Det belgiske formandskab ønsker en drøftelse af det europæiske vækstpotentialeinden for forskning og innovation på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. – 12.oktober 2010. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommendemeddelelse om en ’Innovativ union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010.Drøftelsen på denne del af rådsmødet (konkurrenceevne - forskningsdelen) for-ventes at være på de forskningspolitiske aspekter af den kommende meddelelse.2.BaggrundDet belgiske formandskab har sat en drøftelse af det europæiske potentiale indenfor forskning og innovation i lyset af globaliseringens udfordringer pådagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010.Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om’innovativ union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Fokus på dennedel af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de forskningspolitiskeaspekter af den kommende meddelelse.3.HjemmelsgrundlagIkke relevant.4.NærhedsprincippetDrøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil ikke isig selv påvirke nærhedsprincippet5.Formål og indholdDet belgiske formandskab har sat en drøftelse af det europæiske potentiale indenfor forskning og innovation i lyset af globaliseringens udfordringer pådagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. – 12. oktober 2010.Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse om’innovativ union’, som forventes fremsat den 7. oktober 2010. Fokus på dennedel af rådsmødet (konkurrenceevne) forventes at være på de forskningspolitiskeaspekter af den kommende meddelelse.Kommissionens meddelelse om en innovativ union følger op på et af de syv flag-skibe i EU’s nye 2020 strategi for vækst og beskæftigelse i Europa (KOM(2010)2020). Det Europæiske Råd skal ifølge planen drøfte den konkrete udfoldelse afflagskibsinitiativet om en innovativ union på sit møde i december 2010.Kommissionens meddelelse om en innovativ union forventes at indeholde enrække initiativer, som vil adressere udfordringer i forhold til at skabe bedrerammebetingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling mellemforskning og innovation. Herudover vil meddelelsen indeholde forslag til ensåkaldt innovationsindikator, som måler effekten af inovationsindsatsen imedlemslandene.Meddelelsen forventes at indeholde initiativer med henblik på at styrke detgrænseoverskridende forskningssamarbejde og sikre den frie bevægelighed afviden og kompetencer i EU. Desuden forventes spørgsmål om virksomhedernes

adgang til venturekapital samt andre former for innovationsfremmendeinvesteringer addresseret i meddelelsen.Meddelelsen forventes desuden at indeholde initiativer, som kan gøre det letterefor virksomhederne at beskytte og handle med deres intellektuelleejendomsrettigheder i EU. Endeligt kan det forventes, at meddelelsen indeholderinitiativer vedrørende etablering af såkaldte innovationspartnerskaber, hvorforskning og innovation på specifikke områder kobles med regulering ogstandardisering.6.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets synspunkter foreligger endnu ikke.7.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Ministeriet for Videnskab

8.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet og beskyttelsesniveauetDrøftelsen af Kommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil ikke isig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.9.HøringKommissionens kommende meddelelse om en innovativ union vil blive sendt i hø-ring i EU-specialudvalget for vækst og konkurrenceevne og EU-specialudvalget forforskning.10.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt, at der fremlægges en europæisk strategi for en stærkerekobling mellem forskning og innovation med henblik på at styrke væksten i Europa.Fra regeringens side prioriteres særligt initiativer, som kan give virksomhederne lette-re adgang til finansiering, samt initiativer, der gør det lettere for virksomhederne athåndhæve og handle med deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Regeringen ser og-så positivt på iværksættelsen af innovationspartnerskaber med henblik på at fremmeinnovationen inden for specifikke områder.11.Generelle forventninger til andre landes holdningerEU’s fremtidige innovationspolitik blev drøftet på et fælles uformelt rådsmøde mel-lem forsknings- og industriministrene den 15. juli 2010. Det emne, som andre landepå dette møde fremhævede som særligt vigtigt i forhold til europæisk forskningspoli-tik, var at sikre en bedre kobling mellem forskning og innovation. Særligt det kom-mende rammeprogram for forskning blev nævnt som et vigtigt instrument i den hen-seende. Endvidere lagdes vægt på adgang til finansiering, barrierer for kommercialise-ring af viden, herunder patenteringsudgifter, reduktion i administrative byrder, til-trækning af kompetente medarbejdere, fragmentering af markederne og stabiliteten påde finansielle markeder.Der var bred enighed blandt medlemslandene om behovet for iværksættelse af speci-fikke initiativer til at løse udfordringerne inden for disse områder.

Punkt 2. Udkast til rådskonklusioner om forenkling af rammeprogrammer-neKOM (2010) 261 endelig- Vedtagelse af rådskonklusioner1.ResuméFor at kunne opfylde de mål, som er fremsat i Europa 2020-strategien, hvoriforskning og innovation er et vigtigt element, herunder tiltrækning af internatio-nalt højt kvalificerede forskere, er der fokus på forenkling af deltagelse i EU’sforskningsprogrammer. I det lys vedtog Kommissionen en meddelelse om forenk-ling af rammeprogrammerne den 29. april 2010. Et sæt rådskonklusioner blevvedtaget herpå på Konkurrenceevnerådsmødet den 26. maj 2010.I det nye udkast til rådskonklusioner lægges der op til en konkretisering af tiltagfor forenkling både under det nuværende og kommende rammeprogrammer.Ministeriet for Videnskab

2.BaggrundForskning og innovation er et centralt tema i Kommissionens initiativ ’Europa2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst’. Efter Det Euro-pæiske Råds godkendelse af hovedelementerne af strategien på Det EuropæiskeRåds møde den 25.-26. marts 2010, arbejder Kommissionen for at konkretiserede forskellige flagskibsinitiativer og herunder flagskibsinitiativet ’InnovationUnion’, hvori målsætningen er ”at skabe bedre rammer og finansiering for forsk-ning og innovation, så det sikres, at innovative idéer kan omdannes til nye varerog tjenester, som skaber vækst og beskæftigelse”. For at opfylde 2020-strategiensmålsætninger er det vigtigt at kunne tiltrække de internationalt bedste forskere,hvorfor adgangen til forsknings- og innovationsinitiativer skal være attraktiv oglettilgængelig.I sensommeren 2009 foretog Kommissionen en konsultationsproces med henblikpå at indsamle idéer og forslag til forenkling. Kommissionen har som opfølgningherpå vedtaget meddelelse om forenkling af rammeprogrammerne torsdag den29. april 2010.Kommissionens meddelelse præsenterede forslag til forenklinger opdelt i treho-vedgrupper: 1) forslag til forbedringer og forenklinger af processer og værktøjer,som kan gennemføres under det nuværende rammeprogram, 2) forenklingsforslagder indebærer tidskrævende ændringer, men som fortsat er baseret på den nugæl-dende omkostningsbaserede støttemodel, og 3) langsigtede forslag om at ramme-programmet for fremtiden kunne sigte mod en resultatbaseret forskningsstøttemed anvendelse af udbetaling af engangsydelser.Den 26. maj 2010 vedtog Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen)rådskonklusionerne ’Forenklede og mere effektive programmer til støtte for eu-ropæisk forskning og innovation’, hvori der blev opnået enighed om følgende ge-nerelle mål for forenkling: 1) mindre kompleksitet, 2) mindre behov for intensivrevision, 3) bedre kvalitet, adgang, gennemsigtighed og procedurer, og 4) sikringaf programmers og instrumenters interoperabilitet.

Med det nye udkast til rådskonklusioner lægges der op til en konkretisering af til-tagene for forenklingen af rammeprogrammerne både under det nuværende 7.rammeprogram og under kommende rammeprogrammer.3.HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4.NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5.Formål og indholdMed det nye udkast til rådskonklusioner lægges der op til en konkretisering af til-tagene for forenkling.Under det nuværende rammeprogram RP7 skal der ske en række forenklinger vedat:- færdiggøre og forbedre portalen for projektdeltagerne- øge transparens og sporbarhed i projektcyklussen- udarbejde klare brugervejledninger og retningslinjer samt reducere papir-arbejdet yderligere; fx. ved at begrænse mængden af dokumenter og vedat forenkle dem- sikre offentlig adgang til projektresultater i et centralt register- sikre adgang til brugervenlige IT-systemer inden lanceringen af FP8- tage yderligere skridt hen imod at sikre ensartet tolkning og anvendelseaf regler på tværs af Kommissionens tjenestegrene- udvikle en uafhængig RP-mæglingsmekanisme til at afgøre stridigheder- introducere og standardisere flere ansøgningsforløb i to trin, hvilket dogikke må forlænge tidsrummet frem til bevilling af støtten (time-to-grant)- introducere mere fleksibilitet i sammensætningen af konsortier- udvikle synergier med andre programmer og instrumenter- lancere pilotprojekterI forbindelse med kommende rammeprogrammer lægges der op til, at:-bevare forskellige medfinansieringsrater til forskellige typer af projekt-deltagere (f.eks. universiteter, andre offentlige forskningsinstitutioner ogsmå og mellemstore virksomheder) samt bevare muligheden for at an-vende forskellige metoder til beregning af de indirekte omkostninger(overhead) til forskellige typer af projektdeltagereøge anvendelsen af faste beløb til projektdeltagerne på frivillig basis.evaluere en række pilotprojekter ex post med bred involvering af interes-senter for at kunne fastlægge de bedste modeller for medfinansiering.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Endvidere vil Rådet positivt overveje at løfte niveauet for den acceptable fejlrateved den finansielle gennemførelse af EU’s budget fra de nuværende 2 % til et hø-jere niveau for dermed at skabe grundlag for et mere omkostningseffektivt kon-trolsystem på bl.a. forskningsområdet.6.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet forholder sig i et udkast til rapporten ”Forenkle implemente-ringen af rammeprogrammerne” (dok nr. 2010/2079 (INI)) fra juni 2010 positivttil en forenkling af rammeprogrammerne, herunder bl.a. en ensartet tolkning afregler, en bredere accept af almindeligt anvendte regnskabsmetoder specielt forpersonaleudgifter, tilbagebetaling af renter opnået i forbindelse med udbetaling afpræfinansiering, samt at den acceptable fejlrate hæves. Desuden skal tiden fremtil bevilling af støtte (time-to-grant) og til udbetaling af støtte (time-to-pay) for-kortes.Europa-Parlamentet foretrækker et ’science-based’ finansieringssystem med fo-kus på videnskabelige/tekniske kriterier og peer review baseret på excellence ogrelevans med forenklet og effektiv finansiel kontrol frem for en resultatbaserettilgang.7.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforUdkastet til rådskonklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetUdkastet til rådskonklusioner har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.9.HøringSagen har været behandlet i EU-specialudvalget for forskning, hvor følgendebemærkninger blev modtaget.Danske Universiteter støtter overordnet et ønske om at simplificere procedurer ogadministration ifm. EU’s forskningsprogrammer og øvrige virkemidler. Fra danskside bør der arbejdes for, at Europa-Parlamentet foretrækker et ’science-based’ fi-nansieringssystem med fokus på videnskabelige/tekniske kriterier og peer reviewbaseret på excellence og relevans med forenklet og effektiv finansiel kontrol fremfor en resultatbaseret tilgang.DI finder:- at en forenkling af rammeprogrammerne og især omkring regnskabsprak-sis og manglende brug af gennemsnitlige personaleomkostninger er vig-tig, da dette har voldt virksomhederne problemer- at der bør arbejdes for, at den acceptable fejlrate ved den finansielle gen-nemførelse af EU’s budget hæves fra de nuværende 2 pct. til en højereprocentsats- at meddelelsen ikke tilstrækkeligt imødekommer behovet for en mereåben indgang til midlerne med en større grad af bottom-up, som giver an-søgerne mulighed for at definere projekter og har kvalitet som eneste sor-teringsmekanisme8.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

10.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser udkastet til rådskonklusionerne velkomne. Regeringen er me-get enig i, at forenkling er nødvendig for at mindske de nuværende administrativebyrder, da disse i dag i mange tilfælde afholder virksomheder og institutioner fraat søge. Herunder støtter regeringen, at der allerede under det nuværende ramme-program arbejdes konstruktivt med at styrke brugervenligheden; især hvad angårklare brugervejledninger, forbedrede IT-systemer, ensartet fortolkning af reglernepå tværs af Kommissionens tjenestegrene samt forkortelse af tidsrummet fra an-søgning til bevilling af EU-støtte.Regeringen stiller sig ligeledes positiv over for en bredere accept af almindeligtanvendte regnskabsmetoder - især hvad angår anvendelse af gennemsnitlige per-sonaleudgifter - og regeringen er enig i, at forpligtelsen til at åbne en rentebæren-de konto samt tilbagebetale renter opnået i forbindelse med udbetalingen af EU’spræfinansiering ophæves. Regeringen vil indgå positivt i en diskussion om eneventuel forhøjelse af den acceptable fejlrate ved gennemførelsen af EU’s budgetfra de nuværende 2 pct. til en højere procentsats afventende udfaldet af forhand-lingerne om finansforordningen og opfølgningen på meddelelsen om ”Mere ellermindre kontrol? Den rette balance mellem de administrative kontrolomkostningerog fejlrisikoen”.Regeringen støtter, at Kommissionen arbejder for en substantiel forenkling afreglerne i det kommende rammeprogram uden at fjerne muligheden for at tagehensyn til behovene hos de forskellige typer af projektdeltagere. Herunder støtterregeringen muligheden for at differentiere medfinansieringsrater og beregning afindirekte omkostninger (overhead) for de enkelte typer af projektdeltagere (uni-versiteter, virksomheder osv.).Regeringen mener, at forslagene til forenklinger som nævnt i udkastet tilrådskonklusioner vil medføre en faktisk forenkling af procedurerne i forbindelsemed deltagelse i rammeprogrammet.Regeringen forventer på denne baggrund at kunne støtte rådskonklusioner forforenkling.11.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de øvrige medlemsstater vil kunne støtte formandskabets udkasttil rådskonklusioner.12.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmøde(Konkurrenceevne) den 26.-27. maj.

Punkt 3: Udkast til rådskonklusioner om iværksættelse af fælles program-lægningsinitiativerne for ’Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændrin-ger’, ‘Kulturarv og global forandring: en ny udfordring for Europa’ og‘Sund kost giver et sundt liv’.KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Som led i etableringen af ERA udarbejdede Kommissionen i 2008 en meddelelsemed forslag til en proces, der kan føre til flere og bedre fælles programlægnings-initiativer i EU. Med meddelelsen lagde Kommissionen op til, at der udarbejdesen fælles vision for, hvordan større samfundsmæssige udfordringer skal imøde-kommes. Med udgangspunkt i denne vision skal der udarbejdes en række fælles-europæiske dagsordenspunkter, som kan danne grundlag for en række fællesforskningsprogrammer.Ministeriet for Videnskab

Som et led i dette vedtog GPC (high-level gruppe udpeget af medlemsstaterne)den 10. november 2009 tre forslag til temaer (første bølge af initiativer): 1)Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaforandringer, 2) Kulturel arv og globalforandring og 3) En sund kost for et sundt liv. Disse temaer blev godkendt pårådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. – 4. december 2009. I april 2010 vedtogKommissionen henstillinger om at lancere de tre fælles programlægningsinitiati-ver fra første bølge. Med vedtagelse af rådskonklusioner om iværksættelse af fæl-les programlægningsinitiativerne for ’Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaæn-dringer’, ‘Kulturarv og global forandring: en ny udfordring for Europa’ og‘Sund kost giver et sundt liv’. På Konkurrenceevnerådsmødet den 12. oktober2010 vil disse forslag blive godkendt til implementering. Denne første bølge afprogramlægningsinitiativer forventes igangsat i 2011.2. BaggrundSiden 2000 har det været en central målsætning for det europæiske forsknings-rum at sikre konsekvens inden for nationale og regionale forskningsprogrammerog forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæisk interesse.I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”fra 2007 lægges der op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, som skalplanlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles prioriteringer,koordineret gennemførelse og fælles evaluering.På baggrund af grønbogen og ”Follow up the ERA Green Paper – Developing thePartnership” fra 2008 har Kommissionen haft drøftelser med adskillige medlems-lande og associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af nationa-le programmer.Udbyttet af disse drøftelser tjente som indspil til Kommissionens meddelelse”Towards Joint Programming in research: Working together to tackle commonchallenges more effectively”. Formålet med meddelelsen var at igangsætte enstrategisk og struktureret proces, der fører til øget programkoordinering og sam-arbejde som udgangspunkt for flere og bedre fælles programinitiativer i EU.

På rådsmødet den 1.-2. december 2008 blev det blandt andet besluttet at nedsætteen high level gruppe (Group de Programmation Conjointe – GPC), der fik til op-gave at identificere store europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer,som kunne gøres til genstand for fælles programlægning inden udgangen af 2010.Endvidere blev der besluttet, at der skulle oprettes et pilot fælleprogramlægnings-initiativ vedrørende neurodegenerative sygdomme, specielt Alzheimer’s.GPC har i løbet af 2009 og 2010 drøftet rammebetingelserne for de kommendefælles programlægningsinitiativer og medlemslandene har præsenteret forslag tiltemaer for fælles programlægning.Rammebetingelserne for fælles programlægningsinitiativer udarbejdes i et sam-arbejde mellem medlemsstaterne, EUROHORCS (European Heads of ResearchCouncils) og ESF (European Science Foundation). Rammebetingelserne omfatter(1) procedurer for peer review, (2) fremsynsaktiviteter, (3) evaluering, (4) finan-siering af forskning på tværs af landegrænserne, (5) spredning og brug af forsk-ningsresultater og (6) immaterielle rettigheder (IPR).Der forventes opnået enighed om de frivillige rammebetingelser i løbet af efter-året 2010.Med hensyn til temaer for fælles programlægning vedtog GPC den 10. november2009 tre forslag til temaer. Temaerne er som følger: 1) Landbrug, fødevaresik-kerhed og klimaændringer, 2) Kulturarv og global forandring og 3) Sund kost gi-ver et sundt liv. Disse temaer blev godkendt på rådsmødet (Konkurrenceevne)den 3. – 4. december 2009. I april 2010 vedtog Kommissionen Kommissionshen-stillinger til at lancere de tre fælles programlægningsinitiativer fra første bølge.Med vedtagelse af rådskonklusioner på Konkurrenceevnerådsmødet den 12. ok-tober 2010 vil disse forslag blive godkendt til implementering.Den 26. maj 2010 vedtog Rådet for Konkurrenceevne endvidere seks nye forslagtil fælles programlægningsinitiativer, som forventes godkendt til implementeringi 2011. Temaerne er: 1) Klimaviden for Europa, 2) Urbane Europa, 3) Flere år,bedre liv, 4) Antimikrobiel resistens, 5) Vandudfordringer for en forandrendeverden og 6) Sunde og produktive søer og have.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne til at udvikle en fællesvision for forskning inden for de tre områder 1) Landbrug, fødevaresikkerhed ogklimaændringer, 2) Kulturarv og global forandring: en ny udfordring for Europaog 3) Sund kost giver et sundt liv ved hjælp af fælles programlægning for forsk-ning. Selve initiativerne forventes igangsat i 2011.Fælles programlægning kræver, at de deltagende medlemsstater samarbejder omat skabe en fælles vision for forskningsbehovene og forskningsmulighederne på

dette område, og at de på grundlag heraf opstiller en strategisk forskningsdagsor-den med højt prioriterede mål, milepæle og tidsfrister, herunder en gennemførel-sesplan over de tiltag, instrumenter og ressourcer, der skal til for at gennemføredagsordenen og gøre den fælles vision til virkelighed.Mere specifikt for de tre initiativer fremhæves følgende:1) Med hensyn til initiativet ’Landbrug, fødevaresikkerhed og klimaændringer’(AFSCC) fremhæves, at landbruget og skovbruget er sårbare set i lyset af klima-forandringerne. Tilpasning, mitigering og fødevareforsyningssikkerhed skal inte-greres i forbindelse med landbrug og skovbrug i lyset af klimaforandringerne.Sikker, nærende og prisbillig fødevareproduktion skal sikres, hvilket skal ses iforhold til et forøget fødevare- og foderbehov produceret under mere variableklimabetingelser. Desuden skal landbruget søge at reducere udledningen af driv-husgasser, hvilket er vigtigt i forhold til at mindske klimaforandringerne.Ministeriet for Videnskab

Medlemslandene skal koordinere nationale handlinger inden for disse områderfor at sikre, at der opnås en bedre koordineret og mere effektiv og bæredygtig re-aktion på europæisk niveau for at adressere udfordringen for fødevaresikkerhedog de trusler, der er frembragt med klimaforandringerne, befolkningstilvækst ogforøget fødevare- og foderbehov.2) Med hensyn til initiativet ’Kulturarv og global forandring’ fremhæves, at Eu-ropas kulturarv er en af verdens mest rige og forskelligartede, som hvert år til-trækker millioner af besøgende og er af stor økonomisk betydning, men at for-skellige faktorer såsom klimaforandringerne, andre miljømæssige forandringer,menneskelig indgriben og sikkerhedsrisici truer Europas kulturarv. For at hindreuoprettelig skade er fælles handling nødvendig og medlemslandene opfordresderfor til at koordinere nationale handlinger for at skabe et fuldt operationelt Eu-ropæisk Forskningsrum for kulturel arv.3) Med hensyn til intiativet ’Sund kost giver et sundt liv’ fremhæves, at de euro-pæiske borgeres helbred er vigtigt for fællesskabets vækst og velstand. Derfornoteres det, at over tre årtier er overvægt, fedme og kostrelaterede sygdomme så-som diabetes, allergi og kræft steget drastisk blandt de europæiske borgere ogspecielt blandt børn, og der ses en tendens til en forværring i kostvanerne og tillavere fysisk aktivitet blandt den europæiske befolkning.Store fordele kan opnås ved en fælles indsats mod forebyggelse af kostrelateredesygdomme, og medlemslandene opfordres derfor til at koordinere nationale hand-linger for at skabe et fuldt operationelt Europæisk Forskningsrum for forebyggel-se af kostrelaterede sygdomme samt til at styrke lederskabet og konkurrencedyg-tigheden for forskning inden for dette område.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforUdkastet til rådskonklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller sikkerhedsniveauetUdkastet til rådskonklusioner har i sig selv ingen væsentlige konsekvenser forstatsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.I det omfang Danmark vælger at deltage i de kommende fælles programlægnings-initiativer vil finansieringen blive afholdt inden for eksisterende midler.9. HøringSagen har tidligere været behandlet i EU-Specialudvalget for Forskning på etmøde mandag den 3. maj 2010. Sagen har på ny været behandlet i EU-Specialudvalget for Forskning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser udkastet til rådskonklusioner velkomment.Ministeriet for Videnskab

Klimaforandringerne og befolkningstilvæksten viser, at der bliver et markant be-hov for øget fødevaresikkerhed. Der vil derfor være et stort behov for forskninginden for sikker, nærende og prisbillig fødevareproduktion.Med den store økonomiske betydning, den europæiske kulturarv har, og den trus-sel, kulturarven står over for, er der behov for, at kulturarven sikres.Den øgede tendens til overvægt, fedme og kostrelaterede sygdomme er af storkonsekvens for væksten og velstanden i Europa og for de europæiske borgeresliv. Der er derfor behov for forskning i forebyggelse af kostrelaterede sygdomme.Den danske regering er enig i, at disse udfordringer kræver koordinering på EU-plan og støtter op om de fælleseuropæiske initiativer på de identificerede områ-der, der skal samle de bedste forskere og sikre EU en stærk global position, hvordet giver europæisk merværdi.Danmark vil deltage aktivt i den videre proces mod etablering af fælles pro-grammer inden for de udvalgte forskningsområder, såfremt disse ligger inden forde danske prioriterede forskningsområder.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at Rådet vedtager rådskonklusioner på sit møde den 12. oktober2010.Medlemslandene har gennem GPC støttet udvælgelsen af temaer, og opbaknin-gen til de tre programlægningsinitiativer har været stor. Det er dog på nuværendetidspunkt for tidligt at sige, hvorvidt og med hvilke midler medlemslandene påsigt vil bakke om de tre forslag, når de igangsættes forventeligt i løbet af 2011.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. september 2008, forud for Råds-mødet (Konkurrenceevne) den 2. december 2008, forud for Rådsmødet (Konkur-renceevne) den 3.-4. december 2009 samt forud for Rådsmødet (Konkurrenceev-