Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 96
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Åbent samråd vedrørende de nationale test i folkeskolenUDU samrådsspørgsmål M, N og OFolketingets UddannelsesudvalgFolketingets UddannelsesudvalgCa. 10 minutter.Tirsdag den 12. januar 2010, kl. 14:00
1
1. IndledningUddannelsesudvalget har den 3. og 4. december 2009 stillet mig tre spørgsmål(M, N og O) om de nationale test i folkeskolen. Da spørgsmål M, som er stilletaf fru Pernille Vigsø Bagge, og spørgsmål O, som er stillet af fru MarianneJelved, berører samme emne, vil jeg besvare dem samlet.Dernæst besvares spørgsmål N.
2. Spørgsmål M og OSpørgsmål M: Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at lærere i folkeskolenikke må drøfte erfaringerne med de nationale tests indbyrdes og i offentligheden herunder med eksempel-vis politikere, KL og medierne.
Spørgsmål O: Ministeren bedes redegøre for sin prioritering af lukkethed frem for åbenhed og mulighedfor offentlig debat om de obligatoriske nationale test og deres faglighed, deres indvirkning på elever, lærereog undervisningen og om prioriteringen af skolens opgaver.Svar:Det første spørgsmål (M) - om lærerens mulighed for at drøfte de nationale test- beror på en misforståelse. Lærerne i folkeskolen må gerne drøfte deres erfa-ringer med testene indbyrdes og i offentligheden.Men lad mig først genopfriske, hvad idéen med testene er. De nye test er pri-mært tænkt som et pædagogisk redskab for lærerne. Lærerne kan anvende te-stene til at se, hvordan eleverne klarer sig, og på den baggrund målrette under-visningen til den enkelte elevs behov. Testene er adaptive – de tilpasser sig tilhver enkelt elevs niveau, efterhånden som eleven svarer på spørgsmålene. Detgiver en mere effektiv måde at teste på, og lærerne får et mere præcist resultat.Endelig kan fremhæves, at testene tester nogle vigtige faglige områder – blandtandet læsning hvert andet år fra 2. til 8. klasse. Men testene tester ikke alle fag-lige områder, og de vil derfor indgå som ét blandt flere redskaber til den løben-de evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.Når lærerne anvender de nationale test, får de adgang til to oplysninger, som deikke må videregive til offentligheden: Testresultaterne og de konkrete opgaver,som indgår i testene. Der er gode grunde til, at netop disse oplysninger er ble-vet gjort fortrolige i folkeskoleloven.2
En lærer skal kunne evaluere sine elever i tillid til, at resultaterne ikke videre-gives, bortset fra når det sker berettiget. Resultaterne skal heller ikke bruges tilat lave offentlig rangordning af skolerne, sådan som man med negative følge-virkninger har set det i f.eks. England. Derfor er resultaterne blevet gjort fortro-lige.Opgaverne i testene er gjort fortrolige, så de kan anvendes over flere år. Hvisopgaverne var alment kendte, ville testene miste deres værdi som pædagogiskredskab.Hvis det sker som led i et fagligt samarbejde, må lærerne dog gerne gennemgåelevernes resultater og de konkrete opgaver, som eleverne har besvaret. Detkan for eksempel ske i forbindelse med lærernes drøftelse af elevernes resulta-ter i et teamsamarbejde. Eller det kan ske, når en læsevejleder har brug for atdrøfte en elevs resultater med elevens lærer. I de tilfælde kan det være relevantfor lærerne at gennemgå elevernes besvarelser af opgaverne.Fortroligheden forhindrer ikke, at der i offentligheden kan foregå en velunder-bygget debat om testene, herunder testenes faglighed og testenes indvirkningpå undervisningen. De faglige emner, som indgår i testene, er lagt frem oggrundigt beskrevet for offentligheden. Ligeledes har alle interesserede adgangtil at se eksempler på testopgaver, som illustrerer, hvordan testene fungerer, oghvilke emner der testes. Det giver et godt grundlag for en åben diskussion omtestenes indhold og indretning.Jeg har da også med glæde noteret, at testene har været debatteret i offentlig-heden, lige fra de første gang blev foreslået. Debatten er løbende blevet under-støttet af forskning og evalueringer på området. Senest har der været en debat imedierne om sværhedsgraden af læsetesten til 2. klasse. Den debat har væretbaseret på de erfaringer, som lærerne har gjort sig med testene. Debatten hargivet anledning til, at der nu vil blive gjort en ekstra indsats for at fortælle,hvordan testene fungerer, så eleverne kan forberedes bedst muligt.Fortroligheden forhindrer heller ikke, at lærerne drøfter deres erfaringer medtestene med hinanden. Mere end halvdelen af landets skoler benyttede sig afmuligheden her i efteråret for at prøve de nationale test, inden de bliver obliga-toriske. Jeg er sikker på, at der på mange af disse skoler lige nu er fuld gang iudvekslingen af erfaringer med testene. Og det er vigtigt for mig at understre-3
ge, at lærerne naturligvis gerne må dele deres erfaringer og gode råd med hin-anden.Senest har Skolestyrelsen fremstillet et antal pjecer til lærerne – én for hver test– hvor idéen med testene uddybes, og hvor erfaringer fra lærere, der alleredehar brugt testene, gives videre.Her i efteråret har jeg også selv haft lejlighed til at prøve en af testene. Ved denlejlighed hørte jeg en fysik/kemi-lærer fra Tårnby fortælle om sine erfaringermed testene. Hun fortalte om, hvordan hun bruger testene som ét blandt mangeevalueringsredskaber, der kan bidrage til hendes tilrettelæggelse af undervis-ningen. Hun fortalte også, hvad hun synes om de emner, der indgår i testen. Vihavde en god drøftelse af, hvordan man kan anvende de nationale test – og detvar ikke nødvendigt for hende at fortælle om sine elevers resultater eller om dekonkrete opgaver, som hendes elever havde besvaret. Det var for mig at se etgodt eksempel på, at man kan have en grundig faglig drøftelse af de nationaletest inden for lovens rammer om fortrolighed.
4. Spørgsmål NMinisteren bedes gøre rede for, hvordan det fremover kan undgås, at lærere og elever bruger uhensigts-mæssigt meget tid på forberedelse, afvikling og efterbehandling af de nationale tests, jf. debatindlæg i fol-keskolen.dk 30/11-09 af Poul W. Esberg: ”Erfaringer med de nationale tests, næstsidste version???”Lad mig starte med at slå fast, at en elev normalt vil skulle bruge 10 ud af7.000 undervisningstimer på de nationale test i løbet af sin skolegang. De 10timer vil være godt givet ud. Nogle gange vil læreren blive bekræftet i sin vi-den om, hvad en elev kan. Andre gange kan testen være grundlaget for, at enelev får den nødvendige støtte eller de rette udfordringer.Jeg er glad for, at testene nu er klar til at blive taget i brug på alle skoler. Erfa-ringen fra de skoler, der allerede har været i gang, viser, at det er forskelligt,hvordan skolerne tilrettelægger forberedelsen og afviklingen af testene. Derforvil det også være forskelligt, hvor mange af skolens lærerressourcer der skalbruges. Fra de skoler, som allerede har været i gang, lyder tilbagemeldingen igrove træk, at tidsforbruget bliver mindre, efterhånden som man bliver fortro-lig med testene.
4
For at undgå, at skolerne skal bruge uhensigtsmæssigt megen tid på testene, erder udarbejdet en grundig vejledning til, hvordan testene fungerer. I forbindel-se med de obligatoriske test i foråret vil alle lærere desuden modtage en pjecefra Skolestyrelsen, som giver gode råd om, hvordan man forbereder og gen-nemfører testen. Pjecen er baseret på de tilbagemeldinger, som er kommet fraskoler, der allerede har været i gang med testene.I forhold efterbehandlingen af testene vil jeg fremhæve, at lærerne ikke selvskal bruge tid på at rette elevernes besvarelser i de nationale test. Da testene fo-regår på computeren, retter testene sig selv. Det vil være en tidsbesparelse iforhold til mange af de test og prøver, som i forvejen anvendes på skolerne.Her sker der for eksempel det i dag med prøver i tekstlæsning til de store klas-ser, at læreren bruger 10-15 minutter på at rette i den enkelte elevs hæfte. Her-efter skal læreren sidde med to store skemaer foran sig, som skal udfyldes medelevernes besvarelser, og hvor læreren med en lommeregner skal beregne ele-vernes resultat. Det kan tage op til en arbejdsdag at rette sådan en prøve.Jeg tror, at mange lærere er blevet overraskede, når de har set, hvor mange op-lysninger om elevernes besvarelser som lærerne helt automatisk får adgang tilved de nationale test. Der er grafiske fremstillinger og tabeller, der giver etoverblik over klassens resultater. Og der er detaljerede oplysninger om, hvor-dan hver enkelt elev har klaret sig – med råd til, hvor man kan sætte ind i un-dervisningen, hvis en elev har brug for særlig støtte.Der er mange oplysninger, og det er op til den enkelte lærer, hvor megen tidman lægger i opfølgningen på testene. Skolestyrelsens anbefaling til lærernelyder: Begynd med de overordnede resultater, og gå videre til de mere detalje-rede resultater, hvis der er pædagogiske grunde til det. Jeg håber og tror, at læ-rerne vil bruge den tid, som er nødvendig for at få det rette udbytte af testene.
5
