Spørgsmål 143

Kan Ministeren bekræfte, at forskningscenteret på Lindholm har haft overskud iforhold til deres budget i de sidste to år, hvorimod afdelingen i København harhaft underskud i flere år? Hvis ja, mener ministeren så, at det forekommer logisk,at det er Lindholm, der skal bøde for det?

Svar

DTU oplyser, at Afdeling for Virologi, som ligger på Lindholm Ø, er en del afDTU Veterinærinstituttet og dermed en del af DTU Veterinærinstituttets drifts-budget. Samtidig afholdes en række af afdelingens omkostninger af DTU cen-tralt. Det betyder, at en række indirekte omkostninger ikke er indeholdt i det in-terne regnskab for Afdeling for Virologi, da de er placeret på såvel institut- somkoncernniveau. Det gælder f.eks. husleje, bygningsdrift, HR og anden administra-tion. DTU oplyser, at det derfor ikke er meningsfuldt at sammenholde afdelin-gernes driftsbudgetter mod hinanden.Det afgørende i denne forbindelse er ikke eventuelle overskud, men derimod ef-fektiviseringspotentialer. DTU oplyser, at det er DTUs vurdering jf. universitetetsegne beregninger, at en afvikling af Lindholm vil kunne give en effektiviserings-gevinst på ca. 25 mio. kr. årligt til drifts- og bygningsudgifter efter fradrag afDTU’s skønnede udgifter til husleje til erstatningsbyggeri.Ministeriet for VidenskabTeknologi og UdviklingBredgade 431260 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.vtu.dk1680 5408

Spørgsmål 144

I regeringens (Venstres) regionalpolitiske udspil fremgår det, at statslige arbejds-pladser som udgangspunkt skal placeres i provinsen, medmindre entydige fagligeargumenter taler imod. Hvilke entydige faglige begrundelser eksisterer for flyt-ningen af forskningscenteret på Lindholm? Hvilke begrundelser taler imod?

Svar

Universiteterne har selvstyre. Beslutninger, der vedrører universiteternes bygnin-ger, træffes af det enkelte universitets bestyrelse.Det følger af selvstyret, at det er bestyrelsens opgave at forvalte universitetetsmidler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.DTU oplyser, at der vil være betydelige faglige synergieffekter ved at flytte akti-viteterne på Lindholm til Lyngby.

DTU oplyser, at selvom der allerede i dag samarbejdes inden for DTU Veterinær-instituttets afdelinger på en række områder, vil der være mulighed for at styrkeikke bare de virologiske kompetencer, men også andre områder som innat ogadaptiv immunologi, genteknologi, bakteriologi, parasitologi og biomedicin veden samling af alle veterinærinstituttets fagområder.DTU oplyser, at en flytning af aktiviteterne på Lindholm til Lyngby Campus der-udover vil generere øget faglig synergi med DTU Systembiologi, DTU Nanotech,DTU Kemiteknik, DTU Informatik, DTU Matematik og DTU Food, bl.a. somfølge af adgang til avancerede teknologier og udstyr inden for life science områ-det.DTU oplyser, at en flytning muligvis vil medføre en reduceret forskningsaktiviteti overgangsperioden. Omvendt vil den nyorientering, som en samlokalisering inye moderne forskningsfaciliteter giver, kunne åbne nye forskningsområder ogaccelerere disse. En flytning kan medføre et midlertidigt kompetencetab i forbin-delse med, at nogle af medarbejderne forventes at opsige deres stillinger.DTU oplyser, at hvad angår ulemperne ved en flytning af aktiviteterne på Lind-holm gælder det dog, at de alle er midlertidige, og derfor langt opvejes af de fag-lige synergieffekter ved en flytning.

Spørgsmål 145

Hvilke økonomiske omkostninger er der i forbindelse med nedrivning af forsk-ningscenteret på Lindholm samt flytning og genetablering af forskningscenteret iLyngby?

Svar

Det skal indledningsvis understreges, at DTU endnu ikke har truffet en endeligbeslutning om Lindholm.Faciliteterne på Lindholm Ø ejes af staten.DTU oplyser, at det er DTUs vurdering jf. universitetets egne beregninger, at enafvikling af Lindholm vil kunne give en effektiviseringsgevinst på ca. 25 mio. kr.årligt til drifts- og bygningsudgifter. Den vurderede effektiviseringsgevinst på ca.25 mio. kr. årligt er efter fradrag af DTU’s skønnede udgifter til husleje til erstat-ningsbyggeri.Lejemålet Lindholm og Kalvehave ejes af Universitets- og Bygningsstyrelsen oger udlejet til DTU som en del af den statslige huslejeordning.Hvis DTU opsiger lejemålet Lindholm og Kalvehave, vil Universitets- og Byg-ningsstyrelsen miste en månedlig huslejeindtægt på ca. 0,76 mio. kr. svarende til9,1 mio. kr. i årlig husleje i den periode, der eventuelt går, fra DTU fraflytter, tillejemålet enten genudlejes eller indskydes (en form for internt salg) i StatensEjendomssalg A/S.

Spørgsmål 146

Hvor meget har staten investeret i de nye faciliteter på Lindholm (ny MKS byg-ning og nye svinepestlaboratorier), som nu skal pilles ned igen for statens midler?

Svar

Som det fremgår af Akt 146 af 16. marts 2004 har staten opført MKS-bygningen.Omkostningerne ved opførelse var i alt 62,9 mio. kr.Yderligere er der inden for de seneste 10 år gennemført en række byggeprojekter:I 2002 er der udskiftet tag for 2,2 mio. kr., i 2003 er der udskiftet olietanke (inkl.oprensning af jord) for 2,4 mio. kr., i 2005 blev færgelejet renoveret for 4,9 mio.kr., ligesom et projekt vedrørende miljøforbedringer (kloakering og rensningsan-læg) for 10,2 mio. kr. blev afsluttet.DTU oplyser, at der er et markant renoveringsbehov på den øvrige bygningsmas-se. MKS-bygningen, der har været klart den største udgiftspost i de seneste år,udgør kun en mindre del (ca. 10 procent) af den samlede bygningsmasse.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Spørgsmål 147

Kan ministeren bekræfte, at flytningen af forskningscenteret på Lindholm kunkan finde sted, hvis DTU får bevilliget økonomiske midler fra en regeringspuljetil nybyggeri og modernisering af eksisterende laboratorielokaler. Og kan mini-steren bekræfte, at det i sidste ende er ministeren/regeringen, der giver en sådanbevilling og dermed tager den endelige beslutning omkring flytningen af forsk-ningscenteret?

Svar

Universitets- og Bygningsstyrelsen har gennemført en kortlægning af samtligelaboratorier under den statslige huslejeordning. Kortlægningen viste, at der er be-hov for investeringer på i alt 6,0 mia. kr. for, at universiteterne kan have laborato-riefaciliteter, der er moderne.For hvert universitet, der har laboratorier under den statslige huslejeordning, erder efterfølgende afsat et beløb til erstatningsbyggeri og genopretning af labora-toriefaciliteterne. Det gælder også for DTU, hvor der i alt er afsat 638,0 mio. kr.til sikring af moderne laboratorier.For så vidt angår Lindholm har kortlægningen klarlagt, at der er behov for erstat-ningsbyggeri/genopretning på i alt 80,3 mio. kr. Hertil kommer, at vedligeholdel-sesniveauet for bygningerne på Lindholm er under middel. Det betyder, at hvis

man opretholder aktiviteterne på Lindholm, så vil der udover en investering på80,3 mio. kr. skulle afsættes penge til forbedring af vedligeholdelsesstanden.Som led i opfølgningen på laboratoriekortlægningen, og i lyset af, at Folketingethar afsat midler til genopretning af laboratorier, er DTU i lighed med de øvrigeuniversiteter under huslejeordningen ved at udarbejde en samlet plan for, hvordanmidlerne bruges mest hensigtsmæssigt, således at investeringen bidrager til at ef-fektivisere institutionernes bygningsanvendelse.Niveauet for midlerne afsat til sikring af moderne laboratorier på DTU påvirkesikke af DTU’s arbejde for øget samlokalisering af DTU Veterinærinstituttet.

Regeringen har på Finanslov 2010 afsat en mia. kr. årligt i tre år til erstatningslo-kaler. Herudover bidrager Universitets- og Bygningsstyrelsen med i alt tre mia.kr. til genopretning af laboratorielokaler.Baggrunden for, at regeringen bevilgede disse penge til investeringer i laborato-riefaciliteter på de danske universiteter, var, at en kortlægning, som Universitets-og Bygningsstyrelsen har gennemført, viste, at laboratorierne var i dårlig stand.Da Lindholm og Kalvehave er en del af den statslige huslejeordning, er forsk-ningscentret Lindholm også blevet vurderet i forbindelse med denne kortlægning.Kortlægningen viste et investeringsbehov på Lindholm på 80,3 mio. kr.Det er forventningen, at dette beløb afsættes til brug for de formål, som i dag va-retages på Lindholm, uanset om en eventuel flytning af aktiviteterne realiseres el-ler ej.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 147.

Spørgsmål 149

Hvad er de reelle vedligeholdelsesudgifter på Lindholm?

Svar

Drifts- og vedligeholdelsesbehovet for Lindholm er af DTU opgjort til at liggemarkant over gennemsnitsbehovet. For eksempel er den samlede energibesparelseved en afvikling af Lindholm opgjort til over 80 procent i forhold til det nuvæ-rende forbrugsniveau på Lindholm.

Spørgsmål 150

I 2003 besluttede man at flytte nogle af Lindholms kerneområder, som bl.a.forskning i virussygdomme, til København. Hvor mange penge bevilligede rege-ringen til denne sammenlægning?

Svar

DTU oplyser, at det antages, at der henvises til det forhold, at det virologiske om-råde, der omfatter arbejdet med de almindeligt forekommende virussygdomme, i2001 blev flyttet sammen med tilsvarende aktiviteter i København.Det skete som en del af fusionen mellem Statens Veterinære Serumlaboratorium iKøbenhavn og Statens Veterinære Institut for Virussygdomme på Lindholm un-der dannelsen af Danmarks Veterinærinstitut (DVI).Der blev ikke bevilget særskilte midler i forbindelse med fusionen.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Spørgsmål 151

Kan ministeren bekræfte, at en flytning af forskningscenteret fra Lindholm tilLyngby næppe vil skabe en øget synergi, idet dette forskningscenters materiale erså smitsomt, at det ikke må tages uden for centeret og ikke vil kunne undersøges iandre afdelinger på DTU?

Svar

DTU oplyser, at der på Lindholm arbejdes med vira, som kræver laboratoriermed et højt indeslutningsniveau, f.eks. mund- og klovesyge. Men det gør det kunendnu mere påkrævet at placere aktiviteterne tæt på relaterede fagområder, såeksperter inden for andre felter også har nem adgang til at analysere prøverne.Det medfører samtidig, at disse højt klassificerede laboratorier kan anvendes afandre forskere og dermed sikre effektiv udnyttelse af dyre faciliteter. Derudoverarbejdes der på Lindholm også med en række andre områder, som kræver labora-torier med et lavere indeslutningsniveau, og hvor der ikke er så store barrierer forinterne og eksterne forskere og studerendes adgang ind og ud ad bygningerne.DTU oplyser i øvrigt, at for både faciliteter med et højt og et lavt indeslutnings-niveau gælder det, at en tæt samlokalisering muliggør en deling af kostbart udstyrmed andre afdelinger og institutter, jf. desuden svar på spørgsmål 144.

Spørgsmål nr. 143, 144, 145, 146, 147, 148, 149, 150 og 151 stillet af Kommu-

naludvalget den 31. maj 2010 til ministeren for videnskab, teknologi og ud-

vikling (alm. del).

Spørgsmål 143

Svar

Spørgsmål 144

Svar

Spørgsmål 145

Svar

Spørgsmål 146

Svar

Spørgsmål 147

Svar

Spørgsmål 148

Svar

Spørgsmål 149

Svar

Spørgsmål 150

Svar

Spørgsmål 151

Svar