Referat fra Retsudvalgets studietur til Norge 25. - 27. august 2010

Formålet med Retsudvalgets studietur til Norge den 25. til 27. august 2010var at se nærmere på de norske initiativer til forebyggelse af ungdomskrimina-litet. I den forbindelse holdt udvalget derfor bl.a. møde med den norske ju-stitsminister og det norske Stortings Justitskomité.Deltagere fra udvalget: Karsten Nonbo (V), Karen Hækkerup (S), Lise vonSeelen (S), Maja Panduro (S), Julie Skovsby (S), Peter Skaarup fmd. (DF),Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA). Justitsmi-nister Lars Barfoed deltog i studieturen torsdag den 26. august 2010.

Referat:

Onsdag den 25. august

Kl. 12.00-15.30Besøg i Halden Fengsel, v. fængselsleder, Are Høidal.Historik og data:Fængslet åbnede i marts 2010 har kostet 3 mia. norske kroner. En måned førplanlagt på grund af kapacitets problemer i de andre norske fængsler. Der erplads til 250 indsatte og der er ressourcer til 277 ansatte. Der er 50. pct. såvelkvinder som mænd ansat. Fængslet åbner dog gradvist og endeligt i decem-ber 2010. Det er Norges 2. største fængsel med Oslo fængsel som det størsteog ældste (1850). De mindste fængsler har max. 20 pladser. Der er 3500fængselspladser i Norge og der er fuldt belæg hele tiden. Af de 3500 indsatteer 1000 udlændinge, der efter endt afsoning skal udvises.IndretningDen overordnede politiske diskussion har været, at kvaliteten er for god –standarden for et nyt fængsel er her for høj. Svaret har været, at det er den

norske standard. Det er vanskeligt at bygge nye fængsler for de kan ikkesammenlignes med de gamle fængsler.I Halden fængsel er der en modtageafdeling, varetægtsafdeling og en bo-afdeling. Der er en særlig afdeling til indsatte med psykiatriske diagnoser (etstigende problem) og en særlig afdeling for unge indsatte mellem 18-23 år.De unge er de mest krævende indsatte, var vurderingen. Der er skole, biblio-tek og værkssteder, hvor man kan få en uddannelse. Der er et kultur- ogidrætshus med bl.a. musikrum med instrumenter og idrætshal. Der er et helligtrum, der er ansat 2 præster, der skal samarbejde med repræsentanter fraandre religioner. Der er et særligt besøgshus, hvor pårørende også har mu-lighed for at overnatte. Derudover er der et kontor, hvor de eksterne samar-bejdspartnere har kontor, som f.eks. socialmedarbejdere, a-kasser mv. Debistår i forbindelse med udslusningen efter endt afsoning. I det regi håndteresogså brugen af konfliktråd. Derudover er der et sundhedscenter, med beman-ding udefra, hvor der er 12 ansatte, herunder en tandlæge.Vision og redskaberStraf som virker – ændringer som varer. Et middel til at opnå dette er brug afThe offender assesment system, hvor man bl.a. kortlægger den enkeltekrænkers uddannelsesniveau, holdninger, kriminalitet, livsstil, relationer m.v.En tilgang der bl.a. også anvendes i Holland. Det at gøre sig bekendt medden indsatte starter i modtagerafdelingen. Særlig fokus er, at indsatte ellervaretægtsarrestanter ikke sidder isoleret. Det har været et særligt fokusområ-de siden Europarådets Torturkommission har kritiseret for megen brug afisolationsfængsling og brugen af isolationsfængslinger er faldet.Indsatsten fra personalets side bygger på stortingsmeldingen nr. 37, som derer linket til i referatet under mødet med den norske justitsminister. Fængsels-betjentene har også til opgave at være kontaktpersoner og derfor lægges dervægt på at de arbejder ude på afdelingerne i nærmiljøet og ikke på kontorer.Derudover tilbydes kruser som f.eks. – et kursus i at være far, samtaleterapi,afrusningskurser og lysterapi.Derudover er der fokus på at inddrage det omkringliggende samfund og skoledrives derfor selvstændigt. Der er 20 lærere ansat.Spørgsmål fra medlemmer af Retsudvalget:- Problemer med narko på afdelingerne? I mindre målestok end f.eks.Oslos fængsel, hvor man kan kaste det ind over muren. Men som alleandre fængsler foretager de kropvisitationer.- Antallet af udlændinge, der alene afsoner for derefter at blive udvist aflandet? Udfordringen er her at de lande, hvor afsoneren kommer fraofte ikke har plads til flere fanger. Men i forhold til Halden fængsel ar-bejdes der på, at der ikke skal være afsonere, hvor målet ikke er re-

socialisering. Fra man startede med at have politisk fokus på proble-met er antallet af udlændinge i Halden fængsel faldet fra 56 pct. til 40pct. dette skulle gerne længere ned. Udfordringen her er de nyeSchengen-lande.Sikkerheden i fængslet, når bandemedlemmer afsoner med andreindsatte? Der var ikke det store problem med bandemedlemmer ifængslerne i Norge, der er ikke særlige afsnit – ”vi” spreder dem overalle fængslerne i Norge, så de ”isoleres”.Er fængselsbetjentene kun ansat til sikkerhedsopgaver, nu når derkøbes så mange ydelser udefra? Betjentene har to hovedopgaversikkerhed og der over for motivering, ændring af og kontakt med deindsatte i overensstemmelse med deres vision. Der kom et paradig-meskifte i 1990’erne som gjorde, at uddannelserne også fokuseredepå samtaleteknikker. Det er også vigtigt, at der er fokus på at arbejdeter en vigtig samfundsopgave. Her i Halden er der en masse nye an-satte med frisk energi.Selve uddannelsen til fængselsbetjent? Tager 2 år, målet er en ba-cheloruddannelse.Hvorfor både åbnet og lukket fængsel? Ingen skal løslades fra en luk-ket afdeling, de skal først over i en åben afdeling.Recidiv? Den laveste i Norden 20 pct.Varetægt med eller uden restriktioner. Med restriktioner er der ingenbesøg modsat uden restriktioner.Isolation en ny politik? Nedbringelsen af antallet af isolationsfængs-linger skyldes alene det politiske initiativ på baggrund af kritik fra Eu-roparådets Torturkommission. Der er dog en del ufrivillig isolation pågrund af at indsatte i f.eks. Oslo fængsel har for lidt at lave.Kan de indsatte arbejde uden for murene? Ja der er nogen der hardeltidsjob.Mobiltelefoner? Er helt forbudt. Tv med usb-adgang er nu forseglet.Kun gamle x-box osv. Må bruges. Der er kun lukket internetadgang iskolen.Der er ingen kropscannere.Sygefravær blandt de ansatte? 2 pct.Er medarbejdere blevet tvangsflyttet til Halden? Ja ca. halvdelen.

Torsdag den 26. august

Kl. 09.00-10.30Møde med justitsminister Knut Storberget om indsatsen overfor ungdomskri-minalitet og generelt om den retspolitiske dagsorden.Justitsminister Knut Storberget indledte med at byde velkommen og rose detgode samarbejde med Danmark og Norge. Han mente at det var vigtigt medden gode dialog også fordi vores to lande havde mange af de samme udfor-dringer.Forebyggelse af ungdomskriminalitetI forhold til indsatsen med forebyggelse af ungdomskriminalitet ville han sær-ligt fremhæve Manglerud Politistation, som udvalget skulle besøge fredag.Her var der særligt fokus på konfliktforebyggende tiltag, som man også havdearbejdet med i Trondheim.Ministeren understregede herefter det vigtige i at tale om andet end fæng-selsstraf, når man talte om kriminalitetsbekæmpelse. Dagsordenen skal æn-dres fra det reaktive til det forebyggende. 95 pct. af de unge bliver aldrig sigtetfor noget og derfor er det vigtigt at satse på de unge. De 2,5 pct. der så begårkriminalitet skal tages alvorligt, da deres kriminalitet kan udvikle sig til detværre. Derfor har man i regeringsregi ændret ressort, således at Justitsdepar-tementet fik trafik, sundhed og kriminalitetsbekæmpelse. Regeringens hand-lingsplan er overordnet Fællesskab – Tryghed – Udjævning.I den forbindelse er det vigtigt at fokusere på, hvad de forskellige tal inden forkriminalitetsudviklingen fortæller os. F.eks. er antallet af drab og dødsfald itrafikken faldet over de sidste 20 år, mens antallet af brandstiftelser er steget.Det er også værd at bemærke, at antallet af dødsfald forårsaget af alkohol erca. 1000 om året i Norge, mens antallet af dødsfald på grund af narko er mel-lem 2-300 om året i Norge.Forbudspolitikken har virket. F.eks. forbud mod bestemte raketter har reduce-ret antallet af skader med 50 pct. Begrænsning i alkoholudskænkningen til kl.2 om natten har reduceret antallet af voldsepisoder i nattelivet med 27,8 pct.Sanktioner over for unge mellem 15 til 18 år. Oprettelsen af flere ungdomsen-heder i stedet for fængsler og brug af ungdomsstormøder i konfliktråd, hvorfamilie, naboer, skole, sociale myndigheder, politi, offer og krænker bl.a. med-virker. Dette stormøde skal ses i relation til et alternativ som betinget domuden en kontrakt med myndighederne. Ministeren understregede her, at hen-synet til offeret gjorde også, at det var et meget godt instrument.

Derudover er det i forhold til forebyggelse af ungdomskriminalitet vigtig medindsatsen mod vold i nære relationer. 1300 unge ringer om ugen vedr. vold ifamilien. Det skaber større risiko for kriminelle løbebander end gade uro. Ind-satsen er: Børnehuse, strengere straf for overgreb mod børn, handlepligt,familievoldskoordinator og teams i politikredsene. Æresbegrebet er her stærkti både udenlandske og norske familier.Straf og fængselMålet er at flere skal afsone uden for fængslerne. Derudover er der enighed iStortinget om, en øget brug af samfundstjeneste. Der er endvidere ministe-rens forslag at koble fængselsstraf og samfundstjeneste og øget brug af fod-lænke – inspireret fra Danmark og generelt øget fokus på udslusningen. Derskal være mere fokus på strafgennemførelse end politi for at få nedbragt reci-div.Ministeren oplyste, her at han er den justitsminister, der har bygget flestfængselspladser.Spørgsmål fra medlemmer af Retsudvalget- Rykker drikkeriet et andet sted hen når barerne lukker? Forskning vi-ser at jo større tilgængelighed, jo større forbrug og jo mere vold.- Er der planer om at sænke den kriminelle lavalder? Nej tror ikke detvirker.- Problemet med udenlandske afsonere, der skal udvises efterfølgendeog muligheden for afsoning i hjemlandet? Der er 1000 af de 3500 ind-satte, der er udlændinge 78 pct. er østeuropæere. Hovedsageligt fraLitauen, Polen og Rumænien. Problemstillingen svækker asylpolitik-ken og der er et pres fra befolkningen om at løse det. Udfordringen erat selvom Norge er tilsluttet Schengen-aftalen er der behov for bilate-rale aftaler med de enkelte lande. Udfordringen er her, at modtager-landene afviser at modtage egne statsborgere, bl.a. fordi de ikke harplads i deres fængsler. Men det bør løses på EU-plan.- Kommer de retur efter udvisning? Der kommer nogen tilbage menhurtig udvisning er mest effektfuldt.-Er kvaliteten i Halden fængsel for høj? Fængslerne vi bruger i dag erfra 1800-tallet. Nutidig levevis er meget forskellig fra dengang, bådehvad angår kravene til myndighederne og levevis. Derfor har det væ-ret vigtigt at tænke på tværs af ministerierne, derfor er Indenrigsmini-steriet, Sundhedsministeriet og Kulturministeriet også med i Stor-tingsmeldingen nr. 37.- Indsatsten overfor pårørende især unge/børn? Der er opbygget net-værk for børn, der lider, når far sidder i fængsel. De børn har ikkegjort noget forkert. Derfor er det også vigtigt med gode mødefacilite-ter. Den sociale arv skal stoppes 28. pct. af de indsatte har forældre

der har været kriminelle. Et forsøg med at tage far med i skole og for-tælle om det at være kriminel og sidde i klassen fungerer positivt.Vold mod børn. Vold i nære relationer tages ikke alvorligt nok. Mendet er dagligt forekommende. Eftersom det ikke er noget man talerom, har det været svært at skabe de koordinerende teams i politiet.Her har det været afgørende at få kvinder ind, da mænd ofte ikke ta-ler om det – heller ikke os mandlige politikere – vi skal også tage af-stand fra vold i nære miljøer. Arbejdet i de nævnte teams har fået an-tallet af anmeldelse til at stige med 25. pct. så er muligheden for at fo-rebygge meget større.Er politistyrken stor nok? I år er der 720 studerende på politiskolen i2004 var der 240. I planen politiet mod 2020 kommer der måske til atmangle job til mange af de nyuddannede. Der har i de seneste år væ-ret en stigning på 1000 årsværk inden for politiet.Politireform? Fokus har været kortere responstid, ned under 10 minut-ter og færre kontorer og flere biler.

En aktiv helhetlig justispolitikk – Justispolitisk status desember 2009http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/tema/kriminalitetsbekjempelse/aktiv-helhetlig-justispolitikk-2.html?id=573839Regjeringens strategi for forebygging – Fellesskap – trygghet - utjevninghttp://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/rapporter_planer/planer/2009/regjeringens-strategi-for-forebygging.html?id=573919Regjeringens kriminalitetsforebyggende handlingsplan ”Gode krefter – 35tiltak for økt trygghet”http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/dok/rapporter_planer/planer/2009/gode-krefter---kriminalitetsforebyggende.html?id=574567NOU 2008:15 Barn og straffhttp://www.regjeringen.no/pages/2108811/PDFS/NOU200820080015000DDDPDFS.pdfBarnas stortingsmeldinghttp://www.regjeringen.no/upload/JD/Vedlegg/Barnas_stortingsmelding_web.pdfRegjeringens handlingsplan mot vold i nære relasjoner 2008-2011”Vendepunkt” og Status for handlingsplanen per februar 2010http://www.regjeringen.no/upload/JD/Vedlegg/Handlingsplaner/Vendepunkt.pdf

Kl. 11.00-13.00Møde med Stortingets justitskomité. Mødeleder Jan Bøhler, 1. nestleder.Dagsordenen er indsatsten overfor ungdomskriminalitet.Der var en kort introduktion til det forebyggende ungdomsarbejde, hvor politi-stationen Manglerud blev nævnt. Der var ros til politiets konflikthåndtering.BanderDer var derefter en længere drøftelse af bandekriminalitet, herunderrekruttering, omfang og bekæmpelse heraf. Medlemmer af komiteen oplyste,at der siden 1980’erne har været 2 større bander i Oslo, der var etniskbaseret med især pakistanske og somaliske medlemmer. De blev ofte re-krutteret til rockergrupperne som f.eks. HA’erne. Antalsmæssigt drejer detsig om 150 personer. Der er ikke så store problemer med grupperingerne idag som tidligere, da politiet er bedre til at infiltrere miljøet får vigtigt informa-tion og går ind meget tidligere.Mobile kriminelleEn stor udfordring i dag er de mobile kriminelle inden for Europas grænser.Det er især østeuropæerne, der rejser rundt og begår kriminalitet. Det ersvært at få overblik over. Derfor havde politiet også fået en yderligere hjem-mel ved grænse og toldkontrollen til at stoppe personer uden legitimation.Kriminalisering af købesexDe første erfaringer med at forbyde købesex i 2009 var at gadeprostitutionengik ned. Der kom mere fokus på hjemmesider i stedet. Men siden nytår erantallet af gadeprostituerede steget. Men politiet har fanget færre og skrevetfærre bøder ud. Politiets forklaring er, at der er færre kunder at kæmpe om.De kvinder, der ønsker at komme ud af prostitution/menneskehandel, får tilbud om en refleksionsperiode på 6 måneder ved anmeldelse for menneske

handel. Det er der 200 kvinder der har gjort. Systemet er dog ikke gearet til atløse problemet, da det er mangeartet. Der er de kvinder, som er stofmisbrug-ere, der er de handlede kvinder og så er der dem, der gør det frivilligt. Ogloven har også skabt mere voldelige miljøer fordi flere kvinder arbejder aleneog ikke i sexshops f.eks. Deroverfor står også, at kvinderne mødes medfordomme hos myndighederne, så alt kan ikke løses ved lov, men kræveren kulturændring.GPS til voldelige ekspartnereDer blev spurgt til de norske erfaringer med brug af gps-fodlænke til voldeligeekspartnere? Her var svaret, at forsøget ikke var sat i gang endnu på grund aftekniske vanskeligheder.Kl. 13.30-15.00Møde med seniorrådgiver Yngve Carlsson, Kommunesektorens interesse-og arbeidsgiverorganisasjon, KS, der vil tale om opfølgning på ogbekæmpelse af bandekriminalitet.Bandekriminaliteten i Danmark er stigende og i Norge er den faldende.Oplægget er vedhæftet som power points.

Yngve Carlson henviste endvidere til artiklen ”Nemesis” andthe Achilles heel of Pakistani gangs in Norway fra 2008 samt den udleveredeavisartikel. Der er fremlagt i udvalgssekretariatet.Spørgsmål fra medlemmerne af RetsudvalgetHovedbudskabet i bekæmpelsen af bander? Skab mulighed for at blive vinderpå andre områder. Få ære og anerkendelse på en anden måde. Al Caponemetoden ramte de pakistanske bander på deres ære. De har ikke længerepenge og man får samtidigt fjernet de kriminelle forbilleder. Mødre kommer ifængsel, fordi de bliver dømt for hæleri, når de nu også kan købe dyrebiler. Og det er et stort problem, når sønnen ikke kan beskytte sin mor, derkommer i fængsel. Sønnen vil hellere sidde 10 år i fængsel end se mor kom-me i fængsel. Der kommer også en afsløring af at velstanden er baseret påkriminalitet.Herefter skal man undgå stigmatisering ved at bruge ordet bander i flæng. Detskal være klart defineret, hvad bandekriminalitet er. Måske skulle man i stedetbruge ordet kriminelle netværk.

Derefter skal man satse på forebyggende politiarbejde og dialog. Dialog erf.eks. meget vigtig ved større demonstrationer. Undgå det ansigtsløse politi fåsat navn på de politibetjente gennem dialog og få en fælles forståelse af, atman ikke bruger vold under demonstrationer. Manglerud politistation har brugtbekymringssamtale som et effektivt middel til at forebygge uroligheder.Er bekymringssamtaler for ressourcekrævende? Nej forebyggende og kanforegå på gaden. F.eks. har det været brugt overfor en højreekstremistiskgruppe og det har reduceret deres andel af den kriminelle aktivitet med 50pct. og det er noget billigere end fængsel.Hvordan arbejder I? Vi kommer når kommunerne kalder – har været ude ca.30 gange i kommunerne de sidste 10 år.Er politiet og myndighederne godt nok uddannet? Her handler det først ogfremmest om troværdighed og respekt myndighederne i mellem.Oplever i chikane af politiet i visse områder? Politiet kan ikke finde sig i no goareas de må ikke fremstå som svage reaktionen kan jo være varetægt ogstraf. Men generelt er der gode gadeplansmedarbejdere, som forebyggerdårlige relationer til myndighederne.Brugen af fængselsstraf? Særligt relevant til brug for isolering af ledere ellerser fængselsstraf kriminalitetsfremmende i sig selv. Men det er en vigtig pointeat kunne neutralisere bandelederne.Fredag den 27. augustKl. 09.00-13.00Møder på Manglerud politistation:1. OplægSeniorrådgiver Anne Brita Mowinckel Normann fra departementets politiafde-ling holdt et kort oplæg om det generelle udviklingsarbejde med unge lovbry-dere. Hun henviste i den forbindelse til det materiale, som der er linket til framødet med den norske justitsminister.Rapporten Børn og straf blev særligt fremhævet og som omhandler forslag tilnye strafsanktioner for børn og unge i alderen 15 til 18 år. Herunder Ung-domsstormøde, som kan anvendes på flere former for kriminalitet dog ikkealvorlig kriminalitet som drab og voldtægt.Manglerud politistation har en særlig status da de har en meget stor og vel-fungerende forebyggelsesenhed, der arbejder med vidensbaseret politiarbej-de, hvor det tværfaglige samarbejde er i centrum. Vigtige redskaber er atvære holdningsskabende, hvor politiet f.eks. deltager i forældremøder påskolerne, synlig patruljering og bekymringssamtalerne samt konflikthåndte-

Spørgsmål fra medlemmerne af Retsudvalget- Effekt af bekymringssamtaler? Der har været et betydeligt fald i krimi-naliteten blandt unge ca. 30 pct. de har ca. 200 samtaler om året. Viasamtalerne kan der gives pålæg, rådgivning og vejledning. Samtaler-ne er reguleret i politiloven. Politiet har en fast spørgeguide at gå fremefter. Kolding politi arbejder med noget lignende og har haft gode re-sultater.- Ressourceforbrug? Mange men vi tør ikke lade være for der sparesressourcer i sidste ende, hvis man forhindrer kriminalitet og undgår atskulle bruge ressourcer til strafforfølgning, dom og fængsel.- Er det frivilligt? Nej- Kommer de kriminelles familier? Ja og ofte takker forældrene os.

3. OplægPræsentation ved Ketil Leth Olsen, projektleder for opfølgningsteamet iTrondheim til forebyggelse af ungdomskriminalitet (kommunalt regi).Oplægget er vedhæftet som power points. Det handler om politiets arbejdemed Restorative Justice. Målet er at straffen skal være genopbyggende. Deter en billig måde at drive politi på, men det er ressourcekrævende. Redska-berne er bekymringssamtaler og konfliktråd. Der er et nyt lovforslag på vej omat det efter dom skal være muligt at blive dømt til et ungdomsstormøde, somalternativ til ubetinget fængsel.

Spørgsmål fra medlemmerne af Retsudvalget- Et argument mod konfliktråd er hensynet til offeret? Da vi startedehavde alle fordomme, men vi har haft over 150 møder og det er aldrigset at det har været en belastning for offeret, tværtimod tager detangsten væk og det er vigtigt at huske, at disse samtaler er frivillige.Der har været 2 sager, hvor offeret har sagt nej. En anden positiv ef-fekt er at krænkeren ønsker at genoprette skaden. Det skaber mulig-hed for en ny identitet- Hvad er bedre ved denne metode? Det sænker angstniveauet, offeretog andre får trygheden tilbage og der er direkte mulighed for opfølg-ning overfor krænkeren.- Hvad siger de unge? 4 ud af 150 krænkere har sagt nej – det er me-get hårdere og krævende end at sidde i fængsel.- Omkostninger? Et døgn i et fængsel koster 1400 til 2000 norske kr.her kan et forløb måske koste 15.000 norske kr. det koster oprigtig in-teresse i mennesker og det kræver også ens fritid – da man skal væ-re tilgængelig når den unge har brug for det.- Hvad med offerets forældre? Positiv tilbagemelding i forhold til enretssag for de her mulighed for at være tilstede med krænkeren og fårlov til at snakke og sige deres mening. Der er en mulighed for at bliveenige om sandheden.- Hvad med kassetænkning? Her er det vigtigt med gensidige aftalermyndighederne imellem. Her var det vigtigt at der var 5 til 6 ministeri-er der fra starten var enige om, at det var den vej vi skulle gå.- Hvad med skyldspørgsmålet, hvis krænker nægter? Selve kontekstenbliver en anden, når krænkeren sidder overfor offeret og der skal væ-re en erkendelse i retten af skyld ellers er det ikke muligt med dettestormøde.- Kan man dømmes til møde uden samtykke? Nej så er det fængsels-straf.

Retsudvalget

Til:

Dato:

Referat fra Retsudvalgets studietur til Norge 25. - 27. august 2010

Referat:

Onsdag den 25. august

Kl. 19.30

Torsdag den 26. august