Pkt. 1 a): Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010

om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010"

-vedtagelse

1. Resumé:

Overordnet set konkluderer Kommissionen i den fælles situati-onsrapport, at det politiske arbejde på europæisk niveau inden for almen ogfaglig uddannelse siden 2002, hvor medlemsstaterne vedtog strategirammenfor det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2010, har ud-gjort en værdifuld støtte til medlemsstaternes uddannelsesreformer og har bi-draget til mobilitet blandt lærende og undervisere i hele Europa. Til trods fordette har medlemsstaterne dog ikke nået samtlige af de europæiske målsæt-ninger for udvalgte samarbejdsområder inden 2010, hvilket betyder, at med-lemsstaterne stadig står over for væsentlige udfordringer på uddannelsesområ-det.1

2. Baggrund

Baggrunden for dette punkt på dagsordenen til ministerrådsmø-det den 15. februar 2010 er Kommissionens meddelelse om den4. fælles situationsrapport KOM(2009) 640.I den 4. fælles situationsrapport fokuseres der på fremskridt medhensyn til de aftalte uddannelsesmål i tidsrummet 2007 – 2009under den strategiske ramme for samarbejde på uddannelsesom-rådet indtil 2010. Rapporten bygger på en detaljeret evaluering afnationale rapporter og resultater relateret til en række indikatorerog benchmarks. Hovedvægten af den 4. fælles rapport omhandlergennemførelsen af henstillingen fra 2006 om nøglekompetencer,men rapporten giver også et overblik over udviklingen i de nati-onale strategier for livslang læring og de reformer, der er gen-nemført for at gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attrakti-ve og mere relevant i forhold til behovene på arbejdsmarkedet ogfor at modernisere videregående uddannelser. Ligeledes omhand-ler rapporten også nyligt udpegede udfordringer og initiativer, derskal føre samarbejdet videre på uddannelsesområdet.2

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med rapporten er at redegøre for status for samarbejdetunder strategirammen for europæisk samarbejde på uddannelses-området med fokus på årene 2007 – 2009 samt arbejdet mednøglekompetencer, livslang læring, erhvervsuddannelser ogkommende initiativer.Rapporten er inddelt i seks afsnit: 1) Indledning, 2) Nøglekompe-tencer, 3) Strategier og instrumenter for livslang læring, 4) Er-hvervsuddannelser, 5) Modernisering af de videregående uddan-nelser og 6) Vejen Frem.Ad 1) IndledningOverordnet set konkluderer Kommissionen, at det politiske ar-bejde på europæisk niveau inden for almen og faglig uddannelsesiden 2002, hvor medlemsstaterne vedtog strategirammen for deteuropæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2010, harudgjort en værdifuld støtte til medlemsstaternes uddannelsesre-former og har bidraget til mobilitet blandt lærende og undervise-re i hele Europa.1. Til trods for at det er gået fremad mht. fire af de fem fastsattebenchmarks og uddannelsesresultaterne generelt, er der reelt kunRapporten er ledsaget af de to arbejdsdokumenter 15897/09 ADD 1 og 16646/09ADD 12

3et enkelt benchmark, hvor den europæiske målsætning ser ud tilat blive nået inden 2010 (Det samlede antal færdiguddannedekandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi iEU bør øges med mindst 15 pct. inden 2010, samtidig med atkønsrelaterede skævheder mindskes). Der er oplevet fremgang påtre af de fem fastsatte benchmarks, men målsætningerne vil ikkeblive nået inden 2010 (EU-gennemsnittet af elever, der går tidligtud af skolen, bør ikke overstige 10 pct. i 2010, mindst 85 pct. afalle 22-årige i EU bør have fuldført en ungdomsuddannelse i2010 og EU-gennemsnittet for voksnes deltagelse i livslang læ-ring aktiviteter bør udgøre mindst 12,5 pct. af voksne i den er-hvervsaktive alder i 2010). Vedrørende det sidste benchmark erder ligefrem oplevet en tilbagegang på europæisk niveau (Ande-len af 15-årige med ringe færdigheder i læsning i EU bør værefaldet med mindst 20 pct. i 2010 i forhold til 2000).Skal målsætningerne nås, vil det kræve mere effektive nationalereformer. Med den økonomiske krise bliver behovet for reformerifølge Kommissionen endnu mere presserende.2. En lang række medlemsstater er ved at gennemføre reformer,hvor man eksplicit bruger initiativet om nøglekompetencer somreferencepunkt. Der er sket fremskridt, men der er stadig behovfor at fremme udviklingen af lærerkompetencer, ajourføre evalu-eringsmetoder og indføre nye metoder for tilrettelæggelse af læ-ringen.3. Gennemførelsen af målsætningen om livslang læring og for-mel, ikke-formel og uformel læring og en øget mobilitet udgørfortsat en udfordring.Ad 2) NøglekompetencerDer er ifølge Kommissionen en klar tendens i hele EU i retningaf kompetencebaseret undervisning og læring samt uddannelses-og målbeskrivelser udtrykt som læringsresultater. Den europæi-ske ramme for nøglekompetencer har i betragteligt omfang bi-draget hertil, og i nogle lande har denne ramme ligefrem været ennøglefaktor i reformen af uddannelsespolitikken.Kompetencebaserede uddannelses- og målbeskrivelser indebærerifølge rapporten også, at man erhverver evner og holdninger, såman kan anvende viden hensigtsmæssigt og udvikle en positivholdning til efteruddannelse, kritisk tænkning og kreativitet. Det-te udgør en betydelig udfordring i forbindelse med tilrettelæggel-sen af læreprocessen og afhænger på afgørende vis af lærernes ogskoleledernes forudsætninger. En anden udfordring er skolersansvar for forberedelse til videre uddannelse.Ad 3) Strategier og instrumenter for livslang læringAlle medlemsstaterne anerkender livslang læring ”fra vugge tilgrav” som en afgørende forudsætning for vækst, beskæftigelse og

4social integration. Flertallet af medlemsstaterne har vedtaget klarestrategier for livslang læring, og der er blevet gjort en særlig ind-sats for at udvikle instrumenter, der støtter fleksible overgangemellem forskellige dele af uddannelsessystemer.Gennemførelsen og en yderligere udvikling af strategier for livs-lang læring, der strækker sig over en tilstrækkelig lang tidsperiodeog inkluderer muligheder for alle aldersgrupper, udgør fortsat enkritisk udfordring generelt i EU. Interesseparterne bør i højeregrad inddrages, samtidig med at der kommer et bedre samarbejdemed andre politikområder.Ad 4) ErhvervsuddannelserDet vigtigste mål med Københavnprocessen - en forbedring aferhvervsuddannelsessystemernes tiltrækningskraft og kvalitet - erved at blive taget op bl.a. via gennemførelsen af kvalitetssikrings-systemer på linje med den europæiske referenceramme for kvali-tetssikring. Dette udgør et prioriteret område for de fleste med-lemsstater, hvor der især er fokus på en professionalisering afundervisere i erhvervsuddannelserne.Som anført i initiativet Nye Kvalifikationer for Nye Job står manfortsat over for store udfordringer. Misforholdet mellem kvalifi-kationsniveauet og jobkravene forventes at blive mere udprægetfrem mod 2020, hvis erhvervsuddannelserne ikke kan reagerehurtigere og mere fleksibelt på det forventede behov for øgedekvalifikationer og kompetencer.Det er af afgørende betydning, at der kommer et endnu tættereforhold til erhvervslivet, og at der sker en større udbredelse af læ-ring på arbejdspladsen, hvis erhvervsuddannelsessystemerne iEuropa skal tilpasses de stadig nye behov på arbejdsmarkedet.Selvom der er en øget opmærksomhed omkring nye overgangefra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser, er detnødvendigt, at der sker fremskridt i et hurtigere tempo for bl.a. atsikre bedre videreuddannelses- og mobilitetsmuligheder.Ad 5) Modernisering af de videregående uddannelserDer er en stigende politisk bevidsthed om, at det er af afgørendebetydning at give ikke-traditionelle uddannelsessøgende adgangtil videregående uddannelse, hvis man skal nå målet for livslanglæring. De fleste lande har gennemført foranstaltninger til at øgeandelen af studerende fra mindre privilegerede sociale grupper,herunder finansielle incitamenter.Ifølge Kommissionen bliver diversificeringen af indtægtsstrøm-men til de højere læreranstalter stadig større, med studiegebyrersom den vigtigste kilde samlet set i EU. Resultatbaserede kon-trakter og konkurrence mellem højere læreranstalter, også i for-bindelse med støtten fra det offentlige, er ligeledes et stadigt me-

5re almindeligt fænomen.En stigning i investeringerne både fra offentlige og private res-sourcer udgør fortsat en udfordring, især under en økonomiskkrise. Nogle medlemsstaters initiativer med hensyn til øgede ogmålrettede ressourcer til investeringer i de videregående uddan-nelser er yderst positive, og Kommissionen mener, at der bør ar-bejdes videre på en yderligere diversificering for at fremskaffesupplerende midler.De videregående uddannelsesinstitutioner bør give incitamentertil at udvikle mere fleksible læseplaner og fleksible tilrettelæggelseaf undervisningen og styrket anerkendelse af realkompetencer.En styrket selvstændighed for videregående uddannelsesinstituti-oner, en bedre styring og et udvidet ansvar blandt institutionerneer af afgørende betydning, hvis de skal have mulighed for at åbneop for ikke-traditionelle uddannelsessøgende og for at diversifi-cere indtægter. Partnerskaber mellem universiteter og erhvervsli-vet kan være med til at skabe de rette betingelser for en højereandel af støtte fra den private sektor og fra virksomheder.Ad 6) Vejen FremDen strategiske ramme for europæisk samarbejde på uddannel-sesområdet indtil 2020 udgør et redskab, der kan tage defineredeudfordringer op. Opfølgningen bør indgå i de prioriterede ar-bejdsområder, der specifikt er udpeget i den først arbejdscyklus2009 – 2011 af den nye strategiramme, i forbindelse med gen-nemførelsen af initiativet Nye Kvalifikationer for Nye Job ogEU’s strategi for unge.Det er nødvendigt at udvikle og gennemføre innovative frem-gangsmåder for undervisning og læring på et mere bredt grundlagfor at sikre, at alle borgere har adgang til mulighed for livslanglæring af en høj kvalitet. Herunder fremhæver Kommissionenfølgende:a) Det stigende antal mennesker med et lavt niveau i læsefærdig-hed giver anledning til den største bekymring. Det er nødvendigtmed en omfattende aktion, både på nationalt og europæisk ni-veau, der dækker alle læringsniveauerne fra førskoleundervisningtil erhvervs- og voksenuddannelserne.b) Det er nødvendigt med flere aktioner for at udvikle undervis-nings- og evalueringsmetoder i overensstemmelse med frem-gangsmåden vedrørende kompetencer. Det er ligeledes nødven-digt med en særlig indsats for de tværfaglige nøglekompetencer,som er af afgørende betydning for mere kreativitet og innovationog for gode resultater på arbejdsmarkedet og i samfundet i bredforstand.c) Den faglige videreuddannelse af lærere, undervisere og skole-

6ledere skal give dem de pædagogiske og øvrige kompetencer,som er nødvendige for at påtage sig de nye roller i forbindelsemed denne fremgangsmåde samtidig med at lærergerningen gøresmere attraktiv.d) Det er vigtigt at styrke kompetencer, der er nødvendige for atdeltage i efteruddannelse og for at komme ind på arbejdsmarke-det. Dette betyder, at strategien med nøglekompetencer skal ud-vikles yderligere ud over skolesektoren, i erhvervs- og voksenud-dannelserne, og at den skal sikre, at resultaterne i de videregåendeuddannelser er mere relevante i forhold til behovene på arbejds-markedet.For at styrke borgeres kompetencer og for således at give dembedre muligheder i fremtiden, bør uddannelsessystemerne gøresmere åbne og mere relevante for verdenen udenfor. Herunderfremhæver Kommissionen følgende:a) Partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og verdenenudenfor, især erhvervslivet bør styrkes på alle niveauer.b) Det er nødvendigt med flere incitamenter for at tilskynde devideregående uddannelsesinstitutioner til at udvide adgangen forikke-traditionelle uddannelsessøgende og dårligt stillede grupper.c) Der bør gives de uddannelsessøgende flere og bedre mulighe-der for at få praktiske erfaringer og indsigt i det politiske, sam-fundsmæssige og kulturelle liv. Med henblik herpå bør arbejdsba-seret læring, praktikophold og frivillige handlingsplaner spille enlangt større rolle, ikke kun i de erhvervsfaglige uddannelser og ivoksenuddannelsen, men også i skoler og i de videregående ud-dannelser.d) Interesseorganisationer og udbydere bør inddrages i udviklin-gen og gennemførelsen af strategier for livslang læring. Desudenbør samarbejdet omfatte andre politiske sektorer i uddannelses-området.Afslutningsvis påpeger Kommissionen, at uddannelsernes rollesom videntrekantens fundament skal styrkes. Innovation ogvækst kan ikke udvikle sig uden et bredt grundlag af viden, kvali-fikationer og kompetencer, som fremmer talent og kreativitet fraen tidlig alder, og som ajourføres gennem hele voksenlivet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser, lov-givningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for erhvervsli-vet.

9. Høring

Følgende bemærkninger blev modtaget fra EU-specialudvalgetsmedlemmer på specialudvalgsmødet den 15. januar 2010, hvor entidligere udgave af dokumentet blev gennemgået:Danske Lærerorganisationer International (DLI) henviste til ind-dragelsen af TALIS-undersøgelsens konklusioner om, at lærerehar få incitamenter til at forbedre deres undervisning, og at demest almindelige former for faglige efteruddannelsesaktiviteter,der bliver tilbudt, ikke er specielt effektive. TALIS-undersøgelsens konklusioner er for OECD’s egen regning, efter-som lærerne ikke er blevet spurgt, om de synes, at det er et pro-blem eller om det er en god idé ikke at belønne lærere bedreøkonomisk.FTF fandt de tre overordnede udviklingstendenser og udfordrin-ger rimelig kritiske. På grund af den økonomiske krise kan detblive om end endnu mere vanskeligt at imødekomme udfordrin-ger fremover. Danmark bør opfordre Europa-Kommissionen til,at det - på trods af krisen - er vigtigt, at medlemslandene ikkenedprioriterer uddannelse. Livslang læring bliver ikke implemen-teret.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støttede FTF og sagde, at deter vigtigt at fortsætte reformprocessen, således at de defineredemålsætninger på uddannelsesområdet nås. I Danmark er der fort-sat frafaldsproblemer (voksne og unge, herunder svage unge).DLI nævnte, at det er vigtigt at få den ”tunge del” af medlems-staterne med, hvor grundlæggende læsefærdigheder er et stortproblem. Danmark bør støtte en tobenet fremadrettet strategi påuddannelsesområdet, kort- og langsigtet samt et kvalitativt tilskudtidligt. Det er vigtigt i en økonomisk krise ikke at glemme beggesider i en sådan strategi.Landsorganisationen i Danmark (LO) undrede sig over logikkeni, at man alene vælger at se på nøglekompetencer, når der eksiste-rer mange forskellige andre velbeskrevet initiativer, f.eks. er-hvervsrettet uddannelse i samarbejde med de videregående ud-dannelser. EU2020 reformstrategien bør have mere perspektiv tilen kvalificeret arbejdskraft.DA var enig med LO. Der bliver stillet en masse mål op, og derkommer ikke noget ud af det. EU har et governance problem,herunder en beskæftigelsespolitisk problemstilling, der bør løses

8ved en mere målrettet mekanisme i en kommende reformstrategi.Det bør være en mere målrettet indsats. På sigt bliver der mangelpå arbejdskraft – især i erhvervslivet. Nye Kvalifikationer for NyeJob initiativet er eksempelvis et godt initiativ, der handler ommere end blot nøglekompetencer. Især erhvervsuddannelser kaninkluderes i dette initiativ.Dansk Magisterforening (DM) fandt, der er en direkte og umid-delbar modsætning mellem ønsket om forøget deltagelse og ind-førelse af studenterbetaling. I Bolognaprocessen bliver det of-fentliges ansvar for uddannelsessystemet understreget, hvilketogså burde gøres i EU-regi.Danske Universiteter spurgte, om det spanske formandskab hav-de nye planer i støbeskeen med hensyn til brugerbetaling.Efterfølgende har det endelige dokument været sendt i skriftlighøring, hvilket ikke har givet anledning til yderligere bemærknin-ger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser rapporten velkommen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes ligeledes at hilse rapporten velkommen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg modtog den 26. januar 2010 etgrundnotat om meddelelsen KOM(2009) 640.

Pkt. 1 b): Diskussionsoplæg om uddannelse for Europa i 2020

-udveksling af synspunkter

1. Resumé:

Kommissionen konsultationspapir om en kommende reformstra-tegi, EU2020, danner baggrund for et diskussionsoplæg til udveksling afsynspunkter på det kommende ministerrådsmøde for uddannelse den 15. fe-bruar 2010. Det spanske EU-formandskabs diskussionsoplæg opridser væ-sentlige elementer for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet, ogunderstreger vigtigheden af en sammenhæng mellem strategirammen for deteuropæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2020 og en kommendereformstrategi for vækst og beskæftigelse.

2. Baggrund

Baggrunden for diskussionen på ministerrådsmødet den 15. fe-bruar 2010 er Kommissionens konsultationspapir om en kom-mende reformstrategi, EU2020, især den rolle, som uddannelsegenerelt er tildelt i konsultationspapiret.Det spanske formandskab har på baggrund af Kommissionens

9konsultationspapir om en kommende reformstrategi udarbejdetet diskussionsoplæg, der er blevet behandlet i Rådets arbejds-gruppe for uddannelse. Det endelige diskussionsoplæg fra detspanske formandskab vil være omdrejningspunktet for en ud-veksling af synspunkter, der skal fungere som input til den videreproces.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med diskussionsoplægget er, at ministene udvekslersynspunkter om diskussionsoplægget, der er baseret på konsulta-tionspapiret EU2020, den nuværende økonomiske situation samtdet eksisterende samarbejde for uddannelse på europæisk plan.Indholdet i diskussionsoplægget beskriver kort, hvorledes ud-dannelse er et vigtigt, gennemgående led i alle tre nøgleelementeri EU2020 konsultationspapiret.Formandskabet indleder diskussionsoplægget med at understre-ge, at Europas fremtid ligger i en videnbaseret økonomi, hvoruddannelse, forskning og innovation er bærende elementer forøkonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevnen.- Uddannelse med henblik på økonomisk vækst og social retfærdighedUddannelse i et livslangt perspektiv bør udgøre et centralt ele-ment i en strategi, der har til formål at skabe en videnintensivøkonomi og samfund. Europa har derfor brug for uddannelses-systemer af høj kvalitet, som er åbne, fleksible, effektive og somsikrer lige adgang til alle. Herudover bør systemer sikre, at allekan realisere deres potentiale, forberede folk til arbejdsmarkedetog samtidig støtte social sammenhængskraft og medborgerskab,udvikle færdigheder, sikre mobilitet samt støtte entreprenørskab,innovation og kreativitet.- Europæisk uddannelsessamarbejdeSamarbejde på uddannelsesområdet har oplevet fremskridt desidste ti år ved at definere og forfølge fælles målsætninger og ud-fordringer samt ved at udveksle gode erfaringer under den åbnekoordinationsmetode. Den 4. fælles rapport på uddannelsesom-rådet beskriver fremskridt og opridser kritiske udfordringer så-som at implementere livslang læring strategier, at styrke mobilitet,at gøre uddannelsessystemer mere åbne over for samfundet ogerhvervslivet samt at styrke partnerskaber mellem disse. Kun etenkelt europæisk benchmark vil blive nået, og da målsætningenfor grundlæggende læsefærdigheder er gået i negativ retning i Eu-ropa udgør det fortsatte arbejde med benchmarks, især det ved-

10rørende læsefærdigheder, den største udfordring. På baggrund afdette vedtog undervisningsministrene den 12. maj 2009 en nystrategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdetindtil 2020 med fire langsigtede målsætninger: 1) Virkeliggørelseaf livslang læring og mobilitet, 2) Højere kvalitet og større effek-tivitet i uddannelsen, 3) Lige muligheder for alle, social samhø-righed og aktivt medborgerskab og 4) Fremme af kreativitet oginnovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesni-veauer.De fire målsætninger reflekterer den rolle, som uddannelse børspille i en bredere debat i Unionen om økonomiske og sociale re-former, herunder kompetencer på arbejdsmarkedet, demografi-ske udfordringer og global konkurrence. En tæt forbindelse mel-lem målsætningerne i strategirammen på uddannelsesområdet ogen EU2020 reformstrategi er essentiel.- Uddannelse i EU-strategien for 2020Formandskabet opridser herefter de tre nøgleelementer fraEU2020 konsultationspapiret og beskriver, hvilken rolle uddan-nelse spiller for hvert enkelt nøgleelement. Den strategiske ram-me, Københavnprocessen og initiativer under Bolognaprocessenunderstreges som relevante for alle tre elementer.1) Værdiskabelse gennem videnbaseret vækstForskning og innovation af høj kvalitet er afhængig af en solidviden og kompetencer samt promoveringen af kreativitet, inno-vation og entreprenørskab. Derfor vil videntrekanten (uddannel-se, innovation og forskning) kun fungere, hvis der er tilstrækkeligfokus på uddannelse som base for videntrekanten. Samtidig børdet sikres, at samfundet får gavn af videntrekanten. Modernise-ring af uddannelsessystemer på alle niveauer gennem innovation(folkeskolen, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse ogvoksenuddannelse) skal styrkes - også ved hjælp af EU-instrumenter. Partnerskaber mellem uddannelsesverden og ar-bejdsmarkedet bør styrkes, uddannelsessystemer bør åbnes opfor ikke-traditionelle uddannelsessøgende og livslang læring stra-tegier bør implementeres. Internationalisering vil være med til atunderstøtte uddannelse af høj kvalitet på globalt niveau og væremed til at tiltrække dygtige studerende og forskere fra hele verdentil Europa.2) Bedre jobmuligheder og plads til alle i samfundetNøglekompetencer i et livslangt perspektiv vil også spille enkommende rolle, særligt hvad angår borgeres beskæftigelseseg-nethed, social inklusion og personlig udvikling. Der er behov forat arbejde med ufordringerne såsom mangel på uddannelse, soci-al inklusion og ringe grundlæggende færdigheder samt at sikre, atflere deltager i førskoleundervisning og at uddannelsesinstitutio-nerne åbnes for ikke-traditionelle uddannelsessøgende. Herud-over bør der fokuseres på innovativ undervisning og evaluering

11samt sikres, at alle borgere kan deltage i livslang læring og på ar-bejdsmarkedet. Nye Kvalifikationer for Nye Job initiativet børindgå i dette arbejde. I forhold til strategirammen for det europæ-iske samarbejde indtil 2020 er det især vigtigt at lægge vægt påudfordringerne angående ringe grundlæggende færdigheder, sær-ligt læsning, tidligt frafald og voksnes deltagelse i livslang læring.3) Skabelse af en konkurrencedygtig, sammenkoblet og grønnereøkonomiUddannelse har en essentiel rolle at spille, når det gælder om atskabe en grønnere og mere bæredygtig økonomi, ikke blot ved atsikre den nødvendige forskning, men også ved at være med til atsikre en forandring af attituder, værdier og livsstil. Uddannelseskal sikre, at borgere har den rette viden, de rette kvalifikationerog kompetencer for at skabe en mere bæredygtig økonomi og etmere bæredygtigt samfund, herunder en forståelse for bæredygtigenergi og aktivt medborgerskab.Hvis målsætningerne i strategirammen for det europæiske samar-bejde på uddannelsesområdet indtil 2020 skal nås, og hvis strate-girammen skal kunne spille en rolle i forhold til målsætningerne iEU2020, er det vigtigt at sikre de nødvendige ressourcer til ud-dannelse og at fremme bedre, mere effektiv og målrettet finansie-ring både på nationalt niveau og europæisk niveau (Den Europæ-iske Socialfond, livslang læringsprogrammet) og særligt ved atlægge vægt på mobilitet i et europæisk område for viden.Afslutningsvis stiller formandskabet i diskussionsoplægget tospørgsmål til ministrene:1) Hvilken rolle mener De, at uddannelse har i Europas bestræ-belser på et fremme vækst og beskæftigelse samt social lighed ogsamhørighed?2) Hvordan kan undervisningsministrene i praksis bidrage til denkommende EU-dagsorden for 2020 og til at sikre de nødvendigeressourcer til uddannelsessektoren?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for gældende danskret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, da der ertale om et diskussionsoplæg.

9. Høring

Følgende bemærkninger blev modtaget fra EU-specialudvalgetsmedlemmer på specialudvalgsmødet den 15. januar 2010, hvor entidligere udgave af diskussionsoplægget blev gennemgået:Dansk Arbejdsgiverforening fandt dokumentet vagt. Det er enkortsigtet, defensiv strategi med fokus på den nuværende krisemodsat en langsigtet strategi med fokus på vækst. I Danmarktænker vi "vækst". Den demografiske udfordring er ikke inklude-ret i papiret. Desuden bør kvalitet i hele uddannelsessystemet –ikke kun for de svage – inkluderes i udspillet.Danske Lærerorganisationer International så nogle tydelige brud-linjer mellem de stærke lande, der har en skjult dagsorden, og denye medlemslande, der ofte er villige til at indføre reformer.Dansk Magisterforening anså brugerbetaling sammenlagt med le-gater og lån som et problem, idet tilbagebetalingen ville være af-hængig af indtægt efter endt uddannelse. En høj løn vil betydemuligheden for hurtig tilbagebetaling, hvor en lav løn vil betydedet modsatte. Den langsomme tilbagebetaling af lån for akade-mikere med lav løn betyder indførelse af et omvendt RobinHood princip, hvor de laveste indkomster kommer til at betalemest for deres uddannelse. Med andre ord, er der tale om et re-gressivt beskatningssystem, hvor de laveste indkomster beskatteshøjest. Og det er trods alt ikke et skattemæssigt princip, som mantraditionelt har hyldet i Danmark – vel tværtimod.Efterfølgende har det endelige dokument været sendt i skriftlighøring, hvilket ikke har givet anledning til yderligere bemærknin-ger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser diskussionsoplægget velkommen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at deltage i diskussionen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaud-valg.

Samlenotat ministerrådsmøde (uddannelse) den 15. februar 2010

Uddannelse

Pkt. 1 a): Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010

om gennemførelsen af "arbejdsprogrammet for uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010"

1. Resumé:

2. Baggrund

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

5. Formål og indhold

6. Europa-Parlamentets udtalelser

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

9. Høring

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Pkt. 1 b): Diskussionsoplæg om uddannelse for Europa i 2020

1. Resumé:

2. Baggrund

3. Hjemmelsgrundlag

4. Nærhedsprincippet

5. Formål og indhold

6. Europa-Parlamentets udtalelser

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

9. Høring

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg