GRU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 89: Indberetning for august 2010, fra Rigsombudsmanden i Grønland

Indberetning august 2010Politiske forhold.Partiskifte i og uden for Inatsisartut.I løbet af august 2010 har 2 kendte skikkelser i grønlandsk politik valgt at skifte parti:Finn KarlsenPartiet Siumut meddelte den 23. august 2010, at medlem af Inatsisartut for partiet AtassutFinn Karlsennu er blevet medlem af Siumut og fremover vil indgå i Siumuts gruppe iInatsisartut. Finn Karlsens partiskifte er ganske bemærkelsesværdigt, idet han frem til detseneste landstingsvalg i juni 2009 var formand for Atassut og i en årrække landstings- oglandsstyremedlem for partiet.

Nikoline Ziemer har oplyst til pressen, at hun var for alene om at gøre det politiske arbejdei partiet samt at hun flytter til IA, fordi hun har et stort behov for at være sammen medandre politisk tænkende mennesker. - Og dér er IA det parti, som ligger mig nærmest,forklarer hun.ForeningenKattuffik Ataata.I min indberetning for juni-juli 2010 omtalte jeg stiftelsen af foreningenKattuffik Ataata.Foreningen vil kæmpe for rettigheder for børn født uden for ægteskab i Grønland før 1963(i Nord- og Østgrønland før 1974).Foreningen har nu åbnet et kontor i Nuuk. Formanden Tida Ravn oplyser, at det sker forbedre at kunne pleje interesserne for den stigende mængde medlemmer, som foreningen idenne tid oplever. Hun varetager foreløbig koordineringen vedrørende registrering af nyemedlemmer og indsamling af økonomiske bidrag til foreningens virke.- Vi har erkendt at en masse mennesker har behov for hjælp, men da landsforeningenendnu ingen midler har, sætter vi foreløbig vores lid til fonde og tilskudsgivere, ligesom vihåber at kunne indgå samarbejde med såvel jurister som psykologer og adfærdsterapeuter,siger Tida Ravn.Kattuffik Ataata yder indtil videre telefonisk rådgivning til folk, der henvender sig.

Erhverv og Økonomi.Naalakkersuisut’s forslag til finanslov for 2011 (FFL 2011).Medlem af Naalakkersuisut for Finanser Palle Christiansen offentliggjorde den 10. august2010 Naalakkersuisuts FFL 2011.Han oplyste ved offentliggørelsen, at Naalakkersuisut i FFL 2011 fortsat vil fokusere påøget velfærd for alle borgere i Grønland. Ikke mindst for børn og unge, hvor den særligeindsats styrkes yderligere. Der skal desuden flere midler til sundhedsvæsenet og kulturen.Endelig fortsætter fokus på balance i Grønlands husholdningsøkonomi.På udgiftssiden fremhævede han bl.a., at der i 2011 vil blive tilført yderligere 18 mio. kr.til børne- og ungeområdet, 8 mio. kr. til kulturområdet, 34 mio. kr. til sundhedsvæsenet ogomkring 65 mio. kr. til opretholdelse af aktiviteter og til nye initiativer, såsompåbegyndelse af en ny affaldshåndteringsplan.De nye initiativer på indtægtssiden i FFL 2011 er omtalt i min indberetning for juni-juli2010.Naalakkersuisut har planer om at optage udlandslån på op mod 800 mio. kr. frem mod2014, til finansiering af udbygning af vandkraft, efter at hjemmestyret/selvstyret ellers harværet gældfri siden 2006.- Hvis vi ikke skulle udbygge vandkraftværkerne havde vi ikke haft behov for etudlandslån. Grønland satser på CO2-fri energi og selvom vi tager en udlandslån, er det isidste ende en langsigtet investering for samfundet der vil betale sig, siger PalleChristiansen.Palle Christiansen fremhævede endvidere, at der i finanspolitikken skal prioriteresknivskarpt. Der skal laves sektorstrategier og der skal sættes en dæmper på væksten i detoffentlige. - Der er ikke plads til større armbevægelser og hele samfundet må indstille sigpå mådehold. Det inkluderer også de fremtidige lønforhandlinger. Vi må alle udviseansvarlighed, siger medlem af Naalakkersuisut Palle Christiansen.FFL 2011 i hovedtalBeløb i mio. kr.Drifts-, Anlægs- og UdlånsresultatNettoudlånDrifts- og Anlægsresultat2011201220132014- 212,1- 219,0-106,670,8213,1224,2145,5-16,11,05,238,954,7

Halvårsresultat for Grønlandsbanken A/S.I halvårsrapporten for 1. halvår 2010 oplyser Grønlandsbanken A/S, at halvårsresultat ertilfredsstillende. Grønlandsbanken opnåede et resultat før skat på 52,7 mio. kr. i 1. halvår2010 mod 42,6 mio. kr. i 1. halvår 2009.Grønlandsbankens udlån er siden ultimo 2009 steget med godt 114 mio. kr. til nu 2,9 mia.kr. Indlånet i samme periode er faldet med 182 mio. kr. til 3,1 mia. kr. Grønlandsbankenhar således fortsat et indlånsoverskud.Nedskrivningsniveauet i perioden angives somyderst beskedentog likviditeten er megettilfredsstillende, med en likviditetsoverdækning på 190 % i forhold til lovens krav.Bankens solvensprocent er ved udgangen af 1. halvår 2010 beregnet til 18,9 %.For hele året 2010 forventes et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet95-115 mio. kr. I 2009 var det tilsvarende resultat på 111 mio. kr.Olieefterforskning ved Vestgrønland.Det britiske olieselskab Cairn Energy har i august måned gennemført en af to planlagteefterforskningsboringer i sommeren 2010 i selskabets licensblokSiggukud for Nuussuaqhalvøen i Vestgrønland, jf. min indberetning for juni-juli måned 2010. Den anden boringforventes afsluttet i september måned.Den 24. august 2010 oplyste Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Ove KarlBerthelsen bl.a., at Cairn Energy’s efterforskningsboringer gennemføres i henhold tilmeget høje sikkerheds- og miljøstandarder. Et omfattende tilsynsprogram har bl.a.afstedkommet en række inspektioner med deltagelse af grønlandske og danskemyndigheder, norske rådgivere og repræsentanter fra de canadiske myndigheder. Man harkonstateret, at boringerne gennemføres i henhold til meget høje sikkerhedsstandarder og atalle myndighedskrav bliver efterlevet samvittighedsfuldt.Der bores i to brønde, den såkaldteT8brønd og den såkaldteAlphabrønd. Der er fundetkulbrinter i T8 brønden, i form af gasforekomster i tynde sandlag. Cairn Energy oplyser, atfundet tyder på eksistensen af et aktivt oliesystem i området.Alpha brøndens boremål er dybere end boremålet i T8 brønden. Alpha boringen forventesafsluttet i september.Naalakkersuisut meddelte den 17. august 2010, at man har godkendt en ansøgning fraCairn Energy om gennemførelse af yderligere to efterforskningsboringer i Sigguk blokkeni indeværende års boresæson, som afsluttes den 30. september 2010. De to nye boringerskal vælges mellem fire godkendte borelokaliteter på havdybder mellem 380 og 631 meter.Der er ikke tale om såkaldte dybvandsboringer.Boringerne 3 og 4 skal gennemføres ud fra krav og dokumentation svarende til det, der låtil grund for de første boretilladelser. Der planlægges anvendt den samme borerigStenaDonog boreskibetStena Forth,som ved de to første boringer.

GreenpeaceMiljøorganisationen Greenpeace ønsker, bl.a. i forlængelse af den såkaldte oliekatastrofe iDen Mexicanske Golf, at der ikke bores efter olie i Arktis. Greenpeace har såledesargumenteret imod de igangværende efterforskningsaktiviteter, bl.a. ved et offentligt mødei Nuuk den 19. august 2010.Til mødet mødte anslået 50 personer op, hvor de lokale mødedeltagere gennemgående gavudtryk for en meget kritisk holdning til Greenpeace og organisationens mission. Uden forkulturhuset Katuaq, hvor mødet fandt sted, var der samlet en demonstration på anslået 150personer, som med bannere og tilråb protesterede mod Greenpeace’s tilstedeværelse ogorganisationens grønlandsrelaterede aktiviteter.

Ifølge Greenpeace har man af myndighederne i området fået den besked, at hvis manbryder en fastlagt sikkerhedszone på 500 m. omkring borerig og boreskib, vil skibet bliverømmet og kaptajnen arresteret. Indtil den 31. august 2010 er alle aktioner mv. forløbetuden sammenstød og uden behov for at myndighederne skrider ind.Ved daggry den 31. august 2010 blev 4 aktivister sat af på Stena Don af 2 gummibåde,som tilhører Esperanza. Greenpeace skriver på www.greenpeace.dk, at aktivisterne erklatret op på Stena Don. De er kravlet op på indersiden af boreriggen og har fastgjort sigmed reb i nogle mindre telte, som de nu befinder sig i. Boreplatformen er nu holdt op medat bore, fordi aktivisterne har brudt sikkerhedszonen omkring platformen på 500 m.At politiet ikke greb ind over for dette kommenteres af politiet over for KNR’s radioavis:- Det var sikrest ikke at gribe ind da aktivister fra Greenpeace sejlede forbi to politikuttere,for at indtage boreriggen. I dette tilfælde er der tale om en hurtigtgående speedbåd dersejler rundt på åbent hav. Derfor er det politiets opgave, at vurdere hvorvidt en indgribenkan bringe politiets eller aktivisters liv i fare, siger vicepolitimester Morten Nielsen.Politiet valgte ikke at gribe ind på det tidspunkt. - Men de involverede vil bliveretsforfulgt, siger Morten Nielsen.Senere på dagen har formanden for Naalakkersuisut udsendt en pressemeddelelse, hvorihan bl.a. tilkendegiver at Greenpeace’s aktion er åbenlyst ulovlig handling, som

tilsidesætter demokratiske spilleregler. Der er desuden tale om en grov overtrædelse af desikkerhedsforhold, der skal beskytte menneskeliv og miljø. - Det er særdeles bekymrende,at Greenpeace i sin jagt på medieopmærksomhed med alle midler overtræder desikkerhedsbestemmelser, som skal beskytte menneskeliv og miljø. Naalakkersuisut tagerafstand fra den ulovlige aktion, men vi har samtidig tillid til, at politiet og de udøvendemyndigheder også fremover sikrer, at de lovsikrede erhvervsaktiviteter kan fortsætteuforstyrret, siger Kuupik Kleist.

Mineralefterforskning i Sydgrønland.Jf. tidligere indberetninger, bl.a. for juni-juli 2008, pågår der i Sydgrønland i den såkaldteIlimmaasaq intrusion1en mineralefterforskning efter sjældne jordarters metaller. Områdetomfatter bl.a. Kvanefjeldet ved Narsaq, som bl.a. er kendt for et højt uranindhold.Netop forekomsten af uran og andre radioaktive stoffer i området har afstedkommet en storinteresse for efterforskningsprojektet. GME har udtalt, at det vil være væsentligt for et evt.mineprojekts økonomi, at der vil være adgang til at udnytte uranforekomsterne vedbrydning af de forskellige mineraler i området.

Forenklet geologisk kort over Sydgrønland med beliggenhed af vigtige mineralforekomster2. Forskelligetyper af bjergarter dominerer i de viste zoner. I den røde zone findes Ilimmaasaq intrusionen og bl.a. Narsaq,Qaqortoq og Narsarsuaq. De viste steder med mineralforekomster er:A:Nuuluk (guld);B:Josva mine (kobber);C:Niaqornaarsuk (guld);D:Puissattaq (uran);E:Nalunaq (guld);F:Kangerluluk (guld);G:Illorsuit (uran);H:Amitsoq (platin);I:Stendalen (titan);J:Amitsoq (grafit);K:Kvanefjeld (uran);L:Motzfeldt Sø (niob, tantal);M:Kringlerne (zirkonium);N:Appat (zirkonium, niobium,yttrium);O:Ivittut (kryolit);P:Tupersuatsiaat (sodalit).

Udsigten til en mulig brydning af radioaktive grundstoffer, ikke langt fra byen Narsaq, harmedført betydelig lokal debat om projektet, hvor der er dannet lokale foreningerhenholdsvis for og imod en brydning af radioaktive mineraler i området. Generelt frygtermodstanderne for negative effekter på miljø og sundhed, hvis der brydes radioaktivegrundstoffer, mens tilhængerne ønsker arbejdspladser og økonomisk aktivitet i et område,der plages af stor arbejdsløshed. En tilsvarende debat har udfoldet sig landspolitisk, for ogimod brydning af radioaktive grundstoffer3.Indtil videre har partierne bag Naalakkersuisut besluttet, at der ikke vil blive taget initiativtil en ændring af det gældende moratorium. Det sker bl.a. på baggrund af, at det største23

parti i koalitionen IA under et sommermøde i 2010 har besluttet at fastholde en nul-tolerance overfor uran og andre radioaktive stoffer.Emnet forventes dog sat til debat under den kommende samling i Inatsisartut, på baggrundaf et beslutningsforslag fra partiet Siumut om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde forindførelse af en øvre tilladt grænse for indhold af uran på 0,1 % af brudte mineralskeråstoffer i Grønland.Partierne bag Naalakkersuisut har samtidig besluttet at arbejde for en ændring afmyndighedsbehandlingen på råstofområdet, hvorefter myndighedsfunktioner påråstofområdet skal adskilles fra koncessionsmyndigheden. Hidtil har myndigheds-varetagelse på områder som miljø, sundhed og sikkerhed ligget hos Råstofdirektoratet somintegrerede myndighedsfunktioner, således som det har været gældende siden den tidligereråstoflovs vedtagelse i 1978.- Der må ikke kunne stilles spørgsmål ved, om de økonomiske interesser og miljøhensynbliver blandet sammen, udtaler formanden for Naalakkersuisut og for partiet IA, KuupikKleist, til KNR’s radioavis.

Andet.Ny kirkelov i Grønland.Den 1. august 2010 trådte Inatsisartutlov om Kirken i kraft. I den anledning skriverNaalakkersuisut bl.a., at loven – sammen med selvstyreloven - stadfæster den fuldehjemtagelse af kirkeområdet fra den danske stat til Grønlands Selvstyre.Den nye kirkelov samt Biskop Sofie Petersens overgang til ansættelse under GrønlandsSelvstyre blev markeret med en festgudstjeneste i Annaassisitta Oqaluffia (Vor FrelsersKirke) den 1. august 2010.Biskop Sofie Petersen udtaler bl.a., at hun glæder sig over større indflydelse i kirken iGrønland. Til KNR’s radioavis udtaler Sofie Petersen samtidig, at hun kommer til at savnefællesskabet med de danske biskopper, som ikke mere vil være hendes kolleger fra næsteuge. Derfor har de aftalt, at hun fortsat skal deltage i bispemøderne.Før festgudstjenesten var der procession fra bispekontor til kirken: