REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 322: Henvendelse af 15/2-10 fra Amnesty International vedr. rapporten "Torturoverlever i Danmark: En opfølgende undersøgelse af 13 torturerede asylansøgere"

Rapporten er udarbejdet af Amnesty Internationals Danske Lægegruppe ved:Annemette Oxholm, Benny Ehrenreich, Claes Kjær, Cæcilie Buhmann, DortheMeyer, Eva Møller, Jean Hald Jensen, Lise Worm, Lotte Theilade, Louise MøllerJørgensen, Mahmoud Ashkanian, Morten Rune Eckhardt, Morten Ekstrøm, RonanM. G. Berg, Tania Nicole Masmas, Trine Nørregård Hansen, Vibeke Bunch, samtprojektkoordinator, stud.psych. Marie-Louise Steen og lægegruppekoordinatorIngrid Westh.Amnesty Internationals Danske Lægegruppe takker:– fra Dansk Røde Kors: Ebbe Munk-Andersen og sygeplejerske Kirsten Schaum-burg for samarbejdet, der gjorde det muligt at gennemføre undersøgelserne– samt: cand.mag. Niels Jonas Hartling, der har bidraget med oversættelser,og cand.scient.soc. Svend Monrad Graunbøl, der har bistået som konsulent pårapporten.Amnesty Internationals Danske Lægegruppe vil endvidere gerne takke de tortur-overlevere, der endnu engang stillede op til lægeundersøgelse og interview.

INDHOLDINTRODUKTION. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5MATERIALE OG METODER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9OMSTÆNDIGHEDER FOR UNDERSØGELSERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . .9DE 13 TORTUROVERLEVERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10LÆGEUNDERSØGELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14INTERVIEW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15ETISKE ASPEKTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15RESULTATER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17DET SOMATISKE HELBREDS BETYDNING FOR TORTUROVERLEVERNES HVERDAG17DET PSYKISKE HELBREDS BETYDNING FOR TORTUROVERLEVERNES HVERDAG. .19TORTUROVERLEVERNES KONTAKT TIL BEHANDLINGSSYSTEMET . . . . . . . . .24DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27KONKLUSION OG ANBEFALINGER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33REFERENCER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34BILAG 1. SPØRGEGUIDE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37BILAG 2. CASEHISTORIER.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41

TORTUR[…] enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk ellermental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger elleren tilståelse fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling, somhan selv eller en tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, ellerat skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af nogen grundbaseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelsepåføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virkeri embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse.FN’s konvention af 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller ned·værdigende behandling eller straf4.

Tortur er en umenneskelig degradering og magtbestemt relation, der repræ-senterer en af de mest ekstreme former for ødelæggelse af et andet menneske.Torturoverlevere er i høj grad præget af svære fysiske og psykiske mén8-16, og deudvikler i langt højere grad psykisk sygdom som for eksempel posttraumatisk be-lastningsreaktion (posttraumatic stress disorder, PTSD), depression og angst endandre traumatiserede flygtninge17-21. Amnesty Internationals Danske Lægegruppehar 35 års erfaring med dokumentation af torturovergreb og giver som en væsent-lig del af sin opgave stemme til denne sårbare gruppe.Amnesty Internationals Danske Lægegruppe udgav i 2008 en rapport på baggrundaf lægeundersøgelser af 142 nyankomne asylansøgere, der blev undersøgt i pe-rioden september til december 2007 i Center Sandholm, Dansk Røde Kors22. Afde nyankomne asylansøgere oplyste 45%, at de havde været udsat for tortur. De

fysiske symptomer var cirka dobbelt så hyppigt forekommende blandt torturover-leverne som blandt ikke-torturerede asylansøgere, mens de psykiske symptomervar cirka tre gange så hyppigt forekommende. Blandt torturoverleverne opfyldte63% kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion, og 30-40% fremtrådteangste, depressive og/eller forpinte, hvilket til sammenligning gjaldt 5-10% af deikke-torturerede asylansøgere. Således tyder undersøgelsen på, at torturoverleveremed svære fysiske og psykiske følgesymptomer udgør en betydelig andel af nyan-komne asylansøgere i Danmark.Det er veldokumenteret, at torturoverlevere er svært fysisk og psykisk præget aftorturovergrebene i mange år, måske resten af livet9;10;23. Det er dog mindre vel-beskrevet, hvordan de fysiske og psykiske gener indvirker på torturoverleverneshverdag, herunder hvordan det påvirker deres forhold til familien og kontaktentil det omgivende samfund. Nærværende rapport er en uddybende opfølgning afAmnesty Internationals Danske Lægegruppes tidligere undersøgelse af nyankomneasylansøgere22. I denne rapport søges torturoverlevernes tilværelse efter cirkahalvandet år i Danmark belyst, særligt med hensyn til torturfølgernes betydningfor torturoverlevernes hverdag, deres sociale relationer og kontakten til sundheds-væsenet. Således opsøgte Amnesty Internationals Danske Lægegruppe i foråretog sommeren 2009 13 af de torturerede asylansøgere, der indgik i den tidligererapport. Der blev udført lægeundersøgelse og et uddybende interview, hvori dersærligt blev fokuseret på betydningen af torturfølgerne for den enkeltes livsvilkårog hverdag i Danmark.På baggrund af nærværende rapport konkluderes det,• at den undersøgte gruppe af asylansøgere er en yderst sårbar gruppe, der efterhalvandet år i Danmark fortsat er fysisk og psykisk mærket af torturen;• at både de fysiske og psykiske torturfølger i høj grad påvirker torturoverleverneshverdag og præger deres sociale relationer, både indadtil i familien og udadtil iforhold til det omgivende samfund;• at de negative effekter af torturfølgerne på torturoverlevernes hverdag yderligereforstærkes af sprogvanskeligheder, manglende arbejdsmarkedstilknytning oguvished om fremtiden;

• at der er tendens til enten fejlhenvisning eller et uhensigtsmæssigt lavt forbrugaf sundhedsydelser blandt de undersøgte torturoverlevere.Med udgangspunkt i disse konklusioner anbefaler Amnesty Internationals DanskeLægegruppe,• at alle nyankomne asylansøgere i Danmark, der angiver at have været udsat fortortur eller andre belastninger, der kan medføre svære fysiske og psykiske ska-der, tilbydes en lægelig torturundersøgelse;• at der anvendes særlige konsulenter med ekspertise inden for området i forbin-delse med håndtering af torturoverlevere og andre traumatiserede asylansøgereog flygtninge i det offentlige system;• at torturoverlevere sikres en plan i forhold til den fortsatte tilknytning til sund-hedsvæsenet når de forlader asylcenteret, særligt med henblik på at sikre rele-vant opfølgning og behandling hos den praktiserende læge;• at Sundhedsloven af 2005 revideres således, at alle patienter i det danskesundhedsvæsen har ret til vederlagsfri tolk i forbindelse med sundhedsydelser;• at den tvungne boligplacering i forbindelse med opnåelse af opholdstilladelsegenovervejes med henblik på at opretholde sociale netværk og forhindreensomhed.

MATERIALE OG METODERForeliggende rapport er et opfølgende studie på tidligere publiceret materiale22.Den nuværende bopæl for de tidligere undersøgte torturerede asylansøgere, derblev identificeret i den tidligere undersøgelse, blev forsøgt identificeret per oktober2008 ved hjælp af registreringsprogrammet ISYS i samarbejde med personale fraDansk Røde Kors.I den tidligere undersøgelse havde 64 af 142 undersøgte asylansøgere været udsatfor tortur. I oktober 2008 havde 21 (33%) af de 64 torturoverlevere fået opholdstil-ladelse, mens 35 (44%) af de asylansøgere, der ikke havde været udsat for tortur,havde fået opholdstilladelse. Det var muligt at identificere en torturoverlevers bo-pælsadresse i en kommune eller på et asylcenter i 32 tilfælde. Disse 32 torturover-levere blev kontaktet skriftligt på deres modersmål af Amnesty Internationals Dan-ske Lægegruppe med henblik på lægeundersøgelse og uddybende interview. Af de32 torturoverlevere, der blev kontaktet, svarede 13 ikke tilbage, fire ønskede ikkeat deltage, primært på grund af psykisk sygdom eller fordi de ikke ønskede at taleom de tidligere traumer. Hos en enkelt torturoverlever måtte lægeundersøgelsenopgives på grund af problemer med tolkningen, og hos en var der ikke overens-stemmelse mellem nuværende og tidligere beskrevne torturhistorie. I alt blev 13torturoverlevere således undersøgt og interviewet af læger fra Amnesty Internatio-nal. Logistisk planlægning af lægeundersøgelse og interview blev primært foretagetaf Amnesty Internationals personale.

OMSTÆNDIGHEDER FOR UNDERSØGELSERNELægeundersøgelse og uddybende interview fandt sted i torturoverlevernes egnehjem, i Dansk Røde Kors’ lokaler eller i private lægekonsultationer med anvendelseaf tolke fra Flygtningehjælpens Tolkeservice. Der var en eller to læger (to læger ved11 af undersøgelserne, en læge ved to af undersøgelserne) til stede ved interviewog lægeundersøgelse, hvoraf mindst én havde samme køn som den undersøgte.Skriftlig information og samtykkeerklæring blev oversat til det relevante sprog oggennemgået med de undersøgende læger, hvorefter der blev indhentet informeretsamtykke.

DE 13 TORTUROVERLEVEREBlandt de 13 undersøgte torturoverlevere var fire kvinder og ni mænd. Ni aftorturoverleverne kom fra Mellemøsten (Afganistan, Irak, Iran og Syrien), to fraBalkanhalvøen og to fra Afrika. To af torturoverleverne havde endnu ikke fået asyl,mens 11 havde fået opholdstilladelse i Danmark.Nedenfor præsenteres de 13 torturoverlevere. I nærværende rapport anvendesfiktive navne, og den enkelte torturoverlevers oprindelsesland og alder er sløret.Amnesty Internationals Danske Lægegruppe er bekendt med torturoverleverneskorrekte identiteter.Fatima,en tidligere skolelærer i halvtredserne fra et krigshærget land i Mellem-østen. Fatima blev forfulgt og tilbageholdt af tilhængere af landets væbnede op-position, fordi hun som kvinde underviste. De udsatte hende gentagne gange forvilkårlige slag og spark og lod hende se på, mens andre blev tortureret. Hun harnu opnået opholdstilladelse i Danmark og bor alene i en lejlighed i en by i Sydjyl-land.Araz,en mand i halvtredserne fra Mellemøsten. Araz arbejdede som bilforhandlerog har været fængslet to gange. Første fængsling var tilbage i 1981, hvor han blevanholdt af efterretningstjenesten, der anbragte ham tre måneder i en isolations-celle. Herefter fulgte yderligere 11 måneders fængsling, hvor han gentagne gangeblev udsat for tortur. I 2006 blev han påny fængslet, hvor han igen blev anbragt iisolation. Han blev sparket og slået med ledninger, man tvang ham i smertefuldestillinger, blandt andet ved at placere ham i et bildæk, og man forhindrede hamsystematisk i at falde i søvn. Han flygtede til Danmark efter løsladelsen og efterlodsin kone og fire børn i Mellemøsten. Araz bor nu alene i egen lejlighed i en by iMidtjylland. I januar 2009 fik han opholdstilladelse i Danmark.Ramin,en mand i sidst i tyverne fra Mellemøsten. Ramin blev fængslet i sit hjem-land i 2005. Under sit fængselsophold blev han udsat for ophængninger og tvun-get i smertefulde, forvredne stillinger. Han blev truet med, at man ville gøre bådeham og hans familie fortræd, og man tvang ham til at overvære henrettelser vedhængning af medfanger og udsatte ham selv for en skinhenrettelse. Talrige gangeblev han slået og sparket af fangevogterne. Ramin flygtede til Danmark efter sinløsladelse. Han fik for nylig opholdstilladelse og bor alene i en etværelses lejlighedi en by i Sydjylland.

Gordana,en kvinde i halvtredserne fra Balkanhalvøen. Hun er gift med Vojin. Ihjemlandet var Gordana husmor med syv børn og hjalp til i mandens bagerfor-retning. Hun var i hjemlandet vidne til tortur mod andre, og både hun og hendesmand, Vojin, blev forfulgt og udsat for trusler fra politiet mod dem selv og deressyv børn.Vojin,en mand i begyndelsen af tresserne fra Balkanhalvøen. Han er gift medGordana. I hjemlandet havde Vojin en bagerforretning og var endvidere engageret ilokalt hjælpearbejde med uddeling af nødhjælp i de fattige områder. Han blev sy-stematisk chikaneret og truet af politiet. Uden åbenbar grund konfiskerede politietflere gange den nødhjælp, han havde ansvar for at uddele, og de kvitterede vedat slå ham både med knytnæver og geværkolber. På et tidspunkt lukkede de hansbagerforretning og beslaglagde alle hans varer. Vojin blev taget med på politista-tionen og blev slået og sparket af betjentene. Med deres stave slog de ham underfødderne og på skinnebenene. Gordana, Vojin, to af deres børn og et mandligtfamiliemedlem flygtede i 2007 til Danmark. Familien har for nylig fået opholdstil-ladelse og venter nu på at flytte ud af asylcenteret.Saman,en mand i halvtredserne fra Mellemøsten. I oprindelseslandet arbejdedeSaman som chauffør, men brugte størstedelen af sin tid på politisk arbejde, idethan var aktivt medlem af en regimekritisk oprørsbevægelse. Han blev første gangfængslet i 12 dage i 1980, hvor han blev udsat for forskellige former for tortur,blandt andet blev han bagbundet og sparket, pisket og stukket med nåle overaltpå kroppen. Endvidere blev han udsat for gentagne skinhenrettelser. I 2006 blevSaman taget under Ramadanen med en flaske spiritus på sig og blev straffet med50 piskeslag på ryggen. Det er uvist, om han også blev udsat for andre overgreb idenne sammenhæng. Kort tid efter blev oprørsbevægelsen afsløret, hvorefter poli-tiet opsøgte ham på hans bopæl. Saman gik efterfølgende under jorden og flygtedefra landet. Han fik opholdstilladelse i 2008 og bor nu alene i en lejlighed i en by iSydvestjylland.Daya,en kvinde sidst i tyverne fra det sydøstlige Afrika. Daya er gift med Josephog har arbejdet indenfor finanssektoren. Hverken hun eller Joseph var politiskaktive i hendes hjemland, men myndighederne havde mistanke om, at de i forbin-delse med deres arbejde udførte opgaver for oppositionspartiet. Daya blev derforarresteret fem gange i 2006 og 2007 og blev hver gang udsat for vold og ydmygel-ser efter samme mønster. Først blev hun tvunget til at ligge på jorden i op til et partimer, indtil hun blev afhentet i bil. Herefter blev hun kørt til politistationen, hvorhun blev afklædt, kropsvisiteret og befamlet af mandlige betjente. Hun blev inde-

spærret i en lille mørk kvadratisk celle på cirka fire gange fire meter, som hun deltemed cirka ti andre. I cellen var der ingen mulighed for at sidde eller ligge. Hun fikintet at spise og drikke i op til tre døgn ad gangen. Med mellemrum blev hun af-hørt om sit arbejde i et afsides rum, hvor hun blev sparket og slået i ansigtet og påhele kroppen. Hun blev også udsat for hårde slag på fodsålerne og blev tvunget tilat se andre blive tortureret under afhøringerne. Der blev flere gange holdt en ladtpistol mod hendes hoved, og man truede hende med, at hun og hendes familieville blive dræbt. Under den sidste fængsling var hun gravid i 25. uge og fik fleremålrettede hårde spark mod den gravide mave. Det lykkedes hende at flygte medsin mand og deres to sønner til Danmark. Kort efter ankomsten til Danmark fødtehun en datter, der døde under fødslen.Joseph,en mand i trediverne fra det centrale Afrika. Han er gift med Daya. Hanblev tilbageholdt og groft tortureret af myndighederne tre gange i henholdsvis1997, 1998 og 2007, fordi man havde mistanke om, at han via sit arbejde støttedeoppositionspartiet. Han blev ved tilbageholdelserne afhentet til afhøringer, hvorman udspurgte ham om hans arbejde og oppositionspartiet. Under afhøringerneblev han sparket og slået med en metalstang på skinnebenene og på fodsålerne.Man udsatte ham for elektriske stød, skinhenrettelser og nærdrukning. På et tids-punkt truede bødlerne med, at de ville skære hans øje og hjerte ud, hvorefter desnittede ham i brystet og ved øjet med en kniv. Ved en anden lejlighed blev hantvunget til at kigge direkte mod solen i mere end en time. Under en af tilbage-holdelserne fortalte bødlerne ham, at flere af hans familiemedlemmer var blevetdræbt, hvilket viste sig ikke at være sandt. Imellem afhøringerne holdt de ham iso-leret, i lange perioder helt uden adgang til drikkevand. Både Joseph og hans koneDaya har fået opholdstilladelse i Danmark og bor med deres to sønner på fem ogsyv år i en lejlighed i hovedstadsområdet.Merdem,en mand i tyverne fra Mellemøsten. Han arbejdede som cykelsmedog var herudover aktiv i en regimekritisk oprørsbevægelse. Merdems bror, derligeledes var aktiv i oprørsbevægelsen, var nogle år forinden flygtet til Europa, damyndighederne havde opdaget, at han var engageret i regimefjendtlige politiskeaktiviteter. Efter brorens flugt overvågede myndighederne Merdems og andre fami-liemedlemmers politiske aktiviteter. Han blev arresteret, mens han var i færd medat uddele propagandamateriale, og blev øjeblikkeligt fængslet og anbragt i isolati-on. Under fængslingen blev han truet med, at man ville slå ham ihjel og gøre hansfamilie fortræd. Umiddelbart efter sin løsladelse flygtede Merdem fra sit hjemland.Han har fået opholdstilladelse i Danmark og bor nu alene i en etværelses lejlighedi Sydvestjylland.

Aref,en mand midt i fyrrerne fra Mellemøsten. Aref flygtede til Danmark umid-delbart efter et seks måneders fængselsophold i sit hjemland. Under fængslingenoplevede han gentagne voldsepisoder samt systematiske trusler og ydmygelser frafængselsbetjentene. Han blev flere gange hængt op i benene med hovedet nedad.Igen og igen blev han sparket og slået med knytnæver og kæder, mens han blevfastholdt. Han vidste aldrig hvornår og levede i konstant angst for at blive afstraffet.På et tidspunkt blev han slået i højre øje med en jernkæde, hvilket beskadigedeøjet så meget, at han mistede synet på det. Mens Aref blev mishandlet, diskute-rede fangevogterne ofte højlydt, om de ikke bare skulle slå ham ihjel og eventueltgøre det samme med hans familie. Undertiden tvang de ham til at se andre blivetortureret. Aref bor nu sammen med sin kone og sine to børn i en lejlighed i en byi Østjylland. Han har fået afslag på sin ansøgning om asyl to gange.Ismael,en mand først i tyverne fra et krigshærget land i Mellemøsten. Ismael oghans bror arbejdede i hjemlandet som mekanikere for den amerikanske hær, derdeltog i krigshandlingerne. Familien havde et supermarked, som i 2007 var scenefor et bombeattentat, hvor Ismael blev ramt af granatsplinter på venstre side afhalsen. Få måneder senere blev han og hans bror anholdt af mænd i politiuni-former. Der var dog ikke tale om politifolk, men om en lokal militant gruppe, derspærrede ham og hans bror inde i en kælder i et fjerntliggende hus. De blev slåetunder fødderne og på halsen med kabler og jernkæder og fik elektriske stød, mensde blev afkrævet tilsyneladende meningsløse informationer om den amerikanskebase, de arbejdede på. Ismael blev brændt med cigaretter og skåret i fingrenemed en opvarmet kniv. Han fik trukket flere negle af på tæerne, og bødlerne tru-ede flere gange med at bore ham i knæene med en boremaskine. Efter tre dagesfangenskab blev Ismaels bror skudt for øjnene af ham, og han blev selv skudt ihøjre ben. Efter et par dage lod de ham gå fri. I de efterfølgende måneder, mensIsmael lå på hospitalet, modtog hans familie talrige trusselsbreve og telefonopkaldmed konkrete mordtrusler. Kort efter sin udskrivelse fra hospitalet flygtede Ismaeltil Danmark. Ismaels ansøgning om asyl er blevet afvist to gange, og han bor fort-sat på asylcenter.Zamai,en mand midt i tyverne fra et krigshærget land i Mellemøsten. I sit hjem-land var Zamai journaliststuderende i praktik på en lokalradio. Herudover bidroghan med artikler til forskellige tidsskrifter og arbejdede som tolk for de internatio-nale styrker, der deltog i krigen. Han modtog ofte trusler på grund af sit samar-bejde med de internationale styrker. En dag, da Zamai var på vej hjem fra arbejdemed bussen, standsede den pludselig op. Maskerede mænd trængte ind i bussen,hvor de truede og slog flere buspassagerer, mens de specifikt spurgte efter Zamai.

Han forsøgte at holde lav profil, men en medpassager udpegede ham. Han blevtrukket ud af bussen, bagbundet på hænder og fødder og fik en hætte over ho-vedet. Han blev herefter smidt ind i et køretøj og kørt væk. Han blev holdt fangeti en uge, hvor han sad alene i en lille celle med et hul i gulvet som toilet. Underforskellige afhøringer blev han beskyldt for at arbejde med “de vantro”, mens hanblev truet på livet til at afgive informationer. De maskerede mænd slog ham medgeværkolber, og han blev kastet ned på gulvet, hvor de flokkedes om ham for atsparke ham. Det lykkedes ham til sidst at flygte gennem toilettet i cellen. Hereftergik han under jorden for en tid. Imens blev hans journalistkollegaer truet og ud-spurgt om, hvor han var. En dag opsøgte man hans hjemmeadresse og myrdedehans stedmoder og onkel, mens hans far undslap hårdt såret. Herefter besluttedeZamai at flygte til Danmark. Han fik opholdstilladelse i 2008 og bor nu alene i enlejlighed i en by i Sydjylland.Kamran,en mand i trediverne fra Mellemøsten. Kamran er uddannet kunstma-ler og levede af sin malerkunst i hjemlandet, hvor han havde sit eget atelier ogdesuden underviste. Han beskæftigede sig som kunstner med forskellige almen-menneskelige emner, som af regimet blev opfattet som udtryk for systemkritiskesynspunkter. Han blev således flere gange arresteret og forhørt af myndighederneom sine politiske motiver. Under arrestationerne blev han truet på livet og for atvise ham konsekvenserne af ulydighed overfor styret, blev han tvunget til se på,mens andre personer blev tortureret. Mens Kamran stadig havde mulighed forlovlig udrejse, forlod han sit land. Kamran har fået opholdstilladelse og bor alene ien lejlighed i en by i Nordjylland.

LÆGEUNDERSØGELSEAlle torturoverlevere blev undersøgt af læger fra Amnesty Internationals DanskeLægegruppe. Den kliniske lægeundersøgelse (objektiv somatisk og psykisk un-dersøgelse) blev udført i henhold til Istanbulprotokollen24. Istanbulprotokollen eret anerkendt lægeligt arbejdsredskab, der er specifikt udviklet til undersøgelse aftorturoverleveres somatiske og psykiske helbred og til at dokumentere torturfølger.Til vurdering af torturoverlevernes selvvurderede psykiske helbredstilstand anvend-tes et spørgeskema, WHO’sGeneral Health Questionnaire25, der er valideret oganerkendt til screening for psykisk belastning. I dette spørgeskema skal der svarespå en række udsagn som for eksempel: “Har du for inden for de sidste par ugerfølt, at du er i stand til at træffe beslutninger?” Til dette er der fire svarkategorier,der hver svarer til et bestemt antal point: “i højere grad end sædvanligt” (0 point),

INTERVIEWDet uddybende interview i forbindelse med lægeundersøgelsen blev udført som etstruktureret kvalitativt interview med støtte af en spørgeguide, som er udviklet afAmnesty Internationals Danske Lægegruppe (bilag 1). Med denne interviewformudnyttes det, at moderatorerne (interviewerne, dvs. lægerne) har en stor læge-faglig ekspertise. Samtidig sikres både kontinuitet i data, set i lyset af de mangeforskellige moderatorer, og reproducerbarhed af metoden, særligt med hensyn tileventuelle senere opfølgende undersøgelser. Spørgeguiden er designet således, atder først spørgessmaltind til torturoverlevernes sundhedstilstand ved lægeunder-søgelsen og herefterbredtind til torturoverlevernes oplevelser, hverdag og livskva-litet. Fokus for undersøgelsen var primært torturoverlevernes nuværende tilstandfrem for deres tidligere oplevelser i forbindelse med torturen. Spørgeguiden byggerspecifikt videre på resultater fra en tidligere undersøgelse af nyankomne asylan-søgere22. Med denne tilgang tilstræbes det at belyse den kvalitative baggrund fornogle af de mere kvantitative aspekter, der blev belyst i den tidligere undersøgelse,som for eksempel betydningen af de svære fysiske og psykiske torturfølger itorturoverlevernes tilværelse. Efter lægeundersøgelse og interview forfattede deundersøgende læger en samlet casebeskrivelse (bilag 2). I den efterfølgende sam-lede kvalitative analyse af de 13 casehistorier er der særligt lagt vægt på konkretelægefaglige vurderinger.

Hvis Amnesty Internationals Danske Lægegruppe i forbindelse med en undersø-gelse kom i besiddelse af oplysninger vedrørende en torturoverlevers helbredstil-stand, der krævede lægelig behandling, rettede lægen efter mundtligt samtykkefra torturoverleveren henvendelse til relevant sundhedspersonale med henblik påudredning og behandling.Amnesty Internationals Danske Lægegruppe er uafhængig af økonomiske inte-resser, og alle asylansøgere og læger har deltaget vederlagsfrit i undersøgelsen.Torturoverleverne blev informeret om, at Amnesty International er en politisk uaf-hængig organisation, og at deltagelse i projektet ikke ville have indflydelse på eneventuel pågående asylsag.

DET SOMATISKE HELBREDS BETYDNING FOR TORTUR·OVERLEVERNES HVERDAGI nærværende undersøgelse fandt vi, at alle 13 torturoverlevere efter cirka halvan-det år i Danmark har vedvarende fysiske symptomer, hvoraf nogle kan relateresdirekte til torturovergrebene, mens andre er af mere uspecifik karakter eller er re-lateret til andre sygdomme. Der er især tale om hovedpine, smerter i ryg og nakke,smerter i benene samt svimmelhed. Ved lægeundersøgelsen var der kliniske fundi form af ar efter tortur på huden hos seks af torturoverleverne og positive fund vedundersøgelse af bevægeapparatet hos syv af torturoverleverne.De fysiske følgevirkninger af torturovergrebene og deres indvirkning på tortur·overlevernes tilværelse eksemplificeres i det følgende.Daya, en kvinde sidst i tyverne fra Afrika, klager over vedvarende øresusen,svimmelhed, hjertebanken, ondt i maven og hyppige blærebetændelser. Hun harvoldsomme venstresidige hovedpineanfald, der ledsages af lysskyhed, kvalme ogøjensmerter. Disse anfald opstod efter hendes ankomst til Danmark og forværres,når hun føler sig nedtrykt og for eksempel tænker på sin afdøde datter eller sithjemland. Endvidere har hun kroniske smerter, der omfatter ryg og nakke, og somisær er udtalte i venstre side af lænden med udstråling ned til begge knæ. Hun harogså smerter og føleforstyrrelser under fødderne. Ved lægeundersøgelsen bevægerDaya sig besværet. Herudover findes ømhed på den venstre side af lænden ogføleforstyrrelser nederst på skinnebenene og fødderne. Skønsmæssigt er hendeslænde-, ben- og fodsmerter direkte relateret til de tidligere torturovergreb, herun-der slag og spark på hele kroppen og såkaldt falanga, dvs. slag under fødderne,som skader fodsålens væv, blandt andet fordi hævelsen medfører skadeligt tryk påfoden og underbenets nerver, blodkar, sener og muskler.Det fremgår, at der er en betydelig psykisk komponent i hendes somatiske klager,særligt hendes migrænelignende anfald, der forværres, når hun føler sig nedtrykt.

Symptomerne er meget belastende og påvirker Dayas muligheder for at indgå ifamilielivet. Hun har svært ved at stå op og gå, og hun kan ikke løfte større byrder.Det er kilde til stor frustration, da det betyder, hun ikke kan være så aktiv med bør-nene, som hun ønsker, og hun magter dårligt husligt arbejde. Hun kan på grundaf sine kroniske smerter ligge i sengen hele og halve dage, særligt når hun harsine hovedpineanfald, der kun lindres af mørke, ro og hvile. Lige såvel som der eren psykisk komponent i nogle af hendes somatiske symptomer, som for eksempelde migrænelignende hovedpineanfald, har hendes fysiske gener også en mærkbareffekt på hendes psykiske velbefindende og sociale liv.Gordana, en kvinde i halvtredserne fra Balkanhalvøen, har svære psykiske mén,som er opstået på baggrund af trusler og forfølgelse, og efter hun var vidne til,at andre blev tortureret. Disse psykiske mén synes især at manifestere sig somsomatiske symptomer. Hun beskriver sin krop som “en stor tung firkant” medsmerter i stort set alle led. Hun føler sig “indkapslet”, har propfornemmelse forørerne, “lever i en tåge” og er konstant træt med “et strammende bånd omkringhovedet”, hvor smerter strækker sig fra nakken op til øjnene. Hun har kroniskesmerter i skuldre, arme, ryg, hofter, ben og fødder, og når hun bliver nervøs, fårhun undertiden trykken i brystet og hjertebanken. Af og til har hun smerter og sviei mavesækken. Hun har kraftig svie ved vandladning, så hun føler, at hele mavenbrænder, og urinen er ofte blodfarvet. Ved lægeundersøgelsen findes Gordana lidtbleg og smerteforpint. Der er ømhed i nedre højre side af maven og svær ømhedved berøring af muskulaturen i nakke og på skuldre, langs rygsøjle og i lænden.Overarmenes muskler er mindre ømme, men der udløses kraftige smerter ved be-røring af venstre hæl og højre fodryg. Hun kan nå ned til sine knæ med hænderneved foroverbøjning og kan kun lige akkurat stå på hæle og tæer.I Gordanas tilfælde kan de somatiske gener ikke direkte relateres til fysiske tor-turovergreb. Der er sandsynligvis dels tale om psykosomatiske symptomer, særligtmed hensyn til de uspecifikke smertegener. Endvidere er Gordana et eksempel på,hvordan specifikke fysiske gener, i dette tilfælde mavesyreproblemer og sympto-mer fra nyre-urinveje, for torturoverleveren bliver en del af det samlede smertebil-lede og farves af hendes psykiske tilstand; en svien ved vandladning opfattes somom, at hele maven brænder. De somatiske symptomer præger i høj grad Gordanasmuligheder i dagligdagen. Hun giver udtryk for, at hun bliver udmattet af denmindste fysiske anstrengelse, og at hun på grund af smerterne har svært ved atrejse sig. Både i Daya og Gordanas tilfælde synes der således at være en veksel-virkning mellem fysisk og psykisk velbefindende, hvilket har betydelige konsekven-ser for deres muligheder for at indgå i sociale relationer.

DET PSYKISKE HELBREDS BETYDNING FOR TORTUR·OVERLEVERNES HVERDAGDe 13 torturoverlevere frembyder en række symptomer og lægelige fund, der erforenelige med svære torturfølger, og som kan samles i en række psykiatriske diag-noser, særligt posttraumatisk belastningsreaktion, depression og angst. Især synessøvnproblemer og mareridt, hukommelsesproblemer, ensomheds- og isolationsfø-lelse at være gennemgående træk, der præger torturoverlevernes og deres famili-ers hverdag. Der var psykiske fund ved lægeundersøgelse hos seks af torturover-leverne, og det drejede sig især om angst, depressive træk, grådlabilitet og forpint-hed. En af torturoverleverne blev vurderet til at have psykotiske træk. Kriteriernefor posttraumatisk belastningsreaktion blev opfyldt hos ni af de 13 undersøgtetorturoverlevere. Gennemsnitsscoren ved udfyldelse afGeneral Health Question-nairevar 20 (interval 9-33). Hos fem var scoren steget i forhold til tidligere scorevurderet ved ankomst, hos to var scoren uændret, hos to var den faldet, og hosfire var scoren ikke vurderet begge gange. Hos ni af de 13 torturoverlevere (70%)var scoren over 15, svarende til psykisk belastning, og hos seks af disse (45% afalle torturoverleverne) var scoren over 20, svarende til svær psykisk belastning ogpsykisk lidelse.Eksempler på, hvordan psykiske mén efter torturovergreb indvirker på tortur·overlevernes tilværelse.Et eksempel på, hvordan søvnproblemer og mareridt kan påvirke en torturover-levers hverdag, ses hos Gordana. Som beskrevet ovenfor har hun svære psykiskeog fysiske symptomer efter at have set andre mennesker blive pint og tortureret,mens hun måtte leve med trusler mod hende selv og familien i hjemlandet. Hunbeskriver en tilbagevendende drøm: “Nogle mænd, der er iført sorte masker ogsorte handsker, kommer og siger, at jeg skal følge med. Der løber frisk blod nedlangs handskerne, og blodet kan tydeligt lugtes (…).” Hun vågner, gennemsyretaf angst, og er i samme øjeblik overbevist om, at disse maskerede mænd besøgerhende i virkeligheden. Det er svært for hende at skelne, om drømmen er virkeligeller ej, selv når hun er vågen. Som hun selv beskriver det, havde hun håbet, atmændene ville forsvinde, når hun kom langt væk fra hjemlandet, men nu opsøgerde hende hele tiden. Hun sover først igen, når det er blevet lyst, og opholder sigi sengen over halvdelen af dagen, både fordi hun er bange, men også fordi huner udmattet og har smerter i hoved og nakke. Hun bruger mange kræfter i løbetaf dagen på at prøve at huske de gode ting i hendes fortid, men så kommer derflashbacks, og det hele vælter for hende igen.

For Gordanas mand, Vojin, der også selv er torturoverlever, præger hendes mare-ridt og søvnproblemer i udtalt grad hans dagligdag. Han bliver vækket næsten hvernat, fordi Gordana har mareridt og angstanfald. Han forsøger at forklare hende, atde maskerede mænd ikke er der, hvilket hun ikke vil godtage, for hun kan lugtedem – “de lugter af gammelt blod”, som hun siger. For Vojin er det uudholdeligt atblive vækket flere gange hver nat, og det ender tit med, at han og Gordana kom-mer op at skændes midt om natten.Et tilsvarende mønster ses hos flere af de andre torturoverlevere. For eksempel be-skriver Aref, en mand midt i halvtredserne fra Mellemøsten, at hans søvn er megeturolig, når han endelig er faldet i søvn. Han vågner flere gange hver nat i vildredeog badet i sved, undertiden skrigende, fordi han tror, han er tilbage i fangenskab ibødlernes vold. Det vækker hans kone og to små sønner, der bliver bange og græ-der. For at de kan få sovet, sover Aref i stuen, hvor han ofte ligger vågen til klokkenseks om morgenen. Gordana og Arefs eksempler tydeliggør, at søvnproblemer i højgrad påvirker både torturoverleverne selv og resten af familien, da de griber ind ifamiliens dynamik og bliver genstand for konflikter. I Vojins tilfælde udgør det enyderligere belastning at skulle håndtere disse konflikter, set i lyset af hans egnepsykiske mén efter tortur, eftersom han selv blev udsat for overgreb fra politietsside i hjemlandet.Et andet psykisk symptom, som influerer på torturoverlevernes muligheder for atbegå sig i familien og i det omgivende samfund, er kognitive problemer, såsomhukommelses- og koncentrationsbesvær.Gordana beskriver, at den eneste selvstændige bedrift, hun på nuværende tids-punkt kan mestre, er at gå i bad. På trods af, at hun hele sit liv i hjemlandet varhusmor, kan hun ikke længere lave mad. Hun kan slet ikke holde samling på enopskrift; hun glemmer simpelthen, hvad hun er ved at lave og kan ikke huske,hvad man bruger krydderierne til. Det samme gælder rengøring. Hun tænder støv-sugeren, men få sekunder efter ved hun ikke, hvorfor den er tændt. I hjemlandetbrugte hun især sin fritid på at sy, brodere og væve og kunne undertiden tjenepenge på sit håndarbejde, men kan slet ikke koncentrere sig om det længere. Påforespørgsel om, hvad dagen så går med, er svaret: “Jeg ved det ikke, jeg prøverat hjælpe min mand, men kan kun gøre en halv ting ad gangen og måske ikkeengang det.”I løbet af dagen må Vojin således både tage sig af sin kone og af et mandligt fami-liemedlem, som er psykisk syg. Han er selv præget af torturgener, blandt andet har

han hyppige flashback oplevelser og undgår alle situationer, der potentielt kunneminde ham om traumerne. Han føler sig meget belastet af at skulle tage sig af altdet huslige arbejde, som for eksempel at lave mad, vaske op og gøre rent uden atfå støtte fra de andre familiemedlemmer. Når han ikke laver husligt arbejde, forsø-ger han at finde ro ved at gå lange ture, hvor han samler tomme flasker for at tjenelidt ekstra penge. Generelt føler han sig irritabel og har svært ved at koncentreresig. Gordana skælder meget ud, både på Vojin og resten af familien. Hun ved godt,at de ikke har gjort noget galt, og at familien tværtimod gør alt for at hjælpe hende,men er tydeligt frustreret over at føle sig så hjælpeløs. “Jeg drømmer om at kunneklare mig selv uden at skulle have én til at passe mig hele tiden. Én dag, hvor jegkunne klare mig selv uden hjælp – bare én dag…” udtaler hun og fortsætter: “Jeghavde håbet på, at de maskeklædte mænd ikke kunne forfølge mig, når jeg komså langt væk… men de er også her. Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har grinet. Jeggriner ikke.” Ved den lægelige undersøgelse og det uddybende interview svarerGordana relevant på spørgsmål og virker ikke usamlet som sådan, men hun haråbenlyst svært ved at huske. Hun er trist og grædende og tydeligt forpint og angst-præget.Fatima, en kvinde i halvtredserne fra et krigshærget land i Mellemøsten, var tidli-gere velfungerende skolelærer i sit hjemland og har både undervist i det offentligesystem og i privat regi. Hun har haft tiltagende hukommelsesbesvær, siden hunblev tilbageholdt og tortureret af tilhængere af den væbnede opposition i landet.På nuværende tidspunkt går hun på sprogskole og har et stærkt ønske om at læredansk, men det er svært for hende at koncentrere sig og huske, blandt andet pågrund af træthed og påtrængende tanker om de overgreb, hun er blevet udsat for.Om natten har hun næsten altid mareridt, og hun har svært ved at sove igennem.Hun vågner med et sæt, føler sig forfulgt og ved ikke, hvor hun er. Hun beskriver“en masse stemmer” og “tumult” i hovedet.Fatima er bange for at gå ud, fordi hun har så svært ved at huske og let farer vild.Hun kommer således primært ud i forbindelse med, at hun skal på sprogskole,men selv herfra farer hun ind imellem vild på vejen hjem. Hun kan dog klare attage bussen til sin søn, der bor et enkelt busstop fra hende. Hun kan ikke længeremagte husligt arbejde, hvorfor hendes søn og svigerdatter må ordne det for hende.Ovenstående eksempler illustrerer, hvordan kognitive problemer kan svække desociale relationer, både indbyrdes i familien, idet både Gordana og Fatima er dybtafhængige af andre, og i forhold til det omgivende samfund, eftersom de begge,om end af forskellige årsager, har svært ved at involvere sig i det omgivende sam-

fund. For Fatima foranlediger hukommelsesbesværet også indlæringsvanskelig-heder, der ikke kan overvindes trods hendes uddannelse, og som opretholder ensproglig barriere, mens Gordana er så syg, at hun næppe vil være i stand til over-hovedet at deltage i nogen form for undervisning.Et andet mønster, der genfindes hos torturoverleverne, er ensomhed. Dette seshos Zamai, en tidligere journaliststuderende midt i tyverne fra Mellemøsten, hvorman ved den lægelige undersøgelse og det uddybende interview får indtryk afen dyb ensomhed og tristhed. Zamai flygtede ved hjælp af en menneskesmuglerfra sit hjemland efter et attentatforsøg mod hans far, hvor både hans stedmoderog onkel blev dræbt. Hele familien var forfulgt, fordi han samarbejdede med deinternationale styrker, der var involveret i krigshandlinger i hans hjemland. Det varplanen, at hans far og bror kort tid efter også skulle flygte ved hjælp af sammemenneskesmugler. Han har ikke hørt fra sin far eller bror, siden han forlod sithjemland. Han har forsøgt at opspore dem via Røde Kors uden held, men håberat finde dem en dag. Han føler sig meget ensom og tænker meget over deresskæbne. Han har også tilbagevendende genoplevelser af de torturovergreb, hanblev udsat for under en tilbageholdelse: “Jeg glemmer, hvad jeg lige har læst,”udtaler han, “men jeg husker torturen lige så tydeligt, som en film, der kører forbilige foran øjnene”. Resten af hans tanker beskriver han som kaotiske. Han lideraf voldsomme mareridt, har tendens til at fare sammen og er generelt meget ir-ritabel. Det eneste, der hjælper, er at spille fodbold, hvilket var hans store passioni hjemlandet. Dette får ham til at føle sig mindre ensom. Han har både lært andreflygtninge og danskere at kende gennem fodbold, men orker dog ikke for megensocial kontakt.Ensomheden kan altså gå to veje; den kan antageligt foranlediges af kognitive ogsproglige problemer for torturoverleveren, der befinder sig i et fremmed samfund,men de svære psykiske følgevirkninger af torturen gør også kontakten til fremmedemennesker uoverskuelig, hvilket muligvis kan forstærke ensomhedsfølelsen.For Ramin, der er en mand i tyverne fra Mellemøsten, synes ensomhedsfølelsenat forstærke de psykiske symptomer. Ramin bor alene i en etværelses lejlighed.Under lægeundersøgelsen og det uddybende interview giver han flere gange ud-tryk for, at han føler sig meget alene. Han har aldrig boet alene før. I hjemlandetboede han sammen med sin familie, og i asylcenteret havde han mange bekendteog sin kæreste i nærheden. Han kender ingen mennesker i den kommune, han erblevet flyttet til efter opholdstilladelsen, og han savner sin kæreste, som nu bor i

en anden kommune. Siden Ramin blev tortureret i fængslet i sit hjemland, har hanhaft angstanfald med svimmelhed, kvalme, varmefornemmelse i kroppen, hurtigvejrtrækning og en stikkende følelse i brystet og i øvre del af maven. Anfaldenekommer især, når han tænker på de voldsomme fysiske overgreb, fængselsbe-tjentene udsatte ham for, og på de medfanger, der blev hængt for øjnene af ham.Anfaldene blev færre og mildere umiddelbart efter, han kom til Danmark, men ertaget til igen, især om aftenen, når han føler sig alene, og tankerne trænger sig på.Et tilsvarende billede gør sig gældende for Ismael, en mand først i tyverne fra Mel-lemøsten. Dagligdagen er præget af, at han konstant er bange for at være alene.Når han sidder for sig selv, og der er stille omkring ham, kommer tankerne strøm-mende. Han tænker på dengang, han og hans bror blev holdt fanget og mishand-let og på, hvordan hans bror blev dræbt for øjnene af ham. Han får typisk vold-somme flashbacks og genoplevelser af torturen. For at undgå at være alene, tagerhan til byen, så tit han kan komme til det. Her har han bekendte og slægtninge,som han blandt andet kan tage med i svømmehallen. Han har alt for mange smer-ter til selv at svømme, men er glad for at bare være med og kigge på. Det får hamtil at tænke på noget andet, når han kan grine sammen med sine venner. Såledeseksemplificerer Ismael, hvordan sociale relationer direkte kan lindre de psykisketorturfølger.Aref er omgivet af sin familie. Alligevel er hele hans hverdag præget af en alle-stedsnærværende følelse af ensomhed og isolation: “I må forstå, at torturen sidderi min sjæl, jeg bærer den med mig overalt. Men ingen forstår det. Der er ingen,der forstår, hvordan jeg har det indeni,” siger han. Han er blind på det højre øje,fordi han blev slået i hovedet med en kæde under sin fængsling i hjemlandet. Nårhan kigger i spejlet og ser sit ødelagte højre øje, der er ubevægeligt og har en mæl-kehvid hornhinde, får han flashbacks, og erindringerne om overgrebene trængersig på i en sådan grad, at han bliver fysisk dårlig. Ved den lægelige undersøgelsefremtræder han lettere usamlet og springende i tankegang og virker forpint og mednedsat stemningsleje. Det er kendetegnende for hans tankegang, at den er gen-nemsyret af minderne om torturovergrebene i hjemlandet. Da Aref bliver spurgt,hvordan han har det, er svaret: “Lad mig fortælle jer en historie. Jeg har væretseks måneder i fængsel i mit hjemland; to-tre gange om ugen fik jeg bank af fan-gevogterne. Jeg blev holdt af to fangevogtere, mens de andre slog løs på mig. Jegblev bundet op på en væg med hovedet nedad og kunne mærke, hvordan blodetpumpede ud i mine ører og øjne. De talte i flæng om at slå mig ihjel og begravemig...”

Aref har ikke arbejde og går ikke i skole, da han har fået afslag på sin ansøgningom asyl to gange. Han står op ved 14-tiden, hvorefter han går lange ture alenerundt i boligområdet for at samle flasker, så han har penge til cigaretter. Han vilmeget gerne lære danskere at kende og har enkelte gange forsøgt, men har mistetmodet, fordi det aldrig blev til mere end enstavelsesord på blandet dansk-engelsk.Han forstår ikke, hvorfor han ikke kan få lov til at lære det danske sprog og hvor-for han ikke må arbejde. “Danmark er det bedste land i verden, hvis man ikke erfattig. At kunne føle sig tryg i hverdagen uden at skulle være bange for styret ogpolitiet… her er ingen tortur… men det er næsten værre end tortur, at det er såsvært at komme indenfor! Jeg har en knude i hjertet, der gør ondt. Man får lyst tilat hævne sig,” udtaler han. “Det er som om, man giver mig mad, men ikke liv. Jegsamler flasker for at kunne købe cigaretter. Er det et liv? At gå rundt i timevis med60 flasker på ryggen?”Frustrationerne over ikke at kunne få lov til at være en del af det omgivende sam-fund indebærer en følelse af fremmedgjorthed i forhold til Arefs sociale relationer.Således føler han sig ikke kun isoleret fra det omgivende samfund, men i tiltagen-de grad også fra den helt nære familie: “Jeg føler, at verden trykker mig på halsen,at jeg kvæles, og det bliver værre og værre. Jeg er isoleret… fremtiden er ude afmine hænder… Jeg er 47 år gammel, og jeg har to børn. Mine sønner vokser opher og lærer dansk; hvordan skal jeg lære at forstå dem? Jeg bliver også fremmedfor dem.”Aref giver udtryk for, at han føler sig svigtet af samfundet, især fordi ingen har hørtham. Han nævner for eksempel, at der aldrig er nogen, der har spurgt ham omtorturovergrebene i løbet af hans asylsag. Af Arefs eksempel fremgår det, hvordande psykiske følger af tortur involverer en dyb ensomhedsfølelse. Følelsen af, atingen kan forstå, hvad tortur gør ved en, og at være helt alene med det, der erhændt, præger både synet på familien og omverdenen. Frustrationerne over denmanglende kontakt til det omgivende samfund forstærker denne ensomhedsfø-lelse og synes at forværre Arefs mentale tilstand.

af en kvinde, der var startet behandling i en psykiatrisk traumeklinik for flygtninge.Der er altså en betydelig kontakt til behandlingssystemet i asylcenteret, men den-ne synes at aftage, efter torturoverleverne flytter ud.Aref har svære psykiske symptomer, er præget af en dyb ensomhedsfølelse somanført ovenfor, og hans symptomer og de kliniske fund peger på, at han lider afposttraumatisk belastningsreaktion og depression. Siden ankomsten til Danmarker hansGeneral Health Questionnairescore steget fra 13 til 23, hvilket indikerersvær psykisk belastning og psykisk lidelse. Selv beskriver han sit liv som “at siddei en båd på åbent hav uden land i sigte og uden at vide, hvor man skal sejle hen.”Han har et udtalt ønske om at få hjælp både med de psykiske problemer og medsin asylsag. På trods af dette har han kun haft en enkelt kontakt til behandlingssy-stemet, hvor han på et tidspunkt har været hos lægevagten på grund af nyresten.Da han bliver spurgt om, hvorfor han ikke går til en praktiserende læge, svarerhan: “Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg ved ikke, hvordan man gør.” Aref menerdog ikke selv, at det er løsningen på alle hans problemer at tale med en læge, mensnarere at få opholdstilladelse og lov til at lære dansk og arbejde. Han giver udtrykfor, at det værste i hans liv lige nu i højere grad er uvisheden om fremtiden, enddet er tankerne om torturen i hjemlandet, selvom begge dele fylder meget i hanstanker.Saman, en mand i halvtredserne fra Mellemøsten, er svært fysisk og psykisk præ-get af de overgreb, myndighederne i oprindelseslandet udsatte ham for, fordi hanvar medlem af en regimekritisk oprørsbevægelse. Han har næsten dagligt hoved-pine og skuldersmerter og en række psykiske symptomer, der peger på, at hanbåde lider af posttraumatisk belastningsreaktion og depression.Ved lægelig undersøgelse er Saman øm opadtil i maven. Der er nedsat følesans ihøjre ben, hvilket tiltager oppefra og ned mod foden. På ryggen ses to parallelle armellem øvre del af højre skulderblad og rygsøjlen på henholdsvis fire og tre cen-timeter. Ydermere ses et cirka 4,5 centimeter langt ar mellem øvre del af venstreskulderblad og rygsøjlen. Disse ar er ifølge Saman følger efter piskeslag. På inder-siden af højre underarm ses et cirka tre centimeter langt og en centimeter bredtujævnt ar, som er følger efter, at han blev skubbet mod og skåret af glas. På inder-siden af højre underben ses et lyst og ujævnt ar cirka fire centimeter langt og 0,5centimeter bredt, som er følger efter voldsomme, gentagne spark. På undersidenaf venstre underarm ses to parallelle, hvidlige ar, som er snitsår, som ifølge hamselv er selvpåført fra før, han blev udsat for tortur.

Under lægeundersøgelsen fremtræder Saman forpint, grædende, hæmmet og de-pressiv. Da han under interviewet bliver adspurgt, om der er torturoplevelser ellerandre traumer, som han ikke har fortalt om, reagerer han kraftigt. Han begynderat græde og må rejse sig og gå over i et hjørne med ryggen til for at få samling påsig selv. Der kunne ikke gennemføres en fuldstændig lægeundersøgelse, fordi hanblev for dårlig, men både fysisk og psykisk er der tegn på svære torturfølger, hvor-for han sandsynligvis har været udsat for flere overgreb, end han fortæller.Eftersom der også er tegn på selvskadende adfærd, havde Saman sandsynligvispsykiske problemer forud for torturen, hvilket indikerer, at han som udgangspunkter yderst sårbar og disponeret for at udvikle svær psykisk lidelse efter torturover-greb. På trods af dette har han på intet tidspunkt været tilset af en psykiater her iDanmark. Han har besøgt sin praktiserende læge talrige gange, både i asylfasenog efter han har fået opholdstilladelse. Han har haft tre lægebesøg inden for desidste 14 dage. Herudover har han fået foretaget en ambulant tympanoplastik(lukning af hul på trommehinden) på et lokalsygehus, og han har været tilset cirkati gange af en tandlæge, hvor han har fået lavet tandproteser i både over- og un-dermund. I modsætning til Aref synes Saman således at være forbruger af sund-hedsydelser.Ovenstående eksempler illustrerer et gennemgående mønster, der kendetegnerflere af de 13 torturoverleveres kontakt til behandlingssystemet: Uanset hvor me-get de i øvrigt anvender sundhedsydelser, har selv de torturoverlevere, der ud fraen lægefaglig vurdering kunne have gavn af et psykiatrisk tilbud, aldrig haft kon-takt til det psykiatriske system. En undtagelse fra dette er Daya. I asylfasen blevhun set cirka ti gange af Dansk Røde Kors’ centerlæge samt minimum 24 gangeaf en psykiater, eftersom hun udviklede en svær depression og var selvmords-truet, da hendes datter døde under fødslen. Ved lægeundersøgelsen og interviewi forbindelse med nærværende undersøgelse er hun venlig, imødekommende ogvelformuleret og fremtræder umiddelbart smilende og lattermild. I løbet af samta-len bliver det dog klart, at hun lider af angst, at hun er tydeligt forpint, og at hunforuden posttraumatisk belastningsreaktion fortsat har en depression. Hun giverudtryk for livslede og har vage selvmordstanker, men benægter at ville tage sit livaf hensyn til børnene. Hun er i behandling for depression med antidepressiv me-dicin, og efter hun har fået opholdstilladelse, er hun blevet tilknyttet en psykiatrisktraumeklinik for flygtninge.

DISKUSSION OG PERSPEKTIVERINGAf nærværende undersøgelse fremgår det, at de undersøgte torturoverlevere udgøren yderst sårbar gruppe, der efter cirka halvandet år i Danmark fortsat er fysisk ogpsykisk mærket af torturovergrebene. Endvidere illustreres det, at både de fysiskeog psykiske torturfølger, som for eksempel kroniske smertetilstande, søvnforstyrrel-ser og kognitive problemer, i høj grad har konsekvenser for torturoverlevernes so-ciale relationer, både indadtil i familien og udadtil i forhold til det omgivende sam-fund. I flere tilfælde giver torturoverleverne således udtryk for en følelse af isolationfra omverdenen, hvilket yderligere påvirker deres sociale relationer og ledsages afensomhed og social tilbagetrækning.Det er velkendt, at der er en overhyppighed af kroniske smertetilstande, søvnfor-styrrelser og kognitive problemer blandt torturoverlevere16;18;21-23. Samlet kan symp-tomerne og de lægelige fund grupperes i forskellige diagnosekategorier, som erkendte torturfølger, blandt andet posttraumatisk belastningsreaktion9;10, angst9;10;18og depression9;10;18;21;23. Både fysiske og psykiske torturfølger har et kronisk prægog er dokumenteret fortsat at påvirke torturoverleveres helbredstilstand mere endti år efter overgrebene10;23.I større undersøgelser har man identificeret flere faktorer, der synes at have indfly-delse på, i hvor høj grad torturfølgerne påvirker torturoverlevernes helbredstilstandog velbefindende. På trods af, at faktorer forud for afrejse fra hjemlandet som foreksempel socioøkonomisk baggrund, uddannelse, politisk tilhørsforhold12;21ogsværhedsgraden af torturen spiller en rolle14, indikerer nærværende undersøgelsei samklang med flere større kvantitative og kvalitative studier9;12;28, at det i høj gradogså er torturoverlevernes nuværende situation, der påvirker deres tilværelse ogvelbefindende. I kvantitative analyser har man således vist, at der er en sammen-hæng mellem mentalt helbred og sociale relationer og arbejdsmarkedstilknytning,idet færre sociale kontakter og arbejdsløshed begge er associeret med sværheds-graden af posttraumatisk belastningsreaktion, angst og depression blandt tor-turoverlevere8-10. I studier af traumatiserede flygtninge i bredere forstand, har manendvidere fundet, at adskillelse fra familien28, længden af asylfasen12og sprogvan-skeligheder15;29;30er betydelige stressfaktorer. Flere undersøgelser har vist, at ef-fekten af disse faktorer, der alle gør sig gældende, efter de har forladt hjemlandet,stiger over tid29;31;32. Blandt de 13 torturoverlevere havde størstedelen det bådefysisk og psykisk lige så dårligt, som da de ankom til Danmark. Flere havde enddafået det betydeligt værre. I de uddybende interview er der konkrete eksempler på,

hvordan disse fysiske og psykiske mén griber ind i torturoverlevernes hverdag ogpræger de sociale relationer i familien og kontakten til det omgivende samfund.Samtidig ses det, hvordan dette efterlader torturoverleveren i en dyb ensomhed.Ensomhedsfølelsen synes at forværre det mentale helbred yderligere og forstærkesaf sprogvanskeligheder, arbejdsløshed og uvished om fremtiden. Dette dannergrundlag for en ond cirkel, der kan tænkes at bidrage til en gradvis forværring afdet mentale helbred og en betydelig marginalisering af torturoverlevere. Eftersomeffekten af disse stressfaktorer i ankomstlandet tiltager over tid, er det vigtigt atgribe ind og imødekomme disse problemer, før torturoverleverne bliver så dårlige,at det er umuligt for dem at deltage i det omgivende samfund. Det er således op-lagt, at konsekvenserne af denne onde cirkel bedst afbødes ved at sikre torturover-leverne tidlig adgang til sprogundervisning og arbejdsmarkedstilknytning efter an-komst til Danmark i et omfang, der er afstemt i forhold til den enkeltes ressourcerog også i de tilfælde, hvor der er givet afslag på asyl.Selv for de torturoverlevere, der får opholdstilladelse, er der utryghed og uvishedom fremtiden, idet en given opholdstilladelse som udgangspunkt altid er midlerti-dig i de første syv år33. Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvordan en torturover-lever med svære psykiske mén skal kunne forventes at bearbejde torturfølgerne ogsamtidig engagere og udvikle sig, når fremtiden er uvis i en lang årrække fremover.I nærværende undersøgelse fremgår det tydeligt, hvordan denne uvished og usik-kerhed præger de undersøgte torturoverleveres tilværelse og syn på omverdenenog fremtiden. Torturoverleverne er svært fysisk og psykisk påvirkede af torturføl-gerne og må leve med en dyb ensomhedsfølelse. Disse spiller sammen i en ondcirkel som beskrevet ovenfor.Ifølge den gældende lovgivning (Integrationsloven)aer der tvungen boligplaceringfor flygtninge i Danmark. Udlændingeservice anviser efter nogle omfattende ogkomplicerede beregningsregler en kommune, hvor flygtningene skal bosætte sigde første tre år af deres ophold33. Dette er særdeles ugunstigt, fordi det vanskelig-gør deres muligheder for at opbygge eller opretholde sociale netværk, hvilket be-virker marginalisering og isolation. I forbindelse med tildeling af bolig bør man i detoffentlige system lægge vægt på, at de eksisterende sociale relationer skal bevares,blandt andet ved at placere vedkommende i samme kommune som kæreste, fa-milie, venner og bekendte. Endvidere bør man tage højde for, at der ofte er behovfor et ekstra værelse blandt de torturoverlevere, der er svært psykisk påvirkede.Som eksemplificeret i nærværende rapport plages individer, der lider af posttrau-a) Lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14/12/2007

matisk belastningsreaktion, hyppigt af forstyrret nattesøvn, støjoverfølsomhed ogøget irritabilitet, og effekterne af dette på de sociale relationer indadtil i familienkan med fordel afbødes ved at sikre tilstrækkelig plads i boligen.Det er påfaldende, at størstedelen af de 13 torturoverlevere frembyder en uændreteller ligefrem forværret helbredstilstand efter halvandet års ophold i Danmark,samtidig med at deres forbrug af sundhedsydelser overordnet set er faldet ellerer ikke eksisterende efter, at de har forladt asylcenteret. Næsten halvdelen af tor-turoverleverne har enGeneral Health Questionnairescore på over 20, svarendetil svær psykisk belastning og lidelse, og det fremgår, at torturfølgerne i høj gradgriber ind i deres tilværelse. På trods af dette er den eneste, der har fået tilbud omrelevant psykiatrisk behandling efter opholdstilladelse, en kvindelig torturoverleverfra Afrika, der er i et behandlingsforløb på en psykiatrisk traumeklinik for flygtninge.Torturoverlevere hører til en særligt udsat undergruppe af migranter, og det erdokumenteret, at både de forhold, der afstedkommer migration34, samt forhold imodtagerlandet33;34påvirker adgangen til migranters adgang til sundhedsvæseneti modtagerlandet. Man taler således om, at der eksisterer adgangsbarrierer formigranter til sundhedsydelser, og disse barrierer omfatter blandt andet sproglige,psykologiske og sociokulturelle forhold35.Blandt de 13 torturoverlevere ser vi primært eksempler på, hvordan psykologiskeog sociokulturelle barrierer påvirker torturoverlevernes adgang til sundhedssyste-met. Der er torturoverlevere, der hverken magter eller forstår det danske sund-hedssystem, hvilket kan bidrage til et uhensigtsmæssigt lavt forbrug. Dette skalses i lyset af det svækkede mentale helbred og de kognitive forstyrrelser, der erdokumenteret i nærværende undersøgelse. På den anden side er der flere eksem-pler på torturoverlevere, der bliver udredt og behandlet for uspecifikke somatiskeklager, hvor en betydende psykisk komponent er blevet overset. Her er problemetsåledes i højere grad, at man fra sundhedsvæsenets side ikke er opmærksom på,hvad den grundlæggende problematik er. I overensstemmelse med dette har tid-ligere undersøgelser vist, at torturoverlevere ofte overses af sundhedspersonale36,blandt andet fordi deres symptomer ofte præges af psykosomatik36-38.Både et uhensigtsmæssigt lavt forbrug af sundhedsydelser og fejlhenvisning aftorturoverlevere afspejler en grundlæggende ulighed i adgangen til det danskesundhedsvæsen.

FN’s Menneskerettighedserklæring fastslår, at “enhver har ret til en sådan leve-fod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herundertil føde, klæder, bolig og lægehjælp”6, hvorfor adgang til sundhedsydelser er enmenneskeret. WHO’s Alma Ata-konvention fra 1978 har ligeledes “universel ad-gang til sundhedsydelser” som mål39. Det er således yderst uhensigtsmæssigt,at Sundhedsloven af 2005bfordrer, at folk, der har været i Danmark i mere endsyv år, vil miste retten til tolkehjælp ved alle former for sundhedsydelser fra 2011.Dette vil foranledige en sproglig adgangsbarriere, der især vil have betydning forde mest sårbare patientgrupper, herunder torturoverlevere, og således bidrage tilen yderligere marginalisering. Det er usandsynligt, særligt set i lyset af de kognitiveproblemer, der er dokumenteret i denne undersøgelse, at de allersvageste i dennegruppe vil mestre et dansk, der er tilstrækkeligt til at gennemføre en læge-, tand-læge- eller psykologkonsultation. Det vil enten afholde denne gruppe fra overho-vedet at opsøge læge eller i andre tilfælde afstedkomme en række ufuldstændigelægekonsultationer, hvor forskellige familiemedlemmer, herunder familiernes børn,agerer tolke og forsøger at udrede, hvad det egentlige problem er. Som det fremgåraf nærværende undersøgelse, frembyder torturoverlevere meget komplekse sund-hedsmæssige problemstillinger, som ikke bør forsømmes som følge af sprogligebarrierer og ufuldstændige konsultationer.Der bør iværksættes initiativer, der kan sikre, at adgangsbarriererne for asylan-søgere og flygtninge, herunder torturoverlevere, til sundhedsvæsenet nedbrydes.Det er ikke hensigtsmæssigt at overbehandle gruppen af torturoverlevere, hverkensomatisk eller psykiatrisk, men det er vigtigt at sikre, at de, der faktisk har brug forhjælp, får en korrekt og tilstrækkelig behandling. Endvidere er det helt afgørende,at kronisk psykisk sygdom blandt torturoverlevere så vidt muligt forebygges. Idenne sammenhæng er det vigtigt, at effekterne af de fysiske og psykiske generefter torturen afbødes ved at sikre en tidlig adgang til danskundervisning og ar-bejdsmarkedstilknytning i et omfang, der er tilpasset den enkeltes ressourcer ogmuligheder. Eftersom næsten halvdelen af de undersøgte asylansøgere på CenterSandholm i efteråret 2007 havde været udsat for tortur22, er andelen af torturover-levere blandt nyankomne asylansøgere i Danmark sandsynligvis væsentligt størreend hidtil antaget.Som udgangspunkt bør alle nyankomne asylansøgere, der angiver at have væretudsat for tortur eller andre traumatiserende hændelser, tilbydes en lægelig tortur-undersøgelse. De informationer, der indhentes i denne forbindelse, bør indgå i denb) Lovbekendtgørelse nr. 546 af 24/06/2005

enkeltes asylsag. Dersom lægelig dokumentation fra en torturundersøgelse somudgangspunkt indgår i en asylsag, kan der blandt andet tages højde for, at asylan-søgerens baggrundshistorie til tider kan være usammenhængende. Hukommelses-svigt er et hyppigt og kendetegnende fund efter tortur24, hvorfor dette ikke bør giveanledning til afslag på asyl i disse tilfælde. Der bør endvidere sikres kontinuitet itorturoverleverens sagsbehandling, således at de ikke går tabt i systemet, når deforlader asylcenteret.Torturoverlevere og andre traumatiserede flygtninge udgør en gruppe med særligebehov, hvilket tydeligt illustreres i nærværende rapport. Det vil være formålstjenligt,at informationer om tidligere torturovergreb, som er indhentet i asylfasen efter-følgende formidles til den aktuelle kommune og torturoverleverens praktiserendelæge, når torturoverleveren forlader asylcentret – naturligvis med torturoverleve-rens samtykke. I denne sammenhæng er den gældende lovgivning om tvungenboligplacering problematisk, idet den forårsager en udtynding af den eksisterendeekspertise. Eksempelvis er de 13 torturoverlevere i nærværende undersøgelsespredt ud over landet, og flere giver udtryk for, at de føler sig svigtet af systemet.Det vil således være en fordel at anvende konsulenter, der har erfaring med dennegruppe, i det offentlige system. Disse vil dels kunne rådgive i forbindelse medhåndtering af denne gruppes specifikke problemstillinger, og dels kunne sikredisse personers grundlæggende rettigheder i systemet. Samtidig vil det hjælpe tilat sikre kontinuitet i forløbet, fra torturen først dokumenteres på asylcenteret, tilde enkelte familier er bosat i kommunerne og skal begå sig i det offentlige system.I samklang med tilbud om lægelig torturundersøgelse ved ankomst til Danmark,vederlagsfri tolk i forbindelse med sundhedsydelser, tidlig tilknytning til arbejds-markedet samt kvalificeret sprogundervisning vil dette forbedre forholdene fortorturoverlevere og andre traumatiserede asylansøgere og flygtninge i Danmark,og samtidig fremme lighed i adgangen til det offentlige system og sundhedsydelserfor alle.

KONKLUSION OG ANBEFALINGERDen undersøgte gruppe af torturoverlevere tilhører en yderst sårbar gruppe, derefter halvandet år i Danmark fortsat er fysisk og psykisk mærket af torturen. Bådede fysiske og psykiske torturfølger påvirker i høj grad torturoverlevernes hverdagog præger deres sociale relationer – både indadtil i familien og udadtil i forhold tildet omgivende samfund. Dette forværres af, at sprogvanskeligheder, manglendearbejdsmarkedstilknytning og uvished om fremtiden bevirker en yderligere forrin-gelse af det mentale helbred. Endvidere synes kontakten til sundhedssystemet ataftage, efter de har forladt asylcenteret. Samtidig er der tendens til en manglenderelevant henvisning i forbindelse med sundhedsydelser.På baggrund af nærværende undersøgelse og den tidligere rapport fra AmnestyInternationals Danske Lægegruppe anbefales det, at alle nyankomne asylansøgerei Danmark, der angiver at have været udsat for tortur eller andre belastninger, derkan medføre svære fysiske og psykiske skader, tilbydes en lægelig torturunder-søgelse. I denne sammenhæng er det vigtigt, at der efterfølgende er kontinuitet isagsbehandlingen, hvorfor der i det offentlige system bør anvendes særlige kon-sulenter med ekspertise i håndtering af torturoverlevere og andre traumatiseredeasylansøgere og flygtninge. Det vil være en fordel at udarbejde en plan i forholdtil den enkelte torturoverlevers fortsatte tilknytning til sundhedsvæsenet, efter haneller hun har forladt asylcenteret, således at der blandt andet sikres relevant op-følgning og behandling hos den praktiserende læge.De faktorer, der præger torturoverlevernes helbred og tilværelse som helhed, kan ihøj grad imødegås. For at forhindre yderligere marginalisering af torturoverlevere,er det vigtigt, at den gradvise forværring af helbredstilstanden, der ses efter an-komst til Danmark, afbødes, blandt andet ved at forhindre betydende stressfakto-rer som for eksempel sprogvanskeligheder, isolation og uvished. Det anbefales, atSundhedsloven af 2005 revideres, således at alle patienter i det danske sundheds-væsen har ret til vederlagsfri tolk i forbindelse med sundhedsydelser.Det anbefales endvidere, at loven om tvungen boligplacering revideres, således atdet bliver muligt at opbygge eller opretholde sociale netværk og dermed medvirketil at minimere marginalisering, isolation og ensomhed.

REFERENCER1.2.3.4.5.6.7.8.9.Levi P. De druknede og de frelste. Forum, 1992.Basoglu M. Torture and its consequences. Cambridge Press, 1992.International Covenant on Civil and Political Rights. United Nations, 1966.Convention against Torture and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punish-ment. United Nations, 1984.Convention (III) relative to the Treatment of Prisoners of War. Geneva, 12 August, 1949.Universal Decleration of Human Rights. United Nations, 1948.Annual Report. Amnesty International, 2008.Carlsson JM, Mortensen EL, Kastrup M. Predictors of mental health and quality of life inmale tortured refugees. Nordic Journal of Psychiatry 60: 51-7, 2006.Carlsson JM, Mortensen EL, Kastrup M. A follow-up study of mental health and health-related quality of life in tortured refugees in multidisciplinary treatment. Journal of Nervousand Mental Disease 193: 651-7, 2005.

10. Carlsson JM, Olsen DR, Mortensen EL, Kastrup M. Mental health and health-related qualityof life: a 10-year follow-up of tortured refugees. Journal of Nervous and Mental Disease194: 725-31, 2006.11. Carlson EB, Rosser-Hogan R. Cross-cultural response to trauma: a study of traumatic expe-riences and posttraumatic symptoms in Cambodian refugees. Journal of Traumatic Stress7: 43-58, 1994.12. Silove D, Sinnerbrink I, Field A, Manicavasagar V, Steel Z. Anxiety, depression and PTSDin asylum-seekers: assocations with pre-migration trauma and post-migration stressors.British Journal of Psychiatry 170: 351-7, 1997.13. Silove D. The psychosocial effects of torture, mass human rights violations, and refugeetrauma: towards an integrated conceptual framework. Journal of Nervous and Mental Di-sease 187: 200-7, 1999.14. Mollica RF, McInnes K, Pham T, Smith Fawzi MC, Murphy E, Lin L. The dose-effect rela-tionships between torture and psychiatric symptoms in Vietnamese ex-political detaineesand a comparison group. Journal of Nervous and Mental Disease 186: 543-53, 1998.15. Chung RC, Kagawa-Singer M. Predictors of psychological distress among southeast Asianrefugees. Social Science and Medicine 36: 631-9, 1993.16. Campbell TA. Psychological assessment, diagnosis, and treatment of torture survivors: areview. Clinical Psychology Review 27: 628-41, 2007.17. Lie B, Skjeie H. Torturskader - en medisinsk utfordring. Tidsskrift for Den Norske Lægefor-ening 116: 1073-5, 1996.18. Loutan L, Bollini P, Pampallona S, de Haan DB, Gariazzo F. Impact of trauma and tortureon asylum-seekers. European Journal of Public Health 9: 93-6, 1999.19. Bravo-Mehmedbasic A, Kucukalic A, Popovic S, Salcic-Dizdarevic D. Specific psychopat-hologic reactions in refugee populations and victims of torture. Medicinski Arhiv 57: 5-8,2003.20. Lavik NJ, Hauff E, Skrondal A, Solberg O. Mental disorder among refugees and the impactof persecution and exile: some findings from an out-patient population. British Journal ofPsychiatry 169: 726-32, 1996.

21. Basoglu M, Paker M, Paker O, Ozmen E, Marks I, Incesu C, Sahin D, Sarimurat N. Psy-chological effects of torture: a comparison of tortured with nontortured political activists inTurkey. American Journal of Psychiatry 151: 76-81, 1994.22. Amnesty Internationals Danske Lægegruppe. Asylansøgere i Danmark. En undersøgelse afnyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad. Amnesty International,2008.23. Petersen HD, Abildgaard U, Daugaard G, Jess P, Marcussen H, Wallach M. Psychologicaland physical long-term effects of torture. A follow-up examination of 22 Greek personsexposed to torture 1967-1974. Scandinavian Journal of Social Medicine 13: 89-93, 1985.24. Manual on the Effective Investigation and Documentation of Torture and Other Cruel,Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (Istanbul Protocol). United Nations HighCommisioner for Human Rights, 1999.25. Goldberg DP. General Health Questionnaire: Manual of the General Health Questionnaire.NFER Publishing, 1978.26. International Code of Medical Ethics. World Medical Association, 1949.27. Declaration of Helsinki. World Medical Association, 2008.28. Sourander A. Refugee families during asylum seeking. Nordic Journal of Psychiatry 57:203-7, 2003.29. Beiser M,.Hou F. Language acquisition, unemployment and depressive disorder amongSoutheast Asian refugees: a 10-year study. Social Science and Medicine 53: 1321-34,2001.30. Hauff E, Vaglum P. Organised violence and the stress of exile. Predictors of mental healthin a community cohort of Vietnamese refugees three years after resettlement. British Jour-nal of Psychiatry 166: 360-7, 1995.31. Hermansson AC, Timpka T, Thyberg M. The mental health of war-wounded refugees: an8-year follow-up. Journal of Nervous and Mental Disease 190: 374-80, 2002.32. Hinton WL, Tiet Q, Tran CG, Chesney M. Predictors of depression among refugees fromVietnam: a longitudinal study of new arrivals. Journal of Nervous and Mental Disease 185:39-45, 1997.33. Blauenfeldt M, Ejrnæs M. Integrationsloven. Flygtninges vilkår. Månedsskrift for PraktiskLægegerning 82: 981, 2004.34. Bhugra D. Migration and mental health. Acta Psychiatrica Scandinavica 109: 243-58,2004.35. Nørredam ML, Nielsen AS, Krasnik A. Adgang til sundhedsydelser for migranter. Ugeskriftfor Læger 168: 3008-11, 2006.36. Eisenman DP, Keller AS, Kim G. Survivors of torture in a general medical setting: how oftenhave patients been tortured, and how often is it missed? Western Journal of Medicine 172:301-4, 2000.37. Thompson M, McGorry P. Psychological sequelae of torture and trauma in Chilean andSalvadorean migrants: a pilot study. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry 29:84-95, 1995.38. Laban CJ, Gernaat HB, Komproe IH, Schreuders BA, De Jong JT. Impact of a long asylumprocedure on the prevalence of psychiatric disorders in Iraqi asylum seekers in TheNetherlands. Journal of Nervous and Mental Disease 192: 843-51, 2004.39. Declaration of Alma-Ata. World Health Organization, 1978.

BILAG 1.SPØRGEGUIDEUndersøgte asylansøgerNavn, udlændinge- eller cpr-nummer.Civilstatus?Ægtefælle i Danmark?Bor med ægtefælle?Antal børn: I live? Døde børn?Børn i Danmark?Bor på center, i lejlighed, i hus eller på et værelse?Bor alene (inkl. uden børn)?Hvor mange egne børn bor du med?Hvor mange børn bor du med i alt?Hvor mange voksne bor du med inklusiv ægtefælle?BoligforholdAntal værelser i hele boligen?Antal kvadratmeter i hele boligen?Hvad mener du om din boligsituation?Fysiske symptomer gennem de sidste par ugerHovedpine?Smerter og/eller føleforstyrrelser under fødderne?Smerter i ryg/nakke?Smerter i ben?Smerter i arme?Øresusen, høreproblemer og/eller svimmelhed?Hjerte/lunge symptomer?Mave/tarm problemer?Urinvejsproblemer?Evt. seksuelle problemer?Andre symptomer?Smertelokalisation/fysiske symptomerLokalisation?Varighed/ændring over tid?Karakter?Lindrende faktorer?

Forværrende faktorer?Påvirker smerterne familieliv, fritidsliv, socialt liv?Smertebehandling (inklusiv hvor længe behandling har stået på)?Psykiske symptomer gennem de sidste par uger(posttraumatisk belastningsreaktion)Tilbagevendende genoplevelser af traumerne/din situation, påtrængende erindrin-ger, flashbacks, mareridt?Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder dig om traumerne/din situation?Undgåelse af ting, der minder dig om traumerne/din situation?Manglende hukommelse vedr. dele af traumerne/din situation?Indsovningsbesvær?Gennemsovningsbesvær?Irritabilitet eller vredesudbrud?Koncentrationsbesvær?Øget vagtsomhed/årvågenhed?Tilbøjelighed til sammenfaren?Evt. andre væsentlige symptomer?Yderligere beskrivelse af søvnHvad tid går du i seng?Har du svært ved at falde i søvn?Hvad tid står du op?Har du svært ved at sove igennem til om morgenen?Hvor mange gange vågner du pr. nat?Står du op og laver andre ting om natten?Hvordan vil du selv beskrive kvaliteten af din søvn?Aktuelt forbrug af alkohol/stofferAktuel medicin (tabletter, injektioner, mixtur)Psykofarmaka?Smertestillende?Anden somatisk medicin?Alternativ medicin?Nonfarmakologisk medicin (healing, zoneterapi, religiøse ritualer etc.)?Køber du selv din medicin?Får/låner du medicin af andre?

Funktionsniveau før flugt til DanmarkGik i skole? Beskriv.Havde arbejde? Beskriv.Havde fritidsaktiviteter? Beskriv.Deltog i madlavning og rengøring? Beskriv.Funktionsniveau under opholdet i Danmark (nu=de sidste 2 uger)Har du gået i skole?Hvis ja, går du i skole nu?Evt. kommentarer vedr. skolegang?Har du haft arbejde?Hvis ja, har du arbejde nu?Evt. kommentarer vedr. arbejde?Har du haft fritidsaktiviteter?Hvis ja, har du fritidsaktiviteter nu?Evt. kommentarer vedr. fritidsaktiviteter?Har du anvendt offentlige transportmidler?Hvis ja, anvender du offentlige transportmidler nu?Evt. kommentarer vedr. offentlige transportmidler?Laver du mad til dig selv og/eller andre flere gange ugentlig?Hvis ja, laver du mad til dig selv og/eller andre flere gange ugentlig nu?Evt. kommentarer vedr. madlavning?Gør du rent ved behov?Hvis ja, gør du rent ved behov nu?Evt. kommentarer vedr. rengøring?Måltider (de sidste 14 dage)Antal større måltider pr. dag (i gennemsnit den sidste måned?)Sundhedskontakter siden ankomst til DanmarkBehandling ved Dansk Røde Kors/Centers læge (almen mediciner) i tiden her iDanmark (under asylperiode)?Antal konsultationer i alt i hele perioden? Antal kon·sultationer i alt i de sidste 14 dage?Behandling ved Dansk Røde Kors/Centers psykiater i tiden her i Danmark (underasylperiode)?Antal konsultationer i alt i hele perioden? Antal konsultationer i alt ide sidste 14 dage?

Behandling ved almen mediciner (ikke fra Dansk Røde Kors/Center) i tiden her iDanmark (efter opnåelse af opholdstilladelse)?Antal konsultationer i alt i hele pe·rioden? Antal konsultationer i alt i de sidste 14 dage?Behandling ved psykiater (ikke fra Dansk Røde Kors/Center) i tiden her i Danmark(efter opholdstilladelse)?Antal konsultationer i alt i hele perioden? Antal konsulta·tioner i alt i de sidste 14 dage?Behandling ved anden speciallæge (ikke fra Dansk Røde Kors/Center) i tiden heri Danmark (minus alm. mediciner og psykiater)?Antal konsultationer i alt i heleperioden? Antal konsultationer i alt i de sidste 14 dage? Hvilken speciallæge?Indlagt på hospital i tiden her i Danmark?Antal indlæggelser i alt i hele perioden?Indlagt indenfor de sidste 14 dage? Beskriv alle indlæggelser (inkl. indlæggelsesår·sag og sted).Anden sundhedsydelse i tiden her i Danmark (ex. tandlæge, psykolog, fysiote-rapeut)?Antal konsultationer i alt i hele perioden? Antal konsultationer i alt i desidste 14 dage?LivskvalitetHvad drømmer du om/håber på, der skal ske i dit liv nu?Hvad er det bedste, der er sket, efter du kom til Danmark?Hvad er det værste, der er sket, efter du kom til Danmark?Hvad er det vigtigste i dit liv lige nu?Hvad mener du selv, du kan gøre for at bedre din livskvalitet?Hvad mener du om længden af din asylfase indtil videre?Hvornår har du sidst grinet?Har du haft kontakt til andre etniske danskere under dit ophold i Danmark?Har du et råd til andre flygtninge?

BILAG 2.CASEHISTORIERFATIMAResuméFatima er en tidligere velfungerende skolelærer i halvtredserne fra et krigshær-get land i Mellemøsten. Hun er flygtet, fordi hun blev forfulgt af landets væb-nede opposition. Hun har nu opholdstilladelse i Danmark. Fatima blev udsat forslag og spark og bevidnede tortur i sit hjemland. Fatima har siden lidt af fysiskesymptomer, især hovedpine, svimmelhed og smerter i kroppen, samt psykiskesymptomer blandt andet i form af daglige tanker og mareridt vedrørende hæn-delserne i hjemlandet, problemer med dårlig nattesøvn samt koncentrations- oghukommelsesbesvær. Hun opfylder kriterierne for posttraumatisk belastnings-reaktion. Hun får medicin for de fysiske symptomer og tilses af læge. Hun boralene i egen lejlighed i Sydjylland i nærheden af sin søn og svigerdatter og fårhjælp af dem til daglige gøremål. Fatima går på sprogskole, hvilket hun sætterstor pris på. Hun er glad for at være i sikkerhed i Danmark og forenet med sinsøn og føler lige så langsomt, det går fremad. Objektivt er der ømhed ved berø-ring af muskler i nakke og skulder, langs rygsøjlen samt i maven. Hun er trist oglet grædende, når samtalen falder på hjemlandet og forfølgelsen.PræsentationFatima er en kvinde i halvtresserne, hun er enke og tidligere skolelærer fra etkrigshærget land i Mellemøsten. Hun har fået opholdstilladelse. Hun har en søn på28 år, som har boet flere år i Danmark, samt en datter på 24 år, som er flygtet tilCanada.BoligforholdFatima bor alene i en toværelses lejlighed på 40 kvadratmeter. Sønnen bor ligei nærheden med sin kone og børn. Hun er generelt glad for at bo alene, selvomtankerne godt kan flyve lidt ind imellem, når man er alene.Flugt og torturhistorieFatima er flygtet fra et krigshærget land i Mellemøsten, hvor hun arbejdede somskolelærer. Først i det offentlige system, siden i det private, da det blev forbudt forkvinder at undervise. Hun blev forfulgt af landets væbnede opposition primært pågrund af sit erhverv. Hun blev udsat for usystematiske slag og spark og var vidne

til tortur mod andre. Hun nåede at flygte og undgik således at blive fængslet.SymptomerDe fysiske og psykiske symptomer begyndte i forbindelse med overfaldene og for-følgelsen i det krigshærgede land i Mellemøsten. Hun lider dagligt af svimmelhedog hovedpine og en isnende følelse i hovedet. Hun har smerter i ryg og nakke, ivenstre underben samt fingrenes led. Hun har modtaget fysioterapeutisk behand-ling for dette i sin tid på asylcentret, hvilket havde nogen effekt. Fatima har sværtved at udføre husligt arbejde på grund af smerterne. Hun har haft et større vægt-tab, og der er mavesårslignende gener. Hun har gynækologiske problemer medkraftige smerter og blødning samt svien ved vandladning. Hun bliver tilset af engynækolog for disse gener.Hun lider af daglige tanker og mareridt vedrørende hændelserne i hjemlandet.Hun beskriver “en masse stemmer” og “tumult” i hovedet. Hun har svært ved atsove igennem om natten på grund af mareridtene, vågner med et sæt, føler sigforfulgt og ved ikke, hvor hun er. Hun har svært ved at falde i søvn igen og er oftetræt om dagen på grund af den dårlige nattesøvn. Hun forsøger at undgå omstæn-digheder, der minder om de tidligere traumer. Hun ser således helst ikke TV-aviseller lignende udsendelser, der kan minde hende om traumerne. Hun har megetsvært ved at koncentrere sig og huske ting. Hun vil meget gerne lære dansk påsprogskolen, men har svært ved at koncentrere sig og huske, på grund af træthedog påtrængende tanker. Hun har også svært ved at finde vej og farer ind imellemvild på vejen hjem fra sprogskole. Hun føler sig mere irritabel end tidligere og hartendens til at fare sammen ved høje lyde og anden pludselig støj. Hun opfylderkriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion.MisbrugHun har intet forbrug af alkohol eller stoffer.Funktionsniveau før DanmarkFatima var velfungerende. Hun arbejdede som lærer, indtil hun begyndte at bliveforfulgt i sit hjemland, og hun klarede husligt arbejde uden problemer.Nuværende funktionsniveauFatima går på sprogskole for at lære dansk. Hun sætter stor pris på sprogskolen,sine lærere samt medstuderende. Hun vil meget gerne blive bedre til dansk, selv-om indlæring er svært med de nævnte koncentrations- og hukommelsesproblemer.Hun kommer primært ud i forbindelse med, at hun skal i skole, da det er svært forhende at færdes rundt i byen på grund af hukommelsesproblemer (hun er bange

for at fare vild) og smerterne i kroppen. Hun kan klare at tage bussen til sin søn,der bor et busstop fra hende. Hun får hjælp til husligt arbejde og madlavning afsin søn og svigerdatter.ErnæringHun spiser kun ind imellem egentlige måltider sammen med sønnen og sviger-datteren. Ellers bliver det mest til småsnacks. Hun synes, det er kedeligt at spisealene, og hun får ondt i maven ved større måltider.Behandling i DanmarkEfter Fatima har fået opholdstilladelse, er hun blevet tilset flere gange af lægei asylcentret eller af sin egen praktiserende læge primært på grund af gynæko-logiske problemer, hovedpine og smerterne i kroppen. Lige ved ankomsten tilDanmark tilsås hun også af Dansk Røde Kors’ centerlæge på grund af de slag ogspark, hun havde fået i sit hjemland. Hun blev ved ankomst til asylcentret behand-let med samtaler og medicin af psykiater, men har ikke været i behandling hospsykiater siden.Hun bliver aktuelt tilset af en gynækolog på grund af underlivsproblemerne.Hun er ikke blevet tilset af andre speciallæger. Fatima modtog fysioterapi ved an-komst til asylcentret på grund af hovedpine og smerter i kroppen. Hun har væretindlagt to gange i præasylfasen, en gang for at få fjernet galdeblæren på grund afgaldesten, en anden gang på grund af de mavesårslignende mavesmerter.MedicinVagitorie Vagifem (gynækologiske problemer)Lansoprazol 30 mg x 1 (mavesmerter)Paracetamol ved behov (smerter)Betaler selv sin medicin med sin kontanthjælp. Sønnen henter den på apoteket.LivskvalitetHåb & drømme:Hun er glad for at være i sikkerhed i Danmark og for at være tætpå sin søn, som trives og er velintegreret. Hun drømmer om med tiden at klaresig bedre i Danmark både økonomisk og sprogligt. Hun ville gerne være bedre tilat tale dansk, men har svært ved det på grund af de omtalte fysiske og psykiskeproblemer. Hun føler dog, det lige så langsomt begynder at gå fremad med depsykiske problemer. Hun føler sig glad ind imellem nu. Hun drømmer om fred i sithjemland, så hun en dag kan tage tilbage og besøge det.Kontakt til danskere:Hun synes, hun bliver behandlet særdeles godt af dedanskere, hun møder på sin vej, både lærerne på skolen samt i det offentlige

system. Hun får desuden lektiehjælp cirka en gang ugentlig af en dansker via enfrivillig pensionistordning. Dette sætter hun stor pris på.Råd til andre flygtninge:“Man skal opføre sig ordentligt, så tingene kan kom-me til at fungere.”Objektiv fysisk undersøgelseMiddelgod almen tilstand. Ernæringstilstand lidt under middel. Lidt bleg.Hud: Ar efter galdestenoperation, ingen ar i øvrigt.Øjne: Normale øjenbevægelser og pupilforhold.Mund og hals: Normale forhold, pæn tandstatus.Hjerte og lunger: Normal stetoskopi.Mave: Diffus direkte ømhed i øvre og nedre del af maven. Ingen indirekte ømhed.Normale tarmlyde.Bevægeapparatet/ryg: Ømhed ved berøring af muskler i nakke og skulder samtlangs rygsøjlen. Der er normal kraft og bevægelighed af arme, ben og ryg, menbevægelserne er langsomme og forsigtige grundet smerter.Objektiv psykisk vurderingDer er god øjenkontakt. Hun svarer relevant på spørgsmål. Hun er en smule tristog grædende ved snak om hjemlandet og forfølgelsen, men ikke egentlig depres-siv.General Health QuestionnaireScore: 15 (Score ved ankomst til Danmark: 15).

ARAZResuméAraz er en mand i halvtredserne fra Mellemøsten. Han har kone og fem børn. Ensøn bor i Rusland, resten af familien er i Mellemøsten. Han har boet i CenterSandholm og Center Avnstrup. Han bor nu i egen lejlighed i en by i Midtjylland.Han fik i januar 2009 opholdstilladelse. Han har været fængslet to gange ihjemlandet og herunder udsat for tortur. Han lider af svære psykiske symptomerefter dette og opfylder kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion. Al-ligevel kan han udtrykke glæde ved at være i Danmark. Han arbejder på at læredansk og håber på, at han kan genforenes med sin familie inden længe.PræsentationAraz er en mand i halvtredserne fra Mellemøsten, hvor han sammen med sin brorhavde en bilforretning. I Danmark går han til danskundervisning. Han har arbejdetsom frisør i Center Sandholm og været i praktik hos en frisør i Jylland i tre uger.BoligforholdHan bor alene i en 90 kvadratmeter lejlighed i en by i Midtjylland.Flugt og torturhistorieHan har været fængslet to gange. Første fængsling skete i 1981 gennem 14 må-neder. Han blev angivet for at have talt dårligt om præsidenten. Han blev hentetaf efterretningstjenesten. Han blev holdt i en isolationscelle de første tre måneder.Araz blev udsat for tortur under hele opholdet. Anden fængsling skete i 2006 gen-nem tre måneder. Her blev han ligeledes udsat for tortur. Torturen inkluderedeblandt andet isolation, usystematiske slag og spark, søvndeprivation, slag medledninger og placering i bildæk.SymptomerAraz lider af en summen i hovedet, specielt når han bliver mindet om sit tidligereliv, for eksempel når nogen spørger til hans familie. Han har ondt i ryggen, når hanudsættes for kulde og træk. Han har smerter i benene efter små gåture. Han op-lyser, at han har trykken i venstre side af brystkassen; han har haft en lungeinfek-tion i Mellemøsten. Han kan have smerter i venstre testikel, når han har stået op ilængere tid; han har i Mellemøsten fået konstateret årebrok.Psykisk har han symptomer i form af dårlig søvn, mareridt, flashbacks og irrita-bilitet samt støjfølsomhed. Han føler, at han er på vagt hele tiden, og oplyser, athan er meget glemsom. De psykiske symptomer er i overensstemmelse med post-traumatisk belastningsreaktion.Torturoverlever i Danmark | Amnesty International 2009

MisbrugHan ryger cigaretter. Han har intet forbrug af alkohol.Funktionsniveau før DanmarkHan var i arbejde i den bilforretning, han drev sammen med sin bror. Han havdeingen fritidsaktiviteter bortset fra svømning. Af og til hjalp han sin kone med mad-lavning.Nuværende funktionsniveauAraz går til danskundervisning tre gange om ugen. Han har været i praktik i treuger hos en frisør. I fritiden anvender han ofte internettet. Han er begyndt at skriveom sit eget liv. Han har ingen problemer med at tage offentlige transportmidler.Han laver mad til sig selv og gør selv rent i lejligheden.ErnæringHan spiser normalt tre gode måltider per dag.Behandling i DanmarkHan er en enkelt gang blevet undersøgt af læge i Dansk Røde Kors’ center, da hanfik smerter i brystet. Han fik taget et røntgenbillede. Smerterne forsvandt spontant.Han er ikke behandlet hos psykiater eller almen mediciner i øvrigt. Han er ikkebehandlet af andre speciallæger, psykologer eller fysioterapeut. Han har været påskadestuen en enkelt gang, da han slog hovedet ved fald i en svømmehal. Detmodtog han ingen behandling for. Han har været hos tandlæge flere gange for atkunne planlægge en behandling, herunder søge kommunen om betaling af tand-behandlingen.MedicinHan har intet forbrug af medicin.LivskvalitetHåb & drømme:Det har været hårdt at opholde sig i et asylcenter på grund afusikkerheden og følelsen af fremmedgjorthed. Da han fik opholdstilladelse, blevhan meget glad, ligesom han har været glad for den respekt, han har mødt i Dan-mark, og følelsen af frihed. Hans største ønske er, at hans familie snart kommertil Danmark, så han for alvor kan begynde et nyt liv. Det vigtigste for ham nu er atlære dansk, for uden dette sprog mener han ikke, at han kan klare sig.Kontakt til danskere:Undertiden i Danmark har han haft personlig kontaktmed en dansk chauffør i et Dansk Røde Kors’ center. De kom ofte sammen om af-

tenen for at hygge sig. En gang om ugen er han sammen med en netværksgruppe.Han har også god kontakt til en ung dansk lærer, som underviser ham en gang omugen.Råd til andre flygtninge:Han er overbevist om, at det er vigtigt for en flygtningat være energisk med at lære sproget, undgå at isolere sig og forsøge at betragtedanskerne som sit eget folk.Objektiv fysisk undersøgelseAlmentilstanden er god. Ernæringstilstand lidt over middel.Kraniet føles normalt.Pupiller reagerer naturligt for lys. Øjenbevægelser normale.Tandstatus: Der mangler et par tænder.Lunge og hjertestetoskopi er normal. BT: 155/87, puls: 67.Mave: Ømhed opadtil og nederst i højre side.Bevægelser og kraft naturlig og god i begge arme og ben.Rygsøjlen har normale krumninger. Ingen ømhed af muskulaturen.Normale knæ- og albuereflekser.Fodsåler: Der er ingen ømhed eller fortykkelser og normal følesans.Hud: På indersiden af højre ankel ses et rundt ar på en centimeter i diameter,lysere end den omgivende hud og lidt forsænket i forhold til denne (angives atstamme fra slag med ledning i 1981).Objektiv psykisk vurderingDer er god formel og emotionel kontakt. Araz er ikke angstpræget eller depressiv.Han smiler flere gange under samtalen. Han er ikke forpint, ikke selvmordstruetog ikke psykotisk.General Health QuestionnaireScore: 24. Svarer til alvorlige problemer og psykisk stress (score ved ankomst tilDanmark: 15).

RAMINResuméRamin er en ugift mand sidst i tyverne fra Mellemøsten med opholdstilladelse.Han har været udsat for svær tortur i sit hjemland. Han har en kæreste, som erplaceret i en anden kommune i Danmark, hvorfor de ikke kan være sammen tildagligt. Han føler sig meget ensom i sin bolig og kender ingen andre menneskeri kommunen. Han lider af hovedpine, sure opstød samt smerter i overarmeneefter torturen. Psykisk har han søvnproblemer med mareridt, påtrængende tan-ker om hændelserne i hjemlandet, tankemylder, koncentrationsbesvær, stærktubehag ved situationer, der minder ham om traumerne, svære angstanfald ogtendens til at være irritabel og opfarende. Ramin opfylder kriterierne for post-traumatisk belastningsreaktion. Både de fysiske og psykiske symptomer forvær-res, når han er alene. Han var velfungerende med egen forretning inden tortu-ren i hjemlandet og flugten til Danmark. Han klarer sig godt i dansk sprogskole,men har indimellem svært ved at koncentrere sig på grund af symptomerne.Han bliver tilset af sin praktiserende læge på grund af angstanfaldene, men erikke blevet behandlet af psykiater. Han er desillusioneret over, hvordan Dan-mark behandler asylansøgere. Både med hensyn til ventetiden på asylcentresamt placeringen rundt i tilfældige kommuner, hvor der kun bliver taget hensyntil familie og ikke til kæreste eller venner. Objektivt er der ømhed af overarmenesamt tristhed.PræsentationDet drejer sig om en mand sidst i tyverne, der stammer fra Mellemøsten. Han harnyligt fået opholdstilladelse i Danmark. Han er ugift, men har en kæreste i Dan-mark. De bor ikke sammen, da hun efter at have fået opholdstilladelse blev place-ret på Sjælland, mens han blev placeret i en by i Sydjylland. Han har ingen børn,men ønsker at starte en familie med sin kæreste, når de kan flytte sammen. Hanhar ingen nær familie i Danmark.BoligforholdRamin bor alene i etværelses lejlighed på 38 kvadratmeter. Boligen er stillet tilrådighed af kommunen. Han er ked af kun at have et værelse, så man skal spiseog sove i samme værelse. Han føler sig ensom. Han har været vant til at bo medfamilien hele sit liv i Mellemøsten og med bekendte i Dansk Røde Kors centrene.Han kender ingen andre mennesker i den kommune, han er blevet flyttet til efteropholdstilladelsen. Han savner sin kæreste, som bor i en anden del af landet. Hanhar ikke lov til at flytte fra kommunen før om nogle år.

Flugt og torturhistorieRamin blev forfulgt og fængslet i 2005 i Mellemøsten. Han var udsat for tortur iform af usystematiske spark og slag, ophængning blandt andet i armene, place-ring i forvredne stillinger, isolation, trusler mod sig selv og sin familie, overværelseaf hængning af medfanger, skinhenrettelse samt generel nedværdigende og ydmy-gende behandling.SymptomerHan lider af svær nakkehovedpine samt tendens til sure opstød. Han har desudensmerter i begge overarme på grund af ophængning i armene under tortur. End-videre smerter i venstre knæ uden relation til torturen; begyndt efter ankomst tilDanmark.Han lider af angstanfald nogle gange om ugen, specielt når han tænker på sinfortid og torturen i Mellemøsten. I forbindelse med anfaldene er der svimmelhed,kvalme, appetitløshed, varmefornemmelse i kroppen, hurtig vejrtrækning og enstikkende følelse i brystet og i øvre del af maven. Anfaldene blev færre og mildereumiddelbart efter ankomst til Danmark, men er taget til igen særligt om aftenen.Han mener selv, det skyldes ensomhed samt de nye uroligheder og demonstra-tioner i hjemlandet. Han har mareridt og påtrængende tanker om hændelserne iMellemøsten. Tankerne myldrer rundt, og han kan ikke koncentrere sig om andet.Han har blandt andet svært ved at koncentrere sig på sprogskolen. Han har stærktubehag ved situationer, der minder ham om hændelserne i Mellemøsten. Hanforsøger at undgå disse ved at søge sine informationer og holde sig orienteret omnyheder via internettet i stedet for TV, da det virker mindre voldsomt. De nætter,hvor tankerne er for voldsomme, og han har angstanfald som ovenfor beskrevet,får han ikke sovet meget og står op om natten for at læse eller på anden vis for-søge at aflede tankerne. Han føler sig meget opfarende og irritabel og har tilbøje-lighed til at fare sammen ved pludselige lyde. Han opfylder kriterierne for posttrau-matisk belastningsreaktion. Både de fysiske og psykiske symptomer bliver værre,når han er alene, hvorfor han i weekenderne, når han ikke skal i skole, besøger sinkæreste eller venner for at undgå ensomheden.MisbrugDer er intet misbrug.Funktionsniveau før DanmarkRamin havde et meget velfungerende liv inden forfølgelse, tortur og flugt fra Mel-lemøsten. Han arbejdede med computere i egen forretning efter at have tagetlængerevarende uddannelse. Han havde fritidsinteresser i form af blandt andetfodbold. Ramin boede med sin familie og havde et normalt socialt liv.Torturoverlever i Danmark | Amnesty International 2009

Nuværende funktionsniveauRamin går på sprogskole tre gange ugentligt. Han klarer sig godt, men har noglekoncentrationsproblemer på grund af tankemylder. Han har været i erhvervsprak-tik for nogen tid siden. Han vil gerne arbejde igen, men føler sig ind imellem fysiskog psykisk ude af stand til dette på grund af følgerne efter torturen og flugten. Handyrker ingen fritidsaktiviteter i Danmark. Han kan passe på sig selv, finder selvrundt med offentlige transportmidler, laver selv mad og gør rent.ErnæringHan spiser mest mindre måltider og færdigmad, når han er alene, da det er kede-ligt at spise alene og lave mad til sig selv. Han spiser bedre, når han er sammenmed sin kæreste eller venner.Behandling i DanmarkHan blev tilset og behandlet få gange af almen mediciner i Dansk Røde Kors cen-trene primært på grund af smerter i bevægeapparatet. Efter opholdstilladelsen harhan været hos sin egen praktiserende læge fire-fem gange primært på grund afangstanfaldene. Han føler, det er utilstrækkeligt, og ønsker at blive henvist til enpsykiater. Han har fået tid hos en fysioterapeut på grund af smerter i armene. Hanhar ikke været indlagt eller behandlet af andre speciallæger.MedicinSmertestillende tabletter ved behov - næsten dagligt (mod hovedpine)Tyggetablet Ranitidin ved behov - nogle gange ugentligt (mod sure opstød)Han køber selv sin medicin og får tilsendt de smertestillende tabletter fra hjemlan-det.LivskvalitetHåb & drømme:Ramin havde drømme om at læse videre i Danmark, men trorikke rigtig på dette mere, efter at han har oplevet, hvor svært det er at være flygt-ning. Han synes, det er svært at begå sig i det offentlige system i Danmark. Hanhar mistet troen på fremtiden. Han ser dog frem til, at han må flytte kommune omnogle år og bo med sin kæreste. Han forsøger at lære det danske sprog, hvilket gårrelativt godt. Ramin vil også meget gerne på sigt have et fast arbejde. Det bedste,der er sket, siden han kom til Danmark, er, at han har fået asyl. Behandlingstiden,før han fik asyl, var på cirka 11 måneder, hvilket var en meget svær og nervøs tid,da han var bange for at blive sendt tilbage til mere tortur i Mellemøsten. Han føler,at ens udvikling og person ødelægges af ventetiden på asyl. Derudover er place-

ringen i tilfældige kommuner, hvor der kun bliver taget hensyn til familie, og ikketil kæreste eller venner, som også er vigtige, når man er flygtet alene til et nyt land,også ødelæggende.Råd til andre flygtninge:Hans bedste råd til andre flygtninge er primært, atman skal lære sproget, men derudover er han desillusioneret med hensyn til, hvor-dan Danmark behandler asylansøgere.Objektiv fysisk undersøgelseAlmentilstanden er relativt god, ernæringstilstand lidt under middel. Normale hud-farver.Hud: Ingen ar efter tortur.Øjne: Normale øjenbevægelser og pupilforhold.Mund og hals: Normale forhold, pæn tandstatus.Hjerte og lunge: Normal stetoskopi.Mave: Ingen ømhed. Normale tarmlyde. Ingen udfyldninger.Bevægeapparatet/ryg: Let ømhed af begge overarme. God bevægelighed af arme,ben og ryg, dog med let ømhed ved bevægelse af overarme og venstre knæ. Ingenledhævelser. Normale reflekser.Objektiv psykisk vurderingHan svarer relevant. Der er god øjenkontakt. Han fremtræder afdæmpet og tristover sin situation.General Health QuestionnaireScore:16. Forenelig med påvirket psykisk tilstand. (General Health Questionnaireblev ikke udfyldt ved første undersøgelse ved ankomst til Danmark).

GORDANAResuméGordana er en husmor i halvtredserne fra Balkanhalvøen. Hun har netop fåetopholdstilladelse i Danmark. Hun er gift med Vojin og kom til Danmark medægtefælle. De har syv børn, heraf er de to i Danmark. Hun bor i et Dansk RødeKors’ Center sammen med sin mand, sin søn og et mandligt familiemedlem,som er psykisk syg. Hun har i hjemlandet været udsat for forfølgelse, truslermod sig selv og familien samt nedværdigende og ydmygende behandling. Hunhar også været vidne til tortur mod andre. De fysiske og psykiske symptomerbegyndte under krigen, men er forværret under opholdet i Danmark. De fysiskesymptomer er primært smerter i led og muskler – specielt i nakke og ryg. Psy-kisk har hun daglige flashbacks, psykoselignende oplevelser og mareridt. Hunsover kun en time hver nat. Hun føler, at hun går i en tåge, og hun har en dårligkorttidshukommelse. Hun opfylder kriterierne for posttraumatisk belastnings-reaktion. Hun fremtræder angst, depressiv og grædende. Hun ligger i sengenover halvdelen af dagen, og hun deltager ikke i daglige gøremål. Hun tilses afpsykiater hver 14. dag.PræsentationGordana er en kvinde i halvtredserne, som var husmor på Balkanhalvøen, og somi perioder, når familielivet tillod det, hjalp sin mand, som arbejdede som sælger.Hun har haft fire års skolegang. Hun er gift og kom til Danmark med sin ægte-fælle, Vojin. De har 7 børn sammen. En søn bor sammen med dem på centeret.En datter bor i Danmark. En datter flygtede fra krigen til Schweiz. Fire døtre bor påBalkanhalvøen.BoligforholdHun bor i et Dansk Røde Kors’ Center i en treværelses lejlighed på cirka 35 kva-dratmeter sammen med sin mand, sin søn og et mandligt familiemedlem, som erpsykisk syg. Boligsituationen beskrives som hård, men i forhold til at skulle sendestilbage, er det godt at bo der. Hun er rigtig glad for personalet, der beskrives somutroligt hjælpsomme. Hun har lige fået opholdstilladelse og skal flytte i lejlighed omcirka en måned. Hun er bekymret for, om de kan klare sig selv, og ved derfor ikke,om hun glæder sig til at flytte.Flugt og torturhistoriePå Balkanhalvøen var Gordana udsat for forfølgelse, trusler mod sig selv og fami-lien, nedværdigende og ydmygende behandling og vidne til tortur mod andre. Hunhar ikke været fængslet eller tilbageholdt.

SymptomerDe fysiske og psykiske symptomer begyndte under krigen på Balkanhalvøen, mender har været forværring af symptomerne under opholdet i Danmark. Hun beskri-ver sin krop som en stor tung firkant med smerter i stort set alle led. Hun føler signærmest “indkapslet” – beskriver træthed, en tunghed i hovedet med et stram-mende bånd omkring hovedet, følelsen af at leve i en tåge. Hun oplever smertei hovedet, som går fra nakken op til øjnene. Hun føler det af og til, som om derer propper for ørene. Hun har smerter i nakke, skuldre, arme, ryg, hofter, ben ogfødder. Hun har svært ved at rejse sig fra en stol. Hun bliver udmattet ved mind-ste fysiske anstrengelse. Hun føler trykken i brystet og hjertebanken, men ikkebrystsmerter. Det kommer i relation til nervøsitet. Hun har smerter og svie i mave-sækken af og til. Hun har stærk svie ved vandladning, som også kan være blodig.I den forbindelse er det, som om hele maven brænder. Det har stået på cirka etår. Hun har tidligere i hjemlandet fået konstateret nyresten, men det er uklart, omdet stadig er tilfældet. Hun har mange smerter i lysken efter opsætning af spiral.Denne er lagt op på grund af blødningsforstyrrelser, og disse er helt forsvundet.Psykisk lider hun dagligt af flashbacks og mareridt. Hun opfylder kriteriernefor posttraumatisk belastningsreaktion. Der er en historie, der hele tiden går igen:Nogle mænd, der er iført sorte masker og sorte handsker, kommer og siger, at hunskal følge med. Der løber frisk blod ned langs handskerne, og blodet kan tydeliglugtes.Hun er ikke i tvivl om, at disse mænd “besøger” hende i virkeligheden. Hunhavde håbet på, at det holdt op, når hun kom langt væk fra Balkanhalvøen, mende opsøger hende hele tiden. Det giver stor nervøsitet og uro. Hun er meget angst.Hun kæmper for at huske det gode, men så kommer der flashbacks, og det helevælter igen. Det synes at være en daglig begivenhed.Følgende søvnmønster gentager sig: Hun tager en sovepille inden sengetid.Hun sover en time og vågner rastløs og irritabel. Hun har haft mareridt om de ma-skeklædte mænd og er sikker på, de er der. Hun vækker sin mand, som siger, deikke er der. Det vil hun ikke godtage, for hun kan lugte dem – de lugter af gammeltblod. Så kommer hun og manden op at skændes. Manden vil gerne have sin søvn.Hun sover først igen, når det er blevet lyst. Hun opholder sig i sengen over halvde-len af dagen – også på grund af smerterne. Skælder meget ud på familien, selvomhun ved, at de ikke har gjort noget galt og tværtimod gør alt for at hjælpe hende.Hun farer sammen ved høje lyde. Hun ønsker ind imellem at være helt alene, menhar samtidig brug for hjælp hele tiden. Hun ser aldrig TV-avisen eller fjernsyn, derindeholder vold/problemer, da det aktiverer mareridt om fortiden. Hun har megetsvært ved at huske selv enkle ting og kan ikke koncentrere sig.

MisbrugIntet.Funktionsniveau før DanmarkGordana var husmor med syv børn. Hun hjalp manden med hans sælgerjob, nårder var mulighed for det i forhold til børnene. Hun var meget kreativ og nød hånd-arbejde – syede, broderede, vævede med mere. Hun solgte også sine håndar-bejdsting. Hun stod for husholdningen med rengøring og madlavning.Nuværende funktionsniveauDen eneste selvstændige bedrift nu er selv at gå i bad. Hun kan ikke lave madlængere. Hun glemmer, hvad hun er ved at lave. Hun kan ikke huske, hvadman bruger krydderierne til. Hun kan slet ikke holde samling på en opskrift. Detsamme gælder rengøring. Hun tænder støvsugeren, men få sekunder efter vedhun ikke, hvorfor den er tændt. Hun har ingen fritidsinteresser. Hun er ikke i standtil at koncentrere sig om håndarbejde længere. På forespørgsel om, hvad dagenså går med, er svaret: “Jeg ved det ikke, jeg prøver at hjælpe min mand, men kankun gøre en halv ting ad gangen og måske ikke engang det.”ErnæringHun spiser ikke faste måltider, men spiser ad hoc, når fornuften siger det. Madensmager ikke af noget mere, og alt lugter af blod.Behandling i DanmarkHun er tilset minimum 24 gange i hele perioden af Dansk Røde Kors’ praktise-rende læge. Der har dog ikke været nogen kontakt med denne de sidste 14 dage.Hun synes, det er svært at komme til lægen på grund af lange ventetider og man-ge led med hensyn til at komme til den rette læge. Hun tilses fast hver 14. dag afpsykiater i Dansk Røde Kors centret, men ved ikke, hvor længe det har stået på.Hun har været indlagt én dag på grund af nyresmerter.MedicinHun kan ikke gøre rede for sin medicin, der administreres med ægtefællens hjælp.Hun ved ikke, om hun får smertestillende eller nervemedicin.LivskvalitetHåb & drømme:“Jeg drømmer om at kunne klare mig selv uden at skulle haveén til at passe mig hele tiden. Én dag, hvor jeg kunne klare mig selv uden hjælp

– bare én dag. Jeg havde håbet på, at “forfølgelsen” (de maskeklædte mænd idrømmene og tankerne) ikke kunne forfølge mig, når jeg kom så langt væk – mende er også her. Jeg ved ikke, hvornår jeg sidst har grinet. Jeg griner ikke. Det bed-ste, der er sket, var, da jeg mødte min datter første gang efter flugten. Ventetidenhar været lang og dræbende, selvom vi har ventet kortere end de fleste.”Kontakt til danskere: “Har haft besøg to-tre gange af en lærerinde til mine børne-børn. Min datter har nogle problemer, som hun havde talt med læreren om, og iden forbindelse havde hun nævnt vores situation. Derfor ville lærerinden gernebesøge os.”Råd til andre flygtninge:“Man skal opføre sig godt og pænt og indrette sig efterde forhold, der er.”Objektiv fysisk undersøgelseAlmentilstand: Lidt bleg og smerteforpint.Øjne: Normale øjenbevægelser og pupilforhold.Mund og hals: Pæn tandstatus. I øvrigt intet abnormt.Hjerte og lunge: Normal stetoskopi af hjerte og lunger.Mave: Direkte ømhed i nedre højre side af mave. Ar efter galdestenoperation påøvre del af maven.Bevægeapparatet/ryg: Svær ømhed ved berøring af muskler i nakke og skulder,langs rygsøjle og svarende til lænderyg. Mindre ømhed i muskler i overarme.Smerter ved berøring af venstre hæl og oven på højre fod. Ingen ledhævelser. Nor-male reflekser.Kan kun nå sine knæ med hænderne ved foroverbøjning. Kan lige akkurat stå påhæle og tæer.Objektiv psykisk vurderingHun svarer relevant på spørgsmål, ikke egentlig usamlet, men har tydeligvis sværtved at huske. Hun fremtræder trist og grædende, ingen smil, tydeligt forpint ogangstpræget. Formelt set er kontakten relativt god, men emotionelt set dårlig. Hunhar for eksempel kun øjenkontakt med tolken, men ikke med undersøgerne. Hungiver udtryk for tilbagevendende psykotiske oplevelser og er i det givne øjeblikoverbevist om deres virkelighed, men kan korrigeres ved undersøgelsen, og hun ersåledes ikke aktuelt psykotisk.General Health QuestionnaireEj udført, da hun ikke kan modtage flere spørgsmål efter ovenstående interview.Score skønnes at være høj og givetvis > 20. (Score ved ankomst til Danmark: 12).

VOJINResuméVojin er en mand i starten af tresserne fra Balkanhalvøen. Han kom til Danmarkmed sin hustru, et mandligt familiemedlem og syv børn. På Balkanhalvøen blevhan chikaneret af politiet, som slog ham med knytnæver og geværkolber vedflere lejligheder. Ved en enkelt lejlighed blev han taget med på politistationen,men har i øvrigt ikke været tilbageholdt eller fængslet. Han fik opholdstilladelsei Danmark efter halvandet år. Han har i asylfasen boet på forskellige asylcen-tre, hvilket han har været tilfreds med. Han har generelt været tilfreds med sinbehandling i Danmark og med asylsagens længde, som han beskriver som fair.Han har haft problemer med hjertet, som han er blevet udredt og behandlet fori Danmark. Han har desuden en række smertetilstande, som ligeledes bliverbehandlet. Psykisk er han stadig påvirket af traumerne fra hjemlandet, og hanhar været hos psykolog tre gange. Han opfylder kriterierne for posttraumatiskbelastningsreaktion.PræsentationVojin er en mand i starten af tresserne fra Balkanhalvøen. Han er uddannet in-denfor detailhandel, har haft egen købmandsbutik og arbejdet i bagerforretning.Han har desuden været aktiv som lokalformand i en humanitær organisation meduddeling af mad til de fattige. Han er gift med Gordana og har syv børn, hvoraf endatter bor på Stevns og en 16-årig søn bor hjemme. Han bor desuden sammenmed et mandligt familiemedlem, som lider af psykisk sygdom. Vojin har netop fåetopholdstilladelse.BoligforholdVojin bor i en bolig med tre værelser tilknyttet Dansk Røde Kors’ Center. Han bormed sin hustru, et mandligt familiemedlem og sin 16-årige søn. Han er udmærkettilfreds med sin boligsituation, men glæder sig til at flytte om halvanden måned.Flugt og torturhistorieHan er tilbageholdende med oplysninger om sin torturhistorie, men fortæller, athan har været udsat for chikane fra politiet ved flere lejligheder. Herunder slagmed knytnæver og geværkolber. Blandt andet lukkede politiet hans forretning i1993 og konfiskerede indholdet. Han blev i den forbindelse taget med på politi-stationen og udsat for usystematiske slag og spark samt slag med politistav underfødder og på underben. Desuden er den nødhjælp, han stod for at skulle uddele tilde fattige, blevet konfiskeret flere gange. Ved disse lejligheder er han også blevet

slået med knytnæver og geværkolber. Han er desuden blevet udsat for røveri i egethjem af ukendte maskerede gerningsmænd, som var ude efter penge.SymptomerHans primære klager er hjerteproblemer og hjertebanken, som bliver medicinskbehandlet.Han lider desuden af hovedpine og smerter i fødder og underben. Sidstnævntekommer især, når han cykler over 100 meter. Smerterne forsvinder ved hvile ogkommer igen ved genoptagelse af aktivitet. Han kan fortsat have smerter i ryggen,men dette er aftagende. Han har desuden let nedsat hørelse.Psykisk er han stadig påvirket af oplevelserne i hjemlandet og har flashbacksom episoderne, men der er også ting, han ikke kan huske. Han har svært ved atblive mindet om traumerne og undgår alt, der har med dem at gøre. Han opfattersig generelt som vagtsom og har tendens til at fare sammen og være irritabel. Nårhan taler med andre, vejer han sine ord meget omhyggeligt for ikke at komme til atsige noget forkert. Han har svært ved at koncentrere sig. Han opfylder kriteriernefor posttraumatisk belastningsreaktion.MisbrugHan drikker alkohol en sjælden gang ved festlige lejligheder, men bruger ikke an-dre stimulanser.Funktionsniveau før DanmarkFør flugten til Danmark arbejdede han i en bagerforretning og dyrkede især have-arbejde i sin fritid.Nuværende funktionsniveauVojin går til danskundervisning to gange om ugen og bruger meget tid på at passesin hustru og et mandligt familiemedlem, som begge er syge. Han laver mad, gørrent, vasker op samt det øvrige huslige arbejde. Han får dog af og til tid til at gåture og samler desuden tomme flasker for at bidrage lidt ekstra til økonomien.ErnæringHan spiser normalt to større måltider om dagen.Behandling i DanmarkHan ser jævnligt sin praktiserende læge især til kontroller for hjertet. Han har haften konsultation i løbet af de sidste 14 dage. Han har været indlagt på Gentofte Ho-spital til KAG-undersøgelse af hjertet, som var normal. Desuden er han behandlet

en enkelt gang hos tandlæge og forundersøgt af en ørelæge. Han har ikke været ikontakt med nogen psykiater, men har haft tre konsultationer hos psykolog.MedicinHan får fast medicin mod hjerteproblemer, forhøjet blodtryk og mod smerter(NSAID).LivskvalitetHåb & drømme:Han har generelt følt sig godt og fair behandlet i Danmark. Vente-tiden på asyl har været hård, men længden af sagsbehandlingen opfatter han somnormal og rimelig. Det, der fylder mest i hans liv, er det mandlige familiemedlemssygdom, da han er meget plejekrævende. Da også hustruen er syg, står han foralt arbejdet i hjemmet samt uddeling af medicin. Han føler sig meget belastet afdette. Han får dog tid til at gå ture ind imellem. Han ønsker at integrere sig i detdanske samfund og håber, at han kan give noget tilbage til Danmark med tiden.Kontakt til danskere:Han går til danskundervisning to gange ugentligt og omgåsderudover tre-fire danskere jævnligt.Objektiv fysisk undersøgelseAlmentilstanden god, men ernæringstilstanden er lidt under middel.Stetoskopi af hjerte og lunger: Normale forhold.Mave: Normale forhold.Bevægeapperat/ryg: Let højredrejet krumning i øvre del af rygsøjlen.Neurologisk: Normale reflekser.Fødder: Ingen ømhed ved tryk, ingen fortykkelser, ganske let nedsat følesans påvenstre fodsål.Objektiv psykisk vurderingKlar og relevant, fremtræder samlet og normal i sin kontakt. Stemningslejet virkernormalt, måske en anelse forsænket.General Health QuestionnaireScore: 12 (Score ved ankomst til Danmark: 8).Øvrige undersøgelserDer tages kontakt til Dansk Røde Kors’ læge, og det anbefales, at han vurderes foriskæmi (nedsat blodgennemstrømning) af benene på baggrund af anstrengelses-udløste bensmerter.

SAMANResuméSaman er en mand i halvtredserne fra Mellemøsten. Baggrund for flugten var, athan følte sig i livsfare, idet hans hemmelige politiske aktivitet i en regimekritiskoprørsbevægelse var blevet afsløret. Han kom alene til Danmark, men er for nyligtblevet forenet med sin søn, hvilket han beskriver som en stor lettelse. Han fik asyli 2008, hvilket han ligeledes er meget lettet over, men han synes, at sagsbehand·lingstiden har været lang. Han bor i en mindre lejlighed i Sydvestjylland, som haner tilfreds med, men kunne dog godt tænke sig lidt mere plads. Fysisk lider hanaf smerter, som angiveligt er opstået efter tortur. Psykisk plages han af erindringerom begivenhederne i hjemlandet og bekymringer for den tilbageværende familie.Han opfylder kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion. I Danmark har hanfået foretaget en øreoperation samt flere indgreb i tænderne. Saman ses jævnligt afegen læge.PræsentationSaman er en fraskilt mand i halvtredserne fra Mellemøsten. Han har fire børn – tredøtre og en søn. Den ene datter lever under jorden i Mellemøsten på grund afpolitisk forfølgelse, sønnen er netop ankommet til Danmark, hvor han har søgt po-litisk asyl. Ekshustruen har været i fængsel og har angiveligt lammelser som følgeaf tortur. Han er oprindelig uddannet bygningsteknikker, men har i sine sidste åri Mellemøsten arbejdet som chauffør. Han har i sin fritid været aktiv i en forbudtorganisation. Han fik asyl i Danmark i 2008.BoligforholdHan bor i en etværelses lejlighed på 25-30 kvadratmeter inkl. køkken og badevæ-relse med en lille have til. Han er meget glad for at bo der, men synes, at der er forlidt plads. Han kunne godt tænke sig at have et større køkken. I samme boligkom-pleks bor der en anden nytilkommen mandlig flygtning af samme herkomst.Flugt og torturhistorieHan har sammen med sin familie været aktivt medlem af en regimekritisk oprørs-bevægelse siden 1979. Allerede i 1980 var han kortvarigt (12 dage) i fængsel,hvor han var bagbundet og blev udsat for forskellige former for tortur herunderusystematiske spark, piskeslag, nålestik overalt på kroppen samt gentagne skin-henrettelser. I 1986 blev hans bror, som var medlem af samme modstandsgruppe,slået ihjel. I 2006 blev han taget under Ramadanen med en flaske spiritus. Hanblev straffet med 50 piskeslag på ryggen. Et par måneder inden flugten blev hans

hemmelige gruppe afsløret. Tre personer fra politiet var på hans bopæl og gen-nemrodede alle hans ting, mens han ikke var hjemme. Han gik straks under jor-den og flygtede ud af landet, først til Tyrkiet og derfra til Danmark.SymptomerSaman har næsten dagligt hovedpine og skuldersmerter. Han bliver svimmel, hvishan rejser sig hurtigt op. Han bliver forpustet ved moderat fysisk aktivitet, men haringen brystsmerter. Tidligere problemer med hørelsen og tinnitus er aftaget betyde-ligt efter operation af trommehinden.Af psykiske symptomer nævner han tilbagevendende flashbacks, mareridt ogstærkt ubehag ved omstændigheder der minder om tidligere traumer, hvorfor hanbenytter sig af forskellige undgåelsesstrategier. Søvnkvaliteten beskrives som dår-lig med indsovnings- og gennemsovningsbesvær. Han går i seng ved 23-tiden ogvågner senest ved sekstiden, men har dog svært ved at sove igennem og kan findepå at stå op midt om natten og lave te. Han klager desuden over koncentrations-besvær, øget vagtsomhed og tilbøjelighed til at fare sammen. Han giver udtryk fornedtrykthed, glædesløshed, træthed og håbløshed. Saman opfylder kriterierne forposttraumatisk belastningsreaktion.MisbrugHan har intet dagligt alkoholforbrug eller forbrug af stærkere stimulanser.Funktionsniveau før DanmarkHan arbejdede i hjemlandet som chauffør. Han havde ingen særlige interesserderudover bortset fra politisk arbejde. Han boede hjemme og deltog i madlavningog andet husligt arbejde.Nuværende funktionsniveauHan går tre dage om ugen i sprogskole og er to dage om ugen i praktik i en maler-forretning.Han taler og forstår ikke ret meget dansk. Han gør selv rent jævnligt ogbenytter regelmæssigt offentlige transportmidler. Han dyrker ikke nogen former forsport eller motion.ErnæringSaman laver selv mad og spiser gennemsnitligt to måltider om dagen. Behandling i DanmarkHan har haft flere besøg ved praktiserende læge, både i asylfasen og efter han harfået opholdstilladelse. Han har haft tre lægebesøg inden for de sidste 14 dage.

Han har desuden været tilset af en speciallæge i ørenæsehals-sygdomme fleregange og har på sygehus i Sydvestjylland fået foretaget en ambulant tympanopla-stik (lukning af hul på trommehinden), hvilket har hjulpet på hørelsen. Endelig harhan været tilset cirka ti gange af en tandlæge og har fået lavet tandproteser i bådeover- og undermund.MedicinBrufen ved behov (mod smerter).LivskvalitetHåb & drømme:Han synes, at flugten i sig selv har været hård, og at sagsbehand-lingstiden har været lang. Det bedste, der er sket for ham, er, at han “har fået etnyt liv”, hvor han ikke længere frygter for sit liv. Det værste, der ersket for ham, er,at hans familie og ekskonen også er blevet ramt af politisk forfølgelse. Hans størstedrøm er, at hans folk kommer af med det nuværende styre, så han kan kommetilbage til sit land. Han føler skam ved at leve af sin overførselsindkomst. Han næ-rer stor forhåbning om at lære det danske sprog ordentligt, få et fast job og måskeen kortere erhvervsuddannelse. Han har et godt forhold til en anden nytilkom-men landsmand, der bor i området, og genforeningen med sønnen har gjort, athan føler sig betydeligt bedre tilpas. Generelt er hans humør depressivt med småsvingninger.Kontakt til danskere:Han har begrænset kontakt til andre, har ingen faste ven-ner, men dog et godt forhold til en nabo.Råd til andre flygtninge:Han vil kun anbefale flugt, med alt hvad det indebæ-rer, til folk, som er i overhængende livsfare eller har en begrundet mistanke om atvære i livsfare.Objektivt fysiskAlmentilstand god, ernæringstilstand middel.Stetoskopi af hjerte og lunger: Normale forhold.Mave: Let ømhed opadtil.Bevægeapperat/ryg: Nedsat følesans i højre ben, tiltagende i retning mod foden.Hud:1-3) På ryggen ses to parallelle ar mellem øvre del af højre skulderblad og rygsøj-len på henholdsvis fire og tre centimeter. Ydermere ses et cirka 4,5 centimeterlangt ar mellem øvre del af venstre skulderblad og rygsøjlen.4) På indersiden af højre underarm ses et cirka tre centimeter langt og en centi-meter bredt ujævnt ar.5) På indersiden af højre underben ses et lyst og ujævnt ar cirka fire centimeter

langt og 0,5 centimeter bredt.6-7) På undersiden af venstre underarm ses to parallelle hvidlige ar.Han forklarer arrene således:Ad. 1-3) Følger efter piskeslag.Ad. 4) Følger efter at han blev skubbet mod og skåret af glas.Ad. 5) Følger efter gentagne spark.Ad. 6-7) Følger efter snitsår, som er selvpåført, før han blev udsat for tortur.Objektiv psykisk vurderingSaman fremtræder forpint, grædende, hæmmet og let depressiv. Han er ikkepsykotisk og vurderes ikke at være selvmordstruet. Under interviewet bliver hanspurgt, om der er torturoplevelser eller andre traumer, som han ikke har fortalt om.Dette reagerer han kraftigt på. Han begynder at græde og må rejse sig og gå overi et hjørne med ryggen til for at få samling på sig selv. Tilstanden er forenelig medposttraumatisk belastningsreaktion og depression af moderat grad.General Health Questionnaire Der kunne ikke gennemføres en færdig lægeundersøgelse. (Generel Health Questi-onnaire blev ikke udfyldt ved første undersøgelse ved ankomst til Danmark).Øvrige undersøgelserHan opfordres til at søge egen læge med henblik på vurdering og eventuel antide-pressiv behandling.

DAYAResuméDaya er en kvinde sidst i tyverne fra det sydøstlige Afrika. Daya er gift medJoseph, som også har fået asyl. De har to drenge på fem og syv år. En datterdøde ved fødslen i Danmark. Daya har en 3½-årig bachelor i ernæring og talerfejlfrit engelsk. Hun har ikke direkte brugt sin uddannelse, men har arbejdeti den finansielle sektor og har haft sit eget firma sammen med sin mand. Hanvar ikke politisk aktiv, men firmaet var en torn i øjet på magthaverne. Hun flyg-tede efter at have været arresteret fem gange og hver gang udsat for psykiskog fysisk tortur. Hun blev sparket i maven, selvom hun var gravid, hun modtogspark og slag mod resten af kroppen og ansigtet, slag mod fodsåler (falanga),dødstrusler med pistol og trusler om, at hendes familie ville blive dræbt. Hunvar tvunget til at se andre blive tortureret. Hun fik intet at spise og drikke i optil tre døgn og delte en mørk celle på fire gange fire meter med ti andre udennoget at sidde eller ligge på og med et hul i jorden som toilet. Hun lider afposttraumatisk belastningsreaktion, angst og depression og var efter datterensdød selvmordstruet. Desuden har rygsmerter og migræne begrænset hendes fy-siske udfoldelse. Familien bor nu i en god lejlighed i hovedstadsområdet og gørsig stor umage for at blive integreret i det danske samfund, selvom de psykiskeog fysiske problemer gør hverdagen og skolegangen vanskelig. Hun er megettaknemmelig over at have fået asyl, men opfatter asylfasens uvished og afmagtsom svært belastende.PræsentationDaya er en kvinde sidst i tyverne fra det sydøstlige Afrika. Hun er gift og har tobørn med Joseph. Hun var fængslet flere gange og udsat for grov tortur. Hele fami-lien har fået asyl.BoligforholdHun bor sammen med sin mand og deres to børn i en treværelses lejlighed med etstort køkkenalrum og et godt bad og toilet. I alt 80 kvadratmeter i et lavt, velholdtetagebyggeri i hovedstadsområdet. Hun er meget tilfreds med boligen.Flugt og torturhistorieDaya blev forfulgt i sit hjemland i det sydøstlige Afrika og tilbageholdt af politiet togange i 2006 og tre gange i 2007 på mistanke om, at familiens firma arbejdedefor oppositionen. Hun har angiveligt aldrig været politisk aktiv. Hver tilbageholdelsevarede en-tre døgn og fulgte samme mønster. Det startede med, at hun blev ar-

resteret, tvunget til at ligge på jorden i et par timer inden afhentning i bil, hunblev kropsvisiteret halvnøgen på politistationen af en mandlig betjent efterfulgt afanbringelse i en celle på cirka fire gange fire meter med op til ti andre arresterede.Et uafskærmet hul i jorden udgjorde toilettet. Der var intet at sidde eller ligge på icellen. Dagslys kom gennem en sprække i loftet. Hun fik intet af spise eller drikke ide op til tre døgn, hun var tilbageholdt. Hun blev afhørt flere gange dagligt i et rumunder jorden og cirka 200 meter væk fra cellen. Under afhøringerne var der flerebetjente til stede, og hun blev udsat for følgende former for tortur: Usystematiskespark og slag med knytnæve og flad hånd overalt på kroppen og i ansigtet; syste-matiske spark og slag rettet mod maven ved sidste anholdelse, hvor hun var gravidi 25. uge; slag mod fodsålerne (falanga); dødstrusler med pistol; trusler om, athendes familie ville blive slået ihjel; overværelse af tortur mod medfanger; generelydmygende og nedværdigende behandling.SymptomerFysisk lider hun af følgende: Tinnitus, svimmelhed, hjertebanken, mave/tarm pro-blemer, urinvejsproblemer med hyppige blærebetændelser og forhøjet blodtryk.Desuden udtalt smerteproblematik. Hun har smerter i ryg og nakke, smerter ibenene, smerter og føleforstyrrelser under fødderne. Hun er især plaget af smerteri venstre side af lænden med periodevis udstråling til begge ben ned til knæene.Det startede i Dansk Røde Kors’ Center Sandholm. Hun har svært ved at stå op ilængere tid og kan ikke løfte og bære større byrder. Det betyder, at hun ikke kanvære så aktiv med børnene, som hun ønsker. Hun har tilbagevendende anfald afvenstresidig migræne. Første anfald opstod efter ankomst til Danmark. Den be-skrives som venstresidig hovedpine med lysskyhed, opkastning og øjensmerter tilfølge. Hovedpinen bedres af mørke, ro og hvile, men forværres, når hun føler sigdepressiv og tænker på barnet, hun mistede, eller når hun har hjemvé. Det påvir-ker hendes sociale liv, især aktiviteter med børnene. Hun kan ligge hen i hele oghalve dage.Psykisk lider hun af flashbacks og generelt påtrængende erindringer om trau-merne. Hun har både indsovnings- og gennemsovningsbesvær med mareridt,og hendes mand må ofte vække hende, fordi hun råber og skriger i søvne. Hunkan ikke falde i søvn før ved to-tretiden. Hun sover afbrudt og vågner to-tre gangei løbet af natten uden at stå op. Hun vågner ved fem-sekstiden. For at slippetankerne og lettere falde i søvn ser hun “horror movies”, før hun går i seng. Hunbeskriver selve søvnen som meget dårlig. Hun undgår ting, der minder om trau-merne. Hun kommunikerer med sin far via facebook, men orker ikke kontakt medresten af familien og venner, fordi det minder hende om, hvad hun har mistet, og

hvad der gik forud. Hun har lav irritationstærskel og bliver nemt vred. Hun bad omat skifte klasse ved danskundervisning af frygt for ikke at kunne styre sin vredeog overfalde en anden elev. Hun har besvær med at koncentrere sig, men hardog bestået alle eksaminer i dansk. Hun er tilbøjelig til at fare sammen, især veduventede og uvante lyde og har generelt en øget vagtsomhed og årvågenhed. Hunopfylder kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion.MisbrugIntet.Funktionsniveau før DanmarkDaya har efter secondary school gået tre og et halvt år på universitet og har enbachelor i ernæring. Hun har ikke brugt sit fag direkte, idet hun fik et mere vel-lønnet job i et finansselskab. Hun behersker det engelske sprog perfekt og taler ihøjere grad med Oxford accent end med afrikansk accent. Senere fik hun og hen-des mand deres egen forretning og klarede sig godt. Fritidsinteressen var læsning.Hun har aldrig dyrket sport eller været fysisk aktiv på anden måde. Hun har ikkeselv lavet mad eller gjort rent. Hun havde en hushjælp til dette.Nuværende funktionsniveauDaya går i skole tre gange om ugen og er glad for det, selvom det er en overvin-delse at stå ud af sengen, og hun slæber sig af sted. Hun lægger sig, når hunkommer hjem. Hun anvender offentlige transportmidler, men skulle lære at findeud af systemet. Hun fik blot udleveret en køreplan uden vejledning. Hun har intetarbejde og savner det meget. Hun vil gerne arbejde som frivillig for eksempel forAmnesty eller Røde Kors. Hun er interesseret i at komme i kontakt med Kvinfo,men har ikke taget initiativ til det selv. Hun fungerer ikke godt i hjemmet. Hun harikke været vant til husligt arbejde inklusiv madlavning, og rygsmerterne gør detyderligere vanskeligt for hende. Hun holder dog hjemmet i acceptabel stand. Derer en vaskekælder i huset, men hun har svært ved at bære tøjet op og ned. Hen-des mand er ikke til større nytte eller støtte i forhold til huslige pligter, og han ersjældent hjemme.ErnæringMåltiderne består oftest af frugt og kold mad. Hun spiser ikke morgenmad, kunfrugt til frokost og et større oftest koldt måltid med børnene til aften. Hun har tagetpå og er klar over, at hendes kostvaner er uhensigtsmæssige.

Behandling i DanmarkI asylfasen blev hun tilset cirka ti gange af Dansk Røde Kors’ centerlæge samtminimum 24 gange af psykiater. Hun var gravid, da hun kom til Danmark, og fødtesiden på et sygehus på Sjælland en meget ønsket pige, som døde ved fødslen.Daya udviklede en psykotisk depression og var selvmordstruet. Rygsmerter ogmigræne debuterede, da hun kom til Dansk Røde Kors’ Center Sandholm.Efter hun har fået opholdstilladelse, har hun været fire-fem gange hos sin prakti-serende læge på grund af rygsmerter, migræne, søvnbesvær, blærebetændelse ogdepression. Hun har dog ikke været hos læge de sidste 14 dage før interviewet.Hun har været tilset af neurolog to-tre gange på grund af hovedpine. Hun harværet indlagt en enkelt gang på sygehus på grund af hurtig hjerterytme formentliggrundet angst. Hun er påbegyndt behandling på Psykiatrisk Traumeklinik for Flygt-ninge på Psykiatrisk Center Gentofte. Hun afventer fysioterapi.MedicinSaroten 20 mg til natten (mod smerter)Akarin 40 mg (mod depression)Diclon rapid 50 mg x 3 ved behov (mod smerter)Sumatriptan 100 mg x 1 ved behov (mod migræne)Enalapril 10 mg (mod forhøjet blodtryk)Hun har tidligere fået Stilnoct mod søvnbesvær, men det hjalp ikke på søvnen,gjorde hende blot døsig om dagen. Hun betaler selv sin medicin og tager intetandet end ordineret til hende af læger i Danmark.LivskvalitetHåb & drømme:Hun er meget plaget af hjemve, og det bedste, der kunne ske,ville være at komme tilbage til hjemlandet. Trods de relativt gode materielle forholdi Danmark med sikkerhed for hende og børnene, har hun ikke de store forhåbnin-ger til fremtiden. Hendes mand bruger en stor del af sin fritid i en religiøs bevæ-gelse. Han har ikke tidligere været religiøs i det omfang, og hun kan slet ikke følgeham og oplever ham som tiltagende fremmed. Det bedste, der er sket, siden hunkom til Danmark, er, at de har fået asyl, og at børnene er i sikkerhed og får mad.Det værste har været, at hun mistede barnet ved fødslen. Det vigtigste for hendeer børnene. Det er dem, hun lever for. Hun har sidst grinet for et par dage sidensammen med dem. Hun mener selv, at det vil bedre hendes livskvalitet, hvis hunfik et arbejde med et meningsfuldt indhold – gerne på frivillig basis. Asylfasen føl-tes meget lang, og usikkerheden var svært belastende. Det endte i deres tilfældegodt, men det er stadig en tid, der præger dem.

Kontakt til danskere:Familien og ikke mindst børnene ser lidt til naboerne, oghun har god kontakt til sine egne lærere og børnenes. Børnene har lært dansk me-get hurtigt. De virker velafbalancerede og i trivsel, og de har angiveligt god kontakttil andre børn i området.Råd til andre flygtninge:Kom ikke til et land som Danmark, hvis du ikke kanklare uvished og ventetid. Alene det at flygte er meget belastende. Det er vigtigtmed familie som beskyttelse mod alle de prøvelser, man skal igennem.Objektiv fysisk undersøgelseErnæringstilstand over middel. Hun bevæger sig lidt besværet.Normal objektiv undersøgelse bortset fra ømhed på midterste del af nederstebryst-, øverste lænde- og ryghvirvler, overvejende i venstre side. Hun har desudensvært ved at skelne mellem spids og stumpt tryk på nederste tredjedel af skinne-benenes yderside samt på fødderne.Objektiv psykisk vurderingDaya er venlig, imødekommende og velformuleret. Hun fremtræder umiddelbartsmilende og lattermild, men i løbet af samtalen bliver det klart, at hun lider afangst, er tydeligt forpint og har en depression af moderat grad trods relevant be-handling med antidepressiv medicin. Hun giver udtryk for livslede og har vageselvmordstanker, men benægter, at ville tage sit liv af hensyn til børnene. Hunopfylder kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion. Der er ingen psykotisketræk.General Health QuestionnaireScore = 33. Svarer til alvorlige problemer og psykisk stress. (Score ved ankomst tilDanmark: 33).

JOSEPHResuméJoseph er en mand i trediverne fra det centrale Afrika. Han er gift med Daya ogsammen har de to børn, som er med i Danmark. Han har været tilbageholdt oggroft tortureret tre gange i perioden 1997-2007. Han har en del ar foreneligemed den beskrevne tortur.PræsentationJoseph er en mand i trediverne fra det centrale Afrika. Han har en bachelorgradi Informatik opnået i hjemlandet. Han er nu ved at tage en videregående uddan-nelse påTeknisk Erhvervsskole Center(TEC) og går til danskundervisning to gangeugentligt. Han er gift og har to børn med Daya.BoligforholdHan har siden sommeren 2008 boet i en treværelses lejlighed på 80 kvadratmeteri hovedstadsområdet med sin ægtefælle og to børn.Flugt og torturhistorieHan var tilbageholdt og blev tortureret tre gange i henholdsvis 1997, 1998 og2007. Han valgte efter sidste tilbageholdelse at flygte til Danmark. Torturen bestodblandt andet af usystematiske slag og spark, slag mod skinneben og fodsåler (fa-langa) med metalstang, elektrisk tortur, skinhenrettelse, og vandtortur. Han blevtvunget til at kigge direkte mod solen i flere timer, skåret i brystet og ved det eneøje under trussel om, at hjertet og øjet skulle skæres ud, holdt i isolation, nægtetvand og tilbageholdt under stærkt uhygiejniske forhold. Derudover blev han underen af sine tilbageholdelser meddelt, at flere af hans familiemedlemmer var blevetdræbt. Dette skete for at få informationer fra ham.SymptomerFysisk har han tendens til hovedpine, tinnitus og høreproblemer samt smerter ibenene. Derudover har han ofte smerter i øjnene, som har tendens til at løbe ivand (børnene bemærker, at deres far ofte “græder”). Der er planer om at blivetilset af øjenlæge.Psykisk undgår han ting, der minder om traumerne, han har gennemsovningsbe-svær, koncentrationsproblemer og bliver nemt irriteret eller vred.MisbrugHan drikker kun ved særlige lejligheder og bruger ingen rusmidler.

Funktionsniveau før DanmarkI hjemlandet tog han en uddannelse og havde derefter fast arbejde. Han nød sam-vær med venner og var tidligere sund og rask. Han deltog ikke i madlavning ogrengøring, da de havde personale ansat til det.Nuværende funktionsniveauJoseph er fuldstændig selvhjulpen. Han er under uddannelse på TEC og går tildanskundervisning to gange ugentligt. Han har tidligere haft et arbejde, men ar-bejder ikke på interviewtidspunktet. Han bruger offentlig transport dagligt for atkunne passe sine studier. Han har kun tid til fritidsaktiviteter i weekenden. Hanshustru er ofte syg, så han laver mad flere gange ugentligt til familien og deltageraktivt i rengøringen derhjemme. Han anslår, at han står for 70 procent af alle hus-lige opgaver.ErnæringHan indtager to måltider dagligt.Behandling i DanmarkHan har ikke modtaget nogen sundhedsydelser i Danmark.MedicinHan har intet forbrug af medicin.LivskvalitetHåb & drømme:Joseph drømmer om at leve et godt og sikkert liv. Han fortæller, atdet bedste, der er sket, siden han kom til Danmark, er, at han har modtaget asyl.For ham er det vigtigste, at han er i live. Han mener selv at kunne forbedre sinlivskvalitet ved at få en uddannelse, som vil gøre det muligt for ham at få et godtjob.Råd til andre flygtninge:Hav tålmodighed og mod.Objektiv fysisk undersøgelseAlmentilstanden god, ernæringstilstanden lidt over middel. Normal undersøgelsefraset:Huden:1) Lineært ar omkring øjet - 3,5 centimeter.2) Rundt ar på højre skulder - 2,5 gange 2,5 centimeter.3) Lineært ar tæt på højre ribbenskant - 1,5 centimeter.4) Lineært ar på venstre håndled - en centimeter.

5) To ar på højre knæ begge cirka på en gange en centimeter og et på venstreknæ på cirka en gange en centimeter.6) Adskillige ar på begge skinneben. Opadtil på højre skinnebens inderside ses etar på en gange en centimeter og på ydersiden et ar på tre gange en centimeter.Nedadtil på højre skinneben ses en gruppe bestående af fem ar, som hver er cirka0,5 gange 0,5 centimeter. Opadtil på venstre skinnebens yderside ses et ar på engange en centimeter, og nedadtil ses tre ar, som måler en gange en centimeter, ogto ar som måler 0,5 gange 0,5 centimeter.Ifølge undersøgte er arrene opstået på følgende måder:Ad 1) Da bødlerne truede med at fjerne hans øje.Ad 2) Efter slag med metalstang.Ad 3) Da bødlerne truede med at fjerne hans hjerte.Ad 4) Efter håndjern.Ad 5 + 6) Efter slag med metalstang.Objektiv psykisk vurderingRelativt upåfaldende.General Health QuesionnaireScore: 13. (Score ved ankomst til Danmark: 27).

MERDEMResuméMerdem er en mand i tyverne fra Mellemøsten. Han flygtede til Danmark efterkortvarig fængsling, da han var aktivt medlem af en regimekritisk oprørsbevæ-gelse. Han blev arresteret, mens han uddelte forbudt propaganda. Han blev ikketortureret, men udsat for trusler på livet og trusler mod sin familie. Broderenvar nogle år forinden flygtet til et europæisk land af samme årsag, og der varøget fokus på familien og risiko for undersøgte. Han har fået opholdstilladelseog virker umiddelbart godt tilpasset og uden psykisk sygdom. Han er dog fortsatpræget af den psykiske belastning ved flugten, asylfasen samt bekymring forfamilien derhjemme.PræsentationMand i tyverne fra Mellemøsten. Han var den yngste af tre søskende. Han har syvårs skolegang.Han var tidligere cykelsmed, arbejder som sådan nogle dage omugen i Danmark og følger samtidig sprogkursus.BoligforholdHan har fået asyl og bor i en etværelses lejlighed på 30 kvadratmeter inklusiv køk-ken og badeværelse i et rækkehus med lille have i Sydvestjylland. I samme bolig-kompleks bor der en anden nytilkommen mandlig flygtning af samme herkomst.Han er meget glad for at bo der og kommer også godt ud af det med naboerne. Flugt og torturhistorieMerdem flygtede, fordi han frygtede for sit liv efter en kort arrestation på grund afillegal virksomhed i en frihedsbevægelse. Et par år tidligere måtte hans bror flygteaf samme grund. Merdem blev holdt i isolation, blev udsat for nedværdigende ogydmygende behandling og for trusler på livet samt trusler mod sin familie. Hanblev ikke udsat for fysisk tortur og anden psykisk lidelse end ovennævnte. Hanville helst være flygtet til samme land som broderen, men det kunne ikke lade siggøre.SymptomerUd over periodevise rygsmerter har han ingen fysiske symptomer.Af psykiske symptomer nævner han mareridt, indsovnings- og gennemsovnings-besvær samt koncentrationsbesvær. Søvnkvaliteten beskrives som dårlig. Desudener han blevet mere irritabel og bliver nemmere vred end tidligere, men opfatter sigsom en person, der generelt er omgængelig og i godt humør. Hans mor i hjem-

landet er syg og, udover et konstant savn af familien er han meget optaget af tan-ker om moderens sygdom. Han føler, at han svigter sin familie, idet han ikke kanvære der for sin mor. Han giver udtryk for en vedvarende skyldfølelse, der belasterdagligdagen.MisbrugHan tager ingen stoffer og har intet dagligt alkoholforbrug, men får nogle genstan-de i weekenden.Funktionsniveau før DanmarkMerdem arbejdede som cykelsmed. Han havde ingen særlige interesser derudoverbortset fra politisk arbejde. Han boede hjemme og deltog ikke i madlavning ellerhusligt arbejde. Han havde i øvrigt en begrænset skolegang (syv år) og intet kend-skab til fremmedsprog. Nuværende funktionsniveauMerdem går i skole tre dage om ugen fra klokken 8-13.30. Han er lidt utilfredsmed undervisningens kvalitet, men er stort set glad for at gå i skole.Der har væreten forbigående konflikt med læreren, idet han følte sig overset. Han taler og forstårkun sparsomt dansk. Evnen til at udvikle nye kompetencer synes vanskeliggjortaf hans begrænsede uddannelsesniveau. Han gør rent jævnligt og benytter regel-mæssigt offentlige transportmidler.ErnæringHan laver selv mad og spiser tre måltider om dagen. Behandling i DanmarkMerdem har haft kontakt til Dansk Røde Kors’ læge fire-fem gange og har værettilset af ortopædkirurg på grund af rygsmerter to-tre gange. Der er taget røntgen afryggen, som viste normale forhold. På mistanke om muskulære smerter er han ak-tuelt henvist til fysioterapeutisk behandling. Han har været til tandlæge tre gangeog er ikke færdig med tandbehandlingerne endnu.Der har ikke været lægekontaktde sidste 14 dage før undersøgelsen.MedicinHan har intet forbrug af medicin.

LivskvalitetHåb & drømme:Hans største forhåbning er at lære dansk ordentligt og få et fastjob som cykelsmed. Det bedste, der er sket for ham, er at “have fået et ny liv”, ogdet værste er “at være skilt fra familien”. Det vigtigste for ham her og nu er hanshelbred. Han mener, at han selv kan bedre sin livskvalitet ved at lære sproget og fåen uddannelse. Generelt er han i godt humør.Kontakt til danskere:Han har en del kontakt til andre, herunder naboerne,men ingen faste venner. Han har fundet sig godt til rette og besøger de lokale di-skoteker i weekenden. Råd til andre flygtninge:Usikkerheden og forholdene under asylfasen føltesmeget belastende. Derfor vil han kun anbefale “denne smertefulde proces tillandsmænd, der ikke har retssikkerhed i hjemlandet.”Objektiv fysisk undersøgelseDer er fundet normale forhold ved den fysiske undersøgelse.Objektiv psykisk vurderingUpåfaldende. Der er tendens til konkret tænkning og vanskelighed ved at forståabstrakte begreber. Han vurderes dog at have en IQ indenfor normalområdet. General Health Questionnaire Score: 12. (General Health Questionnaireblev ikke udfyldt ved første undersøgelseved ankomst til Danmark).

AREFResuméAref er en mand midt i fyrrene fra Mellemøsten. I Mellemøsten har han væretfængslet i seks måneder og oplyser at have været udsat for tortur i form af usyste·matiske slag og spark, ophængning i benene, isolation, overværelse af tortur modandre og trusler på livet mod sig selv og familien. Han har desuden fået ødelagtsit højre øje. I dag plages han af hovedpine og ødelagt syn på sit højre øje. Psykisklider han af flashbacks, erindringer og mareridt om torturen, koncentrationsbe·svær, irritabilitet, tendens til sammenfaren og et forstyrret søvnmønster. Han harfået afslag på ansøgning om asyl, og hans liv præges af utryghed samt økonomiskeog sociale begrænsninger. Dette er en kilde til stor, daglig frustration. Udtrykt medegne ord føler han, at han “sidder i en båd på åbent hav uden land i sigte og udenat vide, hvor han skal sejle hen.”PræsentationMand midt i fyrrene født og opvokset i Mellemøsten med 12 års skolegang og ar-bejde med salg af biler, film og cd’er. Han har spillet fodbold i sin fritid. Han er giftog bor sammen med sin kone og små sønner i en lejlighed. Han har fået afslag påsin asylansøgning i både Udlændingeservice og Flygtningenævnet.BoligforholdHan bor med sin kone, deres to sønner og en tante i en treværelses lejlighed påcirka 90 kvadratmeter i Østjylland og er tilfreds med sin boligsituation.Flugt og torturhistorieAref valgte at flygte efter at have tilbragt seks måneder i fængsel i hjemlandet,hvor han oplyser at være blevet udsat for tortur: Usystematiske slag og spark to-tregange ugentligt, slag med en kæde, som ødelagde hans højre øje, ophængningi benene, isolation og trusler på livet mod både ham selv og hans familie. Hanfortæller følgende: “Lad mig fortælle jer en historie. Jeg har været seks månederi fængsel i Mellemøsten; to-tre gange om ugen fik jeg bank af fangevogterne. Jegblev holdt af to fangevogtere, mens de andre slog løs på mig. Jeg blev bundet oppå en væg med hovedet nedad og kunne mærke, hvordan blodet pumpede ud imine ører og øjne. De talte om at slå mig ihjel og begrave mig...”.SymptomerFysisk har han dagligt hovedpine med vekslende intensitet. Den sidder bag højreøje og er undertiden så svær, at det føles, som om hans hoved vil sprænges. Dette

forværres af stress. Panodil lindrer smerterne. Han har mistet synet på sit højreøje. Af og til oplever han en klapfornemmelse for ørerne, og det er særligt slemt,når han lige har sovet. Han lider desuden af nyresten.Vedrørende psykiske symptomer svarer han: “I må forstå, at torturen sidder i minsjæl, jeg bærer den med mig overalt. Men ingen forstår det. Der er ingen, derforstår, hvordan jeg har det indeni.” Han klager over påtrængende erindringer omtorturen i Mellemøsten, og når han ser sit ødelagte øje i spejlet, får han flashbacks,hvilket forårsager et stærkt ubehag både fysisk og psykisk. Han har svært ved atkoncentrere sig og samle sig om ting i sin hverdag. Han har hyppige bekymringerom sin situation og fremtid i Danmark. Han har let ved at blive irriteret og vred ogfarer sammen ved selv små forstyrrelser. Han er altid på vagt over for omgivelsernesom udtrykt i følgende citat: “Min kone siger: ’Når du får asyl kan du få arbejdesom vagtmester’.” Han beskriver søvnen som dårlig. Dels har han svært ved atfalde i søvn, dels vågner han flere gange, når han endelig er faldet i søvn. Søvnener meget urolig, og ofte vågner han badet i sved og nogle gange skrigende eftermareridt om torturen. Dette har ført til, at han har fået eget soveværelse. Ofte ven-ter han længe med at lægge sig til at sove, og klokken bliver gerne fem-seks ommorgenen, før han lægger sig, hvorefter han står op omkring klokken 14.MisbrugHan ryger cigaretter, ellers er der ingen former for misbrug.Funktionsniveau før DanmarkHan har haft fast arbejde inden for forskellige brancher, senest indenfor salg affilm og musik. Desuden har han spillet fodbold i fritiden. I hjemmet har han hjul-pet til med rengøring.Nuværende funktionsniveauHan har ikke arbejde og går ikke i skole. Efter han er stået op ved 14-tiden, gårhan lange ture i boligområdet og samler flasker for at få penge til cigaretter. Hanhar enkelte gange taget toget for at komme til asylcenteret. Han hjælper stadig sinkone med at gøre rent og indkøb.ErnæringHan får to større måltider dagligt.Behandling i DanmarkAref har haft en enkelt kontakt til lægevagten på grund af nyresten, men ingensundhedsydelser i øvrigt. Han giver dog udtryk for, at han meget gerne vil have

hjælp, men da han bliver spurgt, hvorfor han ikke går til lægen svarer han: “Jegkan ikke finde ud af det. Jeg ved ikke, hvordan man gør.”MedicinPanodil, et gram fire gange dagligt (mod hovedpine).LivskvalitetHåb & drømme:Hans livskvalitet påvirkes især af følelsen af isolation og økono-misk begrænsning, idet den økonomiske og sociale hjælp er begrænset på grundaf afslag på asyl. Han oplever, at han ikke kan få lov til at lære det danske sprog,ikke kan få lov til at arbejde og næsten ingen penge har. På denne måde følerhan, at han ikke er blevet hørt, og at systemet afholder ham fra at komme ud afhans lejlighed. I forbindelse med hans asylsag var der angiveligt aldrig nogen, derspurgte ind til torturen. Om fremtiden siger han: “Jeg føler, at verden trykker migpå halsen, at jeg kvæles, og det bliver værre og værre. Jeg er isoleret… fremtidener ude af mine hænder.” Om børnene siger han: “Jeg er 47 år gammel, og jeg harto børn. Mine sønner vokser op her og lærer dansk. Hvordan skal jeg lære at forstådem? Jeg bliver også fremmed for dem.” Om Danmark siger han: “Det her er detbedste land i verden, hvis man ikke er fattig. At kunne føle sig tryg i hverdagenuden at skulle være bange for styret og politiet… her er ingen tortur… men det ernæsten værre end tortur, at det er så svært at komme indenfor. Jeg har en knudei hjertet, der gør ondt. Man får lyst til at hævne sig. Det er som om, man giver migmad, men ikke liv. Jeg samler flasker for at kunne købe cigaretter. Er det et liv? Atgå rundt i timevis med 60 flasker på ryggen?” Han siger, at han altid griner. Mendet er en opgivende latter, for det gør ondt indeni. Han føler, at det hele bliverværre og værre, at han er en levende død. “Hvad drømmer jeg om? Jeg drømmerom at få håbet tilbage,” siger han.Kontakt til danskere:Han har forsøgt at komme i kontakt med danskere, mendet bliver aldrig til mere end enstavelsesord på blandet dansk og engelsk.Objektiv fysisk undersøgelseAlmen tilstand er normal, ernæringstilstanden lidt over middel.Hoved/ansigt: Normale forhold.Øjne: Regnbuehinden på højre øje er mælkehvid, og der er ingen pupilreaktion forlys. Normale forhold på venstre øje.Ører/næse/svælg: Normale forhold.Mund og tandstatus: Egne tænder, dårlig tandstatus, enkelte manglende tænder iovermunden.

Hjerte/lunger: Normal stetoskopi.Mave: Blød og uøm.Bevægeapparat: Nedsat muskelfylde og kraft i højre lårs muskulatur (medfødt).Herudover normale forhold.Neurologisk: Svækket knærefleks på højre side. Derudover findes normale reflek-ser på arme, ben og fødder.Objektiv psykisk vurderingAref fremtræder lettere usamlet og springende i tankegang. Han har god følelses-mæssig kontakt til sin kone og børn. Han virker forpint og med let nedsat stem-ningsleje. Han vurderes ikke selvmordstruet og ikke psykotisk.General Health QuestionnaireScore: 23. Svarer til alvorlige problemer og psykisk stress. (Score ved ankomst tilDanmark: 13).

ISMAELResuméIsmael er en mand først i tyverne fra et krigshærget land i Mellemøsten. Hanbor fortsat i et Dansk Røde Kors asylcenter. Han var personligt forfulgt i hjem-landet, fordi han havde arbejdet som mekaniker for besættelsesmagten i sithjemland. Han var i hjemlandet udsat for et bombeattentat i 2007 og blev kortefter tortureret under fem dages tilbageholdelse. Han har dagligt hovedpine ogkonstante smerter i nakke og ryg, i højre side af maven samt i huden over ven-stre side af brystkassen. Røntgenundersøgelse foretaget i Danmark påviste over25 metalsplinter fra bombeattentatet. Psykisk har han dagligt tilbagevendendegenoplevelser af torturen med flashbacks og føler stærkt ubehag ved situationer,der minder om tidligere torturoplevelser. Han lider af dårlig søvn med mareridtom torturen. Han er konstant bange for at være alene. Han sørger for, så oftedet er muligt, at være sammen med slægtninge og venner uden for centret. Haner glad for at være i live, men har ingen drømme om fremtiden. Symptomerneer i overensstemmelse med posttraumatisk belastningsreaktion. Han har ikkemodtaget nogen former for behandling hverken for smerterne eller hans psyki-ske lidelse. Han frygter at blive sendt tilbage til det krigshærgede land i Mel-lemøsten. Hvis det sker, er han overbevist om, at han vil blive slået ihjel. Hansansøgning om asyl er blevet afvist to gange. Han føler ikke, at han har nogenrettigheder.PræsentationMand først i tyverne fra et krigshærget land i Mellemøsten. Han arbejdede sommekaniker for besættelsesmagten i sit hjemlandfør flugten til Danmark. Han harlidt familie i Danmark. Han har fået afvist sin asylansøgning to gange.BoligforholdHan bor fortsat på et asylcenter, hvor han har eget værelse på cirka 15 kvadrat-meter.Flugt og torturhistorieIsmael var i 2007 udsat for et bombeattentat, hvor han pådrog sig granatsplinter ivenstre side af halsen. Efterfølgende blev han tilbageholdt af en terrorgruppe i firedage og udsat for tortur i form af usystematiske slag inklusiv under fødderne og påhalsen med blandt andet kabler og jernkæder. Han fik elektriske stød, blev brændtmed cigaretter og skåret i fingrene med en opvarmet kniv. Han fik trukket flere

negle af på tæerne. Bødlerne truede flere gange med at bore ham i knæene. Eftertre dages fangenskab blev broderen skudt for øjnene af ham. Selv blev han skudti højre ben. I de efterfølgende måneder modtog han og hans familie trusselsbreveog telefonopkald med konkrete mordtrusler.SymptomerIsmael klager i dag over hovedpine, konstante smerter i nakken, smerter i hudenover venstre side af brystet samt smerter i højre side af maven under højre rib-bensbue.Psykisk har han dagligt tilbagevendende genoplevelser af torturen med flashbacks,særlig når han er alene på sit værelse. Han føler et stærkt ubehag ved situationer,der minder om de traumatiske oplevelser og ved at snakke om dem. Han blivermeget nemt irriteret og vred og er hele tiden på vagt og har tendens til at fare for-skrækket sammen. Han har svært ved at koncentrere sig og kan ofte ikke husketing, der lige er sket. Han har problemer med at falde i søvn. Når han sover, harhan mareridt. Somme tider, når han ikke kan sove, står han op og ser fjernsyn.Han opfylder kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion.MisbrugHan har intet forbrug af alkohol eller stoffer.Funktionsniveau før DanmarkIsmael var sund og rask før flugten. Han arbejdede som mekaniker og havde fri-tidsinteresser. Han klarede selv daglige gøremål.Nuværende funktionsniveauHan går til danskundervisning to gange om ugen. Han har prøvet at arbejde forslægtninge i et pizzeria, men kunne ikke klare det på grund af smerter i nakken.Behandling i DanmarkIsmael har været undersøgt af ortopædkirurg på grund af smerter i nakken, menhar ikke fået nogen behandling. Han har ved røntgenundersøgelse fået påvist over25 metalsplinter i venstre side af halsen. Han er henvist til Rigshospitalet til yderli-gere undersøgelse heraf og eventuel behandling.MedicinHan har intet forbrug af medicin.

LivskvalitetDagligdagen er præget af, at han konstant er bange for at være alene. Når han sid-der for sig selv, og der er stille omkring ham, kommer tankerne strømmende. Hantænker på dengang han og hans bror blev holdt fanget i hjemlandets hovedstad,hvordan de systematisk blev tortureret, og hvordan hans bror blev dræbt for øjne-ne af ham. Når han er alene på sit værelse, får han flashbacks og genoplevelser aftorturen. Derfor tager han ud fra asylcentret og besøger sine venner, bekendte ogslægtninge, så tit han kan komme til det. De laver mad sammen og tager i svøm-mehallen. Han svømmer ikke selv, men er glad for at være med. Det får ham til attænke på noget andet, når han kan grine sammen med sine venner og snakke omnogle andre ting. Da han boede i Mellemøsten, var han passioneret fodboldspiller,men nu har han for mange smerter til at kunne dyrke motion. Det vigtigste nu er,at han er i live. Hans tanker om fremtiden er præget af, at han er bange for at blivesendt tilbage til hjemlandet i Mellemøsten, hvor han er overbevist om, at han vilblive slået ihjel. Da han boede i hjemlandet, var hans største drøm at læse viderepå universitetet, men han har ingen drømme tilbage. Han kan ikke forstå, hvorforhan ikke kan få asyl i Danmark. Det er som om, at hele processen mere handlerom held end om rettigheder.Objektiv fysisk undersøgelseDer er normal fysisk undersøgelse fraset:Talrige ar på venstre side af halsen og på venstre skulder. Ar ved roden af højrefjerde og femte finger (efter snit med kniv). Hovedet kan kun dreje 30 grader modhøjre. Venstre arm kan kun udadføres 90 grader.Objektiv psykisk vurderingHans stemningsleje er noget forsænket. Han virker ellers psykisk upåfaldende.General Health QuestionnaireScore = 27. Svarer til en person med svære problemer og psykisk lidelse. (Scoreved ankomst til Danmark:14).

ZAMAIResuméZamai er en mand midt i tyverne fra et krigshærget land i Mellemøsten. Han erflygtet efter grov tortur. Hele hans familie var forfulgt, og flere familiemedlemmervar blevet dræbt. Han har betydelige fysiske og psykiske følger efter torturen, menarbejder målrettet på at få en uddannelse, lære dansk og få et job. Han fik asyl i2008 og bor i en lejlighed i Sydjylland.PræsentationMand midt i tyverne fra et krigshærget land i Mellemøsten. Hans biologiske mordøde, og faderen giftede sig igen. Han gik i folkeskole og efterfølgende gymna-sium. Dernæst læste han engelsk og journalistik i et par år. Han var i perioder ipraktik som journalist og arbejdede for en lokalradio, skaffede nyheder, skrev tiltidsskrifter og tolkede. Derudover arbejdede han med de internationale styrker. IDanmark arbejdede han først tre måneder som opvasker og går nu på et engelsk-sproget gymnasium og håber på at fortsætte på universitetet. Han er ugift og haringen børn.BoligforholdZamai bor alene i en etværelses lejlighed på 20 kvadratmeter i en by i Sydjylland.Flugt og torturhistorieDer var nogle grupperinger i hans hjemland, som ikke brød sig om, at man arbej-dede med “de fremmede styrker”. Zamai modtog trusler. En dag, da han var påvej hjem fra arbejde i en lille bus, blev de angrebet af personer med tildækkedeansigter. De slog alle passagerne og spurgte efter Zamai. Til sidst blev han udpe-get. Han blev trukket ud af bussen og ind i en bil. Han blev bagbundet på hæn-der og ben og fik bind for øjnene. De kørte af sted i en halv times tid. Han blevtilbageholdt i en uge. Han blev beskyldt for at arbejde med “de vantro”. Han fikdødstrusler og skulle videregive informationer om sit samarbejde med “de frem-mede”. Han blev slået med geværkolber, sparket af fem-seks personer ad gangen.Han var forslået overalt, men specielt albuer og knæ tog skade. Han sad i en celle,hvor der var et hul i jorden som toilet. Efter en uge flygtede han ned gennem dettetoilet. Han valgte at bo hos en ven af familien af frygt for at blive fanget igen. Hansjournalistvenner blev angrebet og udspurgt om Zamai. Hans familie blev også an-grebet, og hans stedmoder og en onkel blev i denne forbindelse dræbt. Faderenblev såret. Faderen, lillebroderen og Zamai besluttede sig for at flygte ud af landet.De fik fat på en menneskesmugler. Denne kunne i første omgang kun tage Zamai

med. Senere skulle lillebroderen og faderen så følge efter. Zamai kom til Danmarkog har ikke hørt fra faderen og lillebroderen siden.SymptomerLige efter torturen måtte han gå med stok. Fysisk har Zamai i dag særligt ledgenerefter torturen i form af periodevise smerter fra højre knæ, som opstår ved trap-pegang, løft af byrder, løb, osv. Han kan heller ikke gå længere ture. Han prøvedemed smertestillende medicin, men stoppede, da det ikke hjalp. Han har desudensmerter i venstre albueled, som forværres ved løft og i kulde. Han oplever færrekræfter i armen. Han har smerter i kæben, når han tygger. Han er ind i mellemgeneret af lidt hovedpine og tinnitus.Psykisk har han tilbagevendende genoplevelser af torturen. “Jeg glemmer, hvadjeg lige har læst, men jeg husker torturen lige så tydeligt som en film, der spilleslige foran øjnene.” Han oplever ubehag ved situationer, der minder om torturen.Han har svært ved at koncentrere sig og oplever øget vagtsomhed og tilbøjelighedtil sammenfaren. Han oplever desuden sig selv som mere irritabel. Han har oftesvært ved at falde i søvn og sover måske først ved fire-tiden. Han vågner ofte afmareridt, hvor de tidligere oplevelser dukker op igen.MisbrugIntet.Funktionsniveau før DanmarkZamai var en almindelig rask ung mand, som var midt i sin uddannelse i et krigs-hærget land i Mellemøsten. Han angiver, at han var en dygtig fodboldspiller i hjem-landet.Nuværende funktionsniveauZamai bor alene og sørger selv for husholdningen. Siden torturen har han haftgener fra knæet, hvilket hæmmer hans fodboldspil. Han holder sig dog stadig iform ved fodboldspil og i fitnesscenter. Derudover besøger han seværdigheder ogtager fotos. Han følger med i de større begivenheder i verden og laver scrapbøgermed avisudklip. Han er glad for at gå i skole, da det afleder hans tanker. Samtidigkan han have meget svært ved at koncentrere sig, fordi tankerne om de tidligereoplevelser alligevel trænger sig på. Tankerne er ofte kaotiske.ErnæringZamai får SU og har derfor ikke råd til så meget. Han får normalt en-to måltidermad om dagen.

Behandling i DanmarkSiden ankomst til Danmark (for 14 måneder siden) har han haft 40-50 kontaktertil alment praktiserende læge. Han er skuffet over lægernes behandling i asylcen-trene. Han oplevede, at de kun gav smertestillende. Han har langt mere tiltro tillægerne i hjemlandet, “de kan for eksempel operere i mørke, når strømmen går…”Han har været flere gange hos speciallæge på grund af generne fra albue og knæ.Han har fået ny tid med henblik på vurdering af operationsmuligheder. Det varplanlagt, at han skulle konsultere en psykiater, men han flyttede fra asylcentret,inden det blev effektueret.MedicinHan har intet forbrug af medicin.LivskvalitetHåb & drømme:Han føler sig meget ensom og tænker meget over faderens ogbroderens skæbne. Han har via Røde Kors forsøgt at opspore dem uden held,men håber stadig at finde dem en dag. Han har stadig kontakt til nogle mænd frahjemlandet, som han mødte i asylcentret. Når han er sammen med dem, kan hanstadig grine. Han regner med at blive i Danmark, da han ikke tror på, at forhol-dene i hans hjemland ændrer sig i nærmeste fremtid. Det vigtigste for ham er atfå en uddannelse, så han kan klare sig. Han tror på, at enhver har mulighed for atpåvirke sin egen situation. Han tror også på, at han nok skal finde et job lige me-get hvad, da han vil gøre alt for at klare sig. Han oplevede asylfasen som rimeliguproblematisk. Han var chokeret over at opleve andre asylansøgeres håbløse si-tuation og deres psykiske tilstand, men følte, at han selv var heldig, fordi asylfasen“kun” tog otte-ni måneder. Han undrer sig dog over, at den ikke kunne afgørespå to-tre måneder, da man jo kender situationen i hans hjemland godt. Han villeønske, at han kunne have arbejdet i asylfasen. Han finder det fantastisk at kommetil Danmark, fordi han er kommet til et land med frihed for tanker og tryghed. IDanmark er der også en helt anden kultur, for eksempel har han oplevet på gym-nasiet, at rektor stod i kø i kantinen ligesom alle andre. Det ville være utænkeligt ihans hjemland.Kontakt til danskere:Han har lært danskere at kende gennem skolen og fod-bold, men han har aldrig været i et dansk hjem. Han orker heller ikke for megetsocial kontakt.Råd til andre flygtninge:Han mener, at man som flygtning har pligt til at lærede lokale skikke og traditioner at kende. Det er vigtigt at følge regler og lovgivningog indgå i samfundet. Og så er det vigtigt at lære sproget. Selv har han sat sig detmål, at han vil have lært dansk indenfor det næste år.

Objektiv fysisk undersøgelseGod almen tilstand.Hoved & ansigt: Der er tydelig løshed i kæbeled og skurren ved bevægelse.Øjne, ører, næse & svælg: Normale forhold.Mund og tandstatus: Normale forhold.Hjerte & lunger: Normal stetoskopi.Mave: Normale forhold.Arme: I venstre albue findes normal bevægelighed, men skurren ved bevægelseog nedsat kraft i armen.Ben: Normal klinisk undersøgelse af knæ. Ingen hævelse eller løshed.Objektiv psykisk vurderingFremtræder samlet og klar. Han sidder roligt på stolen og fremlægger helt relevantsin historie. Han findes ved samtalen ikke depressiv eller forpint men alvorlig, ogman får indtryk af en vis tristhed og en dyb ensomhed. Der er god øjenkontakt ogupåfaldende fremtoning.General Health QuestionnaireScore = 29. Svarer til alvorlige problemer og psykisk stress. (Score ved ankomst tilDanmark: 24).

KAMRANResuméKamran en mand i trediverne fra Mellemøsten. Han fik sin uddannelse på etkunstakademi og levede af sin malerkunst i hjemlandet. Han har ikke tilhørtnogle egentlige politiske grupper eller fløje. Ikke desto mindre kom hans kunst-neriske udfoldelser i regimets søgelys. Nogle af hans malerier havde samfunds-kritiske undertoner og blev derfor betragtet som politiske budskaber mod syste-met. Han har derfor flere gange været tilbageholdt, truet og ydmyget, ligesomhan har været vidne til tortur imod andre. På grund af en tiltagende risiko for enstørre straf følte han sig tvunget til at forlade landet. Han flygtede til Danmark,hvor broderen nogle år tidligere var kommet til. Kamran har fået asyl, bor i enby i Nordjylland og er kommet i gang med at lære dansk. Bortset fra problemermed mavekatar er han stort set sund og rask. Dog er hans psykiske tilstandpræget af flere symptomer, og han opfylder kriterierne for posttraumatisk belast-ningsreaktion.PræsentationKamran er en ugift mand i trediverne fra Mellemøsten. Han levede som profes-sionel kunstner i hjemlandet, men flygtede til Danmark på grund af overhængendefare for forfølgelse og straf. Han har fået asyl, er i gang med at lære det danskesprog og er i praktik i et kunstgalleri/værksted.BoligforholdHan bor i en etværelses lejlighed på 28 kvadratmeter inklusiv køkken og badevæ-relse i et rækkehus i en by i Nordjylland, hvor hans bror også bor. Han er glad forboligen, men synes, den er for lille.Flugt og torturhistorieKamran har som kunstner beskæftiget sig med almenmenneskelige emner, somaf regimet blev opfattet som systemkritiske synspunkter. Han har derfor fleregange være arresteret og forhørt om hans politiske motiver. I den forbindelse blevhan udsat for nedværdigende behandling af forskellig art med verbale og fysiskeydmygelser. Han blev også tvunget til se på, at andre personer blev tortureret. Detskete for at gøre ham angst og vise ham konsekvensen af ulydighed overfor styret.Han frygtede efterhånden for sit liv. Mens han stadig havde muligheden for legaludrejse, forlod han landet. Han kom til Danmark, idet han har en bror her.

SymptomerHan har periodevise problemer med sure opstød og mavesmerter. Smerterne erværst i stressede perioder. Herudover har han ingen fysiske symptomer.Af psykiske symptomer nævner han indsovnings- og gennemsovningsbesvær.Han går i seng ved 24-tiden og vågner omkring klokken 6.30. Han er vågen et pargange om natten, men står sjældent op. Desuden har han problemer med kort-tidshukommelsen og øget vagtsomhed og årvågenhed. Han har også manglendehukommelse for dele af de tidligere nævnte traumer. Hvis han kommer ud for om-stændigheder, der minder om disse traumer, får han stærkt ubehag, hvorfor hanforsøger bevidst at undgå sådanne situationer.Han opfylder kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion.MisbrugHan har intet dagligt alkoholforbrug, men drikker nogle få genstande i weeken-derne. Ingen tobak eller stoffer.Funktionsniveau før DanmarkKamran har studeret kunst. Han har herefter dels undervist og dels haft sit egetatelier. Fritiden gik med forskellige kulturelle aktiviteter, herunder kunst, poesi,forfatterskab. I hjemlandet boede han alene og stod selv for det huslige arbejde,såsom madlavning og rengøring.Nuværende funktionsniveauHan går i skole tre dage om ugen og er i praktik i et kunstgalleri to dage om ugen.Han føler selv, at det går langsomt med indlæring af det danske sprog, idet han tithar svært ved at holde fokus og huske det indlærte. Han står selv for rengøring ogmadlavning. Han benytter sig sjældent af offentlige transportmidler, idet han næ-sten altid bruger sin cykel. Han taler og forstår ikke ret meget dansk.ErnæringLaver selv mad og spiser 2-3 måltider om dagen.Behandling i DanmarkHan har haft kontakt til Dansk Røde Kors’ læge 4-5 gange under asylfasen. Ellershar han ikke haft kontakt til sundhedssektoren hverken under eller efter asylfasen.MedicinNexium ved behov (mod for meget mavesyre).

LivskvalitetHåb & drømme:Hans største forhåbning er at blive etableret og integreret i Dan-mark. Han ønsker at lære sproget ordentligt og genoptage sit professionelle livsom kunstner. Det bedste, der er sket for ham, er, at have fået asyl i Danmark.Han synes, at længden af asylfasen var for lang, selvom han kan se, at andre hardet værre. Det værste, der er sket ham, er at have mistet kontakten til familie, be-kendte og sit land. Det føles som en dør, der er blevet lukket. Det vigtigste for hamher og nu er at arbejde med sin kunst og få lov til at udfolde sine evner i et landmed ytringsfrihed. For at nå dette mål og dermed få en bedre livskvalitet ønskerhan først at lære sproget og dernæst finde sit publikum via etablering af kontakt ognetværk i det danske kunstnermiljø. Generelt er hans humør let svingende mellemneutrale og depressive perioder. Han er glad for at have sin bror og hans familie inærheden.Kontakt til danskere:Han har nogle få gode venner, både danskere og lands-mænd.Råd til andre flygtninge:Benyt dig kun af retten til asyl, hvis du fortjener det.Objektiv fysisk undersøgelseNormale forhold ved undersøgelse bortset fra:Hud: To lyserøde, ovale pletter to centimeter i diameter på brystkassen – forment-lig eksem.Hjerte: Ved stetoskopi findes ekstraslag.Mave: Ømhed opadtil.Objektiv psykisk vurderingHan virker lettere depressiv med tendens til negativ tænkning og opgivenhed doguden selvmordstanker. Han fortæller i øvrigt, at han altid har haft en grundlæg-gende trist grundstemning. Han har problemer med korttidshukommelsen. Psyko-motorisk upåfaldende.General Health QuestionnaireScore = 19 (score ved ankomst til Danmark: 22).

Amnesty Internationals Danske Lægegruppe har 35 års erfaring med dokumentationaf torturovergreb.Denne rapport er en uddybende opfølgning af Lægegruppens undersøgelse afnyankomne asylansøgere fra 2008. I rapporten søges torturoverlevernes tilværelseefter cirka halvandet år i Danmark belyst, særligt med hensyn til torturfølgernesbetydning for torturoverlevernes hverdag, deres sociale relationer og kontakten tilsundhedsvæsenet.Af rapporten fremgår det, at de undersøgte torturoverlevere udgør en yderst sårbargruppe, der fortsat er fysisk og psykisk mærket af torturovergrebene. Både de fysiskeog psykiske torturfølger påvirker i høj grad deres hverdag og præger deres socialerelationer – både indadtil i familien og udadtil i forhold til det omgivende samfund.De negative effekter af torturfølgerne på torturoverlevernes hverdag forstærkesyderligere af sprogvanskeligheder, manglende arbejdsmarkedstilknytning oguvished om fremtiden. Der er desuden tendens til enten fejlhenvisning elleret uhensigtsmæssigt lavt forbrug af sundhedsydelser blandt de undersøgtetorturoverlevere.Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan en del af problemernekunne forebygges og afhjælpes fremover.