Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del
Offentligt
758026_0001.png
758026_0002.png
758026_0003.png
Folketingets Socialudvalg
DepartementetHolmens Kanal 221060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 16. november 2009
Fax. 3393 2518E-mail [email protected]
THA/ J.nr. 2009-7898
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 27. oktober2009 følger hermed indenrigs- og socialministerens endelige svar påspørgsmål nr. 52 (SOU Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).
Spørgsmål nr. 52:”Ministeren bedes redegøre for de bestemmelser i lovgivningen, hvorefterudgifter til fodbehandling og/eller fodpleje kan dækkes for en person med ethandicap, når i hvert fald udgifter til behandling ikke kan dækkes som mer-udgift efter servicelovens § 100, samt hvorledes der i praksis skelnes mellemfodbehandling og fodpleje.”
Svar:Til brug ved besvarelsen er der indhentet udtalelser fra Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse og fra Pensionsstyrelsen.Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har oplyst følgende:”Regionsrådet yder i medfør af sundhedslovens § 68 tilskud til behandlinghos fodterapeut efter lægehenvisning.Der har ikke været overenskomst med de praktiserende fodterapeuter siden2005. Regler for tilskud samt honorar er fastsat i bekendtgørelse om tilskudtil fodbehandling i praksissektoren (bekendtgørelse nr. 1101 af 20. septem-ber 2007). Det fremgår af § 1 i denne bekendtgørelse, at der efter lægehen-visning ydes tilskud til behandling hos fodterapeut, hvis en person har fåetkonstateret:1) sukkersyge og et heraf afledt behov for fodbehandling,2) symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle),
2
3) svær leddegigt, hvormed forstås leddegigt, der medfører begrænseteller tabt funktion i ben og arme, hvor kun få eller ingen sædvanligearbejdsopgaver klares, og hvor den sikrede har nedsat evne til selv-hjælp, og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje.De fodbehandlinger, der ydes tilskud til, samt begrænsninger i omfanget afbehandlingen og antal behandlinger er beskrevet i den før 1. juni 2005 gæl-dende overenskomst af 24. februar 2002, jf. § 3, stk. 1, i den nævnte be-kendtgørelse.Tilskud udgør 60 % af betalingstaksten for behandling af personer i kategori1 (sukkersyge) og 50 % af betalingstaksten for de to øvrige grupper af til-skudsberettigede personer (nedgroede tånegle og leddegigt).Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der i behandlingspraksis ikke skelnes mel-lem fodbehandling og fodpleje. Ligeledes skelnes der ikke mellem fodbe-handling og fodpleje i reglerne om tilskud, jf. bekendtgørelse om tilskud tilfodbehandling i praksissektoren (bekendtgørelse nr. 1101 af 20. september2007).”Pensionsstyrelsen har oplyst følgende:”Der kan ydes hjælp til fodbehandling efter forskellige bestemmelser afhæn-gigt af om den pågældende person modtager førtidspension efter den nyeeller den gamle ordning, modtager folkepension eller har et andet forsørgel-sesgrundlag og ikke selv har mulighed for at betale for den nødvendige be-handling. Tilskuddene beregnes subsidiært i forhold til tilskud efter sund-hedsloven og andre tilskud, som kendes på betalingstidspunktet.Førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne fra før den 1.januar 2003, og folkepensionister har mulighed for at søge kommunen omhelbredstillæg til dækning af op til 85 % af pensionistens egne udgifter tilfodbehandling.Der kan ydesalmindeligt helbredstillægtil fodbehandling, som regionsrådetyder tilskud til efter sundhedsloven. Det drejer sig om fodbehandling til per-soner med diabetes, arvæv efter strålebehandling, nedgroede tånegle ogpersoner med svær leddegigt. Helbredstillægget ydes til dækning af pensio-nistens egenbetaling efter fradrag af tilskud efter sundhedsloven.Der kan endvidere ydesudvidet helbredstillægtil fodbehandling, som ikke ertilskudsberettiget efter sundhedsloven, og dermed ligger uden for det almin-delige helbredstillægs dækningsområde. Det er et krav, at pensionisten ikkeselv kan varetage fodbehandlingen, og at fodbehandlingen ikke kan dækkesefter servicelovens bestemmelse om personlig pleje. Det vil sige, at det kon-staterede behov for fodbehandling ligger uden for den behandling/pleje, somkan varetages af hjemmeplejen.
3
Efter pensionslovene stilles der ikke krav om, at fodbehandlingen kun måudføres af autoriserede fodbehandlere, men det er en afledet følge af til-skudsreglerne i sundhedsloven, at fodbehandling, der ydes almindeligt hel-bredstillæg til, bliver udført af autoriserede fodterapeuter. Fodbehandling,der ydes udvidet helbredstillæg til, kan udføres af såvel fodterapeuter somfodplejere.Førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne fra den 1.januar 2003, og personer med et andet forsørgelsesgrundlag, som ikke selvhar mulighed for at betale for den nødvendige behandling, har mulighed forat søge kommunen om hjælp efter aktivlovens § 82 om hjælp til sygebe-handling, medicin, tandbehandling eller lignende. Det er en betingelse, atudgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Der kan kun ydes hjælp,hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.”I forhold til støttemulighederne efter serviceloven kan det oplyses, at kom-munalbestyrelsen kan tilbyde borgeren almindelig forebyggende fodplejesom en del af den personlige pleje efter servicelovens § 83.Endvidere vil der kunne ydes støtte efter servicelovens § 100 om merud-giftsydelse til almindelig forebyggende fodpleje. Det er en forudsætning, atbetingelserne for at yde hjælp efter bestemmelsen i øvrigt er opfyldt, herun-der bl.a. betingelsen om, at der skal være tale om en nødvendig merudgift,som andre på samme alder og i samme livssituation ikke har.Der kan ikke anføres noget generelt om, hvorledes der i forhold til servicelo-vens regler i praksis skelnes mellem fodbehandling og almindelig forebyg-gende fodpleje. Dette må således bero på en konkret og individuel vurderingi hver enkelt sag.Karen Ellemann/ Karin Ingemann