Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del
Offentligt
764217_0001.png
764217_0002.png
764217_0003.png
J.nr. 2009-418-0139Dato: 25. november 2009
TilFolketinget – Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål 10 af 5. november 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone Dybkjær (RV)(Alm. del).
Kristian Jensen
/ Birgitte Christensen

Spørgsmål:

Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for regeringens oprindeligeestimat af væksten i private sundhedsforsikringer i forbindelse med udvidelsen af lovgrund-laget for skattefradrag for private sundhedsforsikringer – lovforslag L 97, fremsat d. 6. fe-bruar 2002, samt hvorvidt dette estimat kan siges at være korrekt.

Svar:

Som det fremgik af bemærkningerne til lovforslag L 97 (2001/2002) Forslag til lovom ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger),var hensigten med indførelsen af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlin-ger og sundhedsforsikringer, at gøre det mere attraktivt for virksomhederne, at påtage sig etsocialt ansvar og dermed øge den generelle velfærd i samfundet.Lovforslagets samfundsøkonomiske konsekvenser samt beregningsgrundlaget herfor frem-gik af de udførlige provenubemærkninger, som gengives herunder.”Provenuvirkningen af lovforslaget er sammensat af et direkte provenutab på indkomst-skatten og af afledte offentlige besparelser i form af sparede sygedagpenge og af sparedeudgifter til medicintilskud m.v. Det understreges, at provenuskønnene er forbundet medstor usikkerhed, idet der ikke foreligger tilgængelige statistiske oplysninger, der muliggørudarbejdelse af underbyggede skøn over de økonomiske konsekvenser.Den direkte provenuvirkning består af mistede skattebetalinger fra lønmodtagerne af ar-bejdsgivernes afholdte udgifter til de omfattede sundhedsydelser. Tabet på indkomstskattenvil helt afhænge af omfanget af nuværende behandlinger og forsikringer og af omfanget afen eventuel kommende udvidelse af private behandlinger og forsikringer set i lyset af skat-tefritagelsen.Det skønnes, at antallet af eksisterende og nye forsikringer, der vil være omfattet af forsla-get, udgør ca. 150.000 stk. Med stor usikkerhed skønnes disse ordninger i forhold til gæl-dende regler at medføre et årligt tab på indkomstskatterne på ca. 90 mio. kr. Hertil kommeret tab på indkomstskatterne som følge af direkte arbejdsgiverbetalte behandlinger, derskønnes at udgøre 10-20 mio. kr. årligt.I det omfang, at medarbejdere ikke har været opmærksomme på, at de arbejdsgiverbetaltesundhedsforsikringer hidtil har været skattepligtige, vil provenutabet ved skattefritagelsenaf de eksisterende ordninger være mindre. Der foreligger, som nævnt, ikke statistiske op-lysninger om omfanget af selvangivne forsikringspræmier betalt af arbejdsgiveren, men detantages, at denne regel ofte overses, således at det faktiske provenutab på indkomstskattenvil udgøre ca. 50 - 60 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. 30 - 40 mio. kr. de kommunaleindkomstskatter.Forslaget skønnes, som nævnt, endvidere at føre til flere arbejdsgiverbetalte behandlingermed deraf følgende hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ventetiden på sygedag-penge for de forsikrede, der behandles på en privat klinik, vil blive afkortet, hvilket bevir-ker, at der spares sygedagpenge. Derudover fører den hurtigere tilbagevenden til arbejds-markedet til et skatteprovenu i det omfang arbejdstagerens løn er højere end sygedagpen-gesatsen. Endeligt kan der antageligt spares offentlige medicintilskud som følge af mindre
Side 2
medicinforbrug. Samlet set skønnes de afledte besparelsesgevinster at udgøre omkring 20mio. kr. årligt.Inkl. disse afledte besparelser skønnes lovforslaget således alt i alt med stor usikkerhed atmedføre et årligt nettoprovenutab for det offentlige i størrelsesordenen 35 mio. kr. I ind-komståret 2002, hvor forslaget træder i kraft, skønnes nettoprovenutabet til ca. 25 mio. kr.som følge af indfasningen af nye ordninger.”Som det fremgik af bemærkningerne, var vurderingen af de provenu- og samfundsøkono-miske konsekvenser forbundet med stor usikkerhed, da det daværende datagrundlag varyderst begrænset. Bl.a. var der ikke indberetningspligt vedr. de eksisterende sundhedsfor-sikringer, og der var heller ikke på daværende tidspunkt tilgængelige statistiske oplysningerfra Forsikring og Pension om omfanget af sundhedsforsikringer. Forsikring og Pension hari årene efter lovens vedtagelse offentliggjort sådanne oplysninger, og de seneste vurderin-ger af udbredelsen har bygget herpå.Nogle egentlige estimater for den fremtidige udvikling på området, var der heller ikke no-get grundlag for at udarbejde, men som det fremgik af bemærkningerne, var det et klart målmed lovinitiativet, at indførelsen af skattefriheden ville”føre til flere arbejdsgiverbetaltebehandlinger med deraf følgende hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet.”Med de seneste tal fra Forsikring og Pension, der viser, at der i 2008 var ca. 900.000 ar-bejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, må det politiske mål med indførelsen af skattefri-hed på området - nemlig at virksomhederne i større omfang ville påtage sig et socialt ansvarfor deres medarbejdere - vurderes at have været en ubetinget succes.
Side 3