REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 637: Henvendelse af 20/7-2010 fra LGBT Danmark vedr. ændring af pasbekendtgørelsen og sexologisk kliniks rolle.

Vedrørende ændring af pasbekendtgørelsenJustitsministerens kommentar af 15. juli 2010 (bilag 1) vedrørende landsforeningenLGBT Danmarks henvendelse af 29. juni 2010 om ændring af pasbekendtgørelsenefterlader nogle uklarheder vi gerne ser ministeren opklarer.Punkt 1.Det fremgår, at justitsministeren finder det mest hensigtsmæssigt, atinddrage Sexologisk Klinik i sager, hvor der ansøges om ændring af kønsangivelsen ipas. I kommentaren fremgår imidlertid ingen begrundelse for dette synspunkt. Vilministeren I betragtning af, at det i New Zealand igennem femten år har været muligtat opnå en ændret kønsbetegnelse uden lægelig vurdering, uddybe hvorfor han menerder er behov for en sådan herhjemme?Punkt 2.I justitsministerens kommentar nævner han det eksempel Sexologisk Klinikgav på en person, derganske kan ligestilles med en transseksueli forbindelse medseneste ændring af navneloven, hvori det blandt andet hedder:”Vedkommende har i de seneste år i stigende omfang givet efter for trangen til atklæde sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtræde som sådan over foromverdenen. Dog har personen på det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat glæde af sitmandlige kønsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes somtransseksuel”Som landsforeningerne LGBT Danmark og Trans-Danmark gjorde opmærksom på ideres fælles høringssvar af 21. maj 2010 (bilag 2) strider dette imod definitionen aftransseksualisme i de gældende internationale kriterier og vejledninger. SåledesciteresFra verdenssundhedsorganisationens definition, som anført iICD-10:"A desire to live and be accepted as a member of the opposite sex,usuallyaccompanied by a sense of discomfort with, or inappropriateness of, one's anatomicsex and a wish to have hormonal treatment and surgery to make one's body ascongruent as possible with the preferred sex." (1)Ordet usually understreger, at der findes transseksuelle, der ikke har et ønske omkirurgisk eller hormonel behandling.

Fra den amerikanske psykiatriforenings definition, som anført iDSM-IV:”A. A strong and persistent cross-gender identification (not merely a desire for anyperceived cultural advantages of being the other sex).In adolescents and adults, the disturbance is manifested by symptomssuch asa stateddesire to be the other sex, frequent passing as the other sex, desire to live or be treatedas the other sex, or the conviction that he or she has the typical feelings and reactionsof the other sex.B. Persistent discomfort with his or her sexorsense of inappropriateness in thegender role of that sex.” (2)Heraf ses, at lede ved kroppen kun er ét af flere mulige tegn på at en person ertransseksuel.FraStandards of Care for Gender Identity Disordersudgivet afverdensorganisationen for behandling af transkønnede:"During the 1960s and 1970s, clinicians used the term true transsexual. The truetranssexual was thought to be a person with a characteristic path of atypical genderidentity development that predicted an improved life from a treatment sequence thatculminated in genital surgery. (...) Belief in the true transsexual concept for malesdissipated when it was realized that such patients were rarely encountered, andthatsome of the original true transsexuals had falsified their histories to make theirstories match the earliest theories about the disorder." (3)Heraf fremgår dels, at forventningen om, at en transseksuel nødvendigvis er så ked afsin krop, at personen ønsker kønskorrigerende behandling er en del af et koncept, derer fraveget for længe siden. Dels fremgår det, at de transkønnede er villige til at lyve,hvis det er strengt nødvendigt for at opnå behandling.Fra vejledningenCounselling and Mental Health Care for Transgender Adults andLoved Ones,der formelt støttes af Sexologisk Klinik:”Assumptions should not be made about sexual activities. ... individuals in both theMTF and FTM spectrum may engage in the full spectrum of sexual behaviour,including erotic touch; receptive or insertive oral, vaginal, and anal penetration; androle-playing. Other ... identify as asexual, or choose celibacy.” (4)Vil ministeren svare på, om han finder det hensigtsmæssigt at transkønnedeunderkastes vurdering af en klinik, der åbenbart ikke følger gældende internationaleretningslinjer for en sådan vurdering?Punkt 3.I landsforeningen LGBT Danmarks henvendelse af 29. juni 2010bemærkede vi at Sexologisk Klinik har udtalt, at der findes personer for hvem detprimære incitament til operation er et behov for juridisk anerkendelse af dereskønsidentitet. I ministerens kommentar noterer han, at det ikke er nødvendigt atgennemgå hormonel eller kirurgisk behandling forud for udstedelse af et pas medkønsbetegnelsen X. Idet det bemærkes, at den transkønnedes kønsidentitet oftest er enidentitet som mand eller kvinde og idet det bemærkes, at USA har indført mulighedfor at transkønnede kan antage en kønsbetegnelse i passet, der svarer til det køn de er igang med at tilslutte sig vil landsforeningen gerne vide, om ministeren vil indføre en

tilsvarende ordning således, at transkønnede kan opnå en kønsbetegnelse, der svarertil det køn de lever som inden de er blevet opereret?Punkt 4.Som tidligere berørt kendes der eksempler på at transkønnede har farvetderes fortællinger på grund af kønsklinikkernes holdninger omkring hvordan man skalvære for at være transseksuel. Vi har kendskab til i hvert fald femten forskelligeforfattere, der beskriver dette fænomen. Derudover findes herhjemme desuden flerebeviser for, at Sexologisk Klinik også har givet urigtige eller usammenhængendeoplysninger til klienter såvel som til offentlige myndigheder og ministre. Someksempel herpå kan nævnes, at Sexologisk Klinik har oplyst til forhenværendeSundhedsminister Jakob Axel Nielsen, at ”Mht. hvor mange der opnårkønskorrektion, skønnes det at være omkring halvdelen, set over Sexologisk Klinikslevetid. Dette gælder for personer med diagnosen transsexualisme, DF 64.0 i ICD-10.” i medfør af et spørgsmål fra Retsudvalget (5).Andetsteds har klinikken imidlertid oplyst, at man modtager 65 transseksuelle klienterårligt (6) og i Sundhedsstyrelsens specialevejledning for psykiatri fremgår, at derårligt vurderes 50-60 nye transkønnede klienter på klinikken (7). Sættes dette iforhold til, at en forhenværende justitsminister har oplyst, at der er blevet givet 43tilladelser til kønskorrigerende behandling på 6 år (8) betyder det, at kun 11-14% afklinikkens klienter opnår tilladelse til kønskorrigerende kirurgi. Dette forekommerumiddelbart at være ganske langt fra Sexologisk Kliniks svar til Jakob Axel Nielsen.Et andet eksempel på at klinikken har givet ukorrekte oplysninger til forhenværendeSundhedsminister Jakob Axel Nielsen eller til landsforeningen Trans-Danmark findesved at sammenligne besvarelsen af Sundhedsudvalgets spørgsmål 224, hvori detfremgår at klinikken følgerStandards of Care for Gender Identity Disorders(9) medEllids Kristensens oplysning om, at klinikken anvenderHarry Benjamin-kriterierne(10). Disse blev udarbejdet i 1966 og indeholder konceptet om ’true transsexuals’(11), der som vist i citatet fraStandards of Care for Gender Identity Disordersbragttidligere i denne henvendelse afvises af denne retningslinje. De to svar står således imodstrid med hinanden. Heraf fremgår det, at én af klinikkens besvarelser erukorrekt, når de siger, at de følger begge dele.Der er også eksempler på, at klinikken har givet urigtige oplysninger tilSundhedsstyrelsens Tilsyn. Daværende justitsminister oplyste i 2003 ombetingelserne for adgang til fornavnsskift for transseksuelle i den forsøgsordning, dergjaldt på dette tidspunkt og senere blev ophøjet til lov. I svaret stilles der intet konkretkrav om varigheden af Sexologisk Kliniks kontakt med klienten forud for meddelelseom støtte til et fornavnsskift ligesom det fremgår, at der ikke stilles krav om atklienten er i hormonbehandling (12). I 2009 oplyste daværende Justitsminister BrianMikkelsen, at det stadig var op til Sexologisk Klinik selv at vurdere hvor lang tid dehavde behov for til at vurdere om de kunne støtte et ønske om navneskift (13). Tiltrods herfor citeres følgende fra undertegnedes journal:"D.d. opringning fra Jens Christian Villadsen, Sundhedsstyrelsen ('s Tilsyn) ...Undertegnede bekræfter, at familiestyrelsen har bestemt, at patienten, der har værettilknyttet sexologisk klinik minimum et år, og påbegynder hormonbehandling, kanansøge om navneskift før egentligt kønsskifte." (Journalnotat 31/3-09).Her er således tale om, at klinikken har afgivet ukorrekte oplysninger til denmyndighed, der er ansvarlig for tilsyn på deres område.

Det fjerde eksempel findes i besvarelsen af et spørgsmål fra Retsudvalget, hvorklinikken til Jakob Axel Nielsen har oplyst:”På basis af tidligere internationale anbefalinger har Sexologisk Klinik siden sin starti 1986 anvendt en observationsperiode på 1 år inden hormonordination. På basis afnyere internationale anbefalinger overvejer Sexologisk Klinik om denneobservationsperiode i nogle tilfælde kan gøres kortere.” (14). Udover, at det kanundre, at man kalder en ni år gammel udgave af det dokument, der er centralt på ensområde for ennyere standardviser situationen sig at være endnu mere grotesk, hvisman dykker dybere i arkiverne. På baggrund af dette og tidligere svar kunneforhenværende Sundhedsminister jo foranlediges til at tro, at klinikken fulgteStandards of Care for Gender Identity Disordersi den daværende udgave, men blotikke var blevet opdateret siden. Det viser sig imidlertid, atStandards of Carealleredei 1979 udgaven indeholdt mulighed for at anbefale hormonbehandling aftranskønnede efter 3 måneders observation og ikke 1 år, som klinikken skriver:”4.6.2. Standard 6. The clinical behavioral scientist making the recommen-dation in favor of hormonal sex reassignment shall have known the patient in apsychotherapeutic relationship for at least 3 months prior to making saidrecommendation.”ligeledes står der allerede i samme udgave”4.4.1. Principle 11. Hormonal sex reassignment is both therapeutic and diagnostic inthat the patient requesting such therapy either reports satisfaction or dissatisfactionregarding the results of such therapy.” (15).Forløbsvarigheden og den tilbageholdenhed, som Sexologisk Klinik udviser overforopstart af hormonel behandling finder således ikke støtte iStandards of Care,dertværtimod skriver, at hormonbehandlingen har en diagnostisk / afklarende funktion.Til trods for, at klinikken ovenfor udtalte, at de planlagde deres observationsforløbudfra de standarder, der eksisterede, da klinikken blev oprettet er dette altså hellerikke korrekt. De sår dermed alvorligt tvivl omkring deres egne udtalelser og vi ilandsforeningen LGBT Danmark kunne faktisk godt tænke os at vide hvad det er forkonkrete standarder klinikken refererer til i deres besvarelse, når det åbenbart ikke erStandards of Care for Gender Identity Disorders.Det femte eksempel findes i besvarelsen af et spørgsmål fra Retsudvalget, hvor detfremgår:"Sexologisk klinik er en afdeling af Psykiatrisk Center Rigshospitalet, som sammenmed Rigshospitalet er blevet akkrediteret efter Joint Commission Internationalsstandarder i 2002 og igen i 2005 og 2008. Den opnåede akkreditering er enkvalitetssikring baseret på 368 standarder for kvalitet." (16).Sundhedsministeren kunne heraf foranlediges til at tro, at klinikken derfor også følgerdisse 368 standarder, men hvis man studerer dem nærmere viser der sig at væreafgørende områder, hvor klinikken ikke efterlever dem. For blot at tage et pareksempler fra Joint Commission InternationalsInternationale Standarder forHospitaler(17):

Standard RE.6.1 s. 75: Patienterne og de pårørende får tilstrækkeligeoplysninger om sygdommen, den forestående behandling og behandlerne til attræffe beslutning om behandlingen.oInformationen omfatter: patientens tilstand, foreslåede behandlinger,mulige fordele og ulemper, mulige alternativer, sandsynligheden for etvellykket udfald, mulige problemer i forbindelse med bedring, muligefølger hvis der ikke gives behandlingoMåleligt element 2 Patienter informeres om den forestående procedureeller behandling og hvem, der er bemyndiget til at udføre procedureneller behandlingenKommentar: Et gennemgående træk ved de beretninger landsforeningenmodtager fra klienter ved Sexologisk Klinik er, at de får meget lidtinformation og at de føler forløbet på klinikken er præget af enormuvished, der gør dem utrygge.

Standard BE2.1 s. 110: Den enkelte patients behandling er planlagt ogdokumenteret i patientjournalen.o”For at opnå et optimalt resultat planlægges behandlingen af patientenomhyggeligt. (...) Patienten og de pårørende inddrages i planlægnings-processen. Planen dokumenteres i patientjournalen. (...) Patientensbehandlingsplan skal tage afsæt i patientens identificerede behov.Disse kan ændre sig (...) Ændringerne skal dokumenteres ipatientjournalen som tilføjelse til den indledende plan.”Kommentar: Netop et ønske om en tids- og behandlingsplan for forløbenepå Sexologisk Klinik er et af de centrale elementer i beslutningsforslagB168 fremsat i 2010. Hvis Sexologisk Klinik havde fulgt denne standardville dette naturligvis ikke have været fremsat som et væsentligt ønske frade transkønnedes side. Sexologisk Klinik har tidligere sagt, atobservationsforløbet ikke var en egentlig behandling, men det er ikkekorrekt inden for rammerne af Joint Commission International jævnførBE.2.4 omtalt herunder.

resultaterne af vurderinger og den planlagte behandling og involveres ibeslutninger herom.”Kommentar: Det fremgår altså heraf, at Joint Commission Internationalbetegner vurderinger som en del af behandlingen og heraf må udledes, atde standarder, der specificeres for behandling også gælder forvurderingerne forud for den aktive del af behandlingen.-Standard VE.2 s. 145: Patientens behov for information og vejledning eridentificeret og dokumenteret i journalenoMåleligt element 7 Patienten og de pårørende informeres om deres rettil at deltage i behandlingen. (Se også RE.2.1, ME4)RE.2.1, ME4 s. 70: ”Patienter og pårørende forstår deres ret tilat deltage i beslutninger om behandlingen i den udstrækning deønsker det.”Kommentar: Som nævnt allerede efterspørger de transkønnede vi har talt medi landsforeningen mere information og i forløbet på Sexologisk Klinik er derpå sin vis meget lidt medinddragelse i beslutninger vedrørende behandlingenidet Sexologisk Klinik som det ser ud i øjeblikket alene tager stilling til om devil støtte behandling. En beslutning, der iøvrigt tages på en medarbejder-konference under deltagelse af personer, som aldrig nogensinde har talt medden klient de skal tage beslutning om!-Standard KP.2.1 s. 157: Behandlingsprocesser understøttes af kliniskeretningslinjer og kliniske patientforløbo”Det sundhedsfaglige personale udvikler kliniske behandlingsprocesserog træffer beslutninger om klinisk behandling på grundlag aftilgængelig videnskabelig evidens. (...) Kliniske retningslinjer ogkliniske patientforløbsbeskrivelser, der er relevante for hospitaletspatientgruppe og ydelser (...) g) ajourføres regelmæssigt.”Kommentar: Standarden lægger op til, at der inddrages videnskabeligevidens og kliniske retningslinjer i behandlingen og at denne skalajourføres regelmæssigt. På baggrund af Sexologisk Kliniks tidligere svartil Retsudvalget ses det, at klinikken ganske korrekt mener, atStandards ofCare for Gender Identity Disorderser en relevant retningslinje påklinikkens område. Med baggrund i herværende standard kunne manderfor forvente, at de holdt sig ajour i forhold til den. Som vist tidligerehar man imidlertid ikke fulgtStandards of Care for Gender IdentityDisordersselv i en tredieve år gammel udgave og det er derfor vanskeligtat hævde, at klinikken ajourfører sig regelmæssigt.

Punkt 5.I justitsministerens kommentar bemærker han, at ændringen afpasbekendtgørelsen bringer den i overensstemmelse med reglerne i navneloven. Entranskvinde, der ikke ønskede operation, men blot navneændring beretter, at det alt ialt krævede 5 samtaler på Sexologisk Klinik og en pårørendesamtale før hun fik støttetil et navneskift (18). Ifølge Region Hovedstadens Takstkatalog 2007 er taksten fortransseksuelle klienter kr. 5106 pr. besøg på Sexologisk Klinik (19). Vurderingen harsåledes kostet samfundet mere end 25.000 kr. Idet det jo med den foreslåede ændringaf pasbekendtgørelsen vil være samme procedure, der kommer til at gælde forændring af køn i passet som det er for ændring af navn for transkønnede håberlandsforeningen, at ministeren vil oplyse hvor mange gange der kan udstedes nyt pastil en transkønnet person – i tilfælde af, at personen skulle fortryde sin egenbeslutning, hvis den ikke skulle valideres af Sexologisk Klinik – uden at det blevdyrere for samfundet end den nuværende ordning?Punkt 6.Forhenværende Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har tilJyllandsPostenudtalt "Det lyder bindegalt, må jeg sige. Vi skal være frisindede, vi skal have højt tilloftet, og vi skal tolerere alle mennesker” om det forhold, at transseksualisme findespå listen over psykiatriske sygdomme (20). I en senere besvarelse af et spørgsmål fraPer Clausen bemærkede han imidlertid, at der var behov for diagnosebetegnelsen,fordi den var nødvendig for at kunne kategorisere den behandling de transkønnedemodtager (21). Begrundelsen for at beholde diagnosen var altså, at den er nødvendigfor at yde behandling.Vil justitsministeren svare på om han kan forstå de transkønnede synes det erparadoksalt, at han vil sende dem på hospitalet for at få en diagnose, der i følgeforhenværende Sundhedsminister kun eksisterer for at berettige til en behandling, somnogle af de transkønnede slet ikke føler behov for?Punkt 7.Nogle transkønnede udtrykker bekymring for, at en kontakt med enpsykiatrisk afdeling kan få en negativ indflydelse på deres videre livsforløb fx ved atdet kan blive sværere at tegne livsforsikring, når man har været i kontakt med ensådan afdeling (22).Vil justitsministeren svare på om han kan forstå denne bekymring?Med venlig hilsenRobin Svegaard og Vibe GrevsenTranspolitisk UdvalgLGBT Danmark, Landsforeningen forbøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersonerPostboks 10231007 København K[email protected]www.lgbt.dk

Bilag:Bilag 1 Justitsminister Lars Barfoeds kommentar til henvendelse af 29. juni 2010 fraVibe Grevsen, Transpolitisk Udvalg, LGBT DanmarkBilag 2 Høringssvar af 21. maj 2010 fra Landsforeningerne LGBT Danmark ogTrans-Danmark.Referencer:(1) F64.0 Transsexualism I: The ICD-10 for Mental and Behavioural DisordersClinical Descriptions and Diagnostic Guidelines, WHO, p. 168.URL:http://www.who.int/entity/classifications/icd/en/bluebook.pdf(2) 302.85 Gender Identity Disorder in Adolescents or Adulthood I: Diagnosticand Statistical Manual for Mental Disorders Fourth Revision,APA. Fanebladet DSM-IV. URL:http://www.dsm5.org/ProposedRevisions/Pages/proposedrevision.aspx?rid=482(3) The Harry Benjamin International Gender Dysphoria Association's StandardsOf Care For Gender Identity Disorders, Sixth Version, W PATH, 2001, p. 3.URL:http://www.wpath.org/Documents2/socv6.pdf(4) Bockting W, e.a. Counselling and Mental Health Care of Transgender Adultsand Loved Ones, 2006, p. 32.URL:http://transhealth.vch.ca/resources/library/tcpdocs/guidelines-mentalhealth.pdf(5) Retsudvalget. Spørgsmål 858 af 4. juni 2009. URL:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/858/index.htm(6) Sundhedsudvalget. Spørgsmål 225 af 15. februar 2008. URL:http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/suu/spm/225/index.htm(7) Sundhedsstyrelsen. Specialevejledning for psykiatri. Sundhedsstyrelsen, 2010.s. 8. URL:http://www.sst.dk/~/media/Planlaegning%20og%20kvalitet/Specialeplanlaegning/Specialevejledninger_2010/Specialevejledning_Psykiatri.ashx(8) Rasmussen JG. Her bor sex-specialiserne. Dagens Medicin, 26.09.2008. URL:http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2008/09/26/her-bor-sex-specialisterne/index.xml(9) Sundhedsudvalget. Spørgsmål 224 af 15. februar 2008. URL:http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/suu/spm/224/index.htm(10)Kristensen E. Besvarelse af Trans-Danmarks spørgsmål til SexologiskKlinik om klinikken og dens procedure. 5. marts 2003. URL:http://www.thranesen.dk/artikler/TD-20030305_SK_Svar-spgsm.pdf(11)Wyndzen MH. Dr. Harry Benjamin’s Gender Disorientation Scale.URL:http://www.genderpsychology.org/transsexual/benjamin_gd.html(12)2. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker en kønsskifteoperation, men somgennem længere tid har levet som det andet køn I: Retsudvalget. Spørgsmåk394 af 2. juli 2003. URL:http://webarkiv.ft.dk/Samling/20021/udvbilag/REU/Almdel_bilag1246.htm(13)Retsudvalget. L107 Spørgsmål 9 Bilag 8 af 24. februar 2009. URL:http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l107/bilag/8/index.htm(14)Retsudvalget. Spørgsmål 857 af 4. juni 2009. URL:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/REU/spm/857/index.htm

(15)Standards of care: The hormonal and surgical sex reassignment ofgender dysphoric persons. Archives of Sexual Behavior. 1985;14(1):79-90.Det fremgår af note 4, at der i 1979 var et krav om, at klienten skulle havelevet tre måneder i det køn personen er ved at tilslutte sig, men at dette kravblev droppet i 1980, hvorefter tre måneders psykoterapi var tilstrækkeligt.(16)Retsudvalget. Spørgsmål 867 af 4. juni 2009. URL:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/867/index.htm(17)Joint Commission International. Internationale Standarder forHospitaler. Region Hovedstaden, 3. udgave, 2007.(18)Nordam F. Navneskifte i praksis. Opdateret 15.07.2010. URL:http://www.transkoennet.dk/25625502(19)Region Hovedstaden. Takstkatalog 2007 s. 5. URL:http://www.regionh.dk/topmenu/omRegionH/Økonomi/Økonomi.htm(20)I Danmark er transseksuelle psykisk syge. JyllandsPosten, 21.05.2009.URL:http://jp.dk/indland/indland_politik/article1700581.ece(21)Clausen P. Spørgsmål S 2378 af 4. juni 2009. URL:http://www.folketinget.dk/Samling/20081/spoergsmaal/S2378/svar/endeligt/20090611/index.htm(22)Transdebat, 26. juni 2010 09:51:39. URL:http://www.transdebat.dk/topic.asp?whichpage=1&TOPIC_ID=257&#4192