Uddannelsesudvalget 2009-10
UDU Alm.del Bilag 128
Offentligt
Oplæg fra Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf i forbindelse med foretræde forFolketingets uddannelsesudvalg 23.2.2010Et forslag om en justering af gymnasiereformen (stx)Bonusordning til elever der fortsætter med deres 2.fremmedsprog fra folkeskolen ogtil de elever, der vælger 3. eller flere fremmesprogGodtgørelse til skoler med international profilFremmedsprog ind i studieretningerne på stxoAnbefalinger fra påskeforliget 2009: anvendelsesorienteret fremmedsprogsun-dervisningoDen onde cirkel for fremmedsprog på stxoDet samfundsmæssige/kulturelle perspektiv
En af intentionerne med gymnasiereformen var at styrke både naturvidenskab og sprog. Depolitiske partier blev ved det såkaldte påskeforlig 2009 enige om at ville styrke sprogfagene,således at man fik rabat, hvis man valgte flere sprogfag – et godt initiativ som vi støtter iTysklærerforeningen. Eleverne skal motiveres endnu mere til at vælge flere fremmedsprog, ogderfor er der behov for en mere vidtgående løsning:Vi foreslår derfor, at politikerne her og nu gennemfører en justering, således at ele-ver, der vælger at gå videre med deres 2. fremmedsprog fra folkeskolen, og somvælger et 3. og evt. et 4. fremmedsprog kan gange gennemsnittet på studenterek-samensbeviset med en bestemt faktor (se gode resultater fra Sverige med en sådanordninghttp://www.smp.se/nyheter/vaxjo/nu-valjer-fler-elever-att-lasa-sprak(1137836).gm)Vi foreslår, at skoler med en international profil kan få en godtgørelse.En international profil kan bidrage til, at fremmedsprog spiller en fremtrædende og vigtig rolle,når eleverne skal vælge studieretning.Et eksempel kan være, at en skole gennemfører tværfaglig undervisning ved at undervise påfremmedsprog i andre fag, f.eks. samfundsfag eller historie (såkaldt CLIL Content Learning inLanguage Learning). Rabatten kan dække skolernes ekstraudgifter til iværksættelse og gen-nemførelse af f.eks. CLIL eller oprettelse af sproglige studieretninger eller blandede studieret-ninger med færre elever end 30.Disse forslag vil formentlig få flere elever til at vælge mere endetsprog ud over engelsk og 2.fremmedsprog.På den måde kan der justeres på nogle af de strukturproblemer, der er en følge af elevernesvalgfrihed i reformen. Sprogfagene kan således stilles mere lige med f.eks. de naturvidenska-belige fag, og det kan få den konsekvens, at der etableres studieretninger, hvor 2. fremmed-sprog udgør et af de 3 studieretningsfag. Det kan øge den sproglige mangfoldighed i gymnasi-et, som stort set er forsvundet efter reformen. Når vi så ser på de tørre tal, så er antallet afelever i gymnasiet, der har tre fremmedsprog, dalet fra41% i 2004 til 6% i 2008.På foreningens vegneMerete Vonsbæk
