(Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en bedrefungerende fødevareforsyningskæde i EuropaKOM (2009) 591Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. december 2009.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om en bedre fødevareforsyningskæde i Europa, som in-deholder en række initiativer til forbedring af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne og sik-ring af, at konkurrencereglerne håndhæves på en sammenhængende og velkoordineret måde tilgavn for forbrugerne, samt forebyggelse af spekulation, som medfører store prisudsving. Meddelel-sen er en opfølgning på KOM(2008)821 af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europa, som varforanlediget af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008. Meddelelsen er satpå dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2010 med hen-blik på drøftelse.BaggrundKommissionen har ved KOM(2009) 591 af 28. oktober 2009 fremsendt meddelelse om fødevarepri-ser i Europa. Meddelelsen er fremsendt i dansk sprogversion den 11. november 2009.Meddelelsen er en opfølgning på KOM(2008)821 af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europa,som var foranlediget af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008.Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22. fe-bruar 2010 med henblik på drøftelse.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-lelse fra Kommissionen.Formål og indholdI de sidste par år har der været store udsving i priserne i fødevareforsyningskæden. Fra midten af2007 til midten af 2008 steg priserne på landbrugsråvarer stærkt, hvilket resulterede i højere forbru-gerfødevarepriser og højere inflation som helhed. Siden da er priserne på mange råvarer faldet til etniveau, der svarer til eller endog ligger under det niveau, der blev nået, før den kraftige prisstigningsatte ind. Forbrugerfødevarepriserne blev imidlertid ved med at stige og begyndte først at falde imaj 2009, hvilket gav anledning til bekymringer med hensyn til, hvordan fødevareforsyningskædenfungerer.2

Kommissionen finder derfor, at den seneste prisudvikling viser, at der er et behov for forbedringeraf fødevareforsyningskæden for at undgå en optrapning af forbrugerfødevarepriserne i fremtiden.Kommissionens meddelelse indeholder en række forslag, som har til hensigt at fremme bæredygtigeog markedsbaserede relationer mellem interessenterne (punkt 1-2) og sikre større gennemsigtighed ifødevareforsyningskæden (punkt 3-5). Kommissionen finder, at initiativerne rummer potentiale tilat fremme det europæiske opsving og bør gennemføres med høj prioritet inden udgangen af 2010.Kommissionens meddelelse indeholder desuden initiativer (punkt 6-10), som er rettet mod struktu-relle spørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længeresigt. Kommissionen oplyser, at disse initiativer vil blive suppleret med forslag om styrkelse af kon-kurrenceevnen i Europas detailsektor i den kommende meddelelse om overvågning af detailmarke-det.Kommissionen vil senest i november 2010 udsende en rapport om opfølgningen af de foreslåedeforanstaltninger. Til det formål planlægger Kommissionen at udvide beføjelserne og mandatet forden eksisterende Gruppe på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne samt medlemska-bet af denne.Initiativer til fremme af bæredygtig og markedsrelaterede relationer mellem interessenterne i føde-vareforsyningskæden (punkt 1 og 2):Kontraktmæssige skævheder i forbindelse med en ulige forhandlingsposition har en negativ ind-virkning på fødevareforsyningskædens konkurrenceevne, og der er derfor behov for en bedre for-ståelse for og en dybtgående undersøgelse af forskellige former for kontraktpraksis.De nationale konkurrencemyndigheder har foretaget undersøgelser af fødevarebranchen, og dissehar givet en bedre forståelse af, hvordan sektoren fungerer. Visse undersøgelser har ført til, at der erkonstateret ulovlige overtrædelser, og disse er blevet afhjulpet.For at fremme bæredygtige og markedsrelaterede relationer mellem interessenterne i fødevareforsy-ningskæden har Kommissionen fremsat forslag om, at Kommissionen samarbejder med medlems-staterne om et mere sikkert grundlag for de kontraktmæssige relationer. Dette skal ske ved, at derudveksles informationer om den bedste kontraktpraksis, iværksættes bevidsthedskampagner og ud-veksling af ”bedste praksis” om underretning af kontraktpraksis.Derudover vil Kommissionen samarbejde med fødevarekædens interessenter om at udarbejde stan-dardkontrakter, som skal være frivillige at anvende, samt vurdere urimelige former for kontrakt-praksis.Endelig vil Kommissionen samarbejde med Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) om atfastlægge en fælles holdning til relevante konkurrencespørgsmål.Kommissionen foreslår i den forbindelse, at der om nødvendigt oprettes en fælles arbejdsgruppe in-den for ECN, som har til opgave at analysere specifikke metoder og markeder, som kan være af af-gørende betydning for fødevareforsyningskædens funktionsmåde.3

Initiativer til at øge gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden (punkt 3, 4 og 5):Kommissionen foreslår (punkt 3) at forbedre tilsynet og den generelle gennemsigtighed på land-brugsråvarederivatmarkederne1inden for rammerne af den generelle tilgang til derivater og revisio-nen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), herunder;--passende gennemsigtigheds- og indberetningskrav bør udvides til at omfatte alle land-brugsråvarederivater, herunder dem, der handles unoteretdisse forpligtelser bør suppleres med indførelse af forpligtelser til indberetning af positio-ner for bestemte kategorier af handlende, som fastlægges på EU-plan. Dette vil sætte lov-giverne i stand til at få et overblik over de positioner, som de forskellige typer handlendehar taget,muligheden for at sætte lovgiverne i stand til at fastsætte positionsgrænser for at modvirkeuforholdsmæssige prisbevægelser eller koncentrationer af spekulative positioner vil blivenøje vurderet med henblik på at sikre, at disse markeder fungerer effektivt

Kommissionen oplyser (punkt 4), at man har offentliggjort første udgave af det europæiske værktøjtil overvågning af fødevarepriser og forpligter sig til at undersøge, hvordan det kan videreudvikles,således at det fra sommeren 2010 dækker et større antal fødevarer og kæder. Dette kræver, at de na-tionale statistiske kontorer samarbejder herom. Kommissionen opfordrer derfor de nationale statisti-ske kontorer til at indsamle de nødvendige data. Danmarks Statistik har leveret data til det omtalteovervågningsværktøj.Kommissionen finder det i den forbindelse ønskeligt, at der sker en videreudvikling af værktøjer tilprissammenligning (som for eksempel websites eller smart phones, der kan anvendes i forretningertil at scanne eller sammenligne produkter) for fødevarer, idet man følger eksemplet fra en række så-danne tjenester i Europa. Kommissionen finder, at udvikling og brug af sådanne websites kan sendeet kraftigt signal til borgerne om, at myndighederne er i færd med at tage konkrete skridt til at hjæl-pe dem med at opnå besparelser i deres daglige eller ugentlige indkøb. Dette finder Kommissionenvil bidrage til at styrke konkurrencen i detailleddet på lokale markeder samt i tidligere led i fødeva-reforsyningskæden.Kommissionen henstiller derudover til (punkt 5), at alle medlemsstater har netbaserede og lettil-gængelige tjenester for sammenligning af detailpriser for fødevarer. Kommissionen vil samarbejdemed medlemsstaterne om at sikre, at der udveksles bedste praksis og erfaringer på dette område.Danmarks Statistik indgår i et europæisk samarbejde med det formål at belyse mulighederne for attilvejebringe sammenlignelige gennemsnitspriser på konkrete forbrugsvarer medlemsstaterne imel-lem. Der pågår i øjeblikket på dette område forskellige pilotstudier, der har til formål at undersøge,hvordan man kan komme så tæt på det ønskede som muligt ved brug af de prisoplysninger, der alle-Derivat er et finansielt produkt konstrueret omkring et underliggende produkt. Aftalen er ofte opbygget omkring enfremtidig ydelse, for eksempel at sælge en bestemt aktie eller obligation på et bestemt fremtidigt tidspunkt. Derivaterkan teoretisk opbygges omkring et hvilket som helst finansielt aktiv. Prisen på derivatet udregnes ud fra prisen på detunderliggende aktiv og den forventede fremtidige rente.1

rede indsamles til andre formål, nemlig ”Det harmoniserede forbrugerprisindeks” og ”Købekrafts-paritetsundersøgelsen”.Initiativer til at fjerne hindringer og sætte en stopper for metoder, som opsplitter det indre marked(punkt 6,7 og 8):Kommissionen vil (punkt 6) vurdere foranstaltninger, som skal håndtere territoriale forsyningsbe-grænsninger, i det omfang disse skaber økonomisk ineffektivitet og er i strid med principperne fordet indre marked. For at informere om sine foranstaltninger udarbejder Kommissionen inden ud-gangen af 2010 en konsekvensanalyse.Kommissionen opfordrer (punkt 7) Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at vedtage Kommissio-nens forslag til revision af lovgivningen om mærkningsregler.Kommissionen foreslår (punkt 8) at revidere udvalgte miljønormer og oprindelsesmærkningsord-ninger, som kan være til hinder for den grænseoverskridende samhandel, med henblik på at konsta-tere, om de politiske målsætninger for disse regler kan nås med en mindre indvirkning på integrati-onen af fødevareforsyningskæden. Kommissionen vil også samarbejde med medlemsstaterne og in-dustrien om en bedre harmonisering af gennemførelsen af EU’s fødevaresikkerhedsstandarder.Initiativer til fremme af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne (punkt 9 og 10):Kommissionen foreslår (punkt 9) at fremme og lette omstruktureringen og konsolideringen i land-brugssektoren, både i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne, blandt andet vedat tilskynde til oprettelse af frivillige producentorganisationer, og i en bredere sammenhæng indenfor den fælles landbrugspolitik efter 2013. Dette vil Kommissionen i første omgang foreslå bliverundersøgt i forbindelse med den særlige situation i mejerisektoren af den nylig oprettede high levelekspert gruppe om mælk.Kommissionen foreslår derudover (punkt 10) at træffe foranstaltninger til at fremme de forslag, somden højtstående gruppe har fremsat med det formål at forbedre konkurrenceevnen i landbrugsføde-varesektoren, navnlig i de små og mellemstore virksomheder, og fremme innovation og eksport isektoren.Meddelelsen forventes drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) på basis af spørgsmål fra for-mandskabet.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk retLov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.Lov nr. 1547 af 20. december 2006 om ændring af lov om markedsføringBekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold.Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007 - Bekendtgørelse af konkurrenceloven5

KonsekvenserMeddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.I det omfang, at meddelelsen fører til initiativer til videreudvikling af statistiske overvågningsme-kanismer, som kræver indsamling af data af en ny type eller af en større hyppighed, rejser dette etressourcespørgsmål i de nationale statistiske kontorer.Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen vurderer, at hensigternei punkt 3 om øget gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden, kan medføre øgede administrativebyrder for virksomhederne inden for fødevareproduktion i form af nye indberetninger. Byrdensstørrelse vil være afhængig af den konkrete implementering.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens oplæg om at fremme bæredygtige og markedsbase-rede relationer mellem interessenterne, og sikre større gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden.Landbrug & Fødevarer er desuden positive overfor de initiativer, som er rettet mod strukturellespørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længere sigt.Landbrug & Fødevarer har stor forståelse for, at der i en række EU-lande er behov for at forbedreforholdet i fødevarekæden ved hjælp af frivillige standardkontrakter og ved tilskyndelse til oprettel-sen af frivillige producentorganisationer. Det skal dog understreges, at det er nødvendigt at fasthol-defrivillighedeni forhold til standardkontrakter og oprettelsen af producentorganisationer. Erhver-vet ønsker ikke et obligatorisk EU-regelsæt, fordi størstedelen af den danske landbrugs- og fødeva-resektor allerede har en dækkende organisering på plads. I og med størstedelen af erhvervet er orga-niseret efter andelsprincippet, er det ikke nødvendigt i Danmark med standardkontrakter eller pro-ducentorganisationer for at forbedre producenternes position overfor forarbejdningsleddet.Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud initiativet med at forbedre den generelle gennemsigtighed ifødevareforsyningskæden ved udvikle en række værktøjer til overvågning af fødevarepriserne, menpåpeger, at det ikke er nok at fokusere på overvågning af priserne i Europa. Det er i lige så høj gradnødvendigt at besidde reel viden om primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Kommissionen skalvære opmærksom på, at en lang række fødevarevirksomheder i Europa er organiseret efter andels-princippet. Det betyder, at det er producenterne selv, som bestemmer, hvorledes indtjeningen skalfordeles mellem producent og mejeri. Fødevarevirksomheder, som satser på varemærker/brands ogen høj grad af forarbejdning, vil opnå en højere merindtjening på deres produkter og vil opleve etlangsommere fald i priserne for deres produkter pga. forbrugernes præferencer. Det er ligeledes vig-tigt at være bevidst om, at der vil være en forsinkelse i pristilpasningen i fødevareforsyningskæden,hvilket blandt andet skyldes, at der gøres brug af tidsbestemte kontrakter med en fastsat pris.Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til mærkningsforslaget, at forslaget introducerer mulig-heden for, at medlemsstaterne fastsætter egne regler på en række områder. Landbrug & Fødevarergjorde i forbindelse med høring over det forslag opmærksom på ”at der efter vores opfattelse er6

overladt for meget råderum til nationalstaterne (artikel 44 og andre) og balancen mellem national ogEU-kompetence er ikke optimal.” Landbrug & Fødevarer undrer sig derfor over, at mærkningsrevi-sionen generelt ses som et initiativ til at fjerne og sætte en stopper for metoder, som opsplitter detindre marked. For så vidt angår revision af oprindelsesmærkningsordninger fastholder Landbrug &Fødevarer synspunktet om, at oprindelsesmærkning netop fører til et opdelt indre marked præget afnationale præferencer, hvorfor en sådan mærkning alene kan være frivillig. Spørgsmålet behandlessåvel i kvalitetspolitikken som i det generelle mærkningsforslag, og vi ser gerne at status quo opret-holdes, således at oprindelse alene skal angives såfremt en undladelse af at give denne oplysning vilvildlede forbrugerne. For så vidt angår revision af EU’s kvalitetspolitik om beskyttede betegnelserser Landbrug & Fødevarer gerne en forenkling og en mere smidig ansøgnings- og godkendelsespro-ces.Dansk Erhverv anfører i sit høringssvar, at Kommissionen i fremtiden vil foreslå visse konkurren-cebegrænsende tiltag, blandt andet fordi det konkluderes, at der findes ”strukturelle svagheder i sy-stemet”.Dansk Erhverv finder i forlængelse heraf, at virksomhedernes forskellige forhandlingspositioner eren naturlig konsekvens på et marked med konkurrence, og at almindelige konkurrencefordele bådehos store og små virksomheder ikke kan sammenstilles med misbrug af dominerende stilling.Dansk Erhverv finder, at når man skal undersøge fødevareforsyningskæden med henblik på atfremme en bedre fungerende fødevareforsyningskæde, bør man i stedet for at fokusere på størrelse,undersøge konkurrencen ud fra produktkategorier, idet ”Danskedetailvirksomheder - uanset størrel-se - har stort set intet at forhandle med, når det kommer til ”must have” fødevarer, som forbrugerneforventer at finde i ethvert supermarked”.Dansk Erhverv anfører desuden, at man er imod standardkontrakter og finder, at der er risiko for, atman herved underminerer aftalefriheden som et grundlæggende princip for et frit marked.Dansk Erhverv anfører, at man er imod forsimplede sammenligninger af endelige fødevarepriser iEU-landene, der ikke tager hensyn til forskelle i rammevilkår og antager, at tilbudspriser ikke vilkunne indgå i disse.Desuden finder Dansk Erhverv, at der er risiko for øgede administrative byrder, såfremt man for-pligter detailhandlen på yderligere rapporteringskrav.Dansk Erhverv finder, at der er risiko for at der opbygges barrierer for det indre marked, hvis allemedlemslande indfører nationale mærkningskrav, som de facto vil holde udenlandske varer udenfor deres marked, ligesom at øget brug af oprindelsesmærkning ”risikererat blive brugt som en pro-tektionistisk handelshindring.”Dansk Erhverv anfører, at visse virksomheder risikerer betydelige ekstraomkostninger, hvis ikke-færdigpakkede fødevarer og fødevarer fremstillet til salg på stedet bliver medtaget i forordningensanvendelsesområde.7

Dansk Erhverv henstiller til, at inddrage repræsentanter for detailhandlen ved udvidelser af beføjel-serne til Gruppen på Højt Plan vedr. Fødevareindustriens konkurrenceevne.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte hensigten med Kommissionens initiativer, som beskrives i meddelel-sen, idet man generelt støtter Kommissionens initiativer for at sikre overholdelse af konkurrence-lovgivningen samt en forbedring af fødevareerhvervenes konkurrenceevne for at forbedre fødevare-forsyningen og sikre lavere fødevarepriser for de europæiske forbrugere. Regeringen arbejder for, atde tiltag, der lægges op til for at øge gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden, får et passendeomfang og implementeres hensigtsmæssigt, så de ikke giver anledning til unødige administrativebyrder for virksomhederne. Samtidig støtter regeringen, at eventuelle standardkontrakter skal værefrivillige og i den forbindelse tage hensyn til fødevareforsyningskædens forskelligartethed.Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen blev drøftet på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. januar 2010. En gruppe af landebetonede behovet for konkrete lovgivningsinitiativer til at sikre en bedre balance mellem aktørerne ikæden, herunder muligheden for dannelse af producentorganisationer, udarbejdelse af standardkon-trakter og prisovervågning. Desuden understregede denne gruppe endvidere, at det er vigtigt at sikrelandmændene et rimeligt indtægtsniveau. Danske synspunkter blev fremmet af en anden grupperingi Rådet, som påpegede vigtigheden af, at initiativerne så vidt muligt er frivillige og ikke pålæggererhvervet yderligere administrative byrder, samt styrker konkurrenceevnen og respekterer konkur-rencelovgivningen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. december 2009 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009, jf. samlenotat oversendt den 3. december 2009 ogden 13. januar 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. januar 2010, jf. samlenotatoversendt den 23. december 2009.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

BaggrundItalien har den 26. november 2009 fremlagt en anmodning til Rådet om at godkende statsstøtte tilkøb af landbrugsjord. Italien ønsker at iværksætte en støtteordning til køb af landbrugsjord fra 1. ja-nuar 2010 til udgangen af 2013.Anmodningen er fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har føl-gende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed træffe afgørelse om,at en af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med det indre marked, hvis ganske særlige om-stændigheder berettiger en sådan beslutning.”Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er ikke nogen betingelse for Rå-dets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte til Kommissionen.Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.Anmodningen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2010 medhenblik på vedtagelse.NærhedsprincippetSagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF ar-tikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.Formål og indholdVed fastlæggelsen af rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrugssektoren for perioden 2007-2013 i 2006 blev der givet adgang for medlemsstaterne til at videreføre eksisterende godkendte støt-teordninger til køb af jord med statsstøtte frem til udgangen af 2009. Italien har på denne baggrunden godkendt støtteordning, der udløb den 31. december 2009.Italien har endvidere oplyst, at den eksisterende statsstøtteordning er notificeret til Kommissionen(notifikationsnummer N 110/2001), hvor ordningen blev godkendt af Kommissionen under de tidli-gere rammebestemmelser for statsstøtte til landbrugssektoren i 2000-2006.Italien anmoder nu om Rådets godkendelse til at forlænge støtteordningen til erhvervelse af land-brugsjord med statsstøtte fra 1. januar 2010 til 31. december 2013.Italien begrunder blandt andet anmodningen med behovet for en strukturudvikling i form af en for-øgelse af bedriftsstørrelsen i landet. Det oplyses fra italiensk side, at en bedrift i Italien i gennemsnithar 7,6 hektar jordtilliggende i forhold til de 27 medlemsstaters 13,3 hektar. Fra italiensk side er detendvidere oplyst, at 73 % af landbrugsbedrifterne i Italien er under 5 hektar. Der har endvidere væ-ret en reduktion i antallet af italienske landbrugsbedrifter med 14,5 % fra 2003 til 2007, herundermange meget små bedrifter.Italien begrunder endvidere anmodningen med en nedgang i jordbrugernes indtægtsgrundlag, de la-vere priser på landbrugsprodukter, samt den stigende arbejdsløshed inden for landbrugssektoren.9

Endvidere nævner Italien, at den økonomiske krise har vanskeliggjort og begrænset finansierings-mulighederne for landbruget.Fra italiensk side understreges det, at støtten alene ydes til landbrugsbedrifter, der er økonomisk le-vedygtige. Dette indebærer blandt andet, at landmanden skal have de nødvendige kompetencer.Ordningen er endvidere gunstigst for yngre landmænd, der også har sværest ved at opnå finansie-ring. Fra italiensk side vurderes det, at den tidligere ordning fra 2001 har øget generationsskiftetmed 5 % om året.Italien vil, såfremt Rådet godkender støtteordningen, efter det oplyste give støtten i form af såkaldtebløde lån (lavtforrentede lån) eller ”leasing”, som skal ydes med en tilbagekøbsbestemmelse.Mulighederne skal kunne benyttes både ved etablering og ved udvidelse af eksisterende bedrifter.Det fremgår af det italienske forslag, at der i givet fald forventes givet støtte til køb af 34.000 ha.jord i perioden 1. januar 2010 frem til og med 2013, svarende til en samlet støtte på 100 mio. € (ca.750 mio. kr.). Fra italiensk side er det oplyst, at ordningen forventes at komme til at dække ca.1.200 landmænd med et gennemsnitligt støttebeløb på ca. 80.000 €.Italien har til sidst i statsstøtteanmodningen til Rådet erklæret, at man i givet fald årligt vil afrappor-tere resultaterne af den implementerede ordning, ligesom man vil fremsende en oversigt over støt-temodtagere.Ifølge Kommissionen vil det ikke være muligt at godkende det italienske forslag inden for rammer-ne af de gældende rammebestemmelser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for perioden 2007-2013.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.HøringLandbrug & Fødevarer er generelt meget kritisk overfor ydelse af statsstøtte. Der kan dog være sær-lige forhold, der gør sig gældende – særligt for de nye medlemsstater. I tilfælde af, at det besluttesat godkende statsstøtteanmodningerne, bør det sikres, at der fastlægges en udløbsdato for alle ord-ninger. Endvidere bør det i princippet være Kommissionen, der gennemgår og godkender statsstøt-tesager. Endelig bør det understreges, at der ikke kan ske forlængelse ud over 2013, hvorefter derventes at være gennemført en reform af den nuværende landbrugspolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør væreKommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed medtraktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændigheder kanundlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.10

Generelle forventninger til andre landes holdningerDen italienske anmodning var oprindeligt sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 14.-16. december 2009 og for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. januar 2010, men Italientog anmodningerne af dagsordenen.Polen fik godkendt en lignende statsstøtteanmodning med enstemmighed på rådsmødet (landbrugog fiskeri) den 20. november 2009. Ungarn, Letland og Litauen fik godkendt lignende statsstøtte-anmodninger med enstemmighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. december 2009 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009, jf. samlenotat oversendt den 3. december 2009,samt den 13. januar 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. januar 2010, jf. revide-ret samlenotat oversendt den 6. januar 2010.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Markedsforanstaltninger i den fælles landbrugspolitik i fremtidenKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Som led i forberedelsen af fastlæggelsen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 ønsker det span-ske formandskab at drøfte anvendelsen af markedsforanstaltninger og risikostyring. Der forventesen drøftelse af anvendelsen af både traditionelle markedsforanstaltninger som intervention, kvoter,m.v., såvel som nye foranstaltninger som for eksempel forsikringsordninger og futures.BaggrundSom led i forberedelsen af rammerne for EU’s landbrugspolitik for 2014-2020 har der været drøf-telser under de 3 foregående formandskaber om henholdsvis den fremtidige fælles landbrugspolitik,den direkte landbrugsstøtte og landdistriktspolitikken generelt. Det nuværende spanske formand-skab ønsker en tilsvarende drøftelse med fokus på markedsforanstaltninger i den fælles landbrugs-politik.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2010 med henblikpå præsentation og udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil et konkret forslag.

Formål og indholdSom led i forberedelsen af fastlæggelsen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 ønsker det span-ske formandskab en drøftelse i Rådet (landbrug og fiskeri) på det kommende rådsmøde den 22. fe-bruar 2010 om markedsforanstaltninger. Det forventes, at drøftelsen skal finde sted på baggrund afet papir udarbejdet af formandskabet, men et sådant foreligger endnu ikke. Drøftelsen forventesdels at fokusere på effekten af de eksisterende markedsforanstaltninger samt behovet for eventuellenye foranstaltninger.De markedsstyringsforanstaltninger, som traditionelt har været indeholdt i den fælles landbrugspoli-tik i varierende omfang i de enkelte sektorer, omfatter blandt andet muligheden for opkøb til inter-vention, støtte til privat oplagring, udbetaling af eksportrestitutioner, importbeskyttelse, tilskud tilanvendelse af landbrugsprodukter, anvendelse af produktionsbegrænsende kvotesystemer samt støt-te til afsætningsfremme. Anvendelsen af disse foranstaltninger er på stort set alle områder mindsketi omfang som konsekvens af reformerne af den fælles landbrugspolitik gennem de seneste ti år.Samtidig er der også kommet nye foranstaltninger til, som for eksempel medlemslandenes mulighedfor at yde tilskud til afgrøde-, dyre- og planteforsikringer samt gensidige fonde.Det forventes, at muligheden for at reducere udsvingene i markedspriserne, for eksempel gennemfutures, vil være et element i drøftelsen. Andre foranstaltninger, som for eksempel indkomstforsik-ringer, eksportkreditter og landmændenes mulighed for i øget omfang at påvirke markedet gennemsammenslutning i producentorganisationer, forventes ligeledes at indgå i drøftelsen.KonsekvenserDrøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsenvil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer (L&F) accepterer en fortsat markedsorientering af EU’s landbrugspolitik.Men vi finder det nødvendigt, at der bevares et sikkerhedsnet for hovedvarerne. L&F ønsker ikke, atdet skal etableres gennem EU-støtte til forskellige forsikringsordninger. I stedet må det baseres pågenerelle og transparente foranstaltninger med hovedvægt på intervention, der eventuelt kan gen-nemføres ved licitation. Mulighed for støtte til privat oplagring må også være et væsentligt instru-ment i dette sikkerhedsnet.L&F accepterer, at EU som led i en ny landbrugsaftale under WTO har tilbudt at udfase eksportstøt-te til landbrugsvarer. Men L&F lægger vægt på, at EU’s landbrug sikres samme vilkår for eksportsom vore konkurrentlande. Derfor ser L&F positivt på Kommissionens overvejelser om at etablereen EU-ordning for eksportkredit, såfremt en ny WTO-aftale gør det muligt. Endvidere støtter L&FKommissionens overvejelser om at opprioritere støtte til promotion i tredjelande.12

Anvendelse af futures kan have en stabiliserende effekt. L&F ser det dog ikke som en EU-opgave atetablere den slags ordninger. Støtte til indkomstforsikringer indgår ofte i diskussionen om den frem-tidige landbrugspolitik. Sådanne ordninger er dog administrativt meget krævende, og alene destramme WTO-regler på området gør den slags ordninger uinteressante. Krav om øget EU-støtte tilforsikringsordninger fremføres især af EU’s sydlige lande, hvilket ikke mindst har klimatiske årsa-ger. Efter vor opfattelse bør det ikke være en EU-opgave at yde støtte til erstatninger i områder,hvor vejrmæssige problemer optræder med jævne mellemrum. Det bør alene ske i katastrofelignen-de situationer.Endelig skal understreges, at L&F på det veterinære område selvsagt ønsker, at EU’s Veterinærfondbevares. Også fusionsmarkedsordningens artikel 44, der giver mulighed for at indføre ekstraordinæ-re støtteforanstaltninger i forbindelse med handelsrestriktioner, må bevares.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen agter at tage drøftelsen til efterretning og lægger vægt på, at den ikke præjudicerer dekommende forhandlinger om udformningen af den fælles landbrugspolitik (og de finansielle per-spektiver) for perioden 2014 til 2020, herunder omfanget af markedsregulerende foranstaltninger.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering af den fælles landbrugspolitik og en afviklingaf den direkte støtte, herunder at markedsforanstaltninger som intervention og prisstøtte enten ophø-rer eller opretholdes på et minimum som et reelt sikkerhedsnet.Generelle forventninger til andre landes holdningerEn lang række lande forventes at ville give udtryk for behovet for anvendelse af effektive markeds-styringsforanstaltninger samt behovet for at udvikle nye markedsstyringsforanstaltninger med hen-blik på at reducere udsving i priser og indkomst. En lille gruppe af lande forventes at lægge vægtpå, at den hidtidige markedsorientering af den fælles landbrugspolitik fremover fastholdes og uddy-bes, og at fremkomsten af et øget antal markedsbaserede foranstaltninger vil kunne anvendes afproducenterne til at afdække en del af de i markedsøkonomien iboende prisudsving.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

sjos i Biscayabugten. Forslaget indeholder blandt andet regler for TAC-fastsættelse2, hvor der fore-slås en anden procedure herfor end den sædvanligt gældende. Med den foreslåede plan vil det væreKommissionen (uden involvering af Rådet), som årligt fastsætter TAC’en og fordelingen mellem deberørte medlemsstater, men på grundlag af et standardiseret og automatiseret skema fastlagt i pla-nen. Endvidere foreslår Kommissionen at fravige anvendelse af kalenderåret som forvaltningsåret,men i stedet for tage udgangspunkt i sæsonen, så fangståret er fra den 1. juli til den 30. juni. For-slaget indeholder også visse kontrolregler, regler for evaluering af planen og støtte efter fiskerifon-den (EFF).BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 399 af 29. juli 2009 fremsendt forslag til Rådets forordningom en langsigtet plan for ansjosbestanden i Biscayabugten og for fiskeriet efter denne bestand. For-slaget er modtaget i en dansk sprogversion den 31. juli 2009.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (nu TEUF artikel 43, stk. 2), og skal behandlesefter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art. 294.Det forventes, at der kan opnås enighed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslaget hører ind under EU’s enekompetence, hvorfor nærhedsprincip-pet ikke finder anvendelse. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, erregeringen enig heri.Formål og indholdFormålet med forslaget til en langsigtet plan er at opretholde biomassen i ansjosbestanden i Bis-cayabugten på et niveau, der muliggør bæredygtig udnyttelse af bestanden inden for det maksimalebæredygtige udbytte, baseret på videnskabelig rådgivning, samtidig med at der sikres størst muligstabilitet og rentabilitet i fiskeriet.Kommissionen understreger nødvendigheden af at opstille en langsigtet forvaltningsplan i stedet forat anvende årlige ad-hoc foranstaltninger til fastsættelse af fiskerimuligheder.Sæsonen for fiskeri efter ansjos i Biscayabugten løber fra den 1. juli til den 30. juni det følgende år,og det er Kommissionens opfattelse, at der er behov for at fastsætte foranstaltninger, tilpasset enforvaltningsperiode, som svarer hertil.Det er Frankrig og Spanien, som har kvoter for fiskeri efter ansjos i Biscayabugten.De væsentligste elementer i forslaget er følgende:

Regler for TAC-fastsættelseIfølge rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF)om en langsigtet plan for ansjos kan der opnås en bæredygtig forvaltning af bestanden, hvis derfanges en konstant andel af gydebiomassen. STECF anbefaler også, at den minimumsgydebiomasseved hvilken der kan åbnes for fiskeri på bestanden, fastsættes til 24.000 tons og forsigtighedsgyde-biomassen til 33.000 tons. Det anføres, at der endvidere bør fastsættes en befiskningsgrad på 30 %af gydebiomassen hvert år med passende begrænsninger. Med en sådan befiskningsgrad vurderesdet, at risikoen for, at bestanden kommer under minimumsniveauet for gydebiomasse og for, at fi-skeriet må lukkes, minimeres, samtidig med at der opretholdes et højt udbytte.Kommissionen foreslår, at der anvendes en anden procedure for TAC-fastsættelse end den sædvan-ligt gældende, hvor Rådet i de årlige TAC/kvoteforordninger fastsætter TAC/kvoter for et kalender-år ad gangen. Med den foreslåede plan vil det være Kommissionen (uden involvering af Rådet),som årligt fastsætter TAC’en og fordelingen mellem de berørte medlemsstater, men på grundlag afet standardiseret og automatiseret skema fastlagt i planen. Skemaet angiver direkte, hvad TAC’enog kvoterne skal fastsættes til afhængig af den aktuelle biomasse (bestandens gennemsnitlige bio-masse i et fangstår), baseret på videnskabelig rådgivning fra STECF. TAC’en kan maksimalt fast-sættes til 33.000 tons ved en aktuel biomasse på over 100.000 tons.Samtidig ændres forvaltningsåret til at følge fangståret (defineret i planen som perioden fra den 1.juli til den 30. juni det følgende år) i stedet for kalenderåret. Det vil sige, at TAC’en fastsættes forperioden den 1. juli til den 30. juni.Hvis STECF ikke er i stand til at rådgive om den aktuelle biomasse, fordi der ikke foreligger til-strækkeligt nøjagtige og repræsentative data, fastsættes TAC’en og kvoterne således:1. Hvis STECF anbefaler, at ansjosfangsterne reduceres mest muligt, reduceres TAC’en ogkvoterne med 25 % i forhold til TAC’en og kvoterne for fangståret før.2. I alle andre tilfælde skal TAC’en og kvoterne svare til antallet af tons for fangståret før.Hvert år informerer Kommissionen de berørte medlemsstater om STECF’s rådgivning og bekræfter,hvilken TAC og hvilke kvoter der svarer dertil i henhold til planens bilag og som gælder for detfangstår, der begynder den 1. juli det pågældende år. Kommissionen offentliggør dette i Den Euro-pæiske Unions Tidende, C-udgaven, og på Kommissionens websted.Hvis STECF vurderer, at forsigtighedsniveauet for biomassen eller de TAC’er, som i bilaget er an-ført som svarende til de respektive biomasseniveauer, ikke længere gør det muligt at udnytte an-sjosbestanden bæredygtigt, fastsætter Rådet nye værdier for de pågældende niveauer efter procedu-ren fastsat i artikel 20 i grundforordningen (det vil sige uden inddragelse af Europa-Parlamentet).KontrolreglerDer foreslås visse kontrolregler som supplement til de generelle kontrolregler.

Evaluering af planenPå grundlag af rådgivning fra STECF og efter høring af det relevante rådgivende råd evaluererKommissionen planens indvirkning på ansjosbestanden og på fiskeriet efter denne bestand senest idet tredje år, hvor forordningen anvendes, og derefter hvert tredje år i forordningens anvendelsespe-riode og foreslår om nødvendigt relevante foranstaltninger til ændring af planen.Bistand fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)Det fastsættes, at for de fangstår, hvor bestanden ligger under forsigtighedsniveauet for biomasse,betragtes planen som en genopretningsplan, og at for de år, hvor bestanden ligger på eller over for-sigtighedsniveauet for biomasse, betragtes planen som en forvaltningsplan med henblik på anven-delse af reglerne for støtte til foranstaltninger med henblik på tilpasning af EU-fiskerflåden i hen-hold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 1198/2006 om fiskerifonden (EFF).Status for ændringsforslagSom følge af vedtagelsen af en ny kontrolforordning3i efteråret 2009 er omfanget af kontrolregler iselve planen blevet reduceret og justeret, idet der dog fortsat er supplerende regler om blandt andetfartøjsovervågningssystemer (VMS), krydskontrol, forudanmeldelse og udpegede havne.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Formandskabet forventer, at der kan indgås en1. behandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg støtter imidlertid generelt forslaget med visse ændringsforslag,herunder blandt andet:Det foreslås, at der fastsættes en befiskningsgrad på 40 % af gydebiomassen hvert år (i ste-det for 30 %).Det foreslås, at hvis STECF anbefaler, at ansjosfangsterne reduceres mest muligt, reduceresTAC’en og kvoterne med 10 % (i stedet for 25 %) i forhold til TAC’en og kvoterne i det fo-regående fangstår, idet TAC ikke i disse tilfælde kan fastsættes lavere end 7.000 tons.Kommissionen skal give information til det regionale rådgivende råd for de sydvestlige far-vande om implementeringen af nationale kontrolhandlingsplaner og resultaterne, som opnåsherved.Inden udgangen af 2009/2010 sæsonen skal Kommissionen introducere en Fællesskabskon-trolplan, som koordineres af Fiskerikontrolagenturet.

KonsekvenserForslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser.Høring§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for vedtagelsen af langsigtede planer for forvaltning af bestande, herun-der en langsigtet plan for ansjos.Regeringen støtter, at man for ansjos i Biscayabugten, som er en kortlivet bestand, fraviger de sæd-vanlige procedurer for TAC/kvotefastsættelse i form af, at Kommissionen træffer beslutningen omden årlige TAC efter et fastlagt skema og baseret på videnskabelig rådgivning, med henblik på, atder tages højde for de særlige forhold for kortlivede bestande, herunder fangstsæsonen.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne har generelt en positiv holdning til forslaget, inklusiv de direkte involverede med-lemsstater.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.