Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 35:

Forslag til folketingsbeslutning om forsøg med kontrolleret salg af hash.

Af Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 29.10.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for sundhed og forebyggelse.

For tredje gang i år er der fremsat beslutningsforslag om legalisering af hash. Godt nok taler Enhedslisten nu om kontrolleret salg, og det lyder måske også mere tilforladeligt end legalisering, men i realiteten er der jo ingen forskel mellem det, som Enhedslisten tidligere har foreslået, og det, som partiet nu foreslår. Så skal vi ikke bare kalde tingene ved rette navn, altså en legalisering, for det er jo det, Enhedslisten ønsker?

Siden vi behandlede årets to første beslutningsforslag om legalisering af hash, Enhedslistens og hr. Simon Emil Ammitzbølls forslag, er der sket det, at Københavns Kommune har fremlagt et forslag om et forsøg med legalisering af hash, og det er det forslag, som Enhedslisten her tager afsæt i. Københavns Kommunes forslag har været i høring, og nu venter man så spændt på, hvad kommunen måtte beslutte. Men sagen er jo den, at hvis regeringen sammen med et flertal i Folketinget afviser forslaget, bliver der altså ingen bukser ud af det skind.

Hvad regeringen angår, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om vores holdning. Sidste gang afviste vi forslaget om legalisering af hash, vi gør det igen i dag, og vi vil såmænd også gøre det, næste gang Enhedslisten fremsætter det her forslag.

Da vi i foråret behandlede beslutningsforslagene fremsat af Enhedslisten og hr. Simon Emil Ammitzbøll, forklarede jeg, hvorfor regeringen afviser legalisering af hash, og hvorfor det er naivt at tro, at legalisering af hash vil løse bandekonflikten. Jeg vil ikke spilde ordførernes tid på at repetere forklaringen, men jeg vil dog tillade mig at gentage, at hashens skadevirkninger i sig selv er grund nok til at afvise en legalisering. Sundhedsstyrelsen har beskrevet skadevirkningerne i et notat, som jeg den 20. april sendte til både Retsudvalget og til Sundhedsudvalget.

Så vidt regeringens holdning, som jo i hvert fald hidtil har været delt af et bredt flertal i Folketinget. Jeg håber selvfølgelig fortsat, at der er bred enighed om at vise den ansvarlighed, som forbuddet mod hash er udtryk for. Det skylder vi ikke mindst de unge, hvis muligheder for at gennemføre en uddannelse og i det hele taget komme godt fra start i voksentilværelsen forringes, hvis de ryger ud i et misbrug af hash.

Men jeg har også bemærket, at den kommende overborgmester i Københavns Kommune er åben over for forslaget, som han kalder kærkomment. Er den tidligere justitsministers kursskifte i den her sag et udtryk for et socialdemokratisk kursskifte? Er legalisering af hash Socialdemokratiets og måske også Socialistisk Folkepartis bud på en fremtidig narkotikapolitik? Det er spørgsmål, som vi i dag forhåbentlig får et klart og entydigt og også benægtende svar på. Tak.

Der er en kort bemærkning til ministeren fra fru Line Barfod.

Så vidt jeg forstod ministeren, var hovedargumentet for at afvise forslaget de skadevirkninger, hash har. Vi er fuldstændig enige i, at der er en lang række skadevirkninger ved hash og især ved misbrug af hash. Det er sådan set også derfor, vi ønsker at få begrænset brugen af hash.

Jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at der også er en lang række skadevirkninger ved brug af alkohol, som vi prøver at gøre noget ved via oplysningskampagner og andet. Og derfor vil jeg høre, om ministeren ikke mener, at det er på tide, at vi ser på, at den måde, vi hidtil har håndteret hash på, ikke har virket, men at brugen af det tværtimod bliver mere og mere udbredt, og at vi ser flere og flere skadevirkninger, og at vi derfor skulle prøve at håndtere det på en helt anden måde.

Så er det ministeren.

Jo, men jeg tror altså ikke på, at vi begrænser brugen ved at legalisere det. Jeg tror tværtimod, vi sender et signal om, at så kan man bare køre løs. Vi ville dermed også forbyde politiets muligheder for at konfiskere folks hash. Så det er den forkerte vej at gå. Hash er farligt, hash påvirker hjernen på en meget negativ måde. Hash er for langt de fleste også indfaldsvejen til misbrug af endnu hårdere stoffer. Det er et helt forkert signal at sende at sige: Tag nu bare noget hash, for vi kan alligevel ikke kontrollere det. Det er en opgivende holdning, som jeg ikke deler. Vi skal bekæmpe hash, og vi skal selvfølgelig hjælpe de mennesker, der er kommet ud i et misbrug.

Så er det fru Line Barfod for yderligere en kort bemærkning.

Jeg mener jo, det er ministeren, der i høj grad giver op og ikke for alvor tør prøve at se på de erfaringer, man har. I andre lande, hvor man er gået ind i det og har ladet staten overtage kontrollen med salget og samtidig laver oplysningskampagner og andet, kan vi se, at der er færre unge, der begynder at ryge hash. Det vil sige, at vi faktisk har nogle erfaringer for, at det virker, at man prøver at få kontrol med salget.

Det kan også have en virkning, i forhold til at det så ikke bliver blandet med hårde stoffer. Det, der er grunden til, at Københavns Kommune har søgt om at få lavet det forsøg, som vi mener de skal have lov til at kaste sig ud i, er jo, at de også ser de store skadevirkninger, der er i, at den organiserede kriminalitet i den grad har kunnet brede sig på grund af hashsalget. Og med hensyn til det, at de har andre markeder at kaste sig over, vil jeg sige, at det altså ikke er markeder af samme omfang som hashmarkedet. Jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at der heldigvis langtfra er lige så mange, der bruger hårde stoffer og køber våben osv., som der er, der køber hash.

Så er det ministeren.

Jo, men lad os så bare lade den ligge om legaliseringen af hash og så tale om bandekonflikt og markederne for banderne. Altså, hvis der forsvinder et ulovligt lukrativt kriminelt marked for banderne, finder de nogle andre. Vi løser ikke bandekonflikten med det her; der er masser af kriminelle områder, som banderne kæmper om. Så det problem løser vi ikke med det her.

Tilbage er så de rent sundhedsmæssige aspekter, og der mener jeg, at det er et meget stort skråplan at bevæge sig ud på at legalisere hash. Der er heller ikke ret mange lande, der har erfaringer med legal brug af hash, og der er også delte meninger om erfaringerne med, om det i det hele taget er positivt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo nærmest morsomt at skulle være vidne til, at en ordfører fra Enhedslisten vinder over en konservativ minister, når det handler om at kunne forklare markedslogik. Men lad nu det være.

Jeg kunne godt tænke mig at høre sundhedsministerens holdning til, at Danmark har en af de mest restriktive politikker i EU i forhold til hash. Det har jo været sådan en slags mærkesag for den nuværende regering. Men er det ikke tankevækkende, at vi er det land, der har det højeste forbrug? Kunne det ikke føre til, at man skulle overveje andre metoder end bare at fortsætte ad samme sti?

Så er det sundhedsministeren.

Jamen hash skal bekæmpes på to måder: Markedet, altså udbudet af hash, skal kontrolleres via en stærk politimæssig indsats, hashen skal konfiskeres, man skal kontrollere, at man ikke får hashen ind på markederne, man skal stresse banderne og sælgerne af det her. Så er der nogle, som bruger hash, og som er ude i et misbrug, og dem skal vi selvfølgelig hjælpe i vores sundhedsvæsens regi. Det er bekæmpelse via justitsministerens ressortområde og via mit område.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for yderligere en kort bemærkning.

Jo, jo, men lige meget hvilken af de to konservative ministres ressort, vi taler om, så er sandheden stadig væk den, at Danmark er det land i EU, hvor der er flest, der ryger hash, og at vi har en af de mest restriktive politikker i forhold til hash i EU. Portugal, som har en af de mest liberale politikker i forhold til hash, det er nemlig straffrit at have det på sig til eget forbrug, har et af de laveste forbrug af hash i hele EU.

Det kunne faktisk være, at der var den omvendte sammenhæng i forhold til den, man nu har troet på i 8-9 år, og som ikke har givet et eneste positivt resultat, ud over at man har spildt en masse af politiets ressourcer, og at man er med til at holde fast i et stort lukrativt marked for de kriminelle bander.

Så er det ministeren.

Jeg ved ikke, hvor hr. Simon Emil Ammitzbøll har det fra, at Danmark skulle være den mest forbrugende hashnation. Der er jo masser af mørke tal i det her, da der er tale om et ulovligt marked. Men jeg har den grundlæggende holdning, at forbudet jo hjælper til, at rigtig mange afstår fra at bruge hash. Jeg er bange for, at vi sender et signal til den store del af befolkningen, der ikke bruger hash, om, at det kan de bare gøre, og at det såmænd ikke er værre end at tage en øl. Og det er det jo, det er meget værre! Hash er vejen til hårdere misbrug, hash er vejen ind i psykoser, angstlidelser og psykisk sygdom.

Tak til sundhedsministeren. Vi går i gang med ordførerne, og den første ordfører, der får ordet, er Venstres ordfører, fru Marion Pedersen.

Et gammelt ordsprog siger, at hvis man prøver hårdt nok, skal det nok lykkes. Til Enhedslistens forslag vil jeg sige, at det heller ikke går denne gang, selv om Enhedslisten prøver nok så hårdt.

Forslaget er nu med få modifikationer blevet fremsat fem gange i løbet af de sidste 7 år, men det rokker ikke en millimeter ved Venstres holdning til spørgsmålet, og det er, uanset om der er tale om en fuldstændig legalisering, en statskontrolleret legalisering, en legalisering som forsøgsperiode eller en legalisering, der kun gælder for Københavns Kommune.

I Venstre har vi den opfattelse, at hash er ulovligt og det skal det blive ved med at være, og vi kan derfor ikke støtte nogen form for legalisering af hashområdet.

I det beslutningsforslag, vi behandler i dag, argumenterer forslagsstillerne for en legalisering af hash af forskellige grunde. For det første mener forslagsstillerne, at en legalisering vil mindske den bandekonflikt, der verserer i Københavns gader og stræder i øjeblikket. Jeg ved ikke, hvilken fantasiverden Enhedslisten befinder sig i, men jeg kan bare konstatere, at så enkel er den virkelige verden altså ikke. Bandekrigen vil ikke forsvinde eller for den sags skyld begrænses, hvis vi indfører en legalisering af hash, og jeg mener, at det er hamrende naivt at tro det.

De kriminelle vil blot kaste sig over andre kriminelle aktiviteter, så længe der findes et marked, der involverer penge eller andre materielle værdier. Som et eksempel kan jeg nævne kravet om beskyttelsespenge, som mange af bandemedlemmerne nu har kastet sig over, hvor de mange politibetjente dels ånder bandemedlemmerne i nakken, dels er på gaden i forbindelse med COP15, hvilket har begrænset deres almindelige kriminelle aktiviteter. Derfor har de så kanaliseret deres aktiviteter over til Nørrebros erhvervsdrivende, som for tiden bliver udsat for alvorlig afpresning i form af krav om beskyttelsespenge for at være i fred, hvilket hovedordføreren på forslaget jo også ved, fordi hun selv bor i området.

Det korte af det lange er altså, at en legalisering af hash blot vil flytte problemerne og kriminaliteten til et andet område eller marked, så at sige.

For det andet bruger forslagsstillerne den begrundelse for forslaget, at en kriminalisering af hash ikke har begrænset forbruget, specielt ikke hos de unge. Igen må jeg sige, at den virkelige verden er altså en anden. Alle unge prøver grænser af på forskellige måder, specielt i et land som Danmark, hvor størstedelen af de unge har det rigtig godt. Hvis man legaliserer hash, risikerer vi, at deres grænser blot ændrer sig i retning af endnu hårdere stoffer. Så måske vil forbruget af hash falde en anelse, men man vil derimod skubbe de unge ud i et misbrug af langt værre karakter. Det er det forbudte, der er spændende for unge mennesker, og det har det altid været.

Desuden vil jeg sige, at en legalisering af hash vil sende det forkerte signal til de unge om, at vi som samfund synes, at det er i orden og forsvarligt, at den enkelte eksperimenterer med det.

Jeg har desværre selv haft problemet tæt inde på livet, og jeg ved, at mange af dem, der starter med at ryge hash, ikke stopper der. For mange er hash blot starten på en glidebane, som ender med et langt mere alvorligt misbrug af hårde stoffer, og det vil Venstre under ingen omstændigheder være med til at blåstemple. Hash er derudover skadeligt, fordi det påvirker indlæringsevnen, hvilket er et stort problem for de unge, som stadig er i gang med en uddannelse. Det giver også risiko for psykiske forstyrrelser og kan medvirke til, at de unge inddrages i et misbrug, der eskalerer.

Vi har som politikere og lovgivende magt et ansvar for den lovgivning, der vedtages her i huset, og dette beslutningsforslag er bestemt ikke sit ansvar bevidst. For min egen del vil jeg gerne til slut understrege, at det bliver over mit lig eller i hvert fald uden min stemme, at legalisering af hash nogen sinde bliver vedtaget i den her sal, og jeg skal endnu en gang understrege, at Venstre under ingen omstændigheder støtter forslaget.

Der er foreløbig to, der har korte bemærkninger til ordføreren. Den første er fru Line Barfod.

Jeg vil høre, om ordføreren er enig i den historiske erfaring, at da man havde spiritusforbuddet i USA, voksede den organiserede kriminalitet og blev meget, meget stor. Den bredte sig ud til alle mulige steder og til mange kredse, hvor den ellers ikke havde været. Da man afskaffede spiritusforbuddet igen i USA, mindskedes den organiserede kriminalitet i USA. Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er, om ordføreren tror, at salg af hårde stoffer, salg af våben, opkrævning af beskyttelsespenge osv. vil have den samme udbredelse i Danmark, som salg af hash har. I dag er den organiserede kriminalitet meget udbredt over hele Danmark. Tror ordføreren virkelig, at andre former for bandekriminalitet vil kunne få den samme udbredelse, som salg af hash har, eller tror ordføreren, at der faktisk er meget stor forskel på, hvor mange der vil gå ind i eller tillade andre former for kriminalitet end salg af hash?

Så er det ordføreren.

Jeg er enig i fru Line Barfods første konklusion med hensyn til USA og spiritusforbuddet. Jeg er ikke enig i, at det så mindskede kriminaliteten i USA at ophæve forbuddet; man kastede sig bare over noget andet. Og det er det, jeg også er bange for vil ske her.

Det, jeg er bange for vil ske her, er, at man går over til andre former for kriminalitet i stedet for. De skal nok finde noget at leve af, for de har ikke i sinde at leve af at stå op om morgenen, gå på et ærligt arbejde, betale deres skat og gå hjem igen om aftenen. Det har de ikke i sinde at leve af, så de finder på noget andet.

Et af de områder, som er eskaleret de sidste par år, er trafficking. Det er jo også noget, de her typer af kriminelle tager sig af eller i hvert fald er involveret i. Det er den tredjestørste form for kriminalitet rent økonomisk i øjeblikket, og jeg vil undre mig, hvis det ikke på et eller andet tidspunkt bliver den næststørste. Så det synes jeg ikke er noget argument for, at vi skal legalisere hash.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg synes absolut ikke, at vi skal opfordre nogen til at kaste sig over trafficking eller hårde stoffer eller salg af våben eller andet. Det, der bare er min faste overbevisning, er, at der heldigvis slet ikke er samme mulighed for at udbrede den form for kriminalitet i Danmark. Det er rigtigt, at det er der i dag, men jeg tror altså, der er grænser for, hvor stort det marked er i Danmark, hvorimod vi har set, at markedet for salg af hash er meget stort og findes ude i nogle helt andre kredse, end hvor man finder de andre typer meget alvorlig kriminalitet.

Det, der altså er erfaringen fra de lande, der har et kontrolleret salg af hash, hvor det er staten, der kontrollerer det, ligesom det er staten, der kontrollerer salget af alkohol i Danmark – i stedet for at det er den organiserede kriminalitet, der sidder på det – er, at der er færre unge, der begynder at ryge hash. Jeg synes altså, at det må gøre indtryk, at man opnår færre skadevirkninger af hash, ved at staten kontrollerer salget og f.eks. kan sikre, at det ikke sker til børn, og at det ikke er blandet sammen med hårde stoffer osv., frem for at man lader organiserede kriminelle sidde på det.

Så er det ordføreren.

Hvis man skulle følge den argumentation, var der jo mange ting, man skulle legalisere, i håbet om at de så ville forsvinde eller i hvert fald komme ud af det kriminelle marked. Altså, man kan jo heller ikke legalisere mord, fordi der er nogle, der myrder alligevel. Hele tankegangen om, at ligegyldigt hvor alvorligt et problem det er, ligegyldigt hvor dårligt det er for de mennesker, der tager det, hvis vi så bare legaliserer det, er det ikke så slemt, er jo et helt forkert signal at sende til unge mennesker. De kan jo ikke tro andet, end at hvis det er lovligt, er det også o.k., at de prøver det.

Vi har jo lige for nylig herinde lovgivet mod rygning, fordi vi ser, hvilke skadevirkninger der er. Det giver jo ingen mening at gøre det, hvis vi samtidig siger, at vi så legaliserer noget andet, som vi ved er endnu mere skadeligt, fordi der er nogle kriminelle, der så ikke kan tjene penge på det. Det giver simpelt hen ingen mening for mig.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu vil jeg meget gerne beholde ordføreren iblandt os. Men jeg vil alligevel argumentere for, at man skal stemme for det pågældende beslutningsforslag.

Jeg undrer mig lidt over, at en repræsentant for et parti, der ellers selv påstår, at det er liberalt, mener, at der slet ikke er nogen sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Altså, jo flere kriminelle aktiviteter der kan være, jo mere kriminalitet vil der sandsynligvis også blive, og jo større efterspørgsel der er efter en vare, jo større marked vil der også være. Det burde al logik tilsige.

Er Venstre gået helt væk fra den tilgang? For fru Marion Pedersen siger, at de kriminelle bare kan kaste sig over noget andet. Antallet af kriminelle handlinger er vel ikke konstant, det er vel noget, vi også kan påvirke via markedsmekanismer.

Så er det ordføreren.

Jamen jeg er medlem af et liberalt parti, men vi er ikke tosseliberale. Vi siger ikke, at fordi folk skal have deres egen frie vilje, må de gøre lige så meget skade på sig selv og andre, som det passer dem. Sådan bør det bare ikke være, og derfor mener vi, at det stadig væk skal være kriminelt at sælge hash.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for en sidste kort bemærkning.

Nu var det ikke sådan liberale åndsprincipper, jeg prøvede at komme ind på, men markedsprincipper, men lad nu det være.

Det er sådan, at Danmark indtager en suveræn førsteplads i EU med hensyn til forbruget af hash med den lovgivning, som Venstre står for. Det påvirker ikke folk, at det er forbudt. De ryger det, som om det var tilladt. Hvad har man så tænkt sig at gøre ved det? Vil man øge politiindsatsen, som man har gjort de sidste 7, 8, 9 år, og som ikke har virket? Eller vil man bare lade stå til? Gør som Portugal, gør det lovligt til eget forbrug, for i Portugal har man et af de laveste forbrug af hash i EU.

Ordføreren.

Jamen jeg kunne stadig væk ikke være mere uenig. Altså, jeg forstår simpelt hen ikke tankegangen bag, at man bevidst vil legalisere noget, som man på forhånd ved er dybt skadeligt. Havde alle vidst, hvad vi ved i dag om cigaretter, er jeg overbevist om, at de, allerede dengang de kom frem, ville være blevet forbudt, så de ville være det i dag.

Der må være grænser for, hvor meget man skal se igennem fingre med, at folk skader sig selv. Jeg ved ikke, hvor den undersøgelse, hr. Simon Emil Ammitzbøll henviser til, og som siger, at vi skulle være det mest forbrugende hashland i Europa, stammer fra, det ved jeg ikke, jeg har ikke selv set den.

Jeg havde forleden dag et par svenske skoleelever på besøg, de var ovre for at interviewe mig om Christiania. Og til deres store rædsel havde de opdaget, at hashboderne stod der igen, for de havde nemlig været ude og besøge Christiania. Og jeg må tilstå, at det også kom meget bag på mig, for det troede jeg var en saga blot. Det har jeg i sinde at tale med justitsministeren om, for jeg mener stadig væk, at vi skal kæmpe med næb og kløer imod, at det her nogen sinde bliver legalt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Flemming Møller Mortensen.

I misbrugsdebatten dukker forslag omkring liberalisering af adgangen til hash hyppigt op, og i debatten lyder det også ofte, at hash ikke er et rigtigt narkotikum. Det synspunkt deler Socialdemokraterne ikke, og jeg skal bare henvise til de argumenter, jeg har fremsat ved behandlingen af lignende forslag som f.eks. den 21. april i år, hvor legalisering af hash jo blev drøftet med baggrund i et forslag fra hr. Simon Emil Ammitzbøll. Her i Folketinget har vi således drøftet sagen grundigt med regelmæssige mellemrum, og det må erkendes, at Socialdemokraternes synspunkter ikke er forandret i nævneværdig grad i tidens løb.

Salget af hash skal efter Enhedslistens forslag falde inden for rammerne af en forsøgsordning, som Københavns Borgerepræsentation har vedtaget. Med al respekt for vores naboer på Københavns Rådhus og den nye overborgmester kan en kommunalbestyrelse ikke ændre lovene, selv om et demokratisk flertal dér går ind for det. Det er vores opgave her i huset.

Hash bliver ikke uskadeligt af at blive solgt under regulerede vilkår som f.eks. i en statslig eller kommunal ramme. Man kan kalde modellen for systembolaget, men her drejer det sig blot om hash. En hollandsk model med begrænset mængdesalg til private fra private coffee shops er heller ikke et interessant alternativ, selv om inspirationen til dette forslag kommer derfra. Det forekommer ikke realistisk, at man skulle få styr på hashrygerne ved at begrænse omfanget ved at legalisere salget. Enhver forbruger kan jo blot købe sin daglige kvote og sælge resten. Der vil altid være rygelystne kunder efter lukketid.

Vi er heller ikke vilde med tanken om, at det offentlige skal tjene penge på salg af vanedannende midler, for dermed pådrager det offentlige sig et ansvar, eksempelvis også et erstatningsansvar for de skader, som hashen måtte anrette. Hash er et sundhedsskadeligt stof på mange måder, og hashforbrugerne løber en stor risiko, bl.a. også for at få psykiske/psykotiske reaktioner. Længere tids forbrug af hash skader helbredet permanent. Jo tidligere man begynder, des sværere bliver sundhedsskaderne.

Fri hash vil angiveligt give en vækst i antallet af brugere og misbrugere, og selv om denne effekt ikke måtte opstå af dette forslag om en begrænset og kontrolleret salgsmetode, er det altså stik imod den overordnede narkopolitik og forebyggelsespolitik, som Socialdemokraterne står for.

Vi kan heller ikke denne gang tilslutte os forslaget om en liberalisering af hashsalget. Men jeg vil gerne sige, at med baggrund i sagens vedvarende politiske opmærksomhed, men også de alvorlige samfundsmæssige konsekvenser ser vi meget gerne, at det her problemfelt bliver belyst dybdegående. Derfor anbefaler vi, at der nedsættes en kommission, som skal belyse forholdene vedrørende hash samt inddrage de erfaringer, som andre lande måtte gøre sig – andre lande, som har en anden praksis, end vi har her i Danmark. Det arbejde vil vi støtte og arbejde videre for i det kommende udvalgsarbejde.

Jeg skal her fra talerstolen også sige, at SF ikke kan være til stede her i dag, men jeg har lovet at sige, at de har samme holdning, som jeg her har givet udtryk for er Socialdemokraternes holdning.

Der er foreløbig to korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fru Line Barfod.

Tak til Socialdemokraterne for opfordringen til, at vi får det her ordentligt belyst og får set på de internationale erfaringer og får, hvad der ellers er af viden på området. Det synes jeg er vældig fornuftigt. Det gjorde man jo også i Canada for nogle år siden, hvor man havde en meget stor og tilbundsgående undersøgelse, og det førte til, at man faktisk har en lempeligere politik i Canada, end vi har i Danmark.

Men jeg vil gerne høre, om den beslutning, der er truffet på Københavns Rådhus, gør indtryk. Jeg er med på, at de ikke kan ændre loven. Det er derfor, vi fremsætter forslaget om at ændre loven, så man kan give mulighed for en forsøgsordning. Men gør den meget alvorlige situation, man står i i København, indtryk på Socialdemokraterne, og er man enig i, at det her altså er et af de væsentlige elementer i løsningen af den situation, som man peger på fra rådhusets side?

Ordføreren.

Jeg vil sige til fru Line Barfod, at der er rigtig mange ting i den her sammenhæng, som gør stort indtryk på Socialdemokraterne. Naturligvis gør det også indtryk, at man i en anden demokratisk forsamling tager problemstillingen op. Jeg mener, at det absolut rigtigste, som tiden er i dag, er at prøve at få samlet, hvad der ligger af viden og erfaring. Det mener jeg er tiden til at vi gør i Danmark nu.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg er sådan set glad for, at Socialdemokraterne jo i løbet af det sidste års tid har bevæget sig i den retning, at de gerne vil have undersøgt de faktiske forhold. Det er jo rart, og så tror jeg også, at man vil ende et rigtig godt sted.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Flemming Møller Mortensen kunne uddybe lidt af baggrunden for den splittelse, der er i Socialdemokraterne om det her emne, altså om der er en forståelse for de bevæggrunde, som de lokale socialdemokrater i København har med hensyn til bekæmpelse af kriminalitet. Det er, sådan som jeg forstår det, det væsentlige for de lokale socialdemokrater. Har man overhovedet forståelse for den sammenhæng, der er mellem kriminalitet og den store efterspørgsel, der er efter det her produkt?

Så er det ordføreren.

Vi er jo alle fuldstændig vidende om kompleksiteten på det her område – alene det, at der er så store pengestrømme, alene det, at det er så udbredt i landet. Nu bor jeg oppe i en himmerlandsk flække, og jeg kan sige, at man såmænd også kan få hash deroppe, hvis man vil have det. Så markedet er altså enormt stort, og der er flere ordførere, der i dag har givet udtryk for, at det er utrolig udbredt. Til gengæld må vi også sige, og det er det, jeg præciserede i min ordførertale i dag, at de sundhedsskadelige effekter også er meget, meget markante. Så vi skal blive klogere. Vi skal som Folketing blive klogere på, hvilke konsekvenser der vil være ved en legalisering. Derfor vil jeg igen sige: Vi synes, det er det rette tidspunkt at få en kommission til at kigge på alle erfaringer, både erfaringer høstet herhjemme og erfaringer høstet i andre lande. Det skal naturligvis være et kommissionsarbejde, som skal kigge på alle aspekter i den her sag.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Når nu det er sådan, at man kan købe det, selv dér hvor hr. Flemming Møller Mortensen bor, gør jeg så ikke ret i at antage, at der næppe vil være et større udbud, hvis man legaliserer det, end der er i dagens Danmark?

Ordføreren.

Nej, en sådan konklusion mener jeg ikke at kunne drage. Jeg tror, at det har en klart forebyggende effekt, at noget ikke er legalt. Alene diskussionen forældre og teenagebørn imellem, altså at forældrene kan sige, at det her er ikke legalt, at det er forbudt, mener jeg har en effekt i nedadgående retning på forbruget. Det er naturligvis de ting, vi må vægte som politikere, og det mener jeg er noget af det, der skal indgå i et kommissionsarbejde.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Det er som sagt tredje gang i 2009, at debatten om hash er oppe her i Folketingssalen, og mit bud er, at det bliver med samme resultat som tidligere, for i Dansk Folkeparti er vi stadig væk modstandere af en legalisering af hash og forsøg med det.

Enhedslisten vil jo med det her forslag gøre det muligt at lave forsøg med salg af hash. Argumentationen er bl.a., at man vil løse de utilsigtede virkninger ved et forbud mod salg af hash. Ifølge Enhedslisten er det f.eks. bandekriminaliteten, hvor man mener, at et forbud mod hash er med til at øge den organiserede kriminalitet. Ved at fjerne forbuddet og lave statsligt salg af hash vil alle problemer være løst.

Det virker som en meget omvendt argumentation, for det svarer jo til, at vi fjerner alle fartgrænser på de danske veje. Det vil logisk nok fjerne et problem med fartsyndere, der bryder loven, for reglerne er jo væk, men problemet med, at folk kører for stærkt, og at de kommer til skade i trafikken, er jo ikke forsvundet. Jeg vil nok tværtimod tro, at der kommer endnu flere til skade i trafikken. Det samme tror jeg vil ske, hvis man på den ene eller anden måde legaliserer hash i Danmark, for følgevirkningerne bliver jo ikke mindre.

Man kan sige, at bander jo ikke udelukkende tjener penge på hash, men også på andre områder som f.eks. prostitution, narko, våben osv., og de kriminelle vil jo altid finde nye områder at tjene deres penge på. Derudover er der også følgende problemer med hash: Hash er jo, som det også tidligere er blevet nævnt, det første skridt på vejen mod at bruge hårde stoffer. Antallet af stofmisbrugere vil stige, hvis man legaliserer hash, da øget tilgængelighed vil medføre et øget misbrug. Hash kan medføre angstanfald, psykoser, forringelser af indlæringsevnen, det kan skade koncentrationsevnen og medføre nedsat hukommelse. Derudover indeholder hash 50 pct. flere kræftfremkaldende stoffer, end der er i traditionel tobak.

Det er, som om Enhedslisten i sit forslag ikke kan forstå, hvorfor man har forbudt hash, hvilket man kan svare simpelt på: Jo, fordi det er farligt. På samme måde kan man spørge, hvorfor man har forbudt knive på over 7 cm. Ja, fordi de er farlige. Hvorfor har man forbudt vold? Fordi vold er farlig. Hvorfor er der hastighedsgrænser? Fordi høj hastighed er farlig. Og på den måde kunne man blive ved og ved med eksempler. Der er altså en grund til, at man har lavet nogle forbud mod forskellige ting. At fjerne reglerne på de områder gør jo ikke, at de negative følgevirkninger forsvinder – som sagt så tror jeg tværtimod

Man kan også spørge: Hvis vi skal lave kontrolleret salg af hash, hvorfor så ikke amfetamin, ecstasy og alle mulige andre farlige stoffer? Selvfølgelig skal vi ikke det, for de er jo også farlige og sundhedsskadelige.

Jeg vil gerne drage en parallel til rygeloven, for mens man i større og større grad forsøger at kriminalisere rygning, ønsker man at gå i den modsatte retning med hash og legalisere det, f.eks. oprette hashcafeer og lignende. Jeg kunne godt forestille mig en situation på en hashcafé, hvor tjeneren kommer over og spørger, om det nu er en cigaret, man står og ryger, for det må man jo ikke ifølge dansk lovgivning. Men hvis det er en joint, må man godt sidde og nyde den. Det er jo tydeligt dobbeltmoralsk, at man mener, at det er o.k. at ryge hash på en hashcafé, men at man ikke på den selv samme café må sidde med en cigaret.

Altså, jeg synes, der er rigtig mange negative ting i det her beslutningsforslag. Jeg synes ikke, det virker helt gennemtænkt, så derfor er Dansk Folkeparti modstander af det her forslag, ligesom vi også generelt er modstandere af legalisering af og forsøg med salg af hash.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Vi er helt enige i, at hash har en række skadevirkninger. Det er derfor, vi ønsker at se på, hvordan vi bedst kan prøve at undgå de skadevirkninger, og her har vi så en uenighed med Dansk Folkeparti om metoden.

Men jeg vil høre, om Dansk Folkeparti vil være med til, at vi får det undersøgt, vil være med til, at man får en kommission, der kan se på, hvordan erfaringerne er fra andre lande, der kan se på, hvad der er af forskellige muligheder for at prøve at få færre til at bruge hash og især at misbruge hash. Hvad er der af muligheder for at komme ud, og hvad er erfaringerne i forhold til at komme i kontakt med misbrugere osv.? Vil Dansk Folkeparti være med til, at vi får nogen til at indhente noget viden om det, så vi får et bedre faktuelt grundlag at tage stilling på?

Ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, der er behov for at nedsætte flere undersøgelseskommissioner eller flere udvalg på det område. Det er jo en debat, der har kørt over rigtig mange år, og der er vel indhentet rigtig mange erfaringer gennem tiden. Vi ved jo, hvor mange skadevirkninger der er, som jeg også nævnte i min ordførertale, og sætter når vi nu flere til at undersøge det en gang til, er jeg ret sikker på, at der kommer det samme resultat, for det her er jo ikke nogen ukendt debat og ikke noget nyt problem, som pludselig er kommet op. Så nej, jeg tror ikke, der er behov for en undersøgelseskommission, hvis det er det, spørgeren ønsker.

Så er det fru Line Barfod for yderligere en kort bemærkning.

Jeg mener ikke, der er tale om en undersøgelseskommission, der skal undersøge, om nogen har gjort noget forkert og sådan noget. Vi taler om en ekspertkommission, der kan se på, hvad der er af viden og erfaringer – ikke i forhold til skadevirkningen af hash, for den er vi sådan set alle sammen enige om er veldokumenteret – men i forhold til forskellige metoder til at begrænse brugen af hash og især til at begrænse misbruget og begrænse, at folk får skadevirkninger.

Erfaringer fra forskellige lande, erfaringer fra forskellige typer oplysningskampagner, erfaringer fra forskellige typer misbrugsbehandling osv. – det er det, der kunne være brug for at få nogle fakta om, og jeg vil høre, om Dansk Folkeparti vil være med på, at vi i udvalgsarbejdet ser på, hvordan vi kunne få indhentet den viden, og hvordan vi kunne få et bedre faktuelt grundlag at diskutere på.

Så er det ordføreren.

Vi får jo allerede jævnligt detaljer fra forskellige lande rundtomkring om, hvad de har gjort, og i forslaget her henvises der jo typisk til den hollandske model. Vi har jo løbende fået analyser tilbage af, hvordan man behandler de unge mennesker fra 15-16-års-alderen, som har prøvet hash i større grad, end unge mennesker har i Danmark, og derfor kan man jo også sige, at det, hr. Simon Emil Ammitzbølls sagde i sit indlæg tidligere, hvor han påstod, at der er et meget højere forbrug i Danmark, ikke passer. Men vi har jo løbende fået resultater ind om, hvordan metoderne virker i de forskellige lande, så jeg tror ikke, det er nødvendigt med en ny undersøgelseskommission.

Der er en kort bemærkning fra netop hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Nu siger ordføreren, at jeg påstod, at der er et højere forbrug. Der er et højere forbrug, det ved vi, og når vi nu ved det, og vi har en af de mest restriktive politikker, og vi ved, at Portugal, som har en af de mest liberale politikker, har et af de laveste forbrug – skærper det så slet ikke ordførerens nysgerrighed efter, om man kunne gøre noget andet, når nu vi ved det?

Så er det ordføreren.

Her for nylig blev der offentliggjort en undersøgelse om skolebørns erfaringer med cannabis, som viste, at ud af de 15-16-årige i Holland havde 28 pct. prøvet hash inden for det seneste år, og 15 pct. havde prøvet det inden for den seneste måned. De tilsvarende tal fra Danmark siger 25 og 10 pct., altså noget lavere end i Holland, så derfor passer det jo ikke, at danskerne ryger meget mere hash, end de gør i alle andre lande.

Hvis man læser forslaget her, står der i det, at man vil udkonkurrere de kriminelle ved at have en meget lavere pris, end de kriminelle har, men ifølge reglerne om udbud og efterspørgsel må det jo også betyde, at hvis prisen er meget lavere, vil der også være et noget større incitament til at købe det for forbrugerne. I en anden spalte skriver man samtidig sjovt nok, at man vil lægge en hashafgift på, fordi man godt er klar over, at lave priser selvfølgelig vil gøre, at der bliver et større udbud. Forslaget hænger jo overhovedet ikke sammen, og derfor siger vi også nej, bl.a. fordi vi ikke tror på, at man ved at legalisere hash kan holde det rimeligt kontrolleret. Jeg tror, at hvis man vil lave lavere priser, end de kriminelle har i dag, vil der da også være flere, der køber det.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg anerkender dog, at det er den første hashmodstander, som har anerkendt markedskræfterne, og ros for det.

Jeg vil bare sige, at nu slyngede ordføreren jo også nogle tal ud. Der blev sagt, at der er markant forskel mellem 28 og 25 pct., men det må vel nærmest ligge inden for almindelig usikkerhed eller noget i den stil. Men det interessante er jo, at før sagde ordføreren, at vi vidste alt om, hvordan det var. Nu har ordføreren én undersøgelse, jeg har en anden undersøgelse osv., og skulle det ikke netop gøre, at man skulle prøve at samle den opdaterede viden, i stedet for at vi bygger vores holdninger på gamle fordomme? Mine fordomme kan jo være lige så forkerte som Dansk Folkepartis ordførers fordomme og andres fordomme. Hvis vi nu samlede viden, og hvis man virkelig tror på sine argumenter, hvordan kan man så frygte, at fakta bliver undersøgt?

Så er det ordføreren.

Det kan godt være, vi har en forskellig måde at betragte en fordom på. Jeg synes, at en fordom mod forskellige ting kan skyldes, at man har en eller anden tro på, at sagen ikke er belyst. De tal, jeg kom med, er omkring en måned gamle, så det er simpelt hen nye tal, jeg baserer mig på, og den måde, man definerer en fordom på, er jo netop, at den ikke hviler på et oplyst grundlag.

Som jeg sagde til fru Line Barfod, er det her jo ikke en ny diskussion. Der kommer jo løbende rapporter ind fra andre lande og også statistikker over, hvordan det foregår i Danmark. De tal, jeg selv henviste til, er omkring en måned gamle, så jeg mener, vi har et rimelig belyst grundlag at tage diskussionen her på.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste er den konservative ordfører, og det er fru Vivi Kier.

Debatten om fri hash får jævnligt vinger, og nu sker det igen med det her beslutningsforslag, som jo nok skyldes, at et flertal på Københavns Rådhus bestående af Socialdemokraterne, De Radikale, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og en enkelt liberal gerne vil og er klar til at lovliggøre hash i hovedstaden.

Begrundelsen er bl.a., at man ved at gøre hash lovligt vil lægge en dæmper på bandekonflikterne, fordi banderne netop strides om herredømmet om hashmarkedet. Argumentet er i sig selv utroligt. Essensen er, at fordi man ikke kan bekæmpe kriminaliteten, så lovliggør man i stedet det, der hidtil har været kriminelt. På den måde kan man jo hurtigt få nogle fine statistikker, særlig hvis man så også ophæver forbuddet mod al anden kriminalitet som f.eks. narkohandel, vold, voldtægt, skattesvindel.

Men man skal være både blind, døv og naiv for at kunne bilde sig selv ind, at problemerne dermed også forsvinder. Det vil naturligvis ikke gøre de kriminelle mindre kriminelle. Hvis ikke der er et hashmarked at slås om, ja, så vil man blot kaste sig over andre områder som f.eks. narkotika, afpresning, menneskehandel osv.

Samtidig er det utroligt, at et folkevalgt flertal vil lovliggøre et stof, som vi ved er skadeligt for dem, der indtager det. Hash er et stærkt vanedannende og afhængighedsskabende stof. Hash forbliver i kroppen flere dage efter brug. Hash kan give nedsat indlæringsevne, det kan give akutte panik- og angstreaktioner. Hash kan give konstant nedsat funktionsevne både praktisk og intellektuelt, og hash giver forringet hukommelse ved brug igennem flere år.

De sikre tabere ved en lovliggørelse vil først og fremmest blive dem, der i forvejen har sociale udfordringer. De risikerer et massivt og skadeligt misbrug. Dertil kommer, at forældre mister et væsentligt argument over for deres børn, som lige vil ryge en fed eller flere, før de skal ud med vennerne. Hvis staten accepterer unge i hashtåger, hvorfor skal forældrene så ikke?

Hashentusiasterne på Københavns Rådhus bruger Holland som det lykkelige eksempel på en fri hashpolitik. Men med mange års erfaringer i bagagen gør Holland jo nu klar til at stramme loven bl.a. for at slippe for hashturister, der i deres tåger hærger i de hollandske grænsebyer.

Politikerne på Københavns Rådhus bør omgående kravle ud af deres eufori og i stedet bidrage aktivt til at fjerne hash fra gadebilledet, forebygge at unge bliver indlemmet i bander og ikke mindst gøre en indsats for, at færre begynder at eksperimentere med skadelige stoffer. Fri hash er helt ude i hampen, og at lovliggøre hash løser absolut ingen problemer. Det vil være et kæmpe knæfald for det kriminelle miljø, og samtidig vil det være socialt dybt uansvarligt.

Heller ikke denne gang kan vi Konservative stemme for dette beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg er bare nysgerrig efter, hvad fru Vivi Kiers argument er for, at alkohol skal være tilladt. Alkohol er jo også dybt skadeligt. Det er oven i købet så skadeligt, at man kan dø af det. Hvad er De Konservatives argument for, at alkohol skal være tilladt?

Så er det ordføreren.

Alkohol kan man også dø af. Man kan jo dø af rigtig mange ting i den her verden, når man tager dem i de forkerte mængder. Hash er virkelig, virkelig farligt. En enkelt indtagelse kan udløse så voldsomme psykotiske anfald. På mig gør det et dybt indtryk, når jeg ser en ung pige træde frem på fjernsynsskærmen og fortælle, hvor forfærdeligt det er. Hash er så farligt, at jeg får det fuldstændig, som fru Marion Pedersen fik det før. Om jeg så var den sidste i Folketinget, så ville jeg stemme nej, men det bliver jeg så ikke, for vi er i hvert fald to. Hash er alt, alt for farligt til, at vi lovliggør det.

Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg er fuldstændig enig i, at der er skadevirkninger ved hash. Det er der også ved alkohol. Der er også mennesker, der virkelig bliver skadet af det, og man kan oven i købet dø, også den første gang, man drikker alkohol, hvis man får for meget af det. Derfor vil jeg bare høre, hvad De Konservatives argument er for, at alkohol skal være tilladt.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, der er stor, stor forskel på alkohol og hash. Hash ved vi giver hukommelsesbesvær og indlæringsproblemer, og det har så mange bivirkninger. Alkohol i alt, alt for store mængder kan også have de virkninger, ja, og der skal vi også lave oplysningskampagner, men hash er et farligt stof og er første skridt på vejen for rigtig mange til at komme ud i et meget mere alvorligt misbrug med mere alvorlige stoffer.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Hvad har effekten af regeringens politik i forhold til hash været på forbruget i de sidste 9 år?

Så er det ordføreren.

Jeg står ikke med en statistik for de sidste 9 år, så det vil jeg ikke ret gerne kunne hænges op på. Men jeg mener, at forebyggelsesindsatsen, oplysningskampagnerne og det, at man har lavet nogle behandlingstilbud, så de her mennesker kan komme ud af det, hvis de er kommet ind i et misbrug, skal være vores hovedfokus. Og jeg vil til enhver tid kæmpe for, at vi hele tiden gør alle de mennesker, der har lyst til at prøve hash, opmærksom på, hvor farligt et stof det er, de har gang i.

Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll for endnu en kort bemærkning.

Nu er det ikke for at lægge op til en eller anden statistisk afhøring; det ville ligge mig meget fjernt at stille spørgsmål af den karakter. Pointen er sådan set ikke, om det skulle være steget eller faldet et par procentpoint; det var bare, om det sikkert ikke var nogenlunde jævnt.

Det, der er det interessante, er jo, at der ikke er noget, der tyder på, at den politik, man fører, fører til noget, for at sige det sådan, ændrer noget på virkelighedsbilledet. Så er pointen i virkeligheden bare, at man vil lade stå til? For det er vel resultatet af det, man siger. Vi andre har sådan nogle forslag, som kunne have positive effekter på f.eks. kriminaliteten. Måske vil det ikke engang påvirke sundhedstilstanden i negativ retning; det er der i hvert fald meget der tyder på. Men vil man så bare lade stå til?

Så er det ordføreren.

Som konservativ sundhedsordfører vil jeg aldrig nogen sinde lade stå til, og det mener jeg heller ikke den her regering har gjort. Jeg mener faktisk, at vi prøver at sætte målrettet ind for at forebygge, i forhold til hvor farligt det her stof er. Nu har jeg jo faktisk utallige gange stået og hørt hr. Simon Emil Ammitzbøll stille spørgsmål og nævne nogle fuldstændig håbløse tal og sige, at Danmark ligger som nummer et.

Jeg håber, hr. Simon Emil Ammitzbøll kan huske, at Sundhedsministeriet rent faktisk sendte os en opgørelse i foråret – jeg kan ikke huske, hvilken måned det var – som viser, at Danmark, hvis vi sammenligner os med de europæiske lande, faktisk ligger sådan i midten i forhold til hashforbrug, hvorimod vi desværre indtager en førsteplads, når det gælder alkohol. Så jeg synes, vi gør noget, og at vi er opmærksomme på det, og vi skal til stadighed arbejde for at udrydde hash totalt og for, at ingen overhovedet får lyst til at bruge det, hverken en gang eller flere gange.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er fru Margrethe Vestager.

Da den radikale ordfører på forslaget ikke kan være til stede, skal jeg på Det Radikale Venstres vegne give udtryk for følgende:

Det Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget. Jeg kan ikke, tror jeg, føje mere til alle de mange gode argumenter, der allerede er givet imod selve stoffet, det handler om, nemlig hash og dets farlighed. Og det, der jo er den underliggende diskussion, nemlig diskussionen om, hvordan man bekæmper organiseret kriminalitet, er en anden diskussion end spørgsmålet om det marked.

I Det Radikale Venstre tror vi ikke på, at folk, der lever af organiseret kriminalitet på den her måde, bare går i bagerlære, det øjeblik de ikke længere kan sælge deres stoffer. Formodentlig vil der bare ske det, at de kaster sig over et nyt kriminelt område, og derfor synes vi, at man skal tage diskussionen om bandekriminalitet som en diskussion om bandekriminalitet i stedet for at tage den som en diskussion om liberalisering af hash.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg forstår, at fru Margrethe Vestager ikke er ordfører, men er stedfortrædende, så jeg vil bare spørge, om De Radikale i lighed med Socialdemokraterne og SF er indstillet på, at vi skal have undersøgt området og have belyst, hvad fakta er, og hvad erfaringerne fra andre lande er osv., så vi har et oplyst grundlag at tage stilling ud fra.

Så er det ordføreren.

Jamen altså, vi går helt ind for viden, ingen tvivl om det. Jeg tror bare, man skal gå nøgternt til det og sige, at det godt kan være, der er interessant viden at få andre steder, men der er også særdeles overbevisende viden, som tyder på, at hash er et farligt stof, at organiseret kriminalitet er organiseret kriminalitet og vil blive ved med at være der, uanset at man ændrer på markedsvilkårene for det, som i øjeblikket er i fokus. Og ja, lad os bare kigge på det, men vores udgangspunkt er meget negativt apropos det, der er sagt om hashens negative virkninger.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til ordføreren fra Liberal Alliance, og det er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Ikke overraskende vil Liberal Alliance støtte beslutningsforslag B 35 fra Enhedslisten. Det er jo rart, at man også kan have nogle lidt om ikke uhellige, så måske overraskende alliancer i Folketinget en gang imellem. Det er sådan, at vi i Liberal Alliance for det første mener, at det må være op til den enkelte, om man vil ryge hash eller ej, og vi mener, at det er et ansvar, man selv må tage på sig som en oplyst borger i et oplyst samfund. Derudover mener vi også, at det vil kunne have positive effekter for kriminalitetsbekæmpelsen, hvis man legaliserer hash, fordi det gør det muligt at fjerne en væsentlig del af de kriminelle banders markeder. På den måde er der mindre at slås om, og derved vil der være mindre risiko for, at ganske almindelige danskere, især i denne by, Købehavn, støder ind i vildfarne kugler, eller hvad ved jeg.

Man kender erfaringerne fra USA, hvor der var et alkoholforbud, og da alkoholen blev legaliseret der, havde det en positiv effekt. I øvrigt er det interessant at se, at USA allerede dengang jo faktisk var i den situation, at antallet af alkoholrelaterede sygdomme var højere i USA under spiritusforbudet, end det var i de europæiske lande, der havde tilladt spiritus. Det er meget interessant at se. I øvrigt er USA stadig væk verdens største producent af cannabis, og dermed udstilles hykleriet igen.

Når vi nu er ved hykleri, synes jeg da også, at Enhedslisten skal have tak for at udstille det hykleri, der er fra Socialdemokraternes, SF's og Det Radikale Venstres side, når de ikke kan støtte det her forslag i Folketinget, selv om de er gået til valg i København på at få gennemført det. Det er noget, der er smart i valgkampe.

Så vil jeg bare sige, at jeg jo har prøvet at rejse debatten flere gange om, hvordan forholdene er i forskellige europæiske lande. Det drejer sig netop om det her med, at der er et stort forbrug i Danmark, et markant højt forbrug i Danmark, der har en meget restriktiv politik, og et meget lavt forbrug i Portugal, der har en meget liberal politik, hvor man faktisk har lov til at have hash til eget forbrug på sig. Det er sådan, at Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug har udsendt en rapport i november måned i år, som siger, at det forholder sig på den måde, som jeg har redegjort for gennem hele debatten. Det er sådan, at jeg nu har bedt om at få rapporten sendt rundt i udvalget, sådan at udvalgets medlemmer ved selvsyn kan se, at der er helt nye og friske tal, der viser, at det er sådan. Jeg kunne forstå, der var en del af ordførerne, der ikke kendte til den rapport, og de er selvfølgelig lovlig undskyldt, vi kan jo ikke alle sammen vide alt, men jeg synes bare, det kunne være rart, hvis vi fik det faktuelle på plads.

Når det så er sagt, er der ingen tvivl om, som jeg også indledte med at sige, at Liberal Alliance vil støtte forslaget fra Enhedslisten, og vi takker Enhedslisten for at have taget debatten op. Om end den ikke rykkede noget i forhold til at få det vedtaget, er jeg da glad for, at vi kan se, at der er et massivt mindretal, som faktisk støtter, at man skal få det faktuelle belyst. Jeg synes egentlig, det kunne være en meget smuk konklusion, hvis man i udvalgsarbejdet kunne arbejde hen imod, at vi egentlig gerne vil se på det faktuelle. Så kan vi jo altid bagefter slås igen om det politiske. Men hvis vi nu fik det faktuelle på plads, kunne det jo være, vi i det mindste kunne være uenige på et oplyst grundlag.

Der er lige et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Helge Adam Møller.

Tak for det. Jeg har jo som formand siddet og lyttet til debatten, og nu får jeg mulighed for selv at komme med en enkelt kort bemærkning til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Hr. Simon Emil Ammitzbøll har jo flere gange fremhævet Portugal og stillet spørgsmål til de øvrige ordførere om Portugal og sagt, at i Portugal har man Europas mest liberale holdning til hash, og der har man så det laveste forbrug og salg. I det ligger jo ligesom, at hvis vi bare liberaliserer det og gør det meget frit, vil forbruget også falde. Det kunne jo være fascinerende, men mit spørgsmål er så:

Er det ikke sådan, at her i Danmark har vi vel Europas mest liberale holdning til alkohol? Man kan døgnet rundt stort set helt ned til 12-års-alderen få alkohol, vin, stærk spiritus, øl osv., på tankstationer og alle andre steder, og samtidig med at vi har den der utrolig liberale holdning, har vi også suverænt Europas højeste forbrug af alkohol både blandt unge og ældre. Så behøver der at være nogen som helst sammenhæng i det, som hr. Simon Emil Ammitzbøll har fremhævet som et eksempel?

Ordføreren.

Der er to ting, jeg vil sige. For det første er det primært nævnt som et eksempel på, at der ikke er noget, der tyder på, at en mere liberal politik vil give et øget forbrug. For det andet er jeg faktisk uenig med hr. Helge Adam Møller i, at Danmark har et af de mest liberale forhold til alkohol. Det er jo ikke rigtigt. Hvis man f.eks. tager til Sydeuropa, kan man jo se, at der kan man købe det i alle døgnets 24 timer hvor som helst, fordi de har en mere liberal holdning til sådan noget som lukkelov, som vi har haft en rigtig restriktiv holdning til i Danmark.

Jeg tror, at det sådan er typisk dansk. Vi tror, at vi er så frisindede og så liberale. Det er vi ikke nødvendigvis, og derfor mener jeg, at det er en forkert forudsætning, at vi i Danmark har sådan et særlig liberalt forhold til salg af alkohol i forhold til andre europæiske lande.

Hr. Helge Adam Møller.

Nu bor jeg jo selvfølgelig ude i provinsen, men jeg har ikke rigtig oplevet nogen steder, hverken i Næstved, hvor jeg bor, eller mange andre steder, hvor man ikke stort set døgnet rundt kan køre ind og købe alkohol på eksempelvis tankstationer, som der ligger 10-12 af i sådan en mindre provinsby som Næstved – det gør der også i Holstebro, og det gør der i Fåborg og andre steder. Jeg ved godt, det er forbudt at sælge visse typer alkohol, men et hav af steder kan man altså også få det kl. 2 om natten, kl. 4 morgen osv., og man kan gå ind i enhver købmandsbutik og ethvert supermarked og alle andre steder og købe alkohol døgnet rundt.

På trods af at det er meget liberalt, må vi konstatere, at det altså har medført, uden at der behøver være en sammenhæng, at vi har Europas suverænt højeste alkoholforbrug. Så derfor er der ikke den sammenhæng, som hr. Simon Emil Ammitzbøll hele tiden har villet påstå der er med sit eksempel fra Portugal.

Ordføreren.

Nu er det altså sådan, at hvis man vil lave paralleller mellem Danmark og andre lande, kan man ikke kun tage Danmark som eksempel. Så er man jo netop nødt til at sammenligne med andre lande. Det er jo der, hr. Helge Adam Møllers logik kokser.

Det er sådan, at hvis hr. Helge Adam Møller ellers havde lyst til at tage til Frankrig eller Spanien eller Italien eller Portugal og prøvede at købe de samme effekter på tankstationer, i kiosker, i supermarkeder, som har åbent i døgndrift i mange af de her lande, kl. 2 eller kl. 4 om natten, så ville hr. Helge Adam Møller opleve, at det kan man også købe der. Derfor er det helt forkert, når hr. Helge Adam Møller påstår, at der skulle være en mere liberal mulighed for at købe alkohol i Danmark end i andre europæiske lande. Når forudsætningerne er forkerte, er konklusionen det jo selvfølgelig også.

Fru Marion Pedersen for en kort bemærkning.

I ordførertalen blev der sagt, at man selv skal kunne vælge på et oplyst grundlag. Skal jeg forstå det sådan, at hr. Simon Emil Ammitzbøll mener, at vi blot via oplysning i princippet kan skrotte alle de mange, mange love, vi har i Danmark, for hvis folk bare ved, hvad det går ud på, er der ingen, der vil forbryde sig eller gøre nogen af de ting, som i dag er forbudt? Jeg må tilstå, at jeg tror, det er en drømmeverden, som kun hr. Simon Emil Ammitzbøll lever i.

Ordføreren.

Så kan jeg dog hive fru Marion Pedersen ud af sin drømmeverden: Jeg er ikke anarkist, jeg er liberal, og der er en væsentlig forskel. Det burde fru Marion Pedersen vel om nogen jo også vide.

Pointen er ikke, at vi vil tillade alt. Men jeg vil dog sige, at ja, jeg mener, at Danmark er et forbuds- og lovgivningsmæssigt tynget land og danskerne et forbuds- og lovgivningsmæssigt tynget folk. Der er jo ingen grænser for, hvad vores 177 kolleger kan finde på af forbud, regler, reguleringer, love, bureaukrati, og hvad ved jeg, som man generer ganske almindelige danskere med. Og jeg synes, hvis det er det, fru Marion Pedersen efterlyser, at der er brug for et opgør med den tankegang, at alt kan reguleres i detaljer herfra. Det, vi diskuterer i dag, er jo blot et eksempel.

Fru Marion Pedersen.

Jeg er i princippet enig i, at vi har alt for mange regler i Danmark, det er jeg helt enig i. Men mener hr. Simon Emil Ammitzbøll virkelig, at i de tilfælde, hvor vi ved at noget er decideret skadeligt – og oven i købet mere skadeligt, jo yngre man er, fordi lige nøjagtig hash skaber problemer med indlæringen, hvis man indtager det regelmæssigt – så er det nok bare at oplyse om det. Nu kan jeg jo ikke huske, hvad hr. Simon Emil Ammitzbøll stemte til rygeloven, men der burde vi jo så i princippet have sagt, at eftersom vi har haft advarsel på tobakspakkerne i en del år, så er der er ingen, der kan være i tvivl om, hvor skadelig rygning er. Og så burde vi i princippet ikke have lovgivet mod det heller, for det ved folk jo godt er skadeligt.

Ordføreren.

Jeg kan berolige spørgeren med, at der i Liberal Alliance selvfølgelig er en fuldstændig klar og logisk sammenhæng mellem vores holdning til rygeloven og vores holdning til det spørgsmål, vi diskuterer her i dag. Vi er imod rygeloven, og vi er imod alle de tiltag, der gøres i øjeblikket for at prøve at stramme yderligere op. Så der er fuldstændig konsekvens i vores synspunkter.

Når det er sagt, synes jeg bare, vi endnu en gang skal forholde os til fakta og sige: Vi har en af de mest restriktive politikker i forhold til hash, og vi har ifølge den undersøgelse, jeg refererede til, det højeste forbrug. Der kan være andre undersøgelser, der siger, at vi måske kun har det næst- eller tredjehøjeste – det er jo ikke det, der er det afgørende.

Pointen er: Det hjælper ikke. Og pointen er, at vi forærer et kriminelt marked til banderne. Som nogle har sagt: Lad os dog tage det fra banderne. Hvis ikke det virker, så giv det tilbage til banderne igen om 2 år – hvis vi virkelig tror på, at det ikke virker.

Hr. Tom Behnke.

Jeg vil bare høre, om hr. Ammitzbøll er opmærksom på, hvad der sker i Holland i øjeblikket. Holland bliver også tit fremdraget som det helt rigtige eksempel i forbindelse med argumenter om, at man bare skal lovliggøre, så skal alting nok blive godt. Men Holland har faktisk så store problemer med det, at man i øjeblikket er i gang med at lukke hashcafeer, netop for at begrænse de problemer, der er i kølvandet på, at man har hashcafeerne, specielt i grænselandet. Man har i hele taget en stor diskussion i Holland om at få lukket nogle af de her hashcafeer. Er hr. Ammitzbøll opmærksom på det?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at ordføreren har lagt mærke til, at jeg hele dagen har brugt Portugal og ikke Holland som foregangsland. Det er jo også bevidst. Vi har ikke sagt, at det var Holland, der var foregangslandet, men at det var Portugal. Og det kan da godt være, at de har nogle problemer i Holland, det skal jeg slet ikke være afvisende over for. Det er jo netop også derfor, at vi har sagt: Vi støtter op om ideen om, at vi laver en undersøgelse af forholdene, både de positive og de negative, og det forslag, som Liberal Alliance oprindelig kom med – nu er det jo Enhedslistens forslag vi diskuterer – er, at man laver en 2-årig forsøgsperiode, og så kan man bagefter evaluere, hvad de positive konsekvenser er, og hvad de negative konsekvenser er.

Jeg er helt sikker på, at der vil være positive konsekvenser for kriminaliteten, men jeg frygter da også, at der kan være sundhedsmæssige konsekvenser. Men det er derfor, vi foreslår, at det skulle være som en forsøgsordning, for så kan man jo blive klogere.

Hr. Tom Behnke.

Jeg er utrolig glad for det svar, og det var også det svar, jeg havde håbet på. Holland er ikke et foregangsland i den her diskussion. Det synes jeg var godt at få slået fast – sådan. Så behøver vi ikke at diskutere det fremover. Det var dejligt.

Det andet, der er væsentligt at forholde sig til, er jo så den der diskussion om, hvorvidt forbruget er højere eller lavere i forskellige lande, alt efter hvilke restriktioner man har, og hvilken grad af liberalisme man har, og om den overhovedet kan bruges til noget. Og lakmusprøven er jo at spørge hr. Ammitzbøll, om han virkelig tror på, at når vi på et tidspunkt – efter hans vision – skulle lovliggøre hash her i landet på den ene eller anden måde, skulle det medføre, at de mennesker, der i dag ryger hash i Danmark, siger: O.k., hvis det er lovligt, holder jeg op med at ryge hash. Det må jo være forudsætningen, for ellers kan tallet jo ikke komme længere ned. Forudsætningen må altså være, at dem, der i dag ryger hash, siger: Undskyld, hvis det er blevet lovligt, så er jeg slet ikke interesseret i det længere.

Ordføreren.

Det kan man jo have mange gisninger om. Jeg hørte den socialdemokratiske ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen, sige, at det har en effekt, at det er forbudt. Jeg hørte Venstres ordfører, fru Marion Pedersen, sige, at der altid vil være et forbrug af det, der er forbudt og spændende. Så det kan man have mange personlige teorier om.

Jeg tror sådan set ikke, det vil ændre særlig meget. Danmark er jo i den situation, at lige meget om flertallet i Folketinget kan lide det eller ej, handler det danske folk, som om hash var legalt. Vi har en situation, hvor det danske folk overhovedet ikke respekterer det forbud, som Folketingets flertal har indført. Det synes jeg selvfølgelig er forkert, for man skal overholde loven, og jeg kunne aldrig drømme om at ryge den slags ulovligheder selv i det her land – sådan er det. Men det må være sådan, at vi må forstå, at når 25 pct., eller hvor mange det er, 28 pct. er det, alt efter hvilken undersøgelse vi refererer til, har et forbrug af hash i det her land, så har danskerne jo i virkeligheden ændret forbuddet med fødderne.

Dermed tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Line Barfod.

Jeg vil gerne takke for debatten, takke Liberal Alliance for opbakningen og takke Socialdemokraterne, SF og De Radikale for, at de går ind for at få nedsat en kommission, der kan se grundigt på det her område, så vi kan få en faktuel fælles forståelse af, hvordan det egentlig ser ud. Hvad er op og ned i alle de mange forskellige erfaringer, man har i forskellige lande? Hvad er erfaringer fra forskellige former for misbrugsbehandling, hvad er erfaringerne fra forskellige former for oplysning til unge osv.? Det ville være rigtig godt at få et langt bedre fælles grundlag at diskutere ud fra end det, vi har i dag.

Jeg synes, det er vældig interessant, at et flertal på Københavns Rådhus har besluttet at sige, at man ønsker at lave et forsøg. Det, der jo er baggrunden for, at vi fremsætter det her forslag, er, at vi mener, at København skal have lov til at lave et sådant forsøg. Når flertallet på Københavns Rådhus har sagt det, er det jo, fordi København står i en meget, meget alvorlig situation med den bandekrig, der verserer. Det er ikke, fordi man tror, at det at lave et kontrolleret salg af hash er en mirakelkur, der straks fjerner banderne – der er jo ingen, der er så tåbelig – men man mener, at det kan være et væsentligt led i at mindske banderne. Vi snakker trods alt om, at hashmarkedet giver en indtjening på mellem ½ og 1 mia. kr. Det er ganske mange penge til organiseret kriminalitet.

Jeg er med på de argumenter, som flere ordførere er kommet med, om, at de virkelig kriminelle nok skal finde andre markeder at kaste sig over. Der er bare ikke andre markeder, der er lige så lukrative i Danmark. Så meget mere vil man heldigvis heller ikke kunne sælge af hverken hårde stoffer, våben eller handlede kvinder. Derfor vil det altså indskrænke indtjeningen alvorligt for banderne, og – hvad der især er væsentligt – det vil indskrænke udbredelsen af dem, fordi de ikke vil have den samme adgang til at komme ud og sælge hashen i hver eneste afkrog af landet, som de gør i øjeblikket.

Der vil heller ikke længere være den sammenblanding af salg af hash og hårde stoffer, som der er i dag, hvor unge, der går hen for at købe hash, risikerer at få tilbudt hårde stoffer i stedet og får at vide, at det næsten er det samme, og at der ikke er den store forskel: Du skal bare prøve, jeg er udgået for det, du plejer at få, men nu får du noget, der er lidt anderledes. Derved kan de blive lokket over på de hårde stoffer i stedet. Vi vil også kunne sikre, at det ikke bliver solgt til børn, og vi ville kunne lave en prispolitik.

Vores forslag går klart ud på, at man skal sikre, at prisen er mindst lige så høj, som den er i dag. Det skal vi gøre ved at have en afgift på hash, ligesom vi har en høj afgift på alkohol, fordi vi klart ved, at prisen har en betydning for forbruget. Derfor mener vi, det er afgørende, at vi har en høj pris på hash, så vi også ad den vej kan være med til at mindske forbruget. De penge, der ville komme ind med en sådan afgift, kan så bruges til både at sikre et reelt oplysningsarbejde og en god misbrugsbehandling, så vi kan gøre noget for at færre kommer ud i et misbrug og for at hjælpe dem, der er i det, ud af det igen. Det skal være ligesom på alkoholområdet, som jo er langt større, og hvor der er langt flere skader, hvor vi har oplysningskampagner, misbrugsbehandling osv. Vi mener, det er afgørende at sikre, at der er det, og derfor er vores forslag skruet sammen på den måde.

Flere har talt om Holland. I Enhedslisten har vi, lige fra vi startede med for flere år siden at stille forslag om, at staten skulle overtage kontrollen med hashen, sagt, at vi ikke mener, den model, man har valgt i Holland, er den rigtige. I Holland er det jo kun blevet tilladt at sælge det på coffee shops, men det er ikke tilladt at dyrke eller importere det, og det vil sige, at det stadig væk er den organiserede kriminalitet, der sidder på anskaffelse af hashen. Det mener vi absolut ikke skal være tilfældet i Danmark.

Derfor mener vi, at man skal finde en måde at gøre det på i Danmark, hvor vi enten sikrer, at vi selv dyrker hashen, som man jo gør i mange lande rundtom i verden, fordi hash også har en række gode virkninger for syge mennesker, eller også skal vi importere det fra de steder i verden, hvor man dyrker det lovligt. Det gør man altså flere og flere steder, fordi det netop også har nogle gode virkninger for syge mennesker. Vi mener, at man skal finde en dansk måde at gøre det på, som vil kunne give os en kontrol med det, i stedet for at vi lader de virkelig organiserede kriminelle sidde på markedet.

Vi mener også, at det er værd at notere sig det, der er kommet frem under den høringsproces, der har været i Københavns Kommune frem til beslutningen om at søge om forsøget. Det, de bl.a. har fået ind af høringssvar, reaktioner osv., er, at man tror, man vil kunne få en mere effektiv oplysning både i forhold til virkninger og skadevirkning, hvis man har et kontrolleret salg af hash, at man kan mindske overgangen fra brugen af hash til farlige og mere afhængighedsskabende stoffer, og at man kan få en bedre og tidligere kontakt mellem hashbrugere og -misbrugere og behandlingssystemet, fordi det vil være nemmere for folk at komme og fortælle om, at de bruger det, når det ikke er forbudt. Dermed vil det også være nemmere at komme i behandling. Det personale, der sælger hashen, vil kunne se, at der her er nogle, der har problemer, og så kan de prøve at tage hånd om dem og få dem i gang med noget behandling osv.

Så der er mange mulige positive virkninger ved at få et kontrolleret salg af hash, sådan som Københavns Kommune også har søgt om, og det mener vi altså at man skal prøve at se på. I hvert fald mener vi, at vi skal komme i gang med at undersøge, hvad der ligger af viden og erfaring fra andre lande. Derfor vil vi også i udvalgsarbejdet foreslå, at vi går i gang med at se på, hvad det så er, vi gerne vil have undersøgt, hvem vi gerne vil have til at undersøge det osv., sådan så når vi har et flertal for at få gang i et undersøgelsesarbejde, har vi afklaret, hvad det er, det skal gå ud på. Det er i hvert fald det, vi synes udvalgsarbejdet skal bruges til.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne læse et lille stykke op fra bemærkningerne til forslaget:

»Forsøget skal gå ud på at oprette et statsmonopol, der driver en række udsalgssteder, hvorfra der sælges lovligt dyrket og fremstillet hash til priser, der kan udkonkurrere et sort marked«.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om man ikke accepterer, at hvis nogen sætter priserne ned, så det skal udkonkurrere markedet, så er den almindelige mekanisme på markedet jo, at når prisen bliver lavere, er der også flere, der typisk vil købe det.

Et andet sted i forslaget skriver man så:

»Forslagsstillerne ønsker en afgift på hash, således at prisen vil være uændret, da vi mener, prisen har betydning for forbruget, og vi ønsker ikke et øget forbrug«.

Så man siger både, at man vil udkonkurrere markederne ved at sætte prisen ned, men man ved også godt, at når man sætter prisen ned, så bliver der et øget forbrug, og det vil man ikke have, så der vil man have en afgift, som gør, at prisen bliver uændret. Er der ikke meget, der modsiger hinanden?

Så er der en anden ting. Hvis vi forestiller os, at prisen på de her udsalgssteder i dag bliver 30 kr. pr. gram – jeg ikke ved ikke, hvad det er, om det er en fornuftig pris – og man så finder ud af i weekenden, at der er nogle bander, som sælger det til 25 kr. pr. gram, skal man så mandag morgen sige: Nej, det duer ikke; vi skal jo udkonkurrere det, og så skal vi have det sat ned til 20 kr.? Eller hvordan? Altså, hvordan vil man kontrollere, at man altid er billigere end de kriminelle bander?

Ordføreren.

Vi foreslår ikke i forslaget, at man skal sætte prisen ned. Vi siger, at prisen skal være den samme, som den er nu. Vi tror på, at langt de fleste vil foretrække at købe hashen på et statskontrolleret sted, dels fordi man ikke ønsker at købe det af den organiserede kriminalitet, dels fordi man ønsker at købe noget, som man ved er kontrolleret, ligesom der er meget få, der køber hjemmebrændt alkohol i stedet for at købe alkohol på salgssteder, som er kontrolleret af staten, hvor man ved at kvaliteten er i orden, og hvor man ved at der er ordnede forhold.

Vi mener, at der ligger en stor opgave i at sikre, at befolkningen køber lovlig hash, køber lovlig alkohol, køber lovligt slik og lovlig sodavand osv. i stedet for at købe det af den organiserede kriminalitet. Det er noget af det, der ligger i vores forslag til indsatsen mod organiseret kriminalitet, nemlig at man også virkelig skal sætte ind her med oplysningskampagner til befolkningen om, hvorfor det er så vigtigt at købe det, der er legalt, i stedet for at støtte banderne.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg kunne også godt tænke mig at spørge om noget helt andet. Som jeg også nævnte i min ordførertale, er der parallellen til rygeloven, altså at man jo i større og større grad prøver på at kriminalisere rygning, og at man så lige på hashområdet prøver at gå i den helt anden retning. Som jeg nævnte i mit eksempel, kunne vi jo forestille os en situation, hvor man sidder i hashcafeen og ryger en cigaret, og en tjener kommer over og siger: Hov, hov, du må ikke ryge her. Så finder de ud af, at det er en hashjoint, og så må man godt ryge den.

Altså, er det ikke utrolig dobbeltmoralsk, at man på den ene side prøver på at kriminalisere rygning mere og mere, fordi man har den holdning, at det er skadeligt på mange områder, men at man på den anden side synes, at hash, som er endnu mere skadeligt, og som har mange flere konsekvenser, skal gøres lovligt?

Ordføreren.

Det, vi har kriminaliseret omkring rygning, er jo ikke, at man selv må ryge. Det er, at man ikke skal udsætte andre for passiv rygning, og der skal selvfølgelig gælde nøjagtig de samme regler, uanset om man ryger den tobak, der er i cigaretter og piber osv., eller man ryger hash. Det mener vi ikke der skal være nogen forskel på. Det skal være nøjagtig de samme regler, der er gældende.

Det, vi ønsker er, at man skal kunne købe hash lovligt. Og vi foreslår heller ikke, at man skal i ndtage det på det sted, hvor man køber det, for så ville man udsætte andre for passiv rygning der, men man skal kunne købe det lovligt der. For os er det også underordnet, om folk så vælger at ryge det eller spise det eller drikke det; det må de selv finde ud af. Det er forskelligt, hvad folk foretrækker, og hvordan det virker bedst.

Fru Marion Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt høre, om ordføreren betvivler, at hash er skadeligt, at det er afhængighedsskabende, at det giver indlæringsbesvær, og at det giver psykoser. Når jeg spørger sådan, er det, fordi jeg synes, at det er lidt voldsomt, at man vil bruge Københavns unge som prøveklud for nogle stoffer, som man notorisk ved ikke er gode for mennesker at indtage.

En hvilken som helst forælder mister jo al argumentation imod hash, hvis vi lovliggør det. Hvilken forælder kan overbevise sit unge menneske om, at det her må det altså ikke? Ordføreren har selv børn og unge og ved, hvordan det kan være at få dem til at lade være med at drikke. Hvis man så heller ikke kan bruge argumentationen, at hash er ulovligt, hvad skal man så bruge af argumentation? Mener ordføreren, at det ikke er skadeligt, siden ordføreren vil udsætte Københavns unge for risikoen?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg har sagt mindst 20 gange under den her debat, at jeg mener, at hash har skadevirkninger. Det er også derfor jeg mener, at man skal se på, hvordan vi kan mindske brugen af det i Danmark, især hvordan vi kan mindske misbruget, og hvordan kan vi få en bedre kontrol med, hvad der foregår. Det tror jeg vi skal gøre på en anden måde end i dag.

Nu har man prøvet i 40 år med forbud, politi, fængsler osv., og det har absolut ikke virket; tværtimod kan man købe det overalt i dag. Jeg tror, at det er bedre at komme med reel oplysning til de unge. Vi kan se, at unge ryger mindre, bruger mindre alkohol, begår mindre kriminalitet osv., når de får reel oplysning. Det tror jeg også kan virke i forhold til hash, og jeg tror godt, at forældre også kan komme med en fornuftig argumentation i forhold til hash, ligesom de kan i forhold til alkohol. Uanset om det er lovligt eller ulovligt så tror jeg, at det er indholdsmæssigt, man skal argumentere over for sine børn og forklare dem, hvorfor man er bange for, at de begynder at komme ud i et misbrug.

Fru Marion Pedersen.

Jamen nu vil jeg bruge et andet eksempel fra vores lovgivning. Vi ved alle sammen, at det er farligt at køre stærkt. Jo hurtigere man kører, jo større er skaderne, hvis man kommer ud for en ulykke. Man kunne jo med samme argumentation sige, som jeg også sagde til den tidligere ordfører, at så skal hastigheden gives fri, for folk ved godt, at det er farligt at køre stærkt.

Men mener ordføreren ikke, at hvis staten bliver pusher, bliver staten også ansvarspådragende i forhold til de skader, der sker ved den brug, som så vil være lovlig, hvis forslagsstillerne får deres vilje og får gennemført det her?

Ordføreren.

Hvis man kører for stærkt, er der en meget stor risiko for, at man påfører andre en ulykke. Hvis man bruger for mange rusmidler, hvad enten man ryger for meget hash, eller man drikker for meget alkohol, er der en risiko for, at man skader sig selv. Det er for mig en afgørende forskel – jeg mener ikke, at det skal være tilladt at køre bil, hvis man har røget hash, ligesom det ikke er tilladt, hvis man har drukket alkohol.

Jeg mener ikke, at staten skal være pusher, ligesom jeg ikke mener, at staten er pusher af alkohol. Jeg mener, at vi skal have afgift på det, jeg mener, at staten skal kontrollere salget, ligesom staten kontrollerer salget af alkohol.

Det er jo staten, der i dag betaler for skaderne. Det er staten, der betaler misbrugsbehandlingen, det er staten, der tager sig af de unge, som ikke kan gennemføre en uddannelse, et arbejde osv., fordi de er ude i misbrug, og det gør den, uanset om det er hash, eller om det er alkohol, eller om det er andre rusmidler, de indtager. Det mener jeg vi skal prøve at gøre noget ved, og den måde, vi har forsøgt at gøre noget ved det på i de sidste 40 år med politi og fængsler, har ikke virket. Derfor mener jeg, at vi skal prøve på en anden måde.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.