Vedrørende: Transkønnede børn i daginstitutioner

Foreningen bemærkede med interesse § 20-spørgsmål S 17781om pædagogers faglige arbejde medkøn i daginstitutioner stillet den 6. april 2010 af Pernille Vigsø Bagge, og socialminister, BenedikteKiær svar på spørgsmålet, ligesom foreningen med interesse har læst rapporten: Flere end to slagsbørn - en rapport om køn og ligestilling i børnehaven2.Foreningen vil benytte anledningen til at bemærke, at vi er opmærksomme på, at rapporten harhovedfokus på ligestilling.Når dette er nævnt, vil vi imidlertid bemærke, at hverken forfatterne til rapporten eller ministeren isit svar har været opmærksomme på, at den måde flere af børnene i rapporten udtrykte deres køn på,kan skyldes transkønnethed, kønsidentitetsforstyrrelse3.Om de konkret beskrevne eksempler i rapporten skyldes transkønnethed, kan vi ikke vide, men deter heller ikke væsentligt. Væsentligt er det derimod, at det er en kendsgerning, at transkønnethed -altså kønsidentitetsforstyrrelse – forekommer hos børn, og at tilnærmelsesvis alle voksnetranskønnede, har erindringer om deres transkønnethed helt tilbage fra deres tidlige barndom.Det er derfor væsentlig, at personalet i daginstitutionerne er bekendt med transkønnethed og kanvære opmærksomme på, at en afvigende kønslig adfærd hos børn kan skyldes transkønnethed.I det følgende vil vi fremdrage nogle eksempler fra rapporterne, som beskriver/omtaler kønsligeforhold, men hvor der mangler omtale af transkønnethed, kønsidentitetsforstyrrelse.Vi gør opmærksom på, at det ikke er vores hensigt at lave en analyse af rapporten.Derimod har vi brugt rapporten og dens eksempler til at gøre opmærksom på, at der er behov for enstyrket opmærksomhed på transkønnede børn i børnehaverne og om, hvordan der skal forholdes tildisse børn.

Folketingets journal vedrørende § 20 spørgsmål nr. S 1778.http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/spoergsmaal/s1778/svar/703553/index.htm2Rapporten: Flere end to slags børn - en rapport om køn og ligestilling i børnehaven af Jesper Olesen, KennethAggerholm & Jette Kofoed udgivet marts 2008 kan downloades i pdf-format på Ligestillingsministeriets hjemmeside:http://www.lige.dk/files/PDF/boernehaver/rapport_boernehaver.pdf3Kønsidentitetsforstyrrelse hos børn er optaget i WHO's klassifikationssystem som F64.2 Kønsidentitetsforstyrrelsesom barn (Gender identity disorder of childhood).WHO's klassifikationssystemhttp://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/WHO's klassifikationssystems afsnit om kønsidentitetsforstyrrelse på dansk i Den danske videnbank om kønsidentitet,transvestisme og transseksualisme (herefter omtalt som Videnbanken).http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=710&aid=6024#bm6024

Uddrag fra og kommentarer til rapporten: Flere end to slags børn - en rapport om køn og

ligestilling i børnehaven

Afsnit 1. Indledning - underafsnit Børn, institutioner og fagfolk - startende på side 3

Side 4 øverst

Børnehavepædagogerne befinder sig i et normativt felt, hvor der hyppigt reflekteresover og formuleres strategier for, hvad der er bedst for børn, og hvordan fagfolk børforholde sig til barndom - herunder drenge- og pigeopdragelse.

Og i samme underafsnit lidt længere nede

Hvad børn og hvad drenge og piger er og bør være, er derfor ikke kun en fagligteksplicit viden, men også en kulturel viden, som fagfolk i praksis orienterer sig efteruden klart at kunne gøre rede for, hvori denne orienteringssans består. Voresundersøgelse retter blikket mod det, man med en specificering af Andersens begrebkunne kalde for pædagogernes kønsopfattelse og de praksisser, der er afledt af dennekønsopfattelse. I begrebet ligger således den implicitte forståelse af køn, sompædagogerne orienterer sig efter. Analytisk udlæses kønsopfattelsen gennemobservationer af såvel verbal som nonverbal interaktion med børnene samt af interviewmed personalet.Vi antager hermed, at der i børnehaven også er en kønskultur, der er integreret i detfaglige, og som er med til at sætte præmisserne for børnenes hverdagsliv. For atundersøge, hvordan der arbejdes med køn og ligestilling i børnehaven, er det derfornødvendigt at se på institutionen og det liv, der udspiller sig i den, som kulturspecifikkeog betydningsbærende fænomener.Allerede i indledning ses det tydeligt, at forfatterne har været meget opmærksomme på børneneskøn, børnenes kønsudtryk og kønsidentitet.

Side 5. Køn i børnehaven

Vi foreslår kulturanalyse som en slags ”fremkaldervæske”. Uden at negligere denbiologiske modning som betydningsfuld i børns udvikling retter denne undersøgelse sigmod de sociale og kulturelle processer, der har betydning for, at drenge bliver drenge påen særlig måde, og piger bliver piger på en særlig måde. Man kan sige, at vi interessereros for kulturelt specificeret ”drengethed” og ”pigethed”. Nyere kønsforskning sætterfokus på de mange måder, det er muligt at være pige og dreng på.At køn ikke blot er et resultat af noget i personen iboende men produceres og gøres ikonkrete kontekster, er et centralt perspektiv inden for denne form for tænkning. Detteperspektiv trækkes med ind i nærværende undersøgelse. At køn ”gøres”, skal forståssåledes, at mennesker ’kønnes’.Det at blive en dreng udgør en tilblivelsesproces, som ikke afsluttes men udgør enfortsat proces. I modsætning til at være et køn som noget konstant og uforanderligt, såer det at blive et køn noget, der foregår over tid og principielt kan tage mange retningerKarin Astrup, formand for Trans-DanmarkReturadresse, hvis andet ikke er anført:Tina Vyum, Hostrupvej 7, 7000 Fredericia[email protected]Bankforbindelse: Amagerbanken, Hvidovre afdeling. Reg.nr.: 5230 konto nr.: 1513658

(Davies, 1997; James, 1993; Kofoed, 2003; Staunæs, 2004; Søndergaard, 1996; Thorne,1993 m.fl.).Vi anskuer således køn som fortsat tilblivelse, hvor børn og pædagoger konstruerer køn,og de betydninger der knyttes til henholdsvis drenge- og pigekroppe.Børn bliver ikke drenge eller piger i enrum. Det er noget, de bliver sammen med andre iforskellige situationer, hvor de må finde måder at handle som kønsvæsner og somindivider ud fra de muligheder, som situationerne tilbyder og tillader. Der er såledesgrænser for, hvordan barnet kan handle. Nogle af disse grænser drejer sig om, hvordanman kan være pige og dreng i børnehaven. Der er nogle måder, der opfattes som merepassende, og andre, der opfattes som mindre passende eller upassende.Denne tekst kan umiddelbart forlede os til at få opfattelse af, at forfatterne også inddragertranskønnethed, kønsidentitetsforstyrrelse i deres undersøgelse og dermed i rapporten. Det sesimidlertid ikke at være tilfældet.Afsnittet tyder desværre mere på, at forfatterne ikke har noget større kendskab til transkønnethed,kønsidentitetsforstyrrelse eller, at de har en ganske forkert forståelse derfor.Vi kunne forledes til at få den opfattelse, at forfatterne betragter køn som noget, der kankonstrueres, medens barnet er ganske lille, og at pædagogerne medvirker dertil.Vi er helt enige i, at der sker en kønslig udvikling hos børn, og at børnene udvikler en bevidsthedom, hvilket køn de tilhører.Teksten virker imidlertid mere som en tilslutning til de fejlagtige teorier, den amerikanskepsykiater, John Money4udviklede om, at det er barnets tidlige opvækst, som former detskønsidentitet – en teori, som han søgte at dokumentere i sine rapporter om drengen BruceReimer/David Reimer5, der efter en mislykket omskæring mistede sin penis, og på John Moneysanbefaling blev opdraget som pigen Brenda. Det viste sig imidlertid, at hans rapporter ikkeafspejlede virkeligheden, og at opdragelsen af David Reimer som en pige totalt mislykkedes. Dettedokumenterede den amerikanske forfatter og journalist John Colapinto meget tydeligt i sin bog:Som Gud skabte ham: Drengen, der blev opdraget som pige6.

Side 6 nederst

Overskrider barnet de symbolske grænser for køn, kan man forestille sig reaktioner, derstrækker sig fra, at det er sjovt og sødt, til at barnet bliver til grin eller ligefrem vækkerubehag.4

Samlet set ønsker vi indsigt i, hvordan bestemte betydninger af køn giver henholdsvisadgang til eller afskærer barnet fra særlige identiteter, aktiviteter og læringsmuligheder.Som det ses, er forfatterne fuldt ud klar over, at børn, der ikke passer ind i de fastlagte tokønsnormer – dreng/mand og pige/kvinde - risikerer at få det svært.Desværre ses der i rapporten ikke noget om, at de har haft øje for, at børns særlige (kønslige)identiteter kan være begrundet i transkønnethed.

Side 7 øverst

Undersøgelsen bygger på et materiale baseret på observationsstudier ogpersonaleinterviews i tre børnehaver i og omkring København.Børnehaverne er udvalgt med henblik på, at det skulle være muligt at studere en rækkeforhold, vi antager spiller ind på den måde, køn udtrykkes, forstås og håndteres.Grundet studiets omfang har det ikke været muligt at dække alle tænkelige parametremen kun et mindre udvalg, der vurderes at have central betydning for konstruktionen afkøn.Det ses af denne bemærkning, at forfatterne enten ikke har tillagt transkønnethed,kønsidentitetsforstyrrelse særlig megen betydning eller ikke har været opmærksomme påtranskønnethed kan være en årsag til børns måde at udtrykke deres køn på.Uanset grunden må det beklages meget, at dette forhold ikke er med i undersøgelsen og dermed irapporten, som i øvrigt beskæftiger sig meget med børnenes kønslige udvikling.

Side 7 nederst

Forventninger til og fortolkninger af køn kan imidlertid ikke isoleres til deninstitutionelle kontekst. Børnehaven skal derfor betragtes som en empirisk og analytiskafgrænsning. Børnehaven fungerer ikke som en isoleret enhed i verden men står iforbindelse med det omgivende samfund.Derfor afspejler børnehavens kønspraksis en mere vidtrækkende normativitet isamfundet. Børnehavens kønspraksis interagerer med de rammer, der blandt andetsættes af børnenes forældre, de fysiske rammer i institutionen, børnehavens opgaver ogressourcer, pædagogernes kønsopfattelse, den omgivende kulturs syn på køn m.m.Disse betragtninger er også yderst relevante i relation til transbørn7– børn medkønsidentitetsforstyrrelse. Set ud fra en sådan betragtning er det så meget mere beklageligt, attranskønnethed ikke er medtaget i rapporten, da transbørn om nogen har behov for særligopmærksomhed og støtte.

Side 12 - 2. Review af nyere nordisk litteratur om køn i børnehaven

I det overblik forfatterne giver, fremgår det, at transkønnethed ikke har indgået i nogen af deomtalte forskninger.Det kan så være medvirkende grund til, at forfatterne heller ikke har gjort det, men ændrer ikke i detbeklagelige i, at det ikke er sket.

Side 20 - 3. Børnehaven som kontekst for skabelsen af køn

Der anføres indledningsvis:Børnehaven er et vigtigt sted i børns liv alene af den grund, at de fleste børn tilbringeren stor del af deres barndom på dette sted.

Umiddelbart derefter

Børnehavens hovedopgave er at passe børn i forældrenes fravær og sørge for deresomsorg, udvikling og læring.

Side 21 i afsnittet Individet i fællesskabet nederst

Den faglige præmis er, at man ikke behandler børnene som et teoretisk standardbarn.I afsnit 3 ses det tydeligt, at pædagogerne er opmærksomme på, at det er vigtigt, at de eropmærksomme på de enkelte børns adfærd, idet børnene tilbringer megen tid i institutionen. Somdet også anføres, så er det hovedopgaven at passe børnene i forældrenes fravær og sørge for deresomsorg, udvikling og læring.Deraf må også udledes, at pædagogerne i børnehaven skal være opmærksomme på, om der er børn,der udviser en atypisk kønsidentitet, da der kan være tale om transkønnethed. Netop fordi børnenetilbringer en stor del af deres barndom i børnehaven, er det vigtigt, at pædagogerne eropmærksomme på dette forhold.

På side 30, 31 og 32 i rapporten skrives følgende

På disse sider beskrives to eksempler på drenge, der bryder med forventningerne til, hvad det vilsige at være ”en rigtig dreng”.Da vi jo ikke har andet kendskab til de to beskrevne drenge, end hvad der er anført i rapporten, kanvi heller ikke vide, om de er transkønnede – har en kønsidentitetsforstyrrelse – eller ej. Det er hellerikke afgørende, da eksemplerne er udmærkede som grundlag for bemærkninger om muligheden fortilstedeværelsen af transkønnethed, kønsidentitetsforstyrrelse og den mangel på fokus på netop detteforhold hos såvel pædagoger som hos forfatterne.

Mangfoldighed inden for normalitetens grænser

I den første illustration fortæller Jeanette (pædagog) om en dreng på 2½ år, der lige harfået en lillebror. Sammen med to piger er han den ældste i vuggestuegruppen. Han legermeget med de to store piger, som han trives godt med. Når han leger med dem, vil hangerne putte dukker til at sove, han vil gerne lave mad og det er ham der giver dukkernebryst.Jeanette tolker det som, at han er i gang med at finde ud af sin kønsidentitet men ikkehelt har fundet den endnu. Jeanette er helt sikker på, at han har en identitet som enmand, hvilket de som personalegruppe understøtter ved at invitere drenge ind fra deKarin Astrup, formand for Trans-DanmarkReturadresse, hvis andet ikke er anført:Tina Vyum, Hostrupvej 7, 7000 Fredericia[email protected]Bankforbindelse: Amagerbanken, Hvidovre afdeling. Reg.nr.: 5230 konto nr.: 1513658

andre stuer, så han får noget drengemodspil, som hun siger. Selv om personalettydeligvis ikke oplever det som tilstrækkeligt for en dreng at lege med piger, ersituationen ikke bekymrende for personalet, fordi han på andre områder ikke afviger fraforventningen til en dreng. I andre situationer kan han fx godt lege med andre drenge.Han betegnes som en dreng, der kan begge dele. Der udover kategoriseres han som etbarn i udvikling. Han er i en udviklingsfase, hvor pædagogen føler sig tryg ved, atgrænseoverskridelserne er udtryk for en alderssvarende søgeproces.Grænseoverskridelsen tolkes med andre ord som et udtryk for alder. Det er det, der gør,at personalet oplever det som bemærkelsesværdigt men legitimt. Det vil nok gå overmed tiden. Det-skal-nok-gå-overmekanisme fungerer imidlertid samtidig som det, dergradvist vil genne ham på plads inden for kønsordenen. Personalet gør altså ikke nogetaktivt for at genne ham endeligt på plads, men har – endnu - tillid til, at tiden vil gørearbejdet for dem.For denne drengs vedkommende virker det da, som også tolket af både forfatterne og pædagogen, atdrengen er i gang med at blive bevidst om sin kønsidentitet. Det kan også virke som om, at hansadfærd kan kædes sammen med og er foranlediget af, at han netop har fået en lillebroder.Det er dog værd at bemærke udtrykket "genne ham endeligt på plads". I tilfælde af mulighed fortranskønnethed er det vigtigt, at barnet ikke "gennes" ind i en kønsrolle, der ikke svarer til barnetkønsidentitet, men at transkønnetheden identificeres og anerkendes både af pædagogerne,forældrene og professionelle behandlere.I den anden illustration er personalet derimod temmelig utrygge ved dengrænseoverskridelse, som de observerer hos en dreng:Og så var der noget, som jeg fortalte om forleden dag. Den lille dreng, der gikmed pigetøj. Altså, alle kan huske ham i huset. Det var sådan lige over kanten.Man tænkte, hvad er det for noget? (…) Han havde en nederdel.Han kom lige ind ad døren om morgenen, og så tog han nederdelen på. (…)Det var udklædningstøj. Og så havde han et par strømpebukser på hovedet.Det var hans lange hår. Det var hans prinsessehår.Det ville jo være at øve vold på ham at sige, det må du ikke. Jeg synes, at drengeskal have lov at lege med dukker, og piger skal have lov at lege med sværd ogrevolvere og hvad der ellers er. De skal have det samme tilbud, ikke? (interviewmed pædagog)Jeanette fortæller, at selv om personalet oplevede det som overskridende, accepteredede det inde på stuen. Der var heller ikke nogen børn, der drillede ham. Personaletanerkendte drengens handlinger ligesom i tilfældet ovenfor, men her vækker detbekymring, og de oplever, at de står i et dilemma mellem på den ene sideanerkendelsespædagogikken, der fordrer at drengen skal have lov til at være den han er,hvis han har det godt med det. På den anden side er de bange for, at hans identitet somdreng kommer i fare, hvis de anerkender ”det forkerte”. Bekymringen forKarin Astrup, formand for Trans-DanmarkReturadresse, hvis andet ikke er anført:Tina Vyum, Hostrupvej 7, 7000 Fredericia[email protected]Bankforbindelse: Amagerbanken, Hvidovre afdeling. Reg.nr.: 5230 konto nr.: 1513658

drengeidentitetens tilsyneladende nødvendige reproduktion er med andre ord ganskestærk som kønsordnende kraft i børnehaven. De overvejer derfor forskelligepædagogiske indgreb, som at fjerne tøjet i håb om, at han vil finde andre interesser ogudvikle andre sider af sig selv. De prøver at aflede ham med andre aktiviteter, men hvergang vender han tilbage til nederdelen og prinsessehåret. Da ”problemet” ikke vil gåvæk af sig selv, vælger personalet at tilkalde psykologen for at få råd om, hvad de skalgøre, og de indkalder også forældrene til en samtale. Der er ingen tvivl om, at de bliver itvivl om, hvorvidt deres pædagogiske linie kan have skadelige effekter. Og at skade herforstås som ikke at reproducere maskulinitet på bestemte måder hos børn idrengekroppe. Hos dem bliver tanken derfor: Kan den anerkendende pædagogik kommetil at bidrage til en ”fejlkodning” af barnet.I dette, det andet eksempel, er der afgjort flere tegn, som tyder på, at der kan være tale om ettransbarn.Om det er tilfældet eller ej, er for så vidt ikke afgørende. Det afgørende er derimod, at forfatterne,pædagogen, psykologen eller forældrene tilsyneladende slet ikke har gjort sig tanker om, hvorvidtdrengens adfærd kan skyldes, at drengen er transkønnet og derfor i sit indre følte sig som en pige ogprøver at skabe overensstemmelse mellem sin indre kønsidentitet og sin ydre fremtoning.Det er imidlertid glædeligt, at personalet lod barnet udtrykke sig, men bekymrende med udtalelsersom ". . .bange for, at hans identitet som dreng kommer i fare, hvis de anerkender ”det forkerte”. ..", idet det tyder på, at de slet ikke har været opmærksomme på muligheden for, at barnet vartranskønnet og dermed havde en kønsidentitetsforstyrrelse.Hvis drengen er transkønnet, så har hverken pædagogen eller psykologen gjort deres arbejde godtnok, og de har dermed – om end indirekte – skadet barnet og for så vidt også forældrene.Da kendskabet til transbørn – børn med kønsidentitetsforstyrrelse – ikke er så udbredt, kan det ikkeforventes, at forældrene skal være de første til at blive opmærksomme på, at transkønnethed kanvære årsagen til deres barns adfærd. Derimod bør det kunne forventes af pædagoger og isærdeleshed psykologer er bekendt med transkønnethed hos børn..Det ser ud til, at forvaltningen af rummelighed skaber angst og usikkerhed hospersonalet, når barnets adfærd kommer for langt væk fra normen om, hvordan en drengskal være. Når barnet ikke længere er umiddelbart genkendeligt inden for de kulturelleselvfølgeligheder om, hvordan køn skal gøres, bliver personalet i tvivl, om det kanrummes inden for den almindelige pædagogiske ramme. Og normreproduktionen ansesfor så væsentlig, at der bliver behov for at hidkalde ekspertsystemet, som omgiver denpædagogiske institution. En af grænserne for en ligestillingspædagogik, der stiler eftermangfoldighed, går altså der, hvor personalets angst for ikke at bidrage til entilstrækkelig stram reproduktion af kønnet normativitet begynder, og samme angstglider over i faglig tvivl på egen pædagogik. Så selv om der ofte tales om rummelighedi børnehaven og alle ønsker at tilslutte sig rummelighedstanken, er der alligevel klart

markerede grænser, som træder frem, når de overskrides - som i dette eksempel. Det erikke alt, der kan anerkendes, selv inden for en anerkendelsespædagogisk ramme.Det fremgår af ovenstående med al tydelighed, at både personalet i børnehaven, psykologen ogforfatterne slet ikke har været opmærksomme på muligheden for transkønnethed, men tværtimodser barnet som et adfærdsproblem.Spørgsmålet er, om man kan arbejde med at udvide denne ramme ved fx at konfrontereegne forestillinger i personalegruppen om, at kønsidentitet skulle være noget iboendebarnet, som kommer til udfoldelse i voksenlivet. Man kan også udfordre sin angst for atgøre noget forkert ved at udføre lakmustesten: hvis det havde været en pige, der lavedeprinsessehår af strømpebukser, ville barnets adfærd så blive opfattet som legitim ogalderssvarende? Er det kun fordi, det er en dreng, at det opleves som forkert,bekymrende, barnligt eller noget, der forhåbentlig går over? Hvis svaret på testen er nej,kan personalet overveje, hvor vidt deres tolkningsrammer er for indsnævrende i forholdtil børns kønnede udfoldelsesrum. Måske er det denne tolkningsramme, der er behov forat arbejde med - frem for drengen - for at få angsten til at gå væk.I ovenstående "anbefalinger" fra forfatterne ses det desværre med al tydelighed, at heller ikkeforfatterne har været opmærksomme på tilstedeværelsen af transkønnethed. Det tyder derfor på, atogså forfatternes tolkningsrammer er for indsnævrede i forhold til børns kønsidentitet.

Side 34 nederst, 35 og 36 øverst – afsnittet Forælderens forventninger

Her er en episode, der gennem tiden har fået anekdotisk status i børnehaven, derillustrerer det:Der var (engang ;-)) tre drenge fra den ene stue og en dreng fra min stue.Da vi kom ind på stuen, hvor vi har fine prinsessekjoler hængende med flæser ogblonder og det hele, så styrede han lige over og sagde, at de skulle have dem på.Og så var det vores unge vikar, der var dernede, sagde: ”Nej, det er til piger”.Og så skreg de. Den ene skreg så vildt, at tårerne sprang. For selvfølgelig må defå de kjoler på. De kom ned, og de fik kjoler på. Der var også en lille pige, der varmed. Og så legede de og tøffede rundt i de der kjoler og havde det dejligt. Så komfar til en af de små drenge og kiggede ude fra vinduet og tænkte. De derbevægelser er da min dreng. Og så tænkte han ”Ej, han er i kjole”. Da så hankommer ind, så ser han, at hans søn står og danser i kjole. Han grinede jo af detog syntes, at det var skægt. Han får så sagt: ”Ej, giver I min søn kjole på?” Såsagde jeg til ham: ”ja, det skal prøves. Det er da bedre nu end senere.” Hansyntes det var skægt, og han tog også nogle billeder af ham, fordi han så sød ud.(Interview med Jeanette)Historien viser, at børnehaven står i relation til det omgivende samfund, og at personaletreagerer på de forestillinger om køn, der blandt andet findes hos forældrene, som måskeKarin Astrup, formand for Trans-DanmarkReturadresse, hvis andet ikke er anført:Tina Vyum, Hostrupvej 7, 7000 Fredericia[email protected]Bankforbindelse: Amagerbanken, Hvidovre afdeling. Reg.nr.: 5230 konto nr.: 1513658

har andre grænser for mangfoldighed end personalet og børnene. Her er historien fortaltmed pædagogisk overskud – pædagogen får oven i købet lejlighed til at slutte af med enfyndig bemærkning. Undervejs bliver det dog klart markeret - både fra pædagogens ogfra farens side - at her sker noget ikke-selvfølgeligt, noget usædvanligt, noget man måbemærke og le lidt ad. Børnene får altså ganske vist adgang til at gøre noget, deroverskrider kønnet normativitet, men de kan ikke være i tvivl om efterfølgende, at deher er trådt over en grænse. Det har krævet skrig at få adgang, og bagefter følger klaremarkeringer af det usædvanlige i deres valg af leg.Det er værd er holde for øje, at det om den beskrevne episode bemærkes, at den har fået anekdotiskstatus og derfor meget tænkeligt kan være af ældre dato.Samtidig er det også værd at notere sig, at det var en enkelt dreng, som var årsagen til, at de tredrenge iførte sig princessekjolerne. Det fremgår ikke af det følgende, om det er den samme drengsfar, som kommenterede sin søns påklædning.Som forfatterne ganske rigtigt anfører, så reagerer personalet på situationen, faderens reaktion ogdet omgivende samfunds forestilling om køn.Det er imidlertid også værd at bemærke, at personalet slet ikke er opmærksomt på, at der hos den"initiativtagende dreng" kan være tale om transkønnethed, selv om det måske ikke har værettilfældet.Væsentligt er det imidlertid at bemærke, at forfatterne heller ikke i dette tilfælde har gjort sig tankerom transkønnethed, men tværtimod giver udtryk for, at drengene – også den "initiativtagendedreng" – har overtrådt en grænse, og at det får følger i form af klare markeringer af det usædvanligei drengenes "valg af leg". Hvis der for den "initiativtagende dreng" er tale om transkønnethed, så erdet ikke nogen leg for ham, men en naturlig adfærd.Så spørgsmålet er, hvor langt overskuddet rækker. I bemærkningen ligger nemlig ogsåen appel til faren om, at de i bund og grund deler fælles forestillinger om, hvad der errigtigt og forkert for drenge og mænd. Når det er bedre nu end senere, er det fordi, deting børn gør i barndommen, kan betragtes som noget, de leger, og som derfor ikke skaltages alvorligt som andet end leg. Den fælles norm, som pædagogen henviser til medbemærkningen er, at det derimod er et problem, hvis voksne mænd ikke kenderkønsgrænserne omkring beklædningsgenstande. Den overordnede pointe med eksempleter, at fordi børnehaven er afhængig af brugerne, så er der et udtalt behov hos personaletfor at bringe sig i overensstemmelse med forældrenes normer.Det er nærmest ikke muligt at tolke ovenstående fra pædagogen og forfatterne medbemærkningerne "rigtigtog forkert for drenge og mænd"og "detderimod er et problem, hvisvoksne mænd ikke kender kønsgrænserne omkring beklædningsgenstande"anderledes, end at deoverhovedet ikke har kendskab til transkønnethed, kønsidentitetsforstyrrelse.

Clinical Guidelines * Disorders of Sex Developmenthttp://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=8735#bm8735Guide for børn og unge med transforældre * Kids of Trans Ressource Guide (Foråret 2008) *Udgivet af Colagehttp://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=8934#bm8934Handbook for Parents * Disorders of Sex Developmenthttp://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=8734#bm8734Medical care for gender variant children and young people: answering families. (13. februar2008)http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=10202#bm10202The Transgender Child: A Handbook for Families and Professionalshttp://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=12882#bm12882Kønsvariationer hos børn * Gender Variant Children: Transgender Parents af Jane Thomashttp://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=8938#bm8938Direkte linkhttp://tgeu.net/PubAr/Documents/EU_JaneThomasSofiaChildren_Speech.pdfMom, I need to be a girlEn yderst anbefalelsesværdig bog, der kan læses online.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=3550#bm3550My Secret Self - en dokumentarfilm om transbørnDokumentarfilmen i fem afsnit fra 2007 produceret af abs News har journalist Barbara JillWalters samtale med transbørnene Jazz Jennings på 6 år, Reiley på 10 år og Jeromy på 14 årog deres familier.Filmen kan ses online.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=12406#bm12406Out Of The ShadowsFilmen, der kan ses online, er universelt rost for dens budskab om accept og støtte tiltranskønnede børn og unge.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=11012#bm11012Jazz Jennings er en nu 8 årig pige, der er født som dreng, men som har levet som pige, fra hunvar 5 år. (22. september 2009)http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=12404#bm12404

Josie Romero * 8 år – diagnosticeret transseksuel som 6-årig. (15. oktober 2009)http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=12449#bm12449Kim Petras kom i behandling med kønshormoner som 12 årig, fik ændret civilretslig statussom 14-årig og kønsskifteoperation som 16-årig.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=7755#bm775510-årig dreng død ved et tragisk uheld den 4. februar 2008.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=8196#bm819616-årig teenager i Spanien fik ved juletid 2009 foretaget en mand til kvindekønsskifteoperation i Barcelona.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=12794#bm127949-årig dreng i Sydengland mødte efter sommerferien i skole som pige. (20. september 2009)http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=12392#bm123929-årig, tredjeklasses elev i Philidelpia springer ud som pige. (3. maj 2008)http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=8727#bm8727Kampagne for at skabe opmærksomhed på unge transkønnede. (1. oktober 2009)http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=12419#bm12419Colage Foreningen, der støtter børn og unge, hvis forældre er lesbiske, bøsser, biseksuelleeller transkønnede.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=7863#bm7863TransActive * Foreningen arbejder for at forbedre forholdene for transkønnede børn og unge.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=11035#bm11035TransKids Purple Rainbow Foundation TKPRF - Forening om transbørn.http://www.thranesen.dk/default.asp?cat=788&aid=12403#bm12403

Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle