Fremsat den 10. december 2009 af
Kristen Touborg (SF), Steen Gade (SF),
Pia Olsen Dyhr (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om miljømærkning af friskfanget
fisk
Folketinget pålægger regeringen med virkning fra
den 1. juli 2010 at indføre følgende:
1) En
miljømærkning af friskfanget fisk. Mærkningen
skal garantere forbrugeren, at fisken er fanget og behandlet
bæredygtigt. Mærket må derfor benyttes,
når
- der fiskes med
skånsomme fiskeredskaber,
- der fanges et
minimum af yngel,
- der er et minimum
af uønsket bifangst,
- der er et lavt
energiforbrug,
- fiskeriet er
skånsomt over for havmiljøet, for så vidt
angår bundforhold, biodiversitet og
affaldshåndtering,
- kvaliteten under
fangst, behandling, opbevaring, distribution og salg af de fangede
fisk sikres og
- den størst
mulige værditilvækst pr. kilogram af den fangede
begrænsede ressource sikres.
2) En
støtteordning, der gør miljømærkningen
attraktiv for kystfiskere og tilgodeser kystsamfundene.
3) En
administration af miljømærkningen, som forbrugerne kan
have tillid til.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 5, folketingsåret 2006-07, som
blev fremsat den 10. oktober 2006 og førstebehandlet den 22.
november 2006.
Danmark har brug for et veludviklet kystfiskeri, som kan
levere frisk fisk af høj kvalitet såvel til
hjemmemarkedet som til eksport. Forbruget af fisk er voksende i
Danmark. Kystfiskeriet er det fiskeri, som bedst kan leve op til
kravene om fiskeri med bæredygtige metoder og til kravene om
friskfanget fisk. Kystfiskeriet er det fiskeri, som tilfører
den største værdiforøgelse til den fangede fisk
og derfor medfører væsentlige erhvervsaktiviteter i
landets kystsamfund.
Kystfiskeriet er imidlertid i øjeblikket på
dramatisk nedtur. Det sker, samtidig med at forbruget af fisk er
voksende i Danmark, og samtidig med at bevidstheden om
værdien af friskfanget fisk er voksende. Presset skyldes
såvel udviklingen på verdensmarkedet som den danske
fiskeripolitik.
Konkurrencen på markedet kommer fra et fiskeri, der ikke
respekter et voksende krav om bæredygtighed fra hav til bord,
og som dermed kan gennemførefiskeriet med lavere
omkostninger. Det lokale fiskeris vilkår
vanskeliggøres dog også af udefrakommende
mærkningsordninger, eksempelvis af mærket fra Marine
Stewardship Council, som bl.a. gælder for linefanget torsk
fra andre farvande end Nordsøen - et mærke, som de
engelske supermarkedskæder introducerer ved samtidig at
boykotte torsk fra Nordsøen.
Den danske fiskeripolitik lever ikke op til sine
erklærede mål om at sikre kystfiskeriets overlevelse og
om at tilgodese det skånsomme fiskeri. Indførelsen af
fartøjskvoteandele (FKA) tilgodeser det større
fiskeri og dets långivere. De midler, som regeringen har
afsat til ophugning af fartøjer, der driver konsumfiskeri,
vil ikke give de tilbageværende konsumfiskere flere fisk,
idet disse midler nu er på vej over i industrifiskeriet.
Kystfiskerflåden reduceres dramatisk, og kystfiskeriet med
mindre både og skånsomme fiskerimetoder står -
sammen med hele kystfiskersamfundet - i en eksistenskrise.
Ophøret af dette fiskeri kan blive uopretteligt. Det er en
uacceptabel udvikling på et tidspunkt, hvor
forudsætningerne for udvikling af kystfiskeriet i
øvrigt er gode.
Ad 1) Mærket for friskfanget fisk
Miljømærket for friskfanget fisk skal
fremstå tydeligt på fartøjer, der er godkendt
til bæredygtigt fiskeri. Sammen med oplysninger om fangstdato
og farvand skal miljømærket desuden følge
fisken hele vejen fra hav til bord. Miljømærket skal
således i alle led signalere ansvarlighed over for havets
miljø og ressourcer.
Der fastsættes nærmere regler for de
miljømærkede fartøjers sejlads, fiskerimetoder,
behandling og videredistribution af fisk samt
affaldshåndtering og for kontrol med, at vilkårene for
bæredygtighed overholdes. Garnfiskeri, traditionelt
snurrevodsfiskeri på glat bund, pilkefiskeri, krogfiskeri,
bundgarnsfiskeri og ruse- og tejnefiskeri er fiskerimetoder, som
berettiger til miljømærkningen under nærmere
fastsatte vilkår. Alle former for trawlfiskeri, vodfiskeri
med svære tove og muslingeskraber er derimod fiskemetoder,
der ikke berettiger til miljømærkningen.
Der fastsættes nærmere regler for de
miljømærkede distributørers opbevaring og
behandling af de godkendte fisk samt for kontrol med, at
bæredygtighedsvilkårene overholdes.
Miljømærket for friskfanget fisk er desuden
underlagt de øvrige love og bestemmelser, der gælder
fiskeri, ligesom distribution og salg af miljømærkede
fisk er underlagt de øvrige love og bestemmelser om salg af
fisk.
Reglerne for miljømærkning skal kunne justeres i
takt med udviklingen af bæredygtige fiskerimetoder og
håndtering af den fangede fisk.
Indførelse af et regelsæt for
miljømærkning af friskfanget fisk kan med fordel tage
udgangspunkt/hente inspiration i allerede eksisterende overvejelser
om miljømærkning af fisk.
Ad 2) Støtteordningen til kystfiskerne og
kystsamfundene
Støtteordningen til kystfiskerne skal omfatte
- støtte til
rådgivning, investering og omrigning af mindre
fartøjer, for at de kan opfylde mærkningskravene,
- støtte til
etablering af lokale producentorganisationer,
- støtte til
infrastruktur til distribution og salg af miljømærket
fisk og
- støtte til
udvikling af samarbejdet blandt kystfiskerne og mellem kystfiskerne
og følgeerhverv.
Ad 3) Administration af miljømærkningen af
fisk
Indførelse og administration af
miljømærket, udformning af de nærmere regler for
mærkning, administration af godkendelsesordningen og kontrol
med dens overholdelse skal gennemføres af en offentlig
instans, som også fastsætter de nærmere regler
for markedsføring af miljømærket.
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
miljømærkning af friskfanget fisk.
(Beslutningsforslag nr. B 86).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.