B 232 Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik.
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 16-04-2010

Fremsat: 16-04-2010

Fremsat den 16. april 2010 af Mette Gjerskov (S), Torben Hansen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Ida Auken (SF), Steen Gade (SF), Bente Dahl (RV), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL)

20091_b232_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 16. april 2010 af Mette Gjerskov (S), Torben Hansen (S), Flemming Møller Mortensen (S), Ida Auken (SF), Steen Gade (SF), Bente Dahl (RV), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en bæredygtig skovpolitik

Folketinget pålægger regeringen at udforme en langsigtet og bæredygtig skovpolitik, der har til formål at øge andelen af skov i Danmark, sikre naturkvaliteten i skovene, forbedre biodiversiteten, sikre et optimalt bidrag fra skovene til klimaindsatsen, integrere natur- og driftshensyn og sikre rekreative muligheder for borgerne i skovene.


Bemærkninger til forslaget

Regeringen har negligeret de danske skove, og Danmark har i dag reelt ingen skovpolitik. Helt absurd blev det i 2009, hvor regeringen lancerede Grøn Vækst aftalen, som udelod skovenes enorme potentiale for at bidrage til et bedre miljø og klima, en større biodiversitet og en bæredygtig og sikker energiforsyning. Regeringen bebudede den 1. april 2009 at ville nedsætte et udvalg til at udvikle en national skovplan. Et helt år senere er udvalget fortsat ikke nedsat.


En meget stor andel af plante- og dyrearterne på den danske Rødliste er tilknyttet skov. Set med naturens øjne er skovbruget i dag langt fra bæredygtigt. Rentabel skovdrift og naturhensyn bør pege i samme retning og understøttes af øgede positive incitamenter.


Forslagsstillerne finder det helt afgørende, at alle gode kræfter samles for at udnytte de mangeartede muligheder, der ligger i skovenes positive bidrag på en række politikområder. Det ligger naturligt heri, at der sikres bæredygtige økonomiske rammevilkår og incitamenter for skovdrift.


De fremtidige konsekvenser af ikke at have en samlet og langsigtet politik for de danske skove er alvorlige og risikerer at medføre tilbagegang i skovbranchen med tab af arbejdspladser og knowhow til følge. Ligeledes risikeres yderligere tilbagegang i biodiversiteten samt forspildte muligheder for at udnytte skovenes CO2-neutrale potentiale i byggeri og produktion af energi og andre produkter.


Derfor skal der udformes en samlet dansk skovpolitik med konkrete mål og virkemidler. Skovpolitikken skal omfatte følgende indsatser:


- Skovenes bidrag til at beskytte og fremme biodiversiteten.

- Skovenes bidrag til klimaindsatsen og grundvandsbeskyttelsen.

- Skovenes bidrag til energiforsyningen.

- Skovene som rekreative områder for hele befolkningen.

- Skovene som faktor i klimatilpasning.



Skovpolitikken skal sikre en bred beskyttelse af skovnaturen, også de skovnaturtyper, som i dag ikke er beskyttet med skovloven. Omkring 65 pct. af de nuværende skove administreres af private skovejere, og det må forventes, at en stor del af fremtidige skovarealer også vil være i privat eje. Det er derfor vigtigt for målenes realisering, at virkemidlerne tilrettelægges i tæt samarbejde med ejerne, og at der opstilles incitamenter, herunder økonomiske incitamenter, for at realisere målsætningerne også blandt private skovejere.


Det skal være en overordnet målsætning for skovpolitikken, at en større andel af Danmark skal være dækket af skov. Regeringens nuværende mål om, at 25 pct. af Danmark skal være dækket af skov i 2070, vil kræve en fordobling af den nuværende årlige skovrejsning. De eksisterende initiativer er dog langt fra tilstrækkelige til at opfylde denne målsætning. Der er derfor behov for en yderligere indsats.


En udvidelse af skovarealet vil forstærke effekten af skovenes miljømæssige fordele. Det gælder sikring af biodiversiteten, beskyttelse af grundvandet og binding af CO2. Samtidig vil det muliggøre en forøgelse af andelen af dansk biomasse i energiproduktionen, altså en højere grad af selvforsyning med vedvarende energi. Endelig vil mere bynær skov give dels rekreative muligheder for byens borgere, dels mulighed for at bidrage til klimatilpasning, ved at skovarealer indtænkes i planlægningen af, hvordan byerne håndterer større vandmængder som følge af klimaforandringerne.


Biodiversitet


En stor del af biodiversiteten i Danmark findes i skovene, f.eks. over halvdelen af de rødlistede arter. Derfor har skovene en nøglerolle, og produktionen af biodiversitet og naturværdier bør gøres attraktiv for skovejerne. Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening har i fællesskab forsøgt at understrege de fælles interesser i skovene ved at fremlægge deres bud på en skovforvaltning, der sikrer biodiversiteten for skovtilknyttede pattedyr - desværre endnu et initiativ, som ikke er blevet fremmet af regeringen.


En forøgelse af biodiversiteten kan bl.a. ske gennem en omlægning til naturnær skovdrift. Erfaringer fra Tyskland viser, at naturnær skovdrift kan foregå med samme rentabilitet som traditionel skovdrift. Dog vil der være visse omkostninger forbundet med selve omstillingsperioden. De tyske erfaringer skal undersøges nærmere og dokumenteres under danske forhold. For at sikre biodiversiteten vil det også være nødvendigt at reservere en større andel af skovarealet til ekstensivt drevet biodiversitetsskov samt til urørt skov. Gamle egeskove kan f.eks. udlægges til biodiversitetsskov og sikres med den rette forvaltning, som fremmer naturværdierne. Hertil kommer behovet for konkrete mål for en forøgelse af andelen af dødt ved og gamle træer, eftersom mange truede arter er helt afhængige af disse biotoper. Endelig bør der tænkes i naturplejeskov, hvor naturen sikres særlig gode betingelser ved f.eks. skovgræsning, lysning omkring gamle træer, pleje af små lysåbne naturområder m.v.


Hensynet til plante- og dyrearterne, naturtyperne og skovdriften skal integreres, således at man som skovejer fremover vil anse forekomsten af høje naturværdier i sin skov som et aktiv og ikke som et problem. Der bør være en målsætning om, at der inden for en kort årrække ikke er skovtilknyttede pattedyr opført på den danske Rødliste.


Klimaindsatsen og grundvandsbeskyttelsen


Skove bidrager til opnåelsen af vores klimamål. Regeringen har afsat betydelige midler til kortlægning af skovenes klimabidrag, men desværre er denne kortlægning ikke fulgt op af ambitiøse mål for ny skov. Udlægning af nye skovarealer bidrager også til grundvandsbeskyttelsen. Derfor skal dette element inddrages i en ny skovpolitik.


Energiforsyningen


Træ er et klima- og miljøvenligt råstof. Der er enorme og billige CO2-gevinster ved at erstatte andre råstoffer (f.eks. kul, olie, gas, plast, beton, stål og aluminium) med træ til f.eks. byggeri og energi. I disse år tales der meget om muligheden for at øge forbruget af biomasse, men hvis ikke der gøres en aktiv indsats herhjemme, vil det blive baseret på importeret biomasse. Produktionen af biomasse i danske skove kan være med til at øge energiforsyningssikkerheden og samtidig fremme andre samfundsinteresser som natur og friluftsliv. Der bør opstilles bæredygtighedskriterier for udnyttelsen af skov til biomasseproduktion. Derfor skal en skovpolitik omfatte mulighederne for at øge arealet af skov, men i lige så høj grad sikre incitamenter til en effektiv og bæredygtig udnyttelse af arealet.


Rekreative områder


Skovene har enorm betydning for danskernes friluftsliv og dermed for folkesundheden. Disse værdier kan udvikles langt bedre, end det sker i øjeblikket. Dele af udvidelsen af skovarealet bør foregå i bynære områder, så en større del af friluftsaktiviteter i skovene får karakter af hverdagsnaturoplevelser. Skovenes rekreative og sundhedsfremmende potentiale skal optimeres. Samtidig kan bynær skov øge mulighederne for at sikre økonomi i skovene ved at generere indtægter gennem rekreative aktiviteter, f.eks. udlejning af arealer til skovbørnehaver.


Klimatilpasning


I de kommende år vil alle landets kommuner skulle foretage massive investeringer i håndteringen af øgede regnmængder som følge af klimaforandringerne. En overordnet skovpolitik skal inddrage skove som et vigtigt element i klimatilpasningsstrategierne. Især bynære skovarealer vil kunne bidrage positivt.


Økonomi og virkemidler


Inden for kort tid har regeringens indsats for skovene resulteret i væsentlige negative konsekvenser for rammevilkårene. Her kan nævnes ordninger, der helt er fjernet: fremme af produktudvikling, konsulentbistand til bæredygtig skovdrift, grønne driftsplaner, indsats for mere løvskov, udvikling af naturværdier og miljøvenlig produktion af juletræer. Det var ordninger, som skulle bidrage til at forbedre skovenes rammevilkår, men som også skulle bidrage til en mere bæredygtig skovdrift. Det er helt afgørende, at en skovpolitik indeholder konkrete virkemidler, der kan erstatte disse ordninger og tilføje nye.


En skovpolitik vil indebære omkostninger til at sikre bedre rammevilkår for skovejerne. Bedre rammevilkår er afgørende, hvis vi som samfund skal drage nytte af alle de positive muligheder, skovene giver. Samfundsøkonomisk set vil en satsning på skov uden tvivl give bonus. En skovpolitik skal altså omfatte forbedrede økonomiske rammevilkår og virkemidler, herunder en nøjere undersøgelse af mulighederne for at anvende landdistriktsmidler på området. Det sker ikke herhjemme, men erfaringer fra vore nabolande kan inddrages for at sikre, at vi får mest natur for pengene. Samtidig er det afgørende, at der anvendes konkrete virkemidler, som sikrer, at skovindsatsen rent faktisk bidrager til at opfylde målene i skovpolitikken. Det handler ikke bare om at etablere mere skov, men om at få mere bæredygtigt drevet skov.


Skriftlig fremsættelse

Mette Gjerskov (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om en bæredygtig skovpolitik.

(Beslutningsforslag nr. B 232).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.


DELING AF:

--:--:--
Her kan du vælge at redigere i dit klip. Det gøres ved at trykke på start og på slut, når klippet er nået til de steder du vil dele fra og til.

Du kan ogås vælge størrelse på afspiller herunder.

Størrelse på afspiller
350 × 255512 × 346768 × 490
Vælg et udsnit af videoen
START
SLUT
Klippets varighed:  
Start: 00:00:00 | Slut: 00:00:00 | Varighed: 00:00:00 | Afspiller: 0 x 0