B 84 - 2009-10 - Bilag 3: 2. udkast til beretning

1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 10. december 2009 og var til 1. behandling den 26. marts2010. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægnings-udvalget.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.2. Tilkendegivelse fra miljøministerenMinisteren har over for udvalget tilkendegivet følgende:Beslutningsforslaget drejer sig om en særdeles relevant problemstilling idet duftstoffer, overføl-somhed og allergi er et voksende problem. Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed blevetableret i 2006, så viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed blev samlet på ét sted og der er alle-rede skabt vigtige og yderst relevante resultater om de duftrelaterede symptomer, som beslutnings-forslaget henviser til.Men der mangler fortsat viden på området. Det vides stadigvæk ikke specifikt, hvordan sympto-merne fremkaldes og af hvad, og det vides stadigvæk ikke, hvem der er særligt følsomme og hvor-for. Et faktum er dog, at nogle mennesker er parfumeallergikere, og at reaktionerne typisk kommer iforbindelse med direkte hudkontakt med parfumestoffer, mens andre føler sig generet af dufte ogkemikalier i luften. Nye undersøgelser viser, at mennesker med tilbøjelighed til astma, eksem ellerallergi har en større risiko for at blive generet af helt almindelige duftstoffer, som fx fra udstød-ningsgas, blomster, aviser og tryksager, stegeos osv. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad der erårsagen til den særlige overfølsomhed overfor dufte så symptomer hos de overfølsomme kan fore-bygges.Miljøministeren lægger således vægt på at opbygge mere viden på området og påpeger, at det ersærlig vigtigt at få mere viden om, hvordan kemikalierne spiller ind i forhold til sundheden, og hvadder kan gøres i miljøpolitikken for at forebygge problemerne. Derfor indgår fortsættelse af Viden-center for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed også i kemikaliehandlingsplan 2010-2013. Miljømini-steren er overordnet enig i at undgå duftstoffer så vidt muligt – især på sygehuse eller daginstitutio-

ner. Men i forhold til indførelse af retningslinjer for brug af duftstoffer på sygehuse og i daginstitu-tioner understreger miljøministeren, at dette er regionernes og kommunernes ansvarsområde.Miljøministeren vil fortsat have fokus på, at der indgår relevant information om duftstofferi miljøvejledningerne for indkøb på sygehuse og i daginstitutioner. Dermed er der et godt informa-tionsgrundlag til stede for, at kommunernes og regionernes indkøbere kan styre uden om duftstof-ferne.Herudover vil miljøministeren arbejde for, at miljømærkekriterierne for Blomsten og Svanen ude-lukker parfumestoffer, eller som minimum udelukker de særligt allergifremkaldende parfumestof-fer.Endelig er miljøministeren enig i, at styrke informationsindsatsen på området ved at iværksætteinformationsaktiviteter inden for rammerne af kemikaliehandlingsplan 2010-2013.3. Politiske bemærkningerEt<>tali udvalget () opfordrer miljøministeren til at arbejde for, at hospitaler og daginstitutionerudvikler en duftpolitik. Ministeren skal forestå udarbejdelse af generelle retningslinjer og opsætteen generel ramme, inden for hvilken det enkelte sygehus og den enkelte institution selv udformersin egen duftpolitik. <>tallet mener, at brugen af dufte er en problemstilling, der er behov for atdiskutere med henblik på at afdække, hvordan problemstillingen kan håndteres.<>tallet ønsker, at regeringen skal udvikle generelle retningslinjer, under hvilke hospitaler og dag-institutioner skal udforme deres egen duftpolitik.Der er allerede i dag sporadisk indført duftpolitik på enkelte afdelinger på få sygehuse i Danmark.Samtidig er antallet af danskere med allergi og astma eksplosivt stigende, og i størrelsesordenen 45pct. af danskerne er, i varierende grad, generet af dufte i hverdagen. Denne beretning skal såledesstarte udviklingen af en egentlig duftpolitik, som tager udgangspunkt i princippet om, at unødven-dige kemikalier skal undgås, og at unødvendig udsættelse for kemikalier også undgås.Udsættelse for almindeligt forekommende dufte og afgasning af kemiske stoffer fra f.eks. rengø-ringsmidler, friske tryksager, nymalede overflader, nyt boliginventar, biludstødning, røg, luftfriske-re eller andre personers brug af parfumestoffer opleves af mange mennesker som ubehageligt. På-virkningsgraden er meget forskellig. Nogle mennesker har svage symptomer som f.eks. nysen. An-dre oplever udslæt, hovedpine, irritation af øjne og luftveje, udtalt træthed, omtågethed eller svim-melhed m.v., og en lille gruppe oplever sværere og kroniske symptomer.Videncenter for Allergi har anslået, at der på landsplan er op mod 17.000 voksne danskere, somoplever symptomer på grund af indånding af dufte og kemiske stoffer i en grad, så det påvirker de-res udfoldelser socialt og erhvervsmæssigt. <>tallet mener ikke, at det er acceptabelt og vil derforstærkt opfordre ministeren til at foranledige udarbejdelsen af generelle retningslinjer under, hvilkehospitaler og daginstitutioner kan udvikle individuelle politikker. Forebyggelse ved at undgå udsæt-telse, som fremkalder svære symptomer, er ofte en mulighed men langt fra altid, som f.eks. vedhospitalsindlæggelse. Den øgede brug af dufte i det offentlige rum besværliggør også denne fore-byggelse. Derfor mener <>tallet, at ministeren skal arbejde for, at brugen af unødvendige duftstof-fer reduceres.Videnscenter for Allergi anslår, at mindst 230.000 mennesker, hvilket svarer til 4,6 pct. af dendanske befolkning, har parfumeallergi. Ifølge Videncenteret er parfume også en af de hyppigsteårsager til allergisk kontakteksem. En undersøgelse viser, at ca. to pct. af de 12-16-årige er allergi-ske over for parfumestoffer, og flere danske undersøgelser viser en fordobling af parfumeallergi ibefolkningen over de sidste 10-15 år. < > tallet finder det derfor nødvendigt, at denne stigning tages

seriøst nu, og at en generel indfasning af duftpolitik påbegyndes, ved at starte med hospitaler ogdagsinstitutioner.<>tallet understreger, at alle skal kunne søge hjælp i sundhedsvæsenet i tryg forvisning om ikke atblive mere syge ved ophold på et hospital.Forslag til hvad en duftpolitik på hospitaler kan f.eks. indeholde:– At rengøringsmidler, sæbe, creme og lign., som benyttes på hospitalet, skal være uparfumerede.Luftfriskere og duftblokke kan med fordel helt undgås.– At personalet opfordres til at være duftneutrale i arbejdstiden.– At personale kan deltage i en orientering om baggrunden for og indholdet af sygehusets duftpo-litik. Der uddeles en pjece om duftpolitikken. Pjecen bør også indeholde oplysninger om upar-fumerede produkter til personlig pleje.– Patienter og besøgende opfordres til at være duftneutrale under ophold på sygehuset.– Helbredsanliggender, der opstår ved krænkelse af duftpolitikken, skal rettes til den relevanteadministrator.<>tallet understreger ligeledes et ønske om at børns udsættelse for duftstoffer i hverdagen reduce-res mest muligt. Børn er en særlig udsat gruppe, idet deres endnu ikke færdigudviklede immunsy-stem gør dem ekstra følsomme over for påvirkninger fra parfumestoffer.Forslag til, hvad en duftpolitik i dagsinstitutioner kan indeholde:– At rengøringsmidler, sæbe, creme og lign., som benyttes i institutionen, er uparfumerede. Luft-friskere og duftblokke kan med fordel helt undgås.– At personalet i institutionerne er duftneutrale i arbejdstiden.– At personalet kan deltage i en orientering om baggrunden for og indholdet af institutionensduftpolitik. Der uddeles en pjece om duftpolitikken. Pjecen bør også indeholde oplysninger omuparfumerede produkter til personlig pleje.– Børnene, forældrene og besøgende opfordres til at være duftneutrale under ophold i institutio-nen.– Helbredsanliggender, der opstår ved krænkelse af duftpolitikken, skal rettes til den relevanteadministrator.

Bilag 1