Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 86:

Forslag til folketingsbeslutning om miljømærkning af friskfanget fisk.

Af Kristen Touborg (SF) m.fl.

(Fremsættelse 10.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Jeg kan da i hvert fald konstatere, at man i SF går ind for genbrug. For her har vi altså et nok så gammelt beslutningsforslag, som nu er blevet genfremsat uden at tage hensyn til det, der er sket i mellemtiden. Det er en uændret genfremsættelse af B 5 og i øvrigt tidligere af B 138, som blev førstebehandlet i november 2006.

Der bliver f.eks. i forslaget henvist til en flere år gammel ophugningsordning. Der vil jeg bare oplyse om, at i 2009 indførte jeg en ophugningsordning for at få de mest brændstofforbrugende fartøjer ud af fiskeriet som led i gennemførelsen af EU's brændstofpakke for fiskeriet. Bortset fra den særlige ordning har der ikke været afsat midler til ophugning siden 2006.

Så jeg kan jo starte debatten med at konstatere, at SF med det her forslag viser, at man er et parti, der er placeret i hængekøjen. I hvert fald har man forsømt eller glemt eller ikke villet opdatere sig i forhold til, hvad der er sket i mellemtiden.

Vi står faktisk med et beslutningsforslag, som er overflødigt, for det, der jo efterlyses, er især en miljømærkningsordning. Det findes der allerede. Det findes der i privat regi. Der er internationale ordninger, og jeg synes sådan set også, at det er det helt rigtige, at de her mærkningsordninger udspringer af, at der er et ønske fra erhvervets og forbrugernes side om netop at få en miljømærkning. Og når det allerede findes, er der ingen grund til, at vi offentligt skal gå ind og etablere et nyt og tungt bureaukratisk system.

Det mest anerkendte miljømærke findes i regi af det, der hedder Marine Stewardship Council, forkortet MSC. MSC er en privat uafhængig mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri.

MSC bygger kort fortalt på tre principper. Fiskeriet skal udføres på en måde, der ikke fører til overfiskeri og nedfiskning af den udnyttede art, fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem, dets funktioner, struktur og diversitet, og fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltningssystem. Det er sådan kort de tre principper for MSC-systemet.

Det vil sige, at det altså er en ordning, der på mange måde tilgodeser de ønsker, der fremgår af beslutningsforslag nr. B 86.

Jeg synes jo, det er rigtig positivt, at store dele af dansk fiskeri har taget udfordringen op om et mere miljørigtigt fiskeri og nu arbejder intenst på at få så mange fiskerier som muligt MSC-certificeret inden 2012. Allerede nu er der certificeret fire fiskerier, det er nordsøsild, sild fra Norskehavet, makrel og muslinger fra Vilsund. Herudover forventes tre fiskerier, nemlig torsk, mørksej og rødspætte, at blive certificeret i 2010.

Jeg synes så også, at det er godt, at MSC-certificeringen ligger hos en producentorganisation, der overordnet løfter opgaven, således at både store og små fartøjer kan være med.

Jeg har støttet og støtter det arbejde, som er i gang. Vi har gjort det muligt at søge økonomisk støtte til projekter inden for miljømærkning gennem Den Europæiske Fiskerifond og nationale midler. Der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at disse projekter har medvirket til at accelerere arbejdet med miljømærkningen i dansk fiskeri til gavn for både fiskeriet og forbrugerne.

Endelig vil jeg gerne nævne, at vi jo også har gjort en række andre tiltag fra regeringens side for netop at sætte fokus på dokumentation og sporbarhed. Det mest kendte projekt, vi har sat i værk, er nok kameraforsøget, der jo nu står over for en udvidelse til endnu flere fartøjer, og som flere lande overvejer også at sætte i gang. Og så har vi støttet udviklingen af de her såkaldte tags på fiskekasser for at følge fiskens gang fra hav til bord. Det er jo sådan nogle projekter, der har betydning og også er rigtig vigtige i arbejdet med miljømærkning.

Endelig vil jeg nævne, at der jo også gennem årene har været internationalt arbejde i gang i regi af Norden, FAO og EU om miljømærkning, og EU overvejer fortsat behovet for en miljømærkeordning.

Men lad mig runde af med at sige, at ud over, at det her arbejde altså er i fuld gang – og jeg synes, det er rigtig positivt, at dansk fiskeri er gået så aktivt ind i det og er i fuld gang med at få de danske fiskearter certificeret – er det jo også vigtigt, at vi kigger på det her med internationale briller. Fisk handles globalt. Danmark er blandt verdens største eksportlande af fisk, og derfor er det vigtigt, at vi også taler om internationalt anerkendte mærker.

Med disse ord tror jeg, at det tydeligt er fremgået, at regeringen ikke kan stemme for beslutningsforslaget, sådan som det er fremlagt.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Der er jo ikke meget nyt under solen. Der er også meget genbrug i ministerens tale. Ministeren siger, at hun selv bedst kan lide den fisk, hun selv har fanget, og det er der jo sådan set ikke noget galt i. Men der er nogle rigtig gode intentioner i SF forslag. Dansk fisk er under pres fra billigere arter, der kommer fra akvakulturer i Kina og Vietnam eksempelvis, hvor der bruges rigtig mange kemikalier, antibiotika osv. for at holde den produktionsform, som ikke er særlig venlig. Det presser så dansk fisk herhjemme, og derfor synes jeg, det er godt, hvis vi kan få et mærke. Jeg synes godt, at man kan bygge noget mere på. Det skal jeg komme ind på i min ordførertale. Men vil ministeren bekræfte her i dag, at det ikke er alle metoder, de bruger i MSC, som er miljørigtige?

Ministeren.

Jeg synes, at de gode intentioner, der er i beslutningsforslaget, lige præcis er dem, der bliver arbejdet med i MSC-certificeringen. Der har jeg jo sådan i korte træk gjort rede for, hvad det er for nogle principper, der gør sig gældende. Det er jo bl.a., at det skal være et bæredygtigt fiskeri. Så jeg er af den opfattelse, at MSC-certificering netop tilgodeser de ønsker, der er om bæredygtighed og miljømærkning, som det også kommer til udtryk i beslutningsforslaget.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det, det handler om, er jo at få ministeren til at definere, hvad bæredygtigt fiskeri er. Jeg forstår, at de fisk, der bliver fanget under MSC-ordningen, f.eks. også kan være fisk, der er fanget med bomtrawl, og det er jo et system, som vi fra dansk side ikke anbefaler særlig meget. Men alligevel er det fisk, der er i stand til at få en certificeringsordning, som ministeren står og anbefaler her. Derfor synes jeg, at det jo også handler lidt om, at udsmid og den slags ting også kommer ind under det. Men kan ministeren bekræfte, at fisk fanget med bomtrawl også kan komme ind under MSC-ordningen?

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at trawlfiskeri også kan komme ind i systemet som en godkendt form, og det kan det, fordi det handler om, at fiskeriet er bæredygtigt i den forstand, at fiskebestanden fortsat udvikler sig, og at der ikke sker skade på naturen og miljøet. Som jeg redegjorde for, er det jo bl.a. et krav, at man skal bevare havets økosystem, dets funktion, struktur og diversitet, og det er jo noget af det, som hr. Bjarne Laustsen er inde på i sit spørgsmål, så det er et krav i MSC-certificeringen, ligesom det er et krav, at der ikke må ske overfiskeri og nedfiskning af arten. Og det er jo sådan nogle principper, som jeg netop synes er vigtige i forhold til en mærkning.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Ministeren har jo helt ret i, at der er tale om genbrug. Det er der meget bevidst. Derimod har ministeren slet ikke ret i, at når man har et miljømærke i forvejen, er det her overflødigt. Det er jo ikke nok, at man kalder et mærke for et miljømærke, der skulle også helst have noget indhold i, og vores problem med MSC-mærket er klart, at der er nogle forudsætninger, der ikke bliver opfyldt, at der er nogle ting, man ikke tager højde for. Det er f.eks. energiforbruget, det er CO 2 -påvirkningen og økologien i forbindelse med bundforholdene forstået på den måde, at det accepteres, at man bruger skraberedskaber og stadig væk kan blive miljøcertificeret. Det virker meget underligt.

Jeg vil godt have ministeren til konkret at svare på, om ministeren synes, det er meget miljømæssig forsvarligt, at man trawler igennem f.eks. med muslingeskrabere i Limfjorden. Tror ministeren ikke, at der sker nedbrud af havmiljøet der, hvor man fisker muslinger? Men alligevel kan man altså blive certificeret.

Ministeren.

Det interessante i det er jo, om den påvirkning, der er, er vedvarende, eller om det kun er midlertidigt og forholdene hurtigt genetablerer sig som tidligere. Jeg har ikke et behov for at gå ind og definere på redskaber som sådan, men et behov for at se på effekten, og det, der er helt afgørende for mig, er, at fiskebestanden udvikler sig på en god måde, og at der ikke sker en belastning på naturen, på miljøet der, hvor fiskeriet foregår, og det mener jeg der er taget højde for i de certificeringer og mærkninger, vi kender i dag, og altså bl.a. i MSC.

Det, hr. Kristen Touborg giver udtryk for, er jo bare, at SF vil gå meget videre i forhold til, hvilke krav der så skulle gøre sig gældende, og det synes jeg ikke er nødvendigt. Jeg synes, der er en fin dækning i forhold til den bæredygtighed, der kræves i MSC-certificeringen.

Hr. Kristen Touborg.

Det er så tilsyneladende ligegyldigt for ministeren, at en meget stor del af fiskene går tabt ved det, når man bruger trawlfiskeri, bliver skadet ved ikke at komme op eller bliver smidt ud igen. Jeg synes, det er overraskende, at ministeren er tilfreds med denne frivillige ordning, der er tilpasset på en måde, så den må siges ikke at have ret stor effekt, når det kommer til stykket.

Men jeg vil gerne stille et spørgsmål til ministeren på baggrund af det seneste, ministeren sagde i sin tale, nemlig at EU overvejer miljømærkningen. Det gjorde de sådan set også i ministerens forgængers tid; da vi havde det her forslag på sidste gang for ca. 3 år siden, lovede forgængeren, at nu ville der snart ske noget, og da havde det allerede været undervejs i mange år. Kan ministeren redegøre for, om der nu sker noget, eller om vi stadig væk bare skal blive ved med at vente på en miljømærkning, der skal være EU-dækkende?

Ministeren.

Så vidt jeg husker, skal vi på et kommende rådsmøde her på et tidspunkt have en drøftelse om miljømærkningen. Men det er rigtigt, at der jo ikke er sket synderlig meget på det område. Det synes jeg sådan set heller ikke er så interessant, for det, jeg synes er interessant, er, at de danske fiskere har valgt at lade sig certificere og har lavet en plan for, hvordan de danske fiskearter kan komme ind under MSC-certificeringen. Og der savner jeg ærlig talt en anerkendelse fra hr. Kristen Touborgs side i forhold til, at dansk fiskeri er så langt fremme og også på det område faktisk gør en indsats for bæredygtigheden. Så kan jeg forstå på SF, at der jo åbenbart ikke er noget, der er tilstrækkeligt i hr. Kristen Touborgs verden, og at ønskerne er uendelige.

Jeg synes, det er rigtig flot, at vi er derhenne, hvor dansk fiskeri er blandt dem, der går forrest i certificeringen, og hr. Kristen Touborg ved jo udmærket, at hvis der er nogen, der har gjort en indsats for at bekæmpe udsmid af fisk, er det vist den nuværende fødevareminister i Danmark, der har formået at sætte det på dagsordenen og få opbakning fra landene omkring os til at gøre en stærkere indsats for at bekæmpe det.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at ministeren er glad for, at man har fundet et internationalt miljømærke, som alle danske fiskere, der overholder lovgivningen, kan blive omfattet af. Det kan man da også være glad for, men hvorfor vil fødevareministeren ikke derudover være med til at hjælpe nogle af de fiskere, som bruger nogle redskaber, som er ekstra skånsomme, og som fisker på en måde, der bruger mindre brændstof, end andre gør? Hvorfor vil ministeren ikke være med til at hjælpe dem til at få et mærke, der klart sender det signal? Altså, hvad er forklaringen på, at ministeren ikke vil hjælpe dem, der går i spidsen i forhold til at tage hensyn til miljøet, også i forhold til andre danske fiskere?

Ministeren.

Der er jo ikke noget til hinder for, at dem, der synes, at de fisker på en særlig hensigtsmæssig måde, frivilligt laver en mærkningsordning. Altså, det har de jo alle muligheder for at gøre. Jeg synes, at vi skal overlade til dem, der er interesserede i det, at lave sådan en frivillig mærkningsordning og ikke komme med sådan et nationalt tiltag, som er det, der ligger i SF's beslutningsforslag, og som jeg ikke mener er hensigtsmæssigt på nogen måde.

Hr. Per Clausen.

Nu synes jeg jo, at problemet er, at fødevareministeren ikke tager hensyn til den virkelighed, der findes blandt fiskerne. De fiskere, som SF's forslag ville kunne give et særligt mærke, er nogle af de fiskere, der i dag med ekstrem stor hastighed er på vej ud af fiskeriet. Desværre tror jeg ikke, at de har styrken til at organisere sig omkring etableringen af et frivilligt mærke.

Så spørgsmålet er i virkeligheden: Vil fødevareministeren være med til at tage bare et eneste initiativ, som kan gavne de kystfiskere, som har et lavt brændstofforbrug, som bruger redskaber, som er mere skånsomme end almindelig trawl og meget, meget mere skånsomme end bundtrawl, som jo også bliver godkendt i den ordning, som ministeren er så glad for? Vil ministeren gøre noget for at sikre, at de stadig væk skal være i dansk fiskeri, eller må markedet og frivillige mærker tage sig af det?

Ministeren.

Jeg ved ikke, hvad det er, hr. Per Clausen henviser til, når han siger, at ekstremt mange er på vej ud. Vi har lige haft fristen for tilmelding til ordningen vedrørende kystfiskeri her den 31. januar, og der er 321 fartøjer, der har tilmeldt sig kystfiskeriordningen for 2010. Det er så en lille tilbagegang i forhold til tidligere, men det er ikke sådan, at der er en hel masse, der forsvinder ud af det, og det tager jeg som udtryk for, at man faktisk er glad for den kystfiskeriordning, vi har, og som jo nu så gælder 3 år frem.

Hvis kystfiskerne måtte være interesserede i at lave en mærkningsordning, mener jeg, at initiativet skal komme fra deres side. Så skal det være dem, der på frivillig basis synes, at her har de et budskab, de gerne vil ud med. Derfor synes jeg fortsat, at det er rigtig godt, at dansk fiskeri som sådan er i fuld færd med at sikre en certificering af de danske fiskearter.

Så siger vi tak til ministeren. Hr. Jens Kirk som ordfører for Venstre.

Nu skal man jo passe på med at sige, at SF lever i en osteklokke, men noget tyder på det. Der er jo ligesom en tendens til, at verden skrider forbi dem, uden at de i grunden opdager det.

Siden sidste fremsættelse af forslaget er der sket en masse også med hensyn til kvalitetsmærkning af fisk som f.eks. den af ministeren omtalte MSC-mærkning, som er en privat og uafhængig mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. Ordningen er endvidere international til gavn for fiskeeksporten. De principper, som MSC-mærkningen bygger på, er jo, at fiskeri skal udføres på en måde, så det ikke fører til overfiskeri, og nedfiskes arter, skal fiskeriet udføres på en måde, der fører til genopretning af bestanden. Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem, dets funktioner, struktur og diversitet. Fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltningssystem, der respekterer lokale, regionale og internationale love, og fiskeriet er desuden underlagt standarder, der sikrer en langsigtet udnyttelse.

Flere danske fiskerivirksomheder og fisk er allerede certificerede, nemlig f.eks. som før nævnt nordsøsild, sild fra Norskehavet, nordatlantisk makrel og limfjordsmuslinger, og flere er godt på vej. Og som nævnt før overvejer EU fortsat, om de kan finde en ordning for miljømærkning af fisk.

Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at spørge: Hvad er en miljørigtigt fanget fisk, og hvornår er den fisk miljørigtig? Kan det være den, der er fanget i havet? Så er det jo et koncept, man laver, for havet er da ikke fuldstændig rent alle steder. Ellers skulle vi ligefrem have dem i, kan man sige, et cementdambrug, som vi ved bliver gjort fuldstændig rent flere gange om året for det, der er fremmed i havet – og der finder vi dog en del. Så kan man i det hele taget fange en økologisk fisk, uden at der er tale om et koncept?

For kystfiskeriet, som jeg omtalte her, er der allerede sat specifikke ordninger i søen. Kystfiskerordningen er således en del af aftalen om den nye regulering. I den forbindelse er der afsat ekstra kvoter af torsk og tunge til kystfiskerne. Og jeg kan ikke lade være med at sige, at det var noget, der allerede blev indført i en politisk aftale om en ny regulering af dansk fiskeri i 2005. Jeg ved godt, at hr. Kristen Touborg m.fl., også fra S, Enhedslisten og De Radikale, ikke var med i den aftale. Kystfiskerordningen har fungeret i perioden 2007-2009, og det er allerede blevet besluttet at forlænge den ordning for en ny 3-årig periode fra 2010 til 2012. Der var tilmeldingsfrist den 31. januar, og som før nævnt er der p.t. tilmeldt 321 både til ordningen.

Det er vel også en sandhed med modifikationer, at kystfiskeri altid er en garanti for kvalitet. Manglende køle- og frysekapacitet på kystfiskeribåde er et eksempel på noget på området, der kan påvirke kvaliteten af kystfiskernes produkter. Heller ikke på redskabssiden kan man skråsikkert sige, at de og de redskaber sikrer kvalitet frem for andre. Endelig kan man også se, at vi tager lidt hensyn ud over det, der allerede er nævnt; de får også LAG-midler tilført.

Allerede nu ser kamerafiskeriet også ud til at kunne tilføre noget og være mere selektivt, så der i fremtiden er mulighed for at få et mere selektivt kvalitetsfiskeri.

Alt i alt mener vi i Venstre, at der allerede er tilstrækkelig med muligheder for kvalitetsmærkning. Der er således ikke brug for en ny national mærkningsordning, og på den baggrund kan Venstre ikke stemme for forslaget. Tak.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Ja tak. Jeg tror, at Venstres ordfører, hr. Jens Kirk, er udtryk for det, at når et parti har haft regeringsmagten i lang tid, bliver det sådan lidt selvtilstrækkeligt: Vi har gjort alt, hvad man kan; der er ingen grund til at lytte til mere. Alt det, oppositionen kommer med, duer ikke til noget som helst.

Jeg synes stadig væk, der er behov for forbedring. Man kunne bare indledningsvis stille et spørgsmål: Har kystfiskeriet fået det bedre de sidste 8-9 år? Er der blevet mere kystfiskeri, eller er der blevet mindre? Det er jo et spørgsmål, som hr. Jens Kirk måske kunne svare på.

Men jeg synes, det er interessant, at man kigger på at bygge op, fordi dansk fiskeri er under pres. Priserne er under pres, fordi man får nogle arter, der er opfostret under forhold, som det ligger os fjernt at opfostre dem under, men ikke desto mindre er markedssystemet sådan, at de finder vej til supermarkedernes kølediske. Derfor handler det vel om at slå ring omkring det, vi har, det, vi kan dokumentere er godt. Og derfor ligger der vel nogle positive signaler i det, gør der ikke det?

Ordføreren.

Jamen jeg har da ikke benægtet, at der kunne være positive ting i det her, men jeg mener bare, at vi har et godt mærkningssystem allerede. Og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om en økologisk fisk fra havet er økologisk. Er vandet så rent? Det sætter jeg spørgsmålstegn ved. Det er et koncept, man vælger. Man har altså fravalgt at sige, at havet skal være fuldstændig clean; det har man fravalgt.

Noget andet er jo, at vi allerede nu i den fiskeriaftale, vi har, har taget meget hensyn til dem, som hr. Bjarne Laustsen nævner, nemlig kystfiskerne. Vi har tildelt dem ekstra.

Endelig kan jeg ikke lade være med at sige, at hvis vi tager og tegner en cirkel rundt, så har vi tilbage inde i cirklen det demersale fiskeri, og hver gang vi tager noget fra det og giver til andre, er det dem ude på det store hav, der får mindre. Og det er vel heller ikke rigtig S' ideologi, at vi skal gøre det.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hvis vi har et skånsomt fiskeri, der kun fisker de arter, der kan klare et fisketryk, og vi kun fanger det, vi skal bruge, så vi ikke skal smide noget ud, er der jo håb for, at der også er fisk at fange i morgen. Det er det der med ikke at save den gren over, man selv sidder på. Jeg ved godt, at man i Venstre er ligeglad med CO 2 -udslip og alle de her forskellige ting. Men når man siger sådan noget med at fange fisk på energirigtige måder, altså at man bruger mindst muligt brændstof på at fange 1 kg fisk, så betyder det ikke noget for Venstre, ikke det fjerneste.

Men det er jo sådan set det, der ligger i det her forslag: Man bruger de mest skånsomme værktøjer og bruger mindst muligt energi på at frembringe 1 kg fisk. Det er jo det, det handler om, og det er, så vidt jeg forstår, ikke med i MSC-mærkningen.

Ordføreren.

Jeg kan forstå på hr. Bjarne Laustsens spørgsmål og tale, at hr. Bjarne Laustsen ikke har opdaget, at vi har haft en brændstofspakke, så der er kommet meget mere energirigtige motorer i mange fiskerbåde, og dermed kan vi sige, at forbruget af energi til at fange fiskene er meget anderledes, end det var før. Der er sket meget på det område.

Man kan også se, at det er gået helt forbi hr. Bjarne Laustsens opmærksomhed, at de både, der sejler længere ud på havet, og som ikke alle sammen er blå som i hr. Touborgs terminologi, foretager både rensning og pakning og frysning, og når fiskene kommer ind, er de jo næsten ligeså gode som dem, man måske har trukket op lidt ude i havet.

Tak til ordføreren – nej, undskyld, det havde jeg ikke set. Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Hr. Kirk nævner muslingefiskeriet som en af den slags fiskeri, som kan blive certificeret. Bekymrer det slet ikke hr. Kirk, at en meget stor del – 80 pct. tror jeg – af det muslingefiskeri, der foregår i Limfjorden, foregår inden for Natura 2000-områder? Der er ingen, der er i tvivl om, at muslingefiskeriet, sagt på jysk, har en vis indflydelse på bundforholdene. Finder Venstre virkelig, at det er rimeligt at miljøklassificere et fiskeri, der foregår under så brutale forhold, og som oven i købet ødelægger områder, der er særlig beskyttet?

Ordføreren.

Nu har jeg jo ikke som hr. Touborg helt styr på, hvor mange kvadratkilometer f.eks. Limfjorden og Bedding er tilsammen, men jeg vil tro, det er en meget, meget lille procentdel, der bliver skrabet over efter muslinger hvert år. Derfor må jeg henvise til, at når en fiskeriundersøgelse godtgør, at der faktisk ikke sker meget ved det her, så tror jeg på det.

Hr. Kristen Touborg.

Både hr. Kirk og ministeren har fremhævet det gode ved, at man har en frivillig klassificeringsordning. Bekymrer det slet ikke ordføreren, at der er meget lidt sikkerhed og meget lidt kontrol i sådan en frivillig ordning – altså at forbrugerne i virkeligheden ikke ved så forfærdelig meget om, hvad det egentlig er, der ligger bag? Jeg tænker på, at vi på økologiområdet har et statsanerkendt rødt Ø-mærke. Kunne Venstre ikke forestille sig, at det ville være en god idé at have noget lignende her? Jeg siger ikke, at det skal være et økologimærke, men jeg siger, at det kan være noget lignende, altså et statsanerkendt mærke i stedet for det her frivillige, som der ingen kontrol er med.

Ordføreren.

Til hr. Touborg vil jeg sige, at jeg tror, at det, der mest forvirrer den del af den danske befolkning, der køber fisk ind, er, hvis der er alt for mange forskellige slags mærker. Derfor vil jeg sige, at MSC-mærket jo godtgør, at fisken er fanget under bestemte forhold, og at de redskaber, hestekræfter, der er brugt, bundforhold osv., skal være i orden. Det henholder jeg mig til, og det tror jeg også forbrugerne vil gøre. Derfor tror jeg ikke, at det mærke, som hr. Touborg tror man kan lave, har en gang på jorden.

Så siger vi tak til ordføreren. Så er det Bjarne Laustsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. Jeg ville gerne have været konsulent på SF's forslag her, og så ville jeg have foreslået, at vi skulle starte med en lille sang, nu ministeren synes, der er for meget genbrug, og der er for lidt nyt. Man kunne jo have taget sangen »I en lille båd der gynger«. Det her beslutningsforslag er jo også i den kategori: »fra jord til bord« og »fra haw til maw«, og det er mest det sidste.

Jeg synes, SF skal have tak for, at de har fremsat det her forslag igen, fordi der er nogle gode intentioner deri, som jeg gerne vil bruge som afsæt for den her diskussion om at få et EU-miljømærke. Det skyldes simpelt hen, at fiskeriet i Europa på baggrund af miljøforurening og overfiskning på bestemte arter har gjort, at fiskeriet er under pres. Det er jo det mest liberale erhverv i verden, vi har, men det er også det erhverv, der er mest gennemreguleret. Det er sådan set synd og skam, og vi burde få fiskerne til at tage mere ansvar for egen situation og større selvforvaltning, i stedet for at vi bare trækker en hel masse regler ned over hovedet på dem uden at spørge dem om, hvad de synes er bedst.

Men den vinkel, vi gerne vil have på det, er jo, at vi får forbrugerne til at vælge de fisk, der er fanget under de mest skånsomme forhold, som jo er, sådan som jeg ser det, hvis man ror ud i en robåd oppe fra f.eks. Hirtshals Havn og et stykke udenfor. Der er masser af gode steder, hvor man kan pilke torsk. Der har man ikke brugt andet end armkræfterne til at komme ud på havet, og man har ikke brugt brændstof. Man pilker de torsk, man skal bruge, og så sejler man ind igen og sælger dem. Det er jo simpelt hen den mest unikke situation, hvorimod der findes andre fiskeriformer, -typer og -kategorier som f.eks. bomtrawlere, som vi har meget lidt tilovers for, fordi det jo er her, energidelen kommer ind, for der skal bruges meget, meget mere brændstof på at fange sådan et kilo fisk end dem, man fanger på en skånsom måde ved det kystnære fiskeri, hvor man også kunne ro ud og sætte et garn og tage de fisk op, der passivt svømmer ind i garnet. Det er jo noget af det mest miljøfølsomme og -skånsomme, som kan tænkes.

Nu når jeg gerne vil være konsulent på SF's forslag, er det også, fordi jeg synes, det mangler en lille ting, som jeg gerne vil kvalificere det med, og det er, at vi også tager udsmid med. En af de ting, vi har snakket rigtig meget om igennem de senere år, er jo det paradoksale i, at mange fiskearter er truet af udryddelse, så vi er nødt til at frede bestandene i gydeperioder osv., og at man måske smider 40 pct. af den fangst, man lige har gjort, ud, fordi man beholder dem, der er størst, fordi det er dem, man kan få mest for på auktionen, og fordi man også skal huske sin kvote. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får udviklet systemer, der gør, at vi kun fanger lige nøjagtig de fisk, vi skal bruge, og så kan vi lade resten gå og fange dem på et senere tidspunkt.

Det er også vigtigt her at sige, at vi er nødt til hjælpe de steder. Hvis vi gerne vil bevare det kystnære fiskeri, er vi også nødt til at lave kølesystemer – vi kalder det fra kaj til kølehal, den ubrudte kølekæde – sådan at de fiskemetoder, hvor man trækker båden op på land, foregår på en måde, der gør, at vi kan sige, at det foregår under ordentlige hygiejnemæssige forhold. Derfor er der en god grund til at sige, at vi i udvalget vil arbejde for at få et system, der sikrer, at nogle af de principper kan komme til at ligge til grund for det, når vi skal snakke om, hvordan et EU-miljømærke kan se ud.

Dernæst er det også væsentligt, at vi får kigget på, om den frivillige ordning, MSC, indeholder de rigtige ting, så vi får luset dem væk, som ikke reelt ligger til grund for det fiskeri og den certificering, vi gerne vil der skal være for at opfylde kravene til et miljømærke for fisk.

Det skal være mine og Socialdemokratiets bemærkninger til, at vi kan få et godt udvalgsarbejde. Der er sikkert behov for at stille en masse spørgsmål.

Jeg kunne også godt tænke mig – for vi snakker nemlig alt for lidt generelt fiskeri herinde i Folketinget – at vi skulle lave en høring om det, så vi får fundet ud af, hvilke interesser der er. Det er ikke så længe siden, vi holdt et møde i nordisk regi, men vi har jo en fælles EU-fiskeripolitik og et fælles EU-fiskevand, og vi er som sagt under pres fra tredjelande. Derfor er der behov for, at vi i den kommende tid sætter fokus på det her, så vi kan få en god kvalitet, så forbrugerne kan være sikre på, at det, de køber, er fanget på en ordentlig måde, og så vi selvfølgelig også kan være med til at sikre nogle priser i forhold til de omkostninger, der er for erhvervet. Tak.

Hr. Jens Kirk for en kort bemærkning.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Der er jo ligesom en tendens til, at hr. Bjarne Laustsen ikke kan stemme for noget af det, regeringen kommer med, eller ikke vil være sammen om at stemme; det kan ikke lade sig gøre. Det er kun sket én gang siden 2001, tror jeg, og det skal jeg ikke nævne her, for det var hr. Bjarne Laustsens mening, at det ikke skulle ske. Men er det slet ikke gået op for hr. Bjarne Laustsen, at der er noget, der hedder puljeordninger, også for det kystnære fiskeri, og at man i det kystnære fiskeri faktisk godt kan være et par dage på havet eller næsten 3 dage og sejle ind, og at det, hvis man ikke har de rigtige kølefaciliteter, så vel slet ikke er bedre end for dem, der sejler ud, med både rengøring, pakning, frysning og det hele, når de kommer ind i land? Det næste er jo så, at man kunne spørge: Har hr. Bjarne Laustsen selv praktiseret det med at ro ud for at se, hvor lang tid det overhovedet tager at komme ud? Jeg ved det ikke, men gennemføres det deroppe ved Hirtshals, hvor hr. Bjarne Laustsen kommer?

Ordføreren.

Jeg synes, at de ærede medlemmer en dag i den nærmeste fremtid, hvor der ikke er møde i Folketinget, skulle begive sig til Hirtshals, og så kunne vi måske låne nogle joller og nogle årer, og så kan vi jo prøve at tage en lille konkurrence. Vi kommer et ret godt stykke, især hvis vi også har medvind, og så skal vi selvfølgelig tilbage på et senere tidspunkt. Men det er jo bare et eksempel. Jeg ved udmærket godt, at regeringen og Dansk Folkeparti har delt alle fiskene ud, og at de store har fået mest, og så har man, fordi vi pressede meget på, været nødt til at få lavet nogle puljeordninger til det kystnære fiskeri. Det kender jeg alt til, men det er jo ikke det samme, som at alt er fryd og gammen, og at de ting, der foregår, er fuldstændig korrekte.

Det, det her drejer sig om, er, at vi beskytter de fisk og kun fanger dem, der kan tåle et fisketryk, efter den biologiske rådgivning, som vi får, og når vi så har fanget dem, skal vi håndtere dem korrekt. Det er også årsagen til, at fiskeren kan få en ordentlig pris for dem. Så de ting går sådan set hånd i hånd.

Hr. Jens Kirk.

Nu vil jeg bare sige til hr. Bjarne Laustsen, at han skal passe på, hvad han vover sig ud i. Det er jo en gammel, erfaren fjordfisker, han taler til, og for 50 år siden roede vi ud.

Men så sagde hr. Bjarne Laustsen, at der nu bliver smidt 40 pct. ud. Med de nye kameraforsøg viser det sig faktisk, at vi kan få et udsmid, der næsten er nul. Det må da være den helt rigtige form for fiskeri, og det vil sige, at vi næsten kommer ned på det, kan vi sige, hr. Bjarne Laustsen kunne stå og fange med rusen.

Så skal vi også have set efter inde i MSC-ordningen. Jamen jeg synes da, at vi måske skal komme med forslag, hvis der er nogen ting, vi mener kunne forbedres i den ordning, men der skal være en fælles indstilling til dem, som nu har lavet den ordning, med hensyn til, om der er ting, der kan laves anderledes. Men helst synes jeg, vi skal acceptere, at den er anerkendt i fiskeriet, og at man går ind for det, og at den tager hånd om mange af de problemer, vi har set i fiskeriet førhen. Tak.

Ordføreren.

Til det der med at være gammel fisker, og hvad man har stemt for, vil jeg sige, at jeg ikke skal afvise, at jeg i et svagt øjeblik er kommet til at støtte regeringens politik på et tidspunkt, hvor jeg skulle have ladet være; det indrømmer jeg gerne. Det må jeg så rette op på engang på et andet tidspunkt.

Med hensyn til det med forsøgsfiskeri og kameraer og alt det der er det ganske udmærket, men det er jo, når man har fanget fiskene. Det, vi gerne vil gøre, er at stille krav til, hvordan man gør det, og at det dernæst dokumenteres over for forbrugerne, at det er sådan, man har gjort det. Når man skal lave et mærke, er det jo vigtigt, at det ikke bare er branchen, der kommer og siger, at her har de fundet på et mærke, og at det er så og så godt. Der skal jo også være nogen, der varetager forbrugernes interesser, og hvis vi skal lave et mærke her i Danmark og sende folk af sted til EU, der siger, at man gerne vil have, at alle de 27 EU-medlemslande arbejder på det, så skal det jo være et bredt funderet mærke, som der er nogle fornuftige ting bagved. Og derfor synes jeg også, at vi jo selvfølgelig skal tage de ting, der mangler ved MSC-ordningen, med, f.eks. at vi skal kigge på CO 2 -forbruget ved at fange 1 kg fisk. Det tror jeg er noget forbrugerne vil lægge meget mærke til i fremtiden, og der står allerede rigtig mange steder, at det her kilo kød har kostet så og så meget i CO 2 -forbrug. Så der er grund til at kigge på ordningen.

Hr. Ib Poulsen for en kort bemærkning.

Hr. Bjarne Laustsen sagde, at han ville være konsulent for SF på det her forslag og måske også i andre sager. Det kan være, det er nødvendigt. Men så kom han med argumentationen for, hvorfor han ville det, nemlig at han syntes, at der manglede noget i forslaget med hensyn til udsmid. Men når jeg læser forslaget her, kan jeg læse, at der står, at »der er et minimum af uønsket bifangst«, og så er det, jeg vil spørge hr. Bjarne Laustsen: Hvad er det egentlig lige, man vil gøre af uønsket bifangst?

Ordføreren.

Lad os nu være enige om, at alt det, man fanger, skal man ilandbringe for at kunne dokumentere, hvor meget man rent faktisk tager op. Jeg ved ikke, om det er hr. Ib Poulsen bekendt, men der ligger rent faktisk en rapport, som Fødevareudvalget har afgivet en betænkning til, der siger, at det, vi skal kigge på, er, hvor mange fisk man kan tåle at tage op af havet. Og det er så det, der gør, at vi kan sige til de danske fiskere: I har så og så mange fisk at fange.

Dernæst drejer det sig om, at vi fanger dem på en så skånsom måde, at vi tager hensyn til natur, miljø, biodiversitet osv., og også at vi får fisk op af havet og i land, der er af en ordentlig kvalitet, så vi kan få nogle penge for dem. Så der står ikke direkte noget om udsmid. Derfor drejer det sig selvfølgelig om, at vi undgår den uønskede bifangst. Det har været sådan gennem mange år, at man har smidt god spisefisk ud, fordi man blev straffet, hvis man ilandbragte det hele. Det er selvfølgelig nogle ting, vi skal have ændret på.

Hr. Ib Poulsen.

At ordføreren ikke kunne svare på mit spørgsmål, kommer egentlig ikke bag på mig. Men jeg kunne høre, at man var meget optaget af kystfiskerordningen. Det var også med i forliget i 2005. Det var jo Dansk Folkepartis mærkesag i de forhandlinger, at vi fik styrket kystfiskerordningen. Men bl.a. Socialdemokratiet var ikke med, da man kunne have været med til at styrke den ordning, hvis man havde været med i det forlig. Så er det bare, jeg vil spørge ordføreren, hvor man var henne, dengang de her ting skulle forhandles på plads.

Ordføreren.

Altså, en ordfører, som ikke var med i de forhandlinger, og som stiller sig op herinde i Folketinget og gør sig klog på dem, har jeg såmænd ikke så meget respekt for. Jeg var selv med i de forhandlinger, og vi fik at vide, at der lå en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og at vi kunne få lov at rette i teksten og flytte et komma og et punktum. Det var det. Det var den slags ting, man fra regeringens side ville forhandle med resten af oppositionen om. Det var også derfor, vi blev smidt ud og gik vores vej. Så kan man ikke komme og sige, at vi ikke har søgt indflydelse. Vi kom med en lang, lang række bud på, hvordan vi netop skulle sikre det her område.

Men det er da klart, at når Dansk Folkeparti ikke har andet, er man nødt til at opfinde et eller andet til lejligheden om, hvor dygtig man har været gennem tiderne, og hist op og kom her ned. Men det var ikke noget, man kunne se eller høre under de indledende forhandlinger, der var om den nye fiskeripakke. Tværtimod kan vi se, at man har tilgodeset de største på bekostning af de mindste.

Tak til ordføreren. Hr. Ib Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Det er jo et fantastisk godt forslag, som hr. Kristen Touborg og SF er kommet med her, om, at man skal mærke de friskfangede fisk. Man kan så sætte spørgsmålstegn ved, hvilke fisk der ikke er friskfangede. Det er et spørgsmål om, hvor friske de er, når de kommer i land. Der er god mening i, at vi mærker fisken, så forbrugeren kan følge vejen til bordet. Det vil være med til at optimere priserne, også i et erhverv, der i den grad er presset. I landbruget har man jo det her med »fra jord til bord«, mens vi i fiskeriet har det der med »fra haw til maw«, som det hedder. Det er jo rigtig godt, at vi kan se det, og der er det, at vi har et MSC-system, som er under udvikling, og som erhvervet bakker op om. Så synes jeg ikke, at vi ligesom skal gå ind og sige, at det kan vi gøre bedre, når det allerede er godt i gang og hovedlinjerne er meget fornuftige. Så det, SF prøver på her, er jo at sparke en åben dør ind, og det er set før.

Kystfiskerordningen, som også er nævnt, var en af de ting, som Dansk Folkeparti pressede meget på for at få igennem i den nye regulering fra 2005. Kystfiskerordningen giver jo en meget skånsom fiskeriform. Hvis man kan bevare den og styrke den, er det med til at bevare nogle af de små fiskersamfund, og samtidig er det også noget af det, der kan være med til at styrke turismens interesse for nogle områder, fordi der er noget at komme og kigge på. Så derfor er det meget vigtigt, at vi har den her kystfiskerordning, ikke alene af hensyn til de her ting, men også af hensyn til bæredygtigheden i fiskeriet osv.

Men i og med at vi har den her udmærkede MSC-ordning, og at den er godt i vej, kan vi ikke støtte det her forslag, som egentlig er blevet overhalet højre om op til flere gange.

En kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Nu siger ordføreren jo, at vi har et MSC-mærke, og at man derfor ikke kan støtte forslaget her. Nu er det jo ikke sådan, at man, fordi man siger, at man har et miljømærke, så også har noget, der virker. Jeg hørte faktisk også en åbning i ordførerens tale, nemlig at det godt kunne være, at vi skulle se på de forudsætninger, der ligger i MSC-mærkningen.

Så er mit spørgsmål: Hvad er det så, vi skal have ændret på, hvis vi nu har den forudsætning, at forslaget her ikke går igennem, og at det kun bliver det andet, vi skal køre igennem? Hvad er det så, ordføreren vil foreslå vi ændrer på? Er det, at man tager energidelen med? Er det, at man opgiver f.eks. at bruge bomtrawl? Hvad er det for ting, Dansk Folkeparti kunne tænke sig?

Ordføreren.

Nu har det jo her i runden været fremme et par gange, at man med hensyn til muslingefiskeri i Limfjorden ikke kunne forstå, at det skulle MSC-mærkes. Men det er jo sådan, at der er nogle positive ting ved muslingefiskeriet, bl.a. er muslingerne jo med til at rense vandet for de skadelige stoffer, som landbruget rundtomkring Limfjorden udleder. Jeg ved, at ordføreren selv har landbrug op til Limfjorden. De ting, der bliver udvasket der, er muslingerne med til at rense op. Så det kunne jo være en af de ting, som jeg synes er positiv, altså at man ikke får det pillet ud, hvilket ordføreren åbenbart er til sinds at gøre. Muslingerne kan være med til at rydde op efter landbruget.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg vil godt spørge Dansk Folkeparti, om det er deres opfattelse, at den mærkningsordning, MSC, vi har, også vil kunne omfatte industrifiskeri, altså dansk industrifiskeri? Jeg vil godt vide, hvor langt man synes, at den skal gå. Er det grænsen, eller kan man gå endnu længere?

Ordføreren.

Jamen det kan jeg svare kort på, for med den ordning, der er, MSC-ordningen, er man godt på vej. Man har nogle arter, der er MSC-mærket, og så har man nogle andre på vej. Hvor langt man kan nå i forhold til de krav, der er stillet, må tiden jo vise. Jeg kan ikke sige noget om, om industrifiskeri kan komme med eller ej. Nu er det jo ikke, så vidt jeg ved, menneskefoder, men mere minkfoder og sådan noget, det bliver brugt til. Så et miljømærke for dyrefoder kan man måske også opfinde.

En kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om der slet ikke er noget, man vil være med til at diskutere. Man er bare tilfreds med alt det, som branchen selv finder på. Forbrugernes synspunkter skal vel også vægte i den her sag.

Derfor vil jeg gerne spørge: Er Dansk Folkeparti fuldstændig ligeglad med, hvad det er for nogle redskaber, man fisker med, eksempelvis bomtrawlere? Er man også fuldstændig ligeglad med, hvor meget brændstof de bruger for at fange et bestemt kilo fisk?

Ordføreren.

Nej, det er vi da bestemt ikke. Derfor har EU med den nye fiskerifond – også selv om vi ikke er så meget for EU – egentlig givet en hel del penge. Det drejer sig om 95 pct., hvis man laver en forbedring på driften, altså på motoren. Så kan man søge om det. Det er jo med til at minimere det. Der er meget fornuft i, at vi kigger på det, så det synes jeg ikke at der er noget problem i.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det er jo fint, hvis man kan reducere det samlede forbrug. Men det, jeg bare siger, er, at det er, som om man kan gå ned i supermarkedet og kigge på en pakke oksekød, og så kan man se, hvor meget CO 2 pr. kg der går til det. Det kan man ikke, når det drejer sig om fisk. Det er jo sådan, at vi f.eks. med bomtrawlere ved, at det koster ekstremt meget at fiske med den form for fiskeriredskaber. Vi ved også, at det er meget hårdt ved bunden osv., og de fisk, der ikke bliver fanget, og de fisk, der bliver fanget, ser heller ikke pæne ud efterfølgende. Men alligevel gør man det. Og hvis det også er sådan, at de er i stand til at få en MSC-certificering, så virker det lidt underligt. Det er jo derfor, at spørgsmålet om at få energimærkning ind i det også kunne være interessant. Men det kan jeg forstå at Dansk Folkeparti afviser.

Ordføreren.

Det er korrekt, at der er nogle uheldige bivirkninger ved bomtrawlfiskeri. Det er jeg selv bevidst om, og jeg har også altid været meget skeptisk over for bomtrawlfiskeri. Men kan de komme ind under den her ordning, er det jo sådan, det er. Ordningen må jo fungere. Man skal lige se, om det er noget, der virker. Jeg har tiltro til, at den måde, som der bliver fisket på med hensyn til bomtrawl, er i orden.

Jeg tænker på, at vi i Danmark i dag ikke har nogen bomtrawlere, fordi de er udfaset. Det er alt for dyrt med hensyn til brændstofforbruget. Det er jo også en af de ting, der gør, at man i de andre lande, f.eks. Holland, nu udfaser bomtrawlerne. Så det giver jo sig selv. Fiskerne og fiskerierhvervet er jo også interesserede i at minimere deres udgifter, og en af de store udgiftsposter er jo brændstofforbruget, så det er de meget opmærksomme på. MSC-mærkningen er noget af det, der kan være med til at optimere priserne på fisken, så man er meget opmærksom på at ville give den bedst mulige kvalitet i køledisken til forbrugerne. Så jeg synes egentlig, at det er i orden, som det er.

Så kan jeg se, at tiden er gået.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som ordfører.

I Det Konservative Folkeparti er vi af den opfattelse, at genfremsættelsen af dette beslutningsforslag er ganske overflødig, og det kommer sikkert heller ikke bag på forslagsstillerne.

Der er positive elementer i forslaget. Problemet er bare, at mange af punkterne i forslaget allerede er implementeret eller er i gang med at blive implementeret.

Der er fremsat forslag om en MSC-mærkning, og det er, som det også tidligere er sagt, en mærkningsordning, som godtgør, at fiskeriet er udført bæredygtigt. Mærkningsordningen er allerede implementeret for fire arter, og den vil for væsentlige arters vedkommende være gennemført i løbet af de kommende 2 år. Endvidere er der initiativer i gang for en gennemgribende MSC-mærkning af hele fiskeriet.

Jeg synes, det er en god ting, at man ønsker bedre betingelser for kystfiskerne, men de er allerede sikret ekstra kvoter, og skal kystfiskerne have mere, skal der tages fra havfiskerne. Vi har kun hundrede procent, og jeg tror ikke, at det er tiden at reducere yderligere i havfiskernes kvoter. Jeg synes også, vi har et ansvar for de arbejdspladser, som er på land.

En kvalitetsmærkning af kystfanget fisk er problematisk, da der ikke umiddelbart foreligger dokumentation for, at fisk fanget fra kysten har en højere kvalitet end fisk, der er fanget i havfiskeriet.

I de seneste 2 år er der tilmed gennem midler fra de lokale aktionsgrupper tilført kystbyerne næsten 40 mio. kr. i støtte til projekter, som er med til at sikre levevilkårene for kystfiskeriet og dets følgeerhverv.

Regeringen har ikke siddet på hænderne i denne sag, men derimod aktivt medvirket til at bedre fiskeriets vilkår. Så ro på, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen.

Det Konservative Folkeparti kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Jeg vil da godt sige velkommen til det nye medlem for De Konservative og til den nye ordfører. Så vil jeg da bare bemærke, at hvorvidt forslag her i Folketinget er overflødige eller ej, afgør jo det enkelte parti.

Men jeg vil gerne spørge den konservative ordfører, om De Konservative mener, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad en mærkningsordning indeholder. Bare man kan kalde det for et økologimærke, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad det indeholder. Er det for De Konservative helt ligegyldigt, at det her mærke ikke omfatter f.eks. energiforbrug, at det ikke omfatter brutale fiskeredskaber, som ødelægger havbunden? Er det helt ligegyldigt for De Konservative – bare man har et mærke, så er det ligegyldigt?

Jeg har bidt mærke i, at World Wildlife Foundation har godkendt MSC-mærket, og det synes jeg da er et godt signal om, at der er en ret god bæredygtighed i dette mærke.

Hr. Kristen Touborg.

Nu er det sådan, at den mærkningsordning jo er fuldstændig frivillig og uden kontrol fra staten på nogen måde. Det vil altså sige, at man sådan set selv kan beslutte, hvad det er, man vil. Men det er jo på en måde en vildledning af forbrugerne, hvis man får et mærke, et brand, op at stå og det ikke lever op til det, vi sædvanligvis forstår ved bæredygtighed.

Har De Konservative slet ikke gjort sig nogen overvejelser over, om man skulle gå hen og lave en egentlig statslig kontrol af sådan et varemærke, så man kunne undgå at vildlede forbrugerne? Jeg vil godt igen henlede opmærksomheden på, at man jo på økologiområdet har det røde økomærke, som er meget, meget velanskrevet blandt forbrugerne. Kunne man gøre noget lignende her?

Ordføreren.

Jeg har hørt, at andre ordførere synes, vi har røde mærker nok rundtomkring, men angående mærkningsordning og frivillighed har jeg, når jeg f.eks. har besøgt Hanstholm Havn, bemærket, at de er meget optaget af, at man kan spore produkterne fra haw til maw, som der bliver sagt. Man er i fuld gang med certificering, og man tager det som et kvalitetstjek, at man kan følge produkterne på den måde. Så jeg er helt tryg ved, at fiskeriorganisationerne arbejder med det her.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil sige velkommen til arbejdet til den konservative ordfører. Jeg er stolt af at blive nævnt med navns nævnelse i et forslag, som mit parti ikke har fremsat, og det skal ordføreren ikke have utak for. Det er der grund til at respektere.

Ordføreren siger, at vi har nok af røde mærker. Det vil sige, at man heller ikke bryder sig om økologimærker, og det er jo en ret interessant ting at få oplyst her i dag. Det næste er så, som hr. Jens Kirk var inde på, at hvis man skal tilgodese kystfiskeriet, tager man nogle fisk fra nogle andre, fordi Danmark har en samlet pulje, og derfor er det jo interessant, når man forlænger det her. Hvis man ville, kunne man også styrke det, og på hvilken side står Det Konservative Folkeparti med hensyn til at styrke de små kystnære samfund på bekostning af de store? Den konservative leder er jo tit blevet beskyldt for at varetage det store silde- og makrelfiskeri og industrifiskeriet, men hvor står den konservative ordfører i denne sag?

Ordføreren.

Jeg håber, hr. Bjarne Laustsen bed mærke i, at jeg sagde, at der også er LAG-midler at hente til kystfiskerne, og at der i de sidste par år er tilført kystfiskermiljøerne 40 mio. kr. til projekter. Jeg synes, det er ret mange penge at tilføre erhvervet på den måde, og rigtig mange steder sker det for at tilgodese erhvervet med markedsføring og forarbejdning og den slags ting.

Jeg har det fint med økomærket, men jeg spørger bare, hvor mange røde mærker vi skal klistre på vores fødevarer.

Hr. Bjarne Laustsen.

Nå, o.k., et økomærke kan gå an, men et rødt mærke duer ikke. Men hvis nu miljømærket er på fisk, kunne det måske få en anden farve, hvis det kan behage ordføreren. Hvis det var gult, kunne vi måske lave det grønt, og så kunne det måske gå an.

Men jeg synes, det er interessant, når man siger, at der nu er givet rigtig mange penge. Det er jo, fordi regeringen har forsøgt at snyde fiskeriet i denne sammenhæng. Man har lovet her fra Folketingets talerstol, at man vil hjemtage fuld støtte på landbrugsområdet, men man har ikke gjort det på fiskeriområdet, så det er jo bare en fornuftig mulighed, vi har for at sørge for, at der er liv ude i havnene. De bidrag, vi giver, og som andre kan få hjem, skal vi selvfølgelig også tage hjem her, så det er interessant, at den konservative ordfører undsiger nogle af de gode elementer, der kan være med til at styrke kystfiskeriet.

Ordføreren.

Det Konservative Folkeparti undsiger ikke noget over for kystfiskerne, og jeg synes, det er positivt, at man har gjort noget for kystfiskerne. Men jeg konstaterede også i mit indlæg, at skal man give noget til kystfiskerne, skal man tage det fra nogle andre, og det føler jeg altså ikke tiden er inde til. Så synes jeg måske også, man lige skal have defineret, hvad en kystfisker egentlig er for noget. Er det en, der ror ud i en robåd, som du var inde på, eller har det noget med bådens størrelse at gøre? Jeg tror nok mest det sidste.

Jeg skal sige, at selv om hr. Bjarne Laustsen er nordjyde og man normalt siger du til hinanden deroppe, tiltaler man ikke hinanden med du her i Folketinget, men siger hr. Bjarne Laustsen. Jeg er sikker på, at hr. Bjarne Laustsen intet har imod tiltaleformen.

Tak til ordføreren. Der er ikke mere til hr. Tage Leegaard, så vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Beslutningsforslaget, som vi arbejder med her i dag, kan sammenfattes i overskrifter over tre hovedområder, men alligevel kan jeg sige, at hovedvægten er lagt på forbrugernes synsvinkel.

Fra en forbrugers synsvinkel er mærkningsordninger rigtig fine redskaber at anvende. Mærkningsordninger medvirker til, at forbrugeren kan foretage et valg på et kvalificeret grundlag samt undgå de varer, som han/hun vil undgå. Det er ingen hemmelighed, at mærkningerne har udviklet sig voldsomt de senere år, og der er rigtig mange faktorer, som det er relevant at mærke for eller imod. Vi har økologimærket, der heldigvis ikke er udhulet, velkendt og accepteret som det er, og vi har også andre mærkningsordningen, der er garanter for forskellige principper og forskelligt indhold eller mangel på indhold.

Forbrugeren kan ved sit valg fremme en bæredygtig udvikling i fiskeriet, og i Det Radikale Venstre mener vi, den rigtige måde er at arbejde for at få en mere generel fælles miljømærkning i EU. Det kan være en certificering på et produkt, der er fremstillet under hensyntagen til dyrevelfærd, f.eks. burde økologimærket udvides til æg fra fritgående høns, og det kan være et mærke, som tager højde for energiforbrug, CO 2 -udledning, bæredygtige produktionsmetoder m.m.

Vi vil arbejde for, at vi får en fælles miljømærkning. Det er en svaghed, at vi har så mange mærker, og det skal vendes til den styrke, der ligger i at have fælles aftaler. Mens vi arbejder for fælles mærkningsordninger, må vi selvfølgelig mærke varer, som opfylder visse kriterier, f.eks. fisk, så SF's beslutningsforslag om miljømærkning af friskfanget fisk, som vi arbejder med i dag, er et sympatisk forslag, som vi kan støtte.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, og det er hr. Per Clausen.

Det er en rigtig god idé med miljømærker, fordi de giver forbrugerne en mulighed for at tage stilling til, om de vil købe et produkt, som er bedre på miljøområdet end det, lovgivningen stiller krav om. Netop derfor truer det miljømærke, som fødevareministeren er så glad for, det såkaldte MSC-mærke, med at undergrave miljømærkers troværdighed.

Lad os bare tage et konkret eksempel på et fiskeri, som er certificeret efter den her ordning. Det er skrabning af muslinger i miljøbeskyttede Natura 2000-områder i Limfjorden. I virkeligheden var der jo, da man fik tilladelsen, en meget omfattende debat om, hvorvidt det her overhovedet var lovligt. Det var jo sådan, at statens eget miljøkontor mente, at det var i strid med reglerne, men så var det jo sådan, at de fik besked på at holde op med tale om det, fordi det var fødevareministerens område. Det vil sige, at det her miljømærke tilsyneladende godkender alt, som er lovligt, selv når det er på grænsen.

Det andet, som man kan synes også er bemærkelsesværdigt, er, at når man tager udgangspunkt i det her miljømærke, kan man ikke se nogen som helst forskel på, om fiskene er fanget ved hjælp af trawl eller et andet fiskeredskab, som er mere skånsomt mod natur og miljø, og som medfører et mindre energiforbrug, ja, man kan end ikke vide, om de er fanget med bomtrawl, som vi indtil nu i Danmark har haft den grundopfattelse var noget, vi ikke var ret glade for.

Så problemet med det mærke, som ministeren er glad for og dansk fiskeri er glad for, er, at vi i det lange løb risikerer, at det fuldt berettiget kommer til at så tvivl om, hvorvidt vi som forbrugere overhovedet kan regne med, at der er taget nogle ordentlige miljøhensyn, når dette mærke optræder.

Det er derfor, at SF og hr. Kristen Touborgs forslag på ingen måde er blevet overhalet af udviklingen endsige af regeringen endsige af Dansk Folkeparti, nej, det er et meget relevant forslag, som tager udgangspunkt i det synspunkt, at et miljømærke skal sende et klart signal om, at her er nogle, der gør mere end det, lovgivningen kræver. Det er nemlig en metode til på markedsvilkår – for nu også at gøre borgerlige politikere glade – at kunne styrke de fiskere, der bruger de metoder og den måde at fiske på i konkurrencen. Det burde man i grunden, synes jeg, støtte.

Det fremgår også meget godt af hr. Kristen Touborgs forslag, hvad der sådan er kerneforskellen i forhold til MSC-certificeringen. Det er et spørgsmål om skånsomme redskaber. Jeg tror sådan set ikke, at jeg tidligere har læst i nogen rapporter fra nogle instanser, der beskæftiger sig med det her, at man ikke var i stand til at rubricere nogle fiskeredskaber som mindre skadelige for naturen end andre.

Det andet vigtige element er, at man også inddrager spørgsmål omkring energiforbrug. Nu ved jeg godt, at der er stærke kræfter i Venstre – særlig i Folketinget, mindre i Europa-Parlamentet, har jeg forstået – som mener, at al den der snak om klima og energi bare er at være tossegod, så det skal man holde op med. Efter Enhedslistens opfattelse og efter min opfattelse ville det være fuldt ud berettiget i en miljøcertificering at tage hensyn til, hvor stort energiforbruget er ved den pågældende fiskemetode. Det ville være rigtig klogt og rigtig fornuftigt.

Og til allersidst: Ved etableringen af et sådant mærke, hvor man klart sender et signal om, at fisk fanget på en ganske bestemt måde er mere miljørigtigt fanget end fisk fanget ved andre fiskemetoder, ville man styrke nogle af de fiskere i Danmark, som til skade for lokalområderne, til skade for natur og miljø og til skade for mulighederne for at have en god tilførsel af fisk, der er fanget på en måde, som i det lange løb vil vise sig at være både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig, forsvinder, og det ville da være ærgerligt, at vi, fordi man fuldstændig svigter i den nuværende situation, så om 5-10 år skal til at genopfinde kystfiskerne i Danmark, fordi den form for produktion er forsvundet. Det ville jeg synes var rigtig ærgerligt, og jeg er i grunden lidt forundret over, at borgerlige partier, som jeg troede havde en vis sympati for lokalmiljøerne og også det, vi nogle gange kalder Udkantsdanmark, ikke har nogen som helst forståelse for det.

Men der er fuld støtte fra Enhedslistens side til SF's forslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jens Kirk.

Det er til hr. Per Clausens bemærkning om de kystnære områder. Det, at man f.eks. kan få lov til at fange muslinger i Limfjorden, vil være med til at bevare de kystnære samfund. Det er en del af arbejdslivet, der er arbejdspladser omkring Limfjorden med de licenser, der er givet til det fiskeri. Det er det samme med det kystfiskeri, hvor der er tilmeldt 321 både. Dem har vi givet nogle særlige forhold. Vil hr. Per Clausen tage ekstra fisk fra dem for at putte ind i den pulje? Mener hr. Per Clausen ikke, at der allerede er gjort noget – jeg ved godt, at hr. Per Clausens stemte imod i sin tid – ved at give nogle ekstra procent til det kystnære fiskeri? Hvis man gjorde det, som hr. Per Clausen vil, ville der blive færre i det kystnære samfund.

Så er det ordføreren.

Hr. Jens Kirk har jo ret i, at en af vanskelighederne i politik er, at man somme tider kan have to modsatrettede interesser, på den ene side et ønske om at bevare natur og miljø og på den anden side et ønske om at bevare beskæftigelse. Det må løses, sådan at begge hensyn kan indfries. Der vil jeg bare sige, at det, man har valgt at gøre ved muslingefiskeriet i Limfjorden, er forkert, fordi man ikke der får indfriet begge hensyn, men allerhøjst det ene. Men hr. Jens Kirk har da ret i, at det en vigtig ting at være opmærksom på, fordi det at sikre livet på landet i landdistrikterne, det at sikre mulighed for beskæftigelse der, anser jeg faktisk for at være meget vigtigt. Men så må jeg også sige, at det helt klart er Enhedslistens opfattelse, at det vil være en stor fordel, hvis der blev fanget langt flere fisk inden for det, som er nævnt i SF's forslag, og langt mindre fisk med andre metoder.

Der er en sidste kort bemærkning fra hr. Jens Kirk.

Det, jeg vil sige, er, at hr. Per Clausen sådan set ofrer det kystnære samfund, for at muslingerne får lov til at leve frit i Limfjorden. Hvis Limfjorden f.eks. er på 5.000 km 2 – jeg tør ikke sige det helt nøjagtigt – skrabes der måske på 500 km 2 , altså på 10 pct. Ville det måske ikke være en fordel i nogle henseender, at der nogle steder blev rodet lidt op? Der har været enkelte undersøgelser, der viser, at hvis det kun var hvert femte eller syvende år, kunne der være en lille fordel, men her som i så mange andre sammenhænge ofrer hr. Per Clausen livet omkring fjordene til fordel for det, der skal leve i fjordene.

Så er det ordføreren.

Nej, det gør jeg sådan set ikke. Jeg siger, at jeg synes, at det er meget beklageligt og en dårlig miljøregistrering, dårlig miljøordning, som giver et mærke til et produkt og en fiskemetode, som ligger lige på grænsen af, hvad der er lovligt. Det er det, jeg siger, og dertil vil jeg så sige, at hvis det er muligt at drive muslingeskraberi i Limfjorden uden at ødelægge naturen, skal man selvfølgelig have mulighed for det – ingen tvivl om det. Jeg siger bare, at det er tvivlsomt, og det viste diskussionen om det også med al ønskelig tydelighed. Jeg synes bare, at det er helt urimeligt, at en produktionsform, som er tvivlsom i forhold til lovgivningen, kan få et miljømærke. Det begriber jeg simpelt hen ikke.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristen Touborg.

Tak for debatten. Jeg synes, det har været godt at få vendt synspunkterne. Man kan jo ikke sige, at Folketingets partier er helt enige, men det er jo en del af folkestyret og demokratiets vilkår, at man tager nogle ordvekslinger og afprøver synspunkter. Så det er sådan set i orden.

Såvel ministeren som Venstres ordfører, hr. Jens Kirk, gør en del ud af at sige, at når vi har en MSC-ordning og økologimærkning, er det jo godt nok. Jeg synes jo nok, at man burde overveje, om sådan en mærkningsordning er tilstrækkelig for forbrugerne. For man kan vel godt sige, at det ligger tæt på grænsen til vildledning, når man siger, at det er en økologimærkning, med alle de risici, der er i det, med alle de ting, der ikke er taget med. Jeg siger jo ikke, at de forudsætninger, der er, ikke er gode, men at der efter min mening bare ikke er nok af dem, og jeg synes altså, at man reelt kommer ud på kanten af, at det er en falsk varebetegnelse, når man søger at gøre forbrugerne opmærksomme på, at det her altså er en miljømærkning, der så er bæredygtig. Jeg hæfter mig dog ved, at hr. Jens Kirk godt vil være med til at kigge MSC-ordningen lidt efter i sømmene. Jeg ved ikke helt, hvad der ligger i det, men hvis der ligger det i det, at vi kan få væsentlig flere elementer ind i ordningen, er det jo for mig ikke afgørende, hvad en ordning hedder, det afgørende er jo, hvad den indeholder, og hvad den betyder. Så hvis der skulle ses en åbning i det fra Venstres side, vil jeg da gerne under udvalgsbehandlingen have en debat om det.

Til Socialdemokratiets ordfører vil jeg gerne sige tak for støtten, og med hensyn til det om udsmid vil jeg gerne præcisere, at det naturligvis er meget nødvendigt, at vi får det afskaffet rent ud sagt, så hvis der er tvivl om det, der står i forslaget, er det fint, at vi går ind og kigger på det.

Dansk Folkepartis ordfører, hr. Ib Poulsen, var vel også lidt åben over for, at der kunne ses på at ændre på mærkets forudsætninger; han svarede så desværre ikke på, om de ændringer, der kunne tænkes, f.eks. var at lade energiforbrug og brutale fiskemetoder gå ind som parametre for at kunne blive certificeret. Men det må vi jo prøve at vende med Dansk Folkeparti. For mig er det ikke afgørende, hvem der laver de her forbedringer, for mig er det afgørende, at forbedringerne kommer.

Hr. Tage Leegaard svarede slet ikke på, om en eventuel statslig kontrol af et MSC-mærke kunne være en mulighed, og det synes jeg er ærgerligt, for der er jo ikke så meget ved at have et mærke, som forbrugerne reelt ikke kan have tillid til. Der er ikke så meget ved, at man sådan stiller sig an og siger til forbrugerne, at nu skal de se, at vi simpelt hen har et miljømærke her, så de roligt kan bruge og spise fisken, hvis der ingen sikkerhed er for, at forudsætningerne også er opfyldt. Det skulle nødig være sådan, at man med sådan et mærke gik hen og vildledte forbrugerne i stedet for at vejlede dem.

Den radikale ordfører lægger meget vægt på forbrugerhensyn som noget af det bærende, og det er jo absolut også et element i forslaget, som vi er meget opmærksomme på, og som vi også mener er vigtigt. Og så vil jeg godt sige, at det er vigtigt at holde sig for øje, at det jo ikke er nok at kalde tingene noget, altså at opfinde et miljømærke, hvis forudsætningerne for miljømærket ikke er i orden. Et miljømærke er jo ikke kun et miljømærke, der skal jo lidt mere til.

Endelig til hr. Per Clausen vil jeg sige, at jeg er meget enig i de synspunkter, som Enhedslisten giver udtryk for her, bl.a. om det med forbrugertroværdigheden, for hvis den lider skade, har man virkelig et problem. Hvis vi har kvalitetsmærker, som forbrugerne ikke kan stole på, kommer vi simpelt hen ud i en situation, hvor det hele sejler, og jeg synes, det ville være meget ærgerligt, hvis vi nåede dertil.

Også synspunktet om, at man godt kan gå længere, end lovgivningen forlanger, kan jeg meget tilslutte mig, og det er vel det, vi i virkeligheden bør bygge på i mange sammenhænge, når vi snakker fødevarekvalitet, for der er jo ingen, der siger, at man skal nøjes med den laveste fællesnævner; man kan jo godt gå noget længere med kvaliteten. Og hvis det så samtidig indebærer, at man får en højere pris for varen, er det jo faktisk slet ikke så dårligt endda.

Jeg tænker, at tiden vil afhjælpe den manglende støtte til forslaget, så vi kan få løst problemerne, og her tænker jeg på, at der jo er grænser for, hvor længe det varer, inden vi skal have regeringens mandat afprøvet, og så tror jeg, at der er gode muligheder for, at vi kan få lavet mange gode ting, også det her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Tage Leegaard.

Tak. Jeg er glad for, at hr. Kristen Touborg benyttede udtrykket at afprøve mandatet, og at han ikke ligesom tager det for givet, at der så også kommer et regeringsskifte. Jeg tager ordet, fordi jeg, som jeg nævnte fra talerstolen, har oplevet, at fiskerne er rigtig godt i gang med selv at certificere deres produkter med »fra haw til maw«, som der blev sagt. Men jeg kan heller ikke rigtig forstå, at hr. Kristen Touborg har mistillid til World Wildlife Foundation. Det synes jeg da er meget interessant.

Så er det ordføreren.

Jeg tvivler sådan set ikke på, at fiskerne er rigtig godt i gang. Det har jeg ikke sat spørgsmålstegn ved. Det, der er mit problem, det, jeg er nervøs for, er jo, at fiskerne måske kan være lidt for godt i gang. Hvis man nu får en certificering, der skal gøre, at man laver en særlig kvalitetsvare, kan forbrugerne så være sikre på, at man nu udfører sit fiskeri på bæredygtig vis? Hvis man kan sætte et mærke på, hvor der står, at sådan er det, og man hverken har kontrol med det eller for den sags skyld forudsætningerne er gode nok, fordi man både bruger alt for meget energi, man ødelægger stenrevene og man bruger fiskerimetoder, som indebærer, at en meget stor del af fiskene ikke kan anvendes eller skal smides ud igen, så synes jeg ikke rigtig, at sådan et mærke er helt godt.

Så er det hr. Tage Leegaard for en sidste kort bemærkning.

Jeg har forstået, at hr. Kristen Touborg har mistillid til World Wildlife Foundation.

Så er det ordføreren.

Jeg vil ikke bruge udtrykket mistillid. Jeg vil sige, at det er utilstrækkeligt, og så vil jeg sige, at det kan risikere at vildlede forbrugerne, hvis man prøver at pynte sig med lånte fjer. Det synes jeg ikke er godt, for jeg tror, det kan ende med, at fiskeriet i sidste ende får et troværdighedsproblem, og så må man nok hellere få gjort noget mere ved det fra starten.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jens Kirk.

Jeg er ikke i tvivl om, at hr. Kristen Touborg vil fremsætte forslaget en gang til om et års tid. Men jeg tror også, hr. Kristen Touborg må konstatere, at MSC-mærket er det mærke, vi skal koncentrere os om i øjeblikket, og at vi skal sørge for at få alt fiskeri mærket. Det er det, der skal sælge den danske fisk som kvalitetsfisk frem for de importerede fra Fjernøsten, som er opdrættet eller fanget på en helt anden måde.

Jeg synes også, hr. Kristen Touborg helt glemmer, at der fiskes med skånsomme fiskeredskaber. Jeg tror, det var hr. Bjarne Laustsen, der blev ved med at tale om, at der fiskes med bomtrawlere, men de er jo ikke certificerede endnu. Der står jo i reglerne, at de skal være skånsomme over for bundforhold m.v., men jeg tror ikke, de er certificerede i øjeblikket. Bundforhold og diversitet skal kunne godtgøres, de skal opfylde kravene til bevarelse af yngel, og for de redskaber og måleapparater, der bruges, er der altså fastsat kriterier, som støttes af bl.a. Verdensnaturfonden. Så jeg synes i grunden, at hr. Kristen Touborg og SF burde støtte nogle af de mærker, vi går ind for. Jeg synes, de er gode, men der er måske nogle ting, der skal kigges efter.

Så er det ordføreren.

Jeg hørte, at Venstre havde en lille smule åbning i forhold til, om forholdene kunne forbedres, og derfor sagde jeg også i min ordførertale, at det jo ikke er vigtigt for mig, hvad det her hedder. Det er vigtigt, hvad det indeholder.

Problemet er bare, at sådan som MSC-mærket er nu, indeholder det for lidt til at være troværdigt over for forbrugerne, og så kan det gå hen og blive en boomerang, hvis man markedsfører et system og forbrugerne i sidste ende vil opdage, at der faktisk ikke er belæg for at sige de ting, man siger. Sagen er jo, at uanset om vi snakker om bomtrawl eller andet trawlfiskeri, er det jo en alt for brutal måde at fiske på, hvis man skal se på bæredygtigheden.

Så er det hr. Jens Kirk for en sidste kort bemærkning.

Jeg synes, hr. Kristen Touborg er lidt ud på et skråplan her som måske også flere gange i andre sammenhænge. Man bliver ved med at slå på, at der er visse fiskerier, som ikke kan blive certificeret, men de fiskerier er vel ikke certificeret endnu.

Med hensyn til troværdigheden ved jeg godt, at SF mest er tilhænger af, at kontrol er godt og dobbeltkontrol endnu bedre. Man tror ikke på, at den enkelte person selv kan leve op til nogle standarder, som er fastsat. Man kan sige, at dansk fiskeri nu står i et vadested, priserne er lave, og der er nok af konkurrence. Vi skal sørge for at få det bedst mulige ud af den kvalitet, vi har i øjeblikket, og så skal vi vel ikke lægge helt uoverstigelige hindringer, som måske kun en meget, meget lille del af forbrugerne vil købe. Det drejer sig vel om at bevare arbejdspladser og få den danske fisk afsat til den bedst mulige pris.

Så er det ordføreren.

Hr. Jens Kirk tager alligevel lidt fejl af, hvad jeg overordnet set mener ideologisk, når han citerer mig eller gør noget, der ligner.

Jeg lever ud fra, at tillid er godt, men kontrol er nødvendig. Det er det, jeg lever efter, og det er ikke helt det samme som det, Lenin sagde. Et langt liv har lært mig, at det nok er helt nødvendigt, og derfor er det også helt essentielt, om man kan køre et mærkningssystem helt uden statslig kontrol.

Jeg vil godt henlede opmærksomheden på, at vi sådan set alle sammen er vældig glade for det røde Ø-mærke på de økologiske varer. Her er forbrugerne nemlig sikre på, at varerne også er det, de udgiver sig for, og det største problem med MSC-mærket er vel i virkeligheden, om varerne overhovedet er det, de udgiver sig for.

Det blev det sidste ord i denne debat.

Der er ikke flere, der har ønsket ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.