl.a. ioversigten over lovforslaget sammen-holdt med eksisterende lovgivning).Det ser nemlig herefter umiddelbart udtil, at alle fordringer i fremmed valutaer regulerede, og dermed til blive ansetfor finansielle kontrakter. Det vil reeltbetyde, at der fortsat er skattemæssigforskel på investering i danske for-dringer og fordringer i fremmed valu-ta. Og det er vel ikke hensigten medforslaget.En afgrænsning kunne være, at manforholdte sig til fx følgende eksempler:en fordring i CHFen fordring i DKK, der reguleresfuldt ud efter CHFen fordring i DKK, der reguleresfuldt ud efter stigninger i CHFen fordring i DKK, der regulereshalvt efter CHFen fordring i DKK, der regulereshalvt ud efter stigninger i CHFen fordring i DKK, der reguleresfuldt ud efter CHF og TRYen fordring i CHF, der reguleresefter TRYen fordring i CHF, der reguleresefter et aktieindeksen fordring i DKK, der reguleresfuldt ud efter CHF og et aktiein-deksen fordring i DKK, der reguleresfuldt ud efter stigninger i CHF oget aktieindeksen fordring i DKK, der reguleres

Bemærkninger i høringssvar

halvt efter CHF og et aktieindeksen fordring i DKK, der regulereshalvt ud efter stigninger i CHF oget aktieindeksen fordring i DKK, der reguleresefter fuldt ud efter CHF og TRYog et aktieindeksen fordring i CHF, der reguleresefter TRY og et aktieindeksTilsvarende giver formuleringen af §29, stk. 3 umiddelbart problemer i for-hold til behandlingen af produkter, derreguleres efter et tilsvarende forbru-gerprisindeks mv. i EU, såfremt for-dringerne er udstedt i fremmed valuta(hvilket de jo typisk er). Der er eftervores opfattelse brug for en omskriv-ning, så det klart fremgår, at sådanneprodukter (heller) ikke omfattes.

Fordringer, der alene reguleres iforhold til udviklingen i officielleforbrugerindeks eller nettoprisin-deks inden for EU, der svarer til deforbrugerindeks eller nettoprisin-deks, der beregnes af DanmarksStatistik, beskattes i dag ikke efterreglerne for finansielle kontrakter,medmindre der er tale om fordrin-ger, som reguleres på grundlag afvaluta og prisindeks, der ikke ved-rører samme område. jf. kursge-vinstlovens § 29, stk. 3, 3. og 4. pkt.Udstedelse i fremmed valuta side-stilles med regulering på grundlagaf den pågældende valuta.Der vil blive fremsat ændringsfor-slag om, at bestemmelsen i § 29,stk. 3, 5. pkt., udgår. Herved præci-seres det, at fx fordringer i DKK,der reguleres helt eller delvis efterudviklingen i en anden valuta, samtpå baggrund af et prisindeks i denneanden valuta ikke vil være undtagetfra beskatning efter reglerne for fi-nansielle kontrakter. Derimod vilfordringer udstedt i en fremmed va-luta, der reguleres efter et prisin-deks i denne valuta, være undtagetfra beskatning efter kursgevinstlo-vens § 29, stk. 3, og dermed omfat-tet af den foreslåede § 14 i kursge-vinstloven.Formålet med ændringen af regler-ne for fraflytterbeskatning af aktiervar at justere reglerne, således at dei endnu større grad følger territori-alprincippet. Reglerne om fraflyt-terbeskatning af fordringer m.v. måforventes at få en større betydning iog med, at personer bliver genereltskattepligtige af gevinst og tab påfordringer i danske kroner. SomSide 45

Bemærkninger i høringssvar

kunne påvirke aktiekursen således, atder ville ske omberegning. En tilsva-rende mulighed er som udgangspunktikke til stede vedrørende fordrin-ger/obligationer og finansielle kon-trakter. Kursdannelsen er fundamentaltanderledes. Man kan ikke som for-dringshaver mv. påvirke kursen på ob-ligationer/kontrakter. Tilsvarende kanman ikke gøre det på ejerpantebrevemv., idet dette vil forudsætte en væ-sentlig ændring af vilkårene. Og dettevil i sig selv være en afståelse efterpraksis. Der er således ikke (samme)grundlag for at stramme reglerne såmeget. Så mulighederne bør bevares.Hvis forslaget bibeholdes medførerreglerne to overordnede problemer.For det første medfører finansiellekontrakter til forskel fra gæld fraflyt-ningsbeskatning. Dette er noget vidt-gående set i lyset af bl.a., at finansiellekontrakter, fx swaps og terminskon-trakter, i stigende omfang anvendes tilomlægning af lån. Man kan reelt om-lægge lån, ved 1) at konvertere det, og2) at omlægge det med enswap/terminskontrakt. Disse to mulig-heder er meget ensartede, og nr. 2 bru-ges oftere og oftere. Hvis reglernevedtages som foreslået vil det medføreen yderligere forskel mellem de toformer – som af skatteydere oftest op-fattes som værende ens.

I forhold til gældende regler fore-slås det, at reglerne om fraflytterbe-skatning fremover ikke skal omfattegæld. Baggrunden herfor har været,at den umiddelbare vurdering var, atder trods alt er tale om et begrænsetområde. Hvortil kommer, at detforhold, at ethvert afdrag på gældenudgør en delvis indfrielse, må sigesat harmonere mindre godt med ind-retningen af det foreslåede nye sy-stem for betaling af fraflytterskattenved henstand.Hvis den generelle opfattelse er, atdet under alle omstændigheder ermere hensigtsmæssigt, at finansiellekontrakter og gæld undergivessamme regelsæt, vil Skatteministe-riet dog være villige til at genover-veje forslaget om at tage gæld ud afreglerne om fraflytterbeskatning.

Det forekommer besynderligt, at derikke kan ske overførsel af uudnyttedebeløb under grænsen på 100.000 kr.mellem ægtefæller. Det er det almin-deligste princip, at der sker overførsel.Og det vil i givet fald kunne ”opnås”ved, at man inden fraflytning overdra-ger et tilstrækkeligt antal fordrin-ger/finansielle kontrakter til ægtefæl-len. En sådan – skattemæssigt begrun-det – overdragelse er der ikke grund tilat understøtte ved at undlade at indføreen overførsel mellem ægtefæller. (Dettilsvarende behov er der i relation tilfraflytningsbeskatningen vedrørendeaktier. Det bør således også ændresder.)I den nye § 38, stk. 5 indsættes enmulighed for, at der kan ske en fleksi-bel håndtering af fristoverskridelser.Begrundet i de ret alvorlige konse-kvenser. Dette er meget godt i relationtil retssikkerhed og retsbevidsthed.Selvom det ligger udenfor dette lov-forslag kunne det ønskes, at der komtilsvarende muligheder i andre relatio-ner, hvor en fristoverskridelse/en for-mel betingelse har tilsvarende alvorli-ge og uproportionale konsekvenser.Her kan fx fremhæves fristen for med-delelse om succession, genanbringelsemv. Der er et behov for frister, menkonsekvenserne er for vidtgående. Dersavnes dog nogle uddybende bemærk-ninger i relation til, hvad der skal for-stås ved ”hvis omstændighederne talerherfor” som anført i bemærkningerne.Dvs. en uddybning af, hvilke momen-ter der kan lægges vægt på. Der kanherved henvises til, at det i relation tilophørspension er således, at hvis manikke får indsendt erklæringen rettidigt,finder de almindelige genoptagelses-frister anvendelse. Dette må umiddel-bart betyde, at man kan rette op påforholdet indenfor genoptagelsesfri-sten ved at indsende erklæringen efter-følgende.

Bemærkninger i høringssvar

tilsyneladende en formulering svaren-de til den foreslåede § 26, stk. 4. End-videre mangler der vel i stk. 7 ”ogkontrakter” efter ordet ”fordringer”.(Selvom der oftest ikke i praksis vilkunne opnås henstand vedrørende dis-se, med mindre man tager højde fordet ovennævnte problem.)Bortfaldet af henstandssaldoen efterstk. 7, 1. pkt. betyder vel, at der ikkeskal betales yderligere skat? Hvorledesskal sidste punktum i stk. 7 forstås idenne sammenhæng?Der mangler tilsyneladende en regu-lering af, hvad der så skal ske, fx i for-hold til om henstandssaldoen bestårhelt eller delvist, hvad der forfalderhvornår, hvor lang tid (resten af) hen-standssaldoen i givet fald består, hvadudnyttelsen af en del af det fremfør-selsberettigede tab betyder, samt hvadsker der med en evt. restsaldo, når alletab er udnyttet. Herved bør det ogsåbeskrives, hvad den reelle udenlandskefradragsværdi betyder. Den kan jo væ-re begrænset til enkelte skatter, ogdermed af meget begrænset værdi.

Uanset svaret på ovennævnte fore-kommer bestemmelsens 2. pkt. at værepraktisk overordentligt vanskelligt atadministrere. I den foreslåede § 38 Ahenvises to gange til personskattelo-vens § 8a (i stk. 3 og 4). Dette måumiddelbart medføre, at beløbsgræn-serne heri finder anvendelse i relationtil hvilken skattesats, der skal anven-des samt at eventuelle ændringer iprocentsatserne/beløbsgrænserne i §8a ved kommende lovændringer vilmedføre,atdenyesat-ser/beløbsgrænser herefter skal anven-des i relation efterfølgende påvirknin- Det kan bekræftes. Der kan i øvrigtger af henstandssaldoen. Kan dette be- henvises til bemærkningerne til hø-kræftes? Dette kan potentielt medføre ringssvaret fra Finansrådet.større forskelle mellem satsen ved fra-flytning og så reguleringen af hen-standssaldoen.Efter forslagets § 38 A, stk. 4, skalder beregnes en negativ skatteværdi,hvis der er et tab, som kan fradrages i Skatteværdien skal beregnes efterudlandet. Det bør klart af loven frem- de udenlandske regler.gå, om denne skatteværdi skal bereg-Side 48

Bemærkninger i høringssvar

nes efter de udenlandske regler, ellerefter de danske regler. Med mindreman vælger beregning efter udenland-ske regler vil det give et problem. Fx itilfælde, hvor tabet måske kun kanfradrages i en form for udenlandskskat, men ikke andre. Det er umiddel-bart også dette, der lægges op til i be-mærkningerne.Muligheden for at SKAT kan se bortfra en fristoverskridelse er ikke be-skrevet i de generelle bemærkninger iafsnit 3.8.3 næstsidste afsnit. Det børogså nævnes der, idet det nu nævnesuden forbehold, at det resterende hen-standsbeløb anses for forfaldent.Overordnet set kunne det tillige væregavnligt med en række eksempler tilbelysning af reglerne. Det har ministe-riet også tidligere haft held med. Detsavnes i meget høj grad i dette tilfæl-de.

Også vedrørende tilbageflytningkunne det have været tjenligt med eteksempel. Skal bestemmelserne for- Ved fraflytning skal gevinsten på de10 medregnes til kapitalindkomstenstås således (forenklet):og skatten beregnes heraf. Ved til-Eksempelflytning skal skatten omregnes tilindkomstgrundlag med de satser,Anskaffelsessum: 100der gælder for aktieindkomst. Det erVærdi ved fraflytning: 110således ikke sikkert at omregninggiver et indkomstgrundlag på 10.Værdi ved tilflytning: 105Henstandssaldoen vil være skatten af10. Indgangsværdien vil være 105nedsat med det laveste beløb afenten 10eller 105-100 = 5dvs. at indgangsværdien vil være 105-5 = 100?Den forholdsmæssige fordeling vil gi-ve skævvridninger, da der i praksis vilvære tale om, at der er forskelligestigninger på aktiverne. Og hvilkenbetydning har en ændring af skattepro-centerne i DK i perioden fra fraflyt-ning til tilflytning for omregningen afhenstandsbeløbet til indkomstgrund-lag? Reglerne kan jo ændres, og der-med vil skattesatsen ved fraflytning ogtilflytning ikke være den samme. Dette

Bemærkninger i høringssvar

kan give en utilsigtet ulempe.Udloddende investeringsforeningerDet må anses for en administrativ for-enkling, at der fremover alene sondresmellem to former, nemlig aktiebasere-de og obligationsbaserede. Det vil dogmedføre en vis tilpasning i de forskel-lige foreningers investeringer.I relation til statusskift anføres det,at dette sker med virkning for det ef-terfølgende år. Der er vel her tale omforeningens indkomstår? Dette har be-tydning, jf. henvisningen i den foreslå-ede § 21, stk. 3. til den foreslåede § 33om, at beviserne skal anses for afståetog anskaffet igen. Henvisningerne tilSEL § 5 F er ikke særligt hensigts-mæssige, da denne bestemmelse om-handler investeringsselskaber. Virk-ningstidspunktet bør direkte fremgå af§ 22, stk. 4 og § 21, stk. 4. Det vil væ-re mere tilgængeligt.

Med den foreslåede nyaffattelse afselskabsskattelovens § 5 F, vil be-stemmelsen fremover ligeledes om-fatte investeringsforeninger. Somdet fremgår af bemærkningerne tilbestemmelsen er formålet med ny-affattelsen bl.a. at samle reglerneom overgangen til og fra at være eninvesteringsforening, jf. ligningslo-vens § 16 C, eller et investerings-selskab omfattet af selskabsskatte-lovens § 3, stk. 1, nr. 19, i én ogsamme bestemmelse, hvilket efterSkatteministeriets opfattelse er mesthensigtsmæssigt.Generelt kan det siges, at det måbero på en konkret vurdering, hvormange målepunkter der bør være.Men det er klart, at det i forbindelsemed større porteføljeomlægningersom følge af markedets generelleudvikling bør indlægges yderligeremålepunkter.Med hensyn til henvisningen i denforeslåede nyaffattelse af aktie-avancebeskatningslovens § 33, stk.4, i til ligningslovens § 16 C, stk.13, bemærkes, at ligningslovens §16 C, stk. 7, foreslås ophævet, jf.lovforslagets § 7, nr. 12.

Det kan bekræftes, at der genereltikke er mulighed for at succedere igæld efter dødsboskattelovens § 36.Begrundelsen for dette er efter for-arbejderne til bestemmelsen, atdødsbobehandlingen har til formålat få afviklet afdødes gældsposter(L 90, 1996/97, bemærkningerne til§ 36). Dog kan der succederes igæld, som er accessorisk til aktiver,som udloddes med succession,f.eks. prioritetsgæld i en fast ejen-dom. Lovforslaget ændrer ikke påden skattemæssige behandling afgæld, og det giver derfor ikke an-ledning til at ændre successionsmu-lighederne efter § 36, for så vidt an-går gæld.Det er korrekt, at der med den fore-slåede formulering af kilde-skattelovens § 33 C gives mulighedfor succession med hensyn til finan-sielle kontrakter omfattet af kursge-vinstloven. Disse kontrakter er un-dergivet lagerbeskatning. Dermedhar successionen ikke den store be-tydning med hensyn til udskydelseaf skattebetalingen. Herudover op-når man – som anført af Landscent-ret – en ensartethed i forhold til reg-lerne om succession ved udlodningfra dødsboer. Der er tale om en hid-til overset konsekvens af den valgteformulering, og derfor er den ikkeomtalt i bemærkningerne.

Herudover indføres der ved den fore-slåede lovændring af § 33 C mulighedfor succession i relation til finansiellekontrakter i levende live i lighed medde regler, der gælder ved død. Detteskyldes, at man nu kun undtager gældfra successionsreglerne, dog ikke gældi fremmed valuta, hvor gevinsten erefter KGL § 23. Tidligere undtog manalt efter KGL, med mindre fortjene-sten skulle opgøres efter KGL § 13,stk. 1, § 16 eller § 23. Det anses foryderst relevant. Behovet har været derlænge. Det er meget almindeligt, at derer finansielle kontrakter i en personligtdrevet virksomhed. Det fremgår ogsåaf praksis, fx ved udlejningsvirksom-heder, landbrug mv. Der er såledesbehov for successionsadgangen i dissetilfælde. Det er dog ikke omtalt i be-mærkningerne, hvorfor det heri børklargøres, at der også sker denne væ-sentlige ændring.Endvidere bør overgangsbestemmel-sen vedrørende ændringen af § 33 Cgenovervejes. Det foreslåede, hvoref-ter succession (også) bliver afhængigtaf, hvornår fordringen er erhver-vet/påtaget, forekommer at være unø-digt besværlig i praksis. Ligesom denikke stemmer med den linje, man

De specielle bemærkninger til over-gangsbestemmelsen er heller ikkepræcise, idet der fx i første punktumlige før sidste komma er udeladt gæld,ligesom finansielle kontrakter ikke eromtalt.Indeksobligationer i virksomhedsord-ningenDen foreslåede ændring er umiddel-bart ikke tilstrækkelig. Ved alene atfjerne ordet ”indeksobligationer” fra 1.pkt. giver formuleringen af 2. pkt. 3.led ”indeksobligationer, der beskattesefter reglerne for finansielle kontrak-ter, … kan dog indgå i virksomheds-ordningen” ikke megen mening. Manfjerner hovedreglen og beholder und-tagelsen. Ligesom man i afsnit 4.1 ibemærkningerne skriver, at begrebet”indeksobligationer” forsvinder. Detgør det kun, hvis 2. pkt. omformuleres.”Undtagelsen” til at uforrentede obli-gationer ikke kan placeres i virksom-hedsordningen bør således umiddel-bart formuleres således: ”Alle fordrin-ger, der beskattes efter reglerne for fi-nansielle kontrakter, kan indgå i virk-somhedsordningen.” Eller ”uforrente-de obligationer, der beskattes efterreglerne for finansielle kontrakter, …kan dog indgå i virksomhedsordnin-gen.”Som formuleringen er i dag er det fxsåledes, at indeksobligationer, der be-skattes som finansielle kontrakter, kanplaceres i virksomhedsordningen. Detmå umiddelbart forstås således, atSKAT ikke kan kritisere en sådan pla-cering. Mht. fx et almindeligt udlån(og dermed en anden fordring) afhæn-ger det af en nærmere afgrænsning,om det kan placeres i virksomheden,

Bemærkninger i høringssvar

jf. fx SKM2010.96. LSR. Valget afformulering ovenfor har således storbetydning for, om der skal foretagesen afgrænsning eller ej. Det er såledesikke ligegyldigt, hvilken formuleringman anvender.Sidste sætning i afsnit 3.12.3 kunneogså godt have brug for en sprogligafpudsning. Det ser sprogligt ud til, atde fordringer, der beskattes som finan-sielle kontrakter, ikke kan placeres ivirksomhedsordningen!? Der er yder-ligere behov for at se på, om der over-hovedet er grundlag for at opretholdeforbuddet mod at placere uforrentedeobligationer, der ikke beskattes somfinansielle kontrakter, i virksomheds-ordningen. Herved kan der henses til,at man antageligt kan lave et uforren-tet indlån, og dermed komme udenomforbuddet, jf. herved parallellen iSKM2008.786.SR.Yderligere behovI KGL § 1, kapitel 6 mv. anvendesformuleringen ”terminskontrakter ogaftaler om køberetter og salgsretter”.Uanset dette har kapitel 6 overskriften”Finansielle kontrakter”. Det børovervejes, om ikke det vil være hen-sigtsmæssigt (også) at anvende begre-bet ”finansielle kontrakter” i de enkel-te bestemmelser. Fx i form af ”finan-sielle kontrakter, herunder terminskon-trakter og aftaler om køberetter ogsalgsretter."

Bemærkninger i høringssvar

indkomst. Tab og gevinst på forenin-gens eventuelle finansielle kontrakterindgår dog fortsat i minimumsudlod-ningen efter gældende regler.Selskabers investering i finansiellekontrakter blev endvidere med Forårs-pakke 2.0 i vidt omfang gjort symme-trisk med beskatningen af aktier. Livs-forsikringsselskaber, pensionskasserog pensionskunder har i forvejensymmetrisk beskatning efter pensions-afkastbeskatningsloven.Kun for personer gælder (endnu) ik-ke symmetrisk beskatning på området.Man finder, at en løsning herpå nu eroplagt. Forslaget berører alleredestrukturerede fordringer i fremmed va-luta, der inddrages under reglerne forfinansielle kontrakter. Vi kommer der-for nok ikke nærmere en ”pakke”,hvor en mere symmetrisk beskatningaf finansielle kontrakter naturligt kun-ne indgå.Fondsbørsen foreslår konkret føl-gende:Aktiebaserede derivater bør beskattessammen med den underliggende aktieog dermed omfattes af aktieavancebe-skatningsreglerne, når- kontraktens bærende element ermarkedsrisikoen på en eller flereaktier eller et aktieindeks, hvoride afdækkede aktier indgår,- kontrakten ikke indeholder ele-menter af andre underliggendeaktiver,- Kontraktens løbetid ikke oversti-ger en løbetid på 1 år ved indgå-elsestidspunktet,- der ikke er indgået modgåendekontrakter og- evt. at kontrakten er børsnoteretog afdækker risikoen på børsnote-rede aktier.Realkreditforeningen bemærker, atforeningens medlemmer er betydeligeudstedere af obligationer i danske kro-ner, hvoraf en del ejes af danske, pri-vate investorer. Muligheden for at af-sætte obligationerne påvirkes af be-skatningen af disse investorers afkast.Der lægges vægt på, at denne beskat-

Bemærkninger i høringssvar

ning er enkel og på et passende ni-veau.Foreningen kan støtte lovforsla-get. GivetåbningsskrivelsenfraKommissionen er der behov for at til-passe den danske lovgivning, såledesat kursgevinster på danske og andreEU-landes værdipapirer behandlesens. Det anses i den forbindelse formest hensigtsmæssigt at afskaffe skat-tefriheden på de danske papirer. Manopnår derved en administrativ forenk-ling idet mindsterentebestemmel-sen kan afskaffesistedetforat skulle tilpasses til også at omfatteudenlandske papirer.Ligeledes er foreningen enig i, atmerprovenuet som følge af denneskærpelse bør tilbageføres. Det er op-fattelsen, at en lempelse af den margi-nale beskatning af den positi-ve nettokapitalindkomst samlet set enhensigtsmæssig måde at tilbageføreprovenuet på.Dog anses den foreslåede "skatte-loftsberegning" for forholdsvis kom-pliceret, og det beklages, at der indfø-res en ny marginalsats i en alleredeganske kompliceret beskatningsmodel.Dette kan afholde nogle priva-te investorerfraatinvesterei obligationer, hvilket anses for uhel-digt.Det bemærkes, at beskatningen af ren-teafkast stadig forekommer megethård. I flere af de opstillede regneek-sempler i lovforslagets almindeligebemærkninger, bliver realrenten efterskat negativ. Foreningen opfordrer re-geringen til at lempe og forenkle be-skatningen afren-ter, således at privates obligationsafkast ikke barberes helt væk af skatterog inflation.

Rådet finder samlet set ændringerne Obligationer, som handles i forbin-positive.delse med indfrielse af realkredit-lån, er omfattet af de almindeligeDet bemærkes i relation til forslaget regler for beskatning af obligatio-om indberetning af erhvervelser og af- ner, og de vil derfor blive omfattetståelse af obligationer, jf. lovforslagets af indberetningspligten. Blandt an-§ 11, nr. 4, at man går ud fra, at de ob- det af hensyn til, at indberetning omligationshandler, der er knyttet til ud- købene kan sikre køberen fradrags-betaling og indfrielse af realkreditlån, ret for eventuelle tab på obligatio-som udgangspunkt ikke bliver omfat- nerne.tet af indberetningskrav. Der henvisesherved til Skatteministeriets notat af27. januar 2010 hvor det fremgår, atder ikke sker ændringer vedrørendeprivatpersoners gæld.

Organisationer

Advokatsamfundet

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Christian Schmidt

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Danmarks Skibskredit

Dansk Aktionærfor-

ening

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Danske Advokater

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Specielle bemærkninger

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Datatilsynet

DI

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Erhvervs- og Selskabs-

styrelsen (Center for

Center for Kvalitet i Er-

hvervsregulering

(CKR))

Finansrådet

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Foreningen af Statsauto-

riserede Revisorer

Forsikring & Pension

Organisationer

Bemærkninger i høringssvar