MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 702: DMU Århus Universitets iltsvindsrapport juli og august 2010, fra miljøministeren

Status for iltsvind i de danske farvande i juli og august viser store områder, derer hårdt ramt af iltsvind. Flere steder er der tale om kraftigt iltsvind og deraf føl-gende udvikling af giftig svovlbrinte. Især er der i Limfjorden, det sydlige Lille-bælt med fjorde og det Sydfynske Øhav store områder med iltsvind. Længere peri-oder med blæsevejr eller en kraftig kuling, som det har været tilfældet i den senesteuge, kan forbedre forholdene.Nedbørsmængden i perioden juli 2009 til juni 2010 var normal, dog faldtvæsentlige mængder af den i oktober og november med væsentlig ud-vaskning af næringsstoffer til følge. I kombination med svagere vind-mønstre end normalt, der danner grobund for stabil lagdannelse af vand-masserne og en varm sommer, er der fortsat en potentiel risiko for omfat-tende iltsvindshændelser i de danske farvande. Yderligere havde denkolde vinter med isdækkede farvande ført til iltsvindshændelser tidligtpå året og skabt et iltunderskud på bunden.Status for juli og august viser, at der atter er store arealer, som er ramt afiltsvind i vore farvande. I Limfjorden var 15 % af arealet ramt af iltsvind ijuli, der er fortsat på trods af lejlighedsvise udskiftninger af bundvandetefter blæsevejr. I det sydlige Lillebælt har situationen været alvorlig medstore områder ramt af kraftigt iltsvind og flere steder rapporteres om fo-rekomst af giftig svovlbrinte. Miljøcenter Ribe har beregnet det totaleareal i det sydlige Lillebælt med iltsvind til at være 893 km2i midten afaugust, hvoraf arealet med kraftigt iltsvind er 655 km2. Farvandet om-kring Als med de sønderjyske fjorde Flensborg Fjord, Als Fjord og Aa-benraa Fjord samt farvandet mellem Als og Ærø var alle påvirket af kraf-tigt iltsvind og meget lave iltkoncentrationer. I bassinerne i det Sydfyn-ske Øhav - Ringsgaardbassinet og det dybe Ærøbassin var størstedelenaf bundvandet ramt af kraftigt iltsvind og Miljøcenter Odense har bereg-net arealet af iltsvindsramte områder omkring Fyn til at omfatte 899 km2i midten af august, hvoraf der var kraftigt iltsvind i 491 km2, hvilket sva-rer til ca. 55 %. I det nordlige Lillebælt op til Horsens Fjord og i KnebelVig var der også rapporter om iltsvind i både juli og august.I farvandene syd for Sjælland er der rapporteret om kraftigt iltsvind iSmålandshavet, og i de dybe bassiner øst for Bornholm er der en perma-nent tilstand af iltsvind.Vejret i den kommende periode har stor indflydelse på, hvordan iltfor-holdene udvikler sig. Hvis perioden med kraftig blæst fortsætter, vil ilt-forholdene forbedres - også i de dybere bassiner.

English summaryLarge areas of the inner Danish waters are heavily impacted by oxygen defi-ciency. In many areas, there is severe oxygen deficiency with development oftoxic hydrogen sulphide. Limfjorden and the western Baltic Sea are the most af-fected areas. Only prolonged periods of strong winds can improve the condi-tions.Precipitation in the period July 2009 to June 2010 was average, althoughsignificant amounts came in October and November with consequentnutrient run-off. In combination with weaker winds in the coming pe-riod than usual which promotes stable layering of water masses and awarm summer, there is a potential risk of extended oxygen deficiency inDanish waters.Status in July and August showed large areas affected by oxygen defi-ciency. In Limfjorden 15 % of the area was affected in July, which hascontinued in August. Southwest of Funen, the situation has been seriouswith large areas affected by severe oxygen deficiency and hydrogen sul-phide production has been observed in several places. EnvironmentalCentre Ribe estimate the oxygen deficiency area in the southern Lillebæltto be 893 km2in mid August, of which 655 km2were affected by severeoxygen deficiency. Environmental Centre Odense estimate the areaaround Funen affected by oxygen deficiency to be 899 km2in mid Au-gust, with 491 km2to be affected by severe oxygen deficiency (55 %).The weather is of major importance for the development of oxygen de-pletion. If strong winds continue for longer periods, the oxygen condi-tions will improve - also in the deeper basins.In the waters south of Zealand, there were also reports of severe oxygendeficiency in July and August and the deep basins east of Bornholm arealmost constantly affected by oxygen deficiency.

Danmarks Miljøundersøgelser udsender en rapport hvert år i slutningenaf august, september, oktober og november, der beskriver de aktuelle ilt-forhold i de danske farvande. Dette er den første iltsvindsrapport i 2010,som giver en status for den aktuelle udvikling og udbredelse af iltsvind ide danske farvande. Formålet er at give offentligheden et overblik over,hvor der er målt iltsvind i juli og august.Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i sam-arbejde med de syv danske, regionale miljøcentre under Miljøministeriet:Aalborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense, Nykøbing F og Roskilde mil-jøcentre, samt Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut(SMHI), Bohuskustens Vattenvårdsförbund, Länsstyrelsen i HallandsLän, NV Skånes Kustvattenkommitté, Öresunds Vattenvårdsförbund ogSydkustens Vattenvårdsförbund i Sverige. Grundlaget for rapporten ermiljøcentrenes målinger af iltindholdet i danske fjorde og kystnære far-vande og SMHI’s iltmålinger i åbne farvande, samt de svenske läns ogvattenvårdsförbunds iltmålinger i svenske kystvande.De enkelte miljøcentre udarbejder kort over udbredelsen af iltsvindet foren række områder på baggrund af de aktuelle målinger. Udbredelseskor-tene er baseret på ekstrapolationer af de faktiske målinger ud fra dyb-demodeller for de enkelte områder og skal derfor tolkes som den mestsandsynlige udbredelse af iltsvindet.

Iltkoncentrationen ved havbunden er et resultat af to modsatrettede pro-cesser – iltforbrug og ilttilførsel. Iltforbruget kommer fra nedbrydning aforganisk stof af bunddyr og bakterier i sedimentet, og dets størrelse af-hænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Ilttilførs-len er først og fremmest styret af vindforholdene, som er afgørende forvandudskiftningen nær bunden. Forekommer der en lagdeling af vand-søjlen, betyder det forringede iltforhold, idet ilttilførslen fra overfladenbegrænses. Derfor er iltsvind i lavvandede farvande kun til stede i for-bindelse med stille, varme perioder, hvor der etableres en temperatur-lagdeling af vandsøjlen, eller hvis et tyndt lag salt og tungt bundvandtrænger ind. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalv-året ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bund-vandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret tilsensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Et øget iltforbrug elleren reduceret ilttilførsel kan derfor resultere i iltsvind.I Danmark betegnes det operationelt som ’iltsvind’, når iltkoncentratio-nen er under 4 mg/l og som ’kraftigt iltsvind’, når koncentrationen erunder 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når derdannes hvide belægninger af svovlbakterier – det såkaldte ligklæde ellerliglagen.Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelsernefor bunddyrene og de bundlevende fisk, og det påvirker biogeokemienfor en lang række af stoffer og den interne belastning af næringsstoffer.

Første halvdel af 2010 har været præget af mindre vindhastigheder endnormalen for perioden 1994-2006 (Figur2).I april og maj var vindhastig-hederne på niveau med normalen, men derefter var der markant mindrevind igennem hele sommeren frem til slutningen af august. Svage vindekan fremme lagdelingen i de indre danske farvande, som stabiliseres istille vejr, hvilket kan forøge chancen for svære iltsvindshændelser, nårog hvis der ikke sker en udskiftning af de bundnære vandmasser.Figur 2. Middelvindhastighed pr.uge i 2010 samt for perioden1994-2006. Baseret på ugerap-porter fra DMI.Mean wind speed week by weekfor 2010 and for the period 1994-2006. Based on weekly reportsfrom the Danish MeteorologicalInstitute.

Nedbøren er vigtig i relation til iltsvind, idet mængden af næringsstoffer,der transporteres fra land til hav, er bestemt af nedbørsmængden. Ned-børsmængden i de første 4 måneder af 2010 har været lavere end norma-len for 1961-1990 på nær i februar. Den tørre start blev afløst af en for-holdsvis regnfuld maj, mens juni og juli har ligget omkring normalen(Figur3).Der er dog lokale udsving, for eksempel viser nedbør- og af-strømningsdata meget store værdier på Fyn i juni. Den gennemsnitligenedbør i det hydrologiske år fra juli 2009 til juni 2010 var på linje medlangtidsmidlen for 1961-1990 og var på 59 mm. Størstedelen af nedbøreni det hydrologiske år faldt i november og december 2009, hvor primær-produktionen og dermed forbruget af næringsstoffer er lav. Det kan be-tyde, at der har været en større mængde næringsstoffer tilgængelig foren øget primærproduktion i foråret og dermed et potentielt større ilt-forbrug.Figur 3. Månedlig nedbør iDanmark i 2009 og 2010 i forholdtil månedsmidler for perioden1961-90. Baseret på månedsbe-retninger fra DMI.Monthly precipitation in Denmarkin 2009 and 2010 compared tomonthly averages for the period1961-1990. Based on monthlyreports from the Danish Meteoro-logical Institute.

Temperaturen af vandmasserne ved bunden følger normalt den over-ordnede udvikling i lufttemperaturen med et par måneders forsinkelse.Bundvandets temperatur har betydning for mængden af ilt i vandet samtfor, hvor hurtigt ilten bliver forbrugt, idet højere temperaturer øger ilt-forbruget. Lufttemperaturen i 2010 var markant koldere en normalen iårets første måneder (Figur4),og man kan derfor forvente, at bund-vandstemperaturen vil ligge lavere end normalt senere på året. Forårs-månederne var nogenlunde normalt varme, mens juli var noget varmereend normalen.Figur 4. Månedsmidler af luft-temperaturen i Danmark i 2010sammenlignet med langtidsmid-del for perioden 1961-90. Baseretpå månedsberetninger fra DMI.Monthly mean air temperature inDenmark in 2010 compared tolong-term average for the period1961-90. Based on monthlyreports from the Danish Meteoro-logical Institute.

Der blev ikke målt iltsvind i juli-august den kystnære del afVesterhavetfraHvide Sandened tilVadehavet.Der blev ikke observeret iltsvind iundersøgelsesperioden på de undersøgte stationer iSkagerrak.IRingkøbing Fjordkan der hurtigt opstå iltsvind i indsluset højsalintbundvand for eksempel omkringStauning Pynt,men da fjorden er lav-vandet, opblandes dette hurtigt igen, og iltsvindet er sjældent af lang va-righed. I begyndelsen af juli blev der således målt 1,1 mg/l (kraftigt ilt-svind) ved Stauning Pynt. Vandmasserne blev derefter fuldt opblandet,men igen i sidste halvdel af juli og i begyndelsen af august opstod derkraftigt iltsvind.Der har ikke været målt iltsvind iNissum Fjordi perioden.

Det første udbredte iltsvind i Limfjorden forekom i starten af juli, hvorca. 15 % af fjordens areal var påvirket af iltsvind (Figur5).I resten af julivar området fraSkive Fjord/Lovns Bredningog nordpå tilLivøramt afiltsvind og kraftigt iltsvind i varierende grad. I Lovns Bredning var derkraftigt iltsvind hele juli, og i et prøveskrab fra midten af bredningen islutningen af juli blev der ikke fundet levende bunddyr. Bundfaunaen iområdet er således kraftig påvirket, idet iltsvind under isen i vinter ogsåmedførte døde bunddyr (blandt andet blåmuslinger) på lavere vand.IHjarbæk Fjordhar der ligeledes været kraftigt iltsvind i både juli ogaugust, og allerede i midten af juli blev der registret frigivelse af svovl-brinte i den indre del af fjorden.I området fraSkive Fjordog nordpå tilLivøer der registreret døde bør-steorme i perioden, men skadernes omfang er ikke kendt. I et prøveskrabfraSkive Fjordblev der fundet levende blåmuslinger.I dele afLøgstør Bredningvar der lagdeling med følgende kraftigt ilt-svind i midten af juli af kort varighed, og et prøveskrab i starten af au-gust viste ikke tegn på skader på bundfaunaen.IThisted Bredningog videre ned gennemVilsundtilDragstrup Vighar der ligeledes været varierende omfang af iltsvind og kraftigt iltsvindgennem hele juli og august.Fredag den 30. juli blæste det op fra vest med hård vind til kuling. Detbetød, at omfanget af iltsvind i starten af august var meget begrænset.Den kraftige blæst medførte en vandstandsstigning på ca. 40 cm, hvorvand med højere saltholdighed strømmede fra vest ind i den centrale delaf fjorden. Efterfølgende er der igen opstået lagdeling i den indre del affjorden med nyt iltsvind til følge. I midten af august var der således igen

IAalborg Bugt,farvandet ud forHals Havnog iLæsø Rendehar iltind-holdet været jævnt faldende med den lavest målte iltkoncentration på 6,2mg/l i perioden.I den inderste del afMariager Fjordved Hobro blev der registreret al-vorligt iltsvind (Figur6).Lidt længere mod øst, på større vanddybder(10-11 m), blev der målt kraftigt iltsvind. Centralt i fjorden i Dybet nordfor Mariager var iltindholdet i den øvre vandmasse (0-10 m) omkring 8mg/l. Grænsen for iltsvind blev i perioden rykket fra ca. 15 m i begyn-delsen af juli op til 12 m’s dybde i august. Fra 15 m’s dybde og til bunden(ca. 24 m) var der fuldstændigt iltfrit.

IKnebel VigogKalø Vigblev der i midten af august registreret iltsvindpå dybder større end hhv.11 m og 13 m, og i Knebel Vig var der kraftigtiltsvind på dybder større end 12 m (Figur7).IÅrhus Bugtblev der i midten af august registreret iltsvind i den vestli-ge kystnære del syd for Århus lige over bunden på 14 m’s dybde. I denøvrige del af Århus Bugt var iltindholdet i bundvandet i midten af au-gust på 4,6-6,5 mg/l. Iltindholdet i bundvandet i Århus Bugt har genereltligget på samme niveau i hele undersøgelsesperioden.IEbeltoft VigogHjelm Dybblev der ikke registreret iltsvind i undersø-gelsesperioden.I den ydre dybe del afHorsens Fjordsyd forAlrøblev der registreret ilt-svind på dybder større end 15 m i hele undersøgelsesperioden. I den in-derste del af fjorden var der iltsvind i sidste halvdel af juli (Figur8),og iden indre nordlige del af fjorden,Amstrup Red,blev der registreret ilt-svind i begyndelsen af august.IAs Vigblev der registreret iltsvind på dybder over 14 m i midten afaugust.I det nordlige Lillebælt/nordlige Bælthavs-område var der iltsvind un-der 4 mg/l i det nordligeSnævringen,og i et mere udbredt område nordforÆbelø(Figur10).Den nordlige del af Lillebælt er præget af en høj iltsvindsdynamik, ogforholdene afhænger ofte af strømforhold og vindretning i området. Ge-nerelt har de målte iltkoncentrationer i 2010 ligget under langtidsmidlenmed undtagelse af korte perioder i januar, medio maj og igen i begyndel-sen af august. Der blev registreret iltsvind i området i slutningen af juni,som er fortsat med undtagelse af en periode i slutningen af juli/startenaf august. Det er usædvanligt, at der blev målt iltsvind i området så tid-ligt – i de sidste 15 år er der kun registreret iltsvind så tidligt på sæsoneni 2005.10

Figur 9. Oversigt over iltsvindomkring Sjælland på baggrund afmålinger foretaget 1. juli-18.august. Blå havområder indikererintet iltsvind i perioden. Guleområder indikerer iltsvind (<4mg/l) og røde områder indikererkraftigt iltsvind (<2 mg/l). Statio-ner er markeret med røde stjernerog den laveste iltkoncentration,der blev målt på stationen i peri-oden. Et ”0” indikerer, at der ikkeer foretaget målinger på stationeni perioden. Fra Miljøcenter Ros-kilde.Areas of oxygen deficiencyaround northern Zealand during 1July-18 August. Blue areas haveno oxygen deficiency, yellowareas indicate concentrations <4mg/l and red stars mark monitor-ing stations with the lowest re-corded oxygen concentration inthe period. From EnvironmentalCentre Roskilde.

Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i det sydligeLillebæltog i bassinernei detSydfynske Øhav-Ringsgaardbassinetog det dybeÆrøbassin.Størstedelen af området er ramt af kraftigt iltsvind. I det nordligeLange-lands Sundvar der yderligere et mindre område med kraftigt iltsvind.Iltsvindet i de åbne områder blev første gang observeret i det sydlige Lil-lebælt sidst i maj og senere i juli i områderne det Sydfynske Øhav ogLangelands Sund. Iltsvindet i de to sidstnævnte områder kan have star-tet tidligere, idet de først er blevet overvåget fra juli.I den sydlige del af Lillebælt mellem Als og Ærø blev der første gangkonstateret iltsvind i slutningen af maj og kraftigt iltsvind fra starten afjuli. Den arealmæssige udbredelse af iltsvindet er i perioden vokset, spe-cielt i sidste halvdel af juli, ligesom iltkoncentrationen er faldet støt i dedybe områder. På nuværende tidspunkt er der iltsvind på dybder overca. 18 m og kraftigt iltsvind på varierende dybder på mellem 20 og 29 m.Iltkoncentrationen ligger på mellem 0,1 mg/l og 0,5 mg/l ved bunden.I de mere lukkede områder er der iltsvind i blandt andetFåborg Fjord,og der har i midten af juli været iltsvind i en kort periode iNørrefjord,Helnæs Bugt.Inden for en defineret afgrænsning af kystvandene omkring Fyn (Figur10),er iltsvindsarealerne øget i løbet af august. I midten af august omfat-ter iltsvindet 899 km2, heraf var der kraftigt iltsvind i 491 km2, hvilketsvarer til ca. 55 %. Hvis der forekommer en vejrmæssigt forholdsvis roligperiode, vil iltforholdene i den nærmeste fremtid kunne forværres med13

Lillebæltog de tilstødende sydjyske fjorde er i august påvirket af et ilt-svind, som i omfang og intensitet er mere kraftigt end på samme tids-punkt tidligere år (Figur11).Iltsvindet blev første gang registreret i dedybe dele af Lillebælt i slutningen af maj og har siden bredt sig til fjor-dene i området. Indtil videre toppede iltsvindet i starten af august hvoriltsvindsarealet i denne del af Bælthavet estimeres til at være 931 km2,hvoraf 601 km2var ramt af kraftigt iltsvind. I midten af august var dettotale areal med iltsvind faldet til 893 km2, mens arealet med kraftigt ilt-svind var vokset til 655 km2. Der er et vist overlap mellem disse arealan-givelser og de førnævnte. De meget lave iltkoncentrationer har flere ste-der ført til frigivelse af giftig svovlbrinte fra havbunden, og det vurderes,at varmt vejr med beherskede vindforhold vil kunne forværre situatio-nen hen over de kommende måneder. Modsat vil længere perioder medkraftig vind fra skiftende retninger kunne begrænse iltsvindets udbre-delse.

I den ydre del afFlensborg Fjordblev der første gang konstateret ilt-svind i midten af juni, og iltkoncentrationen er siden da faldet yderligereså iltkoncentrationen i de bundnære vandmasser er i øjeblikket 0 mg/l(Figur12).Den arealmæssige udbredelse er herudover vokset fra i juli atomfatte områder med vandybder over ca. 25 m til nu at dække områderpå dybder over 18 og 20 m for hhv. iltsvind og kraftigt iltsvind.I den indre del afFlensborg Fjordforetages der udelukkende iltsvinds-overvågning i perioden fra juli-november, og der har ikke på nogen afdisse togter kunne registreres ilt i de bundnære vandmasser, men der erkonstateret udslip af giftig svovlbrinte fra havbunden. Iltsvindet omfat-tede primo juli områder dybere end ca. 14 m men er siden tiltaget, såle-des at der medio august blev målt iltsvind fra omkring 9 m’s dybde.INybøl Nor,hvor der foretages rutinemæssig overvågning, blev derkonstateret iltsvind i midten af juni i de dybe dele af Noret (10 m). Ilt-svindet er siden intensiveret, og der er også her konstateret svovlbrinte ide bundnære vandmasser på flere togter. På sidste togt i starten af au-gust var der iltsvind i områder med vanddybder over ca. 9 m, og denbundnære iltkoncentration lå på ca. 0,3 mg/l.Området nord forAlshar været ramt af kraftigt iltsvind med meget laveiltkoncentrationer siden iltsvindsovervågningen er startet i midten af ju-li. Alle togter i området har således vist koncentrationer på 0 mg/l i debundnære vandmasser med undtagelse af det sidste togt, hvor en kile afvand med marginalt mere ilt (ca. 1 mg/l) havde trængt sig ind umiddel-bart over bunden.15

IAabenraa Fjordblev der på alle gennemførte iltsvindstogter målt heltiltfrie forhold ved bunden og på flere togter blev der observeret udslip afsvovlbrinte, hvorfor det er sandsynligt, at iltsvindet er opstået senest ijuni. Arealet med iltsvind er i iltsvindsperioden vokset og omfatter nustore dele af fjorden, som er forholdsvis dyb. Dybderne, hvor der måleshenholdsvis iltsvind og kraftigt iltsvind, er i øjeblikket ca. 20 og 22 m.Als Fjord,som står i forbindelse med Aabenraa Fjord, rammes ofte af ilt-svind som følge af hydrodynamiske forhold, der bevirker, at iltfattigtbundvand strømmer hertil fra de dybere områder af Aabenraa fjord. IAls Fjord blev der således konstateret iltsvind i starten af juli. Det iltfatti-ge vand var kortvarigt væk igen i midten af juli, men i august er der atterkonstateret kraftigt iltsvind med iltkoncentrationer på 0,0-0,2 mg/l pådybder større end ca. 20 m.I den lavvandedeAugustenborg Fjordblev der konstateret iltsvind i be-gyndelsen af august, men ellers har iltkoncentrationerne været rimeligebåde før og efter.IGenner Bugtblev der registreret iltsvind i midten af juli med en iltkon-centration på 2,4 mg/l over ca. 18 m’s vanddybde. Iltsvindet intensive-redes herefter frem til starten af august, hvor der blev konstateret kraf-tigt iltsvind. De seneste målinger indikerer dog en svag forbedring.

rioden. Fra midten af juli og en måned frem blev der observeret iltsvindpå alle 5 målestationer i Smålandsfarvandet, og der blev i den periodeogså observeret områder med kraftigt iltsvind.Der blev målt iltsvind i Præstø Fjord i juli, men ikke i august. En dyk-kerundersøgelse af fjorden i midten af august har imidlertid vist tydeligetegn på, at der aktuelt var meget iltfattige forhold ved fjordens bund.Der blev således observeret døde småfisk (kutlinger) og liglagen mangesteder i fjorden, og et enkelt sted var vandet over bunden mælkehvid afgiftig svovlbrinte. Den aktuelle situation kan være forværret af den langevinter, hvor fjorden var dækket af is med meget dårlige iltforhold i fjor-den til følge. Undersøgelser i maj viste en betydelig tilbagegang i bio-massen af bunddyr som blå- og sandmuslinger, og som har øget iltforb-ruget væsentligt. Det er sandsynligt, at det er den primære årsag til deskadevirkninger, der nu ses på dyrelivet i fjorden.IBornholmerdybeter der permanent kraftigt iltsvind i dybder større end74 m. I det kystnære farvand omkringBornholmer der ikke konstateretiltsvind.Figur 13. Registrering af iltsvindi Smålandsfarvandet, Karre-bæksminde Bugt, Fakse Bugt ogHjelm Bugt. Efter MiljøcenterNykøbing.Monitoring stations in Smålands-farvandet, Karrebæksminde Bugt,Fakse Bugt og Hjelm Bugt withregistered oxygen concentra-tions. From Environmental CentreNykøbing.

Miljøcenter ÅrhusHelene Munk Sørensen, tlf. 7254 8223, e-mail [email protected]Miljøcenter Nykøbing FThomas Bjerre, tlf. 7254 8851, e-mail [email protected]Miljøcenter OdenseMikael Hjorth Jensen, tlf. 7254 8468, e-mail [email protected]Hjemmeside:http://www.blst.dk/Om_os/Organisation/MiljoecenterOdense/Miljøcenter RibeThomas Rasmussen, tlf. 7254 8563, e-mail [email protected]Miljøcenter RingkøbingBent Jensen, tlf. 7254 8738, e-mail [email protected]Jette Poulsen Engholm, tlf. 7254 8710, e-mail [email protected]Hjemmeside:http://www.blst.dk/VANDET/Havet/DanskeFarvande/Limfjorden/Limfjorden.htm