EPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 378: Samlenotat vedrørende forslag til ændring af forordning nr. 663/2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet, fra klima- og energiministeren

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)nr. 663/2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fælles-skabsstøtte til projekter på energiområdetKOM(2010) 283 af 31. maj 2010Nyt notat1. ResuméFormålet med forslaget er at anvende de midler under genopretningsforordningen (forord-ning nr. 663/2009), for hvilke der ikke har kunnet indgås forpligtelser, til oprettelse af et fi-nansielt instrument til støtte for initiativer vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi- særligt i byområder. Det er foreløbigt gjort op, at omkring 114 mio. euro står tilbage til rå-dighed, men det endelige beløb vil først være kendt ved udgangen af 2010.Formandskabet har udsendt en revideret tekst, der langt hen ad vejen reflekterer de indsigel-ser, som medlemslandene har fremført i relation til Kommissionens første forslag. Hovedpar-ten af medlemslandene har fokus på at sikre en tæt kontrol med fordeling af midlerne, derskal administreres af en fond. De udestående forhold er pt. spørgsmålet om tidshorisonten forfondens varighed, en evaluering af instrumentet og processen samt fastlæggelse af et loft pådet samlede beløb, som skal tilgå fonden. Formandskabet forventer at have færdigforhandletforordningen medio oktober 2010.

2. BaggrundI lyset af den finansielle og økonomiske krise vedtog EU-landene en økonomisk stabilise-ringsplan (genopretningsprogrammet) på Det Europæiske Råds møde den 11.-12. december2008. Hovedelementet i genopretningsprogrammet er at stimulere den økonomiske aktivitetsvarende til 1,5 pct. af EU’s BNP gennem dels finanspolitiske lempelser i EU-landene og delsEU-finansierede initiativer. Genopretningsprogrammet udgør en fælles ramme med principperog retningslinjer for tiltag på nationalt og europæisk niveau.Som led i implementering af genopretningsprogrammet blev der bl.a. vedtaget et støttepro-gram til økonomisk genopretning via finansiel assistance til energiprojekter (KOM(2009) 35endelig). Formålet var at stimulere den økonomiske genopretning samtidig med at EU blevbragt tættere på opfyldelse af sine energipolitiske målsætninger, som er at forbedre energifor-syningssikkerheden, få etableret et velfungerende indre marked for energi og reducere udled-Side 1

ningen af drivhusgasser. Programmet allokerede 3,98 mia. euro til energiprojekter fordelt påtre delprogrammer inden for el- og gasinfrastruktur, offshore vindkraft, CO2-indsamling ogdeponering (CCS). Under drøftelserne af støtteprogrammet fandt en række lande, herunderikke mindst Danmark, samt Europa-Parlamentet, at programmet også burde inkludere støtte tillokale energieffektiviserings- og VE-projekter, som skønnedes at have en hurtigere og meredirekte effekt på beskæftigelse og økonomisk genopretning end store infrastrukturprojekter.Som et led i et kompromis måtte Kommissionen afgive et løfte om at eventuelle ubrugte mid-ler ville blive foreslået anvendt inden for energieffektivisering og vedvarende energi.I Kommissionens rapport af 27. april 2010 (KOM (2010) 191 endelig) om gennemførelse afgenopretningsprogrammet skønnes det, at der i forhold til den samlede finansieringsramme(3,98 mia. euro) vil være omkring 114 mio. euro, som ikke ventes udmøntet under genopret-ningsprogrammet. Det præcise restbeløb vil først stå klart i løbet af efteråret 2010.Kommissionen har derfor fremlagt et forslag til ændring af genopretningsforordningen, hvordet foreslås, at de ubrugte midler målrettes mod et støtteprogram til initiativer inden for ener-gieffektivitet og vedvarende energi (VE).3. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i EUF-traktatens artikel 194 og skal vedtages efter den al-mindelige lovgivningsprocedure.4. NærhedsprincippetKommissionen har anført,1at formålet med genopretningsprogrammet ikke i tilstrækkeliggrad kan opnås på medlemsstatsniveau, bl.a. som følge af:en sammenhængende og effektiv respons på den økonomiske krise kræver en koordi-neret investeringsindsats på EU-niveaumange af de identificerede projekter er af transnational karakterfremme af sammenkobling, VE og CO2-indsamling og deponering er fornyelig blevetdefineret som fælles EU målen individuel indsats fra de enkelte lande ville bremse for gennemførelsen af en koor-dineret indsats

Regeringen vurderer, at det stillede forslag, som er fremsat i forlængelse af genopretningspro-grammet, følger ovenstående argumentation. Forslaget vurderes på den baggrund at være ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.5. Formål og indholdFormålet med Kommissionens forslag er at etablere et program for de resterende midler undergenopretningsprogrammet til støtte for energiprojekter med fokus på energieffektivitet og VE- særligt i byområder.Kommissionen anfører, at udviklingen af nye former for VE og forbedring af energieffektivi-teten vil bidrage til grønnere vækst og til at skabe en konkurrencedygtig og bæredygtig øko-nomi i overensstemmelse med 2020-strategiens målsætninger. Energibesparelse er blandtSe forslag til et program til støtte for den økonomiske genopretning i form af fællesskabsstøtte til projekter påenergiområdet (KOM(2009) 35 endelig)Side 21

EU's mest umiddelbare og omkostningseffektive måder at bidrage til opfyldelse af de strategi-ske energipolitiske målsætninger om at bekæmpe klimaforandringer, forbedre energiforsy-ningssikkerheden og sikre en bæredygtig økonomisk og social udvikling. Ved at yde støtte tilVE og energieffektivisering vil EU ydermere skabe nye arbejdspladser og et "grønt indremarked".I det fremlagte forslag foreslås det, at de ubrugte midler under genopretningsprogrammet an-vendes til oprettelse af et finansielt instrument til støtte for VE og energieffektivisering. Fi-nansieringsinstrumentet skal støtte udvikling af solide projekter samt gøre det lettere at finan-siere investeringer i energieffektivisering og VE - særlig i byområder. For at fremme decen-trale investeringer foreslås endvidere, at støttemodtagerne skal være kommunale, lokale ogregionale offentlige myndigheder. Denne tilgang er inspireret af "borgmesteraftalens" (”Co-venant of Mayors”) succes, som er en aftale over 1600 regioner og byer på tværs af Europahar undertegnet.Det forslås, at instrumentet anvendes til projekter inden for offentlige og private bygninger,der benytter VE og/eller energieffektivitetsløsninger; investeringer i energieffektive kraftvar-menet og fjernvarme/fjernkølingsnet (især baseret på VE); decentraliserede vedvarende ener-gikilder forankret i lokalmiljøer; ren transport i byer til støtte for forbedret energieffektivitetsamt integrering af VE i lokal infrastruktur, herunder effektiv gadebelysning, intelligent for-brugsmåling og intelligente forsyningsnet.I forlængelse af genopretningsprogrammet skal faciliteten være begrænset til finansiering aftiltag, der har en hurtig og mærkbar effekt for den økonomiske genopretning i EU, energifor-syningssikkerheden og reduktion af drivhusgasemissioner. Kommissionen foreslår, at de pro-jekter, der skal kunne modtage støtte, skal overholde følgende kriterier:hvorvidt den valgte strategi er fornuftig og den tekniske kvalitet tilstrækkelig,hvorvidt den finansielle pakke er holdbar i hele projektets investeringsfase,projekternes geografiske fordeling,modenhed, hvilket vil sige, at forslaget hurtigst muligt skal nå til investeringsfasen, ogat der skal afholdes betydelige kapitaludgifter hurtigst muligt,i hvilken grad manglen på adgang til finansiering forsinker gennemførelsen af foran-staltningen,i hvilken grad genopretningsstøtte vil stimulere finansiering fra offentlige og privatekilder,kvantificerede samfundsøkonomiske og miljømæssige virkninger og konsekvenser.På baggrund af medlemslandenes ønske om at få klarhed over det nye finansielle instrument,har Kommissionen efter drøftelser med forskellige finansieringsinstitutioner – særligt EIB –præsenteret en fond-model. Ideen med en fond er at skabe større samspil med markedet og til-trække investorer så som EIB selv og private investorer. De 114 mio. euro vil dermed kunnegeares 6-7 gange til ca. 700-800 mio. euro, hvorved langt flere projekter vil kunne finansieres.Kommissionen lægger op til, at der med det finansielle instrument etableres en risk-sharingtilgang frem for en mere klassisk grant/subsidy tilgang. Hensigter er at de offentlige midler ihøjere grad bidrager til at skabe øget adgang til kapital udefra og gearingseffekten vil medvir-ke til at give en løftestangseffekt for genopretningsplanen.Det forventes muligt at få fonden op at køre inden udgang af 1. kvartal 2011.Side 3

I forbindelse med udvælgelseskriterier vil der formentlig blive indarbejdet nogle retningslinjerfor fondens investeringer, som tager højde for, at der ikke må være en overbalance i forholdtil en bestemt region. Samtidig vil en investeringskomite på månedlig basis kunne monitorerefordelingen af projekter, således at geografisk ubalance kan korrigeres.Med hensyn til varighed vil det ifølge Kommissionen være optimalt at lade investorerne vur-dere, hvornår fonden skal ophøre. Der vil formentlig være tale om en tilbagebetalingsperiodepå ca. 15 år. Det er den periode, som i mange lande svarer til fastlagte feed-in-tariffer og til-bagebetalingstider på lån. Kommissionen argumenterer for, at hvis det på forhånd fastlægges,hvornår fonden skal ophøre, kan det have negativ indflydelse på fondens dynamik og gea-ringsfaktoren, fordi potentielle investorer måske vil fravælge en tidsbestemt fond.Endelig vil fonden i forbindelse med tildeling af støtte bl.a. være proaktiv og selv opsøge eg-nede projekter. Der vil endvidere fortrinsvist blive fokuseret på mindre projekter, og støtten tilteknisk assistance vil være begrænset, så de fleste af midlerne kan gå til opbygning af selvefonden.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets ressortudvalg (ITRE) har den 2. september 2010 udtale sig positivt omforslaget. Ressortudvalget ser endvidere positivt på, at forslaget fokuserer på fremme af ener-gieffektivisering i EU’s regioner. Forslaget forventes 1. behandlet på Europa-Parlamentetsplenarsamling i oktober 2010.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetForslaget har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser, da midlerne er afsat i genopretnings-programmet. Hvis de uforbrugte midler ikke blev benyttet til det foreslåede finansielle in-strument, ville Danmark dog have fået tilbagebetalt sin andel på ca. 2 pct. svarende til 17 mio.kr. når de uforbrugte midler beløber sig til 114 mio. euro. Gennemførelse af projekterne vilimidlertid medføre positive strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vilkunne få positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet i form af færre udlednin-ger af CO2mv. som følge af en større udbredelse af VE og øget energieffektivisering.9. HøringForslaget blev i forsommeren sendt i høring i Klima- og Energipolitisk specialudvalg. Derblev ved fristens udløb modtaget et høringssvar fra Landbrug & Fødevarer.I svaret hilser L & F det velkomment, at genopretningsprogrammet nu udvides til også at om-fatte investeringer i vedvarende energi. Særligt hensigten om også at støtte decentraliseredeenergikilder er positiv og vil kunne bidrage positivt til udviklingen af vedvarende energi ogdermed fastholdelsen af arbejdspladser og vækst i udkantsområderne. Det er endvidere posi-tivt, at der kommer fokus på ren bytransport.

L & F finder, at i forhold til en her og nu indsats i relation til begge initiativer er biomasse denmest samfundsøkonomisk bæredygtige ressource og teknologien er klar til anvendelse. Dettegælder både indenfor biogas, der vil kunne anvendes til både kraft-varme produktion ogtransport (som erstatning for naturgas), biobrændstoffer, der vil kunne fortrænge fossilebrændstoffer uden problemer samt kraft-varme produktion på f.eks. halm og flerårige energi-afgrøder.L & F opfordrer regeringen til i samarbejde med kommuner og regioner at afsøge mulighe-derne for at sikre lokal forankring af biogasprojekter samt andre bioenergiprojekter på lokaltniveau, f. eks. grøn bytransport baseret på såvel biogas som biobrændstoffer, med henblik påat danske projekter får del i midlerne. Herved vil det kunne blive muligt politisk at skabe etmarked for grønne brændstoffer, der dermed vil kunne bidrage til at opfylde Danmarks VE-målsætninger og nedbringe udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren.Derudover har L & F en række forslag til præciseringer i den foreslåede forordning, herunderat forordningen bør gøres ”geografineutral” i forhold til by- og landdistrikter for så vidt angårproduktionen af vedvarende energi, så det fremgår at instrumentet omfatter projekter til pro-duktion afenergi, der vil kunne finde anvendelsei byområder.Forslaget er blevet sendt i høring forud for specialudvalgsmødet den 16. september 2010.NOAH bemærkede, at man burde fastholde, at midlerne skulle tilgå byområder. Der var ærge-ligt, at der i den oprindelige genopretningsplan blev givet færre midler til VE-projeker end fxCCS, hvor en store andel af udgifterne blev finansieret af EU-midler. NOAH mente, at formu-leringen om tilbagebetalingsperioden var uklar.VE (Vedvarende Energi) mente, at beløbet til projekterne burde være højere og støttedeNOAH's synspunkter.DØR bemærkede, at direktiverne, der regulerer VE og energieffektivitet er af forskellig ka-rakter med hhv. bindende og ikke-bindende mål.. Man så gerne at ordningen primært fokuse-rede på de store energieffektivitetspotentialer i f.eks. bygninger, da der ikke er de samme inci-tamenter for medlemslandene som i forhold til VE-projekter. DØR stillede spørgsmålstegnved, om midlerne skulle fordeles geografisk lige, da energieffektivitetspotentialerne ikke erligeligt fordelt.Vindmølleindustrien, Danske Regioner, Dansk Fjernvarme og CO2 industri har sendt skriftli-ge bemærknigner.Vindmølleindustrien bemærker, at støtte til vedvarende energi særligt i byområder ikke er ivindmølleindustriens interesse, men derimod begrænser brugen vind til fordel for konkurre-rende VE-teknologier. For en række andre af de danske styrkepositioner, er det ligeledestvivlsomt, om den optimale placering af VE-anlægget kan eller bør findes i byområder.Vindmølleindustrien mener ikke, at det er i Danmarks interesse at udelukke sin stærkeste VE-industri fra adgang til nye finansielle instrumenter. Vindmølleindustrien foreslår derfor, atDanmark arbejder for at brede instrumentets brugbarhed ud til at gælde alle VE-teknologier.Vindmølleindustrien vil endvidere opfordre til, at instrumentet målrettes til at styrke fleksible

teknologier, der kan bidrage til et mere integreret, fleksibelt energisystem, med større samspilel-, varme- og transportsektorerne.Danske Regioner hilser forslaget velkomment idet det foreslås, at fokus udvides til at omfattehele landet frem for primært byområder. Det vil også være relevant i lyset af regeringens ud-spil om ”Danmark i balance”. Et bredere fokus er eksempelvis relevant i forhold til grøntransport baseret på biogas og biobrændstoffer, hvor trafikselskaberne i Danmark også arbej-der med at omlægge kørslen på de regionale ruter. Danske Regioner hilser det som udgangs-punkt velkomment, at der - for at fremme decentrale investeringer – lægges op til at støtte-modtagerne skal være kommunale, lokale og regionale offentlige myndigheder. I en regionaldansk kontekst kunne der således være tale om eksisterende bygningsmasse i forbindelse medbl.a. hospitaler og sygehuse. Danske Regioner vil dog foreslå, at også private virksomheder,fonde, foreninger mv. kan inddrages, da det vil give mulighed for at koble brugen af midlernetil regionale erhvervsudviklingsaktiviteter, hvor der satses på VE og udbredelse og anvendelseaf nye kompetencer, metoder inden for clean tech mv. Det sker i regi af de regionale vækstfo-ra i samarbejde med regioner, kommuner, erhvervsliv samt forsknings- og uddannelsesinstitu-tioner. Det ville også give mulighed for eventuelt at få projekter i endnu større skala ved atkunne sikre en kobling til de midler, der uddeles af den statslige Fornyelsesfond. Danske Re-gioner er umiddelbart enig i, at faciliteten skal have en hurtig og mærkbar effekt for den øko-nomiske genopretning i EU, men der bør samtidig tages hensyn til, at relevante projekter hartid til den modning som ofte ligger forud for selve opstarten.Dansk Fjernvarme påpeger, at en lang række selskaber ikke bliver i stand til at få del i midler-ne. Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at man definerer støttemodtagerne tilsvarende den defi-nition der findes i forsyningsvirksomhedsdirektivet således, at varmeforsyningsvirksomhe-derne generelt får mulighed for at søge disse midler. Dernæst påpeges det, at man i forbindel-se med ønsket om ekstern finansiering har for øje, at projekter i infrastruktur har den sam-fundsøkonomiske og de langsigtede gevinster med, og ikke fokuserer på for korte tilbagebeta-lingstider for projekter der kan have en levetid på 20-50 år. Endelig påpeger Dansk Fjernvar-me, at den danske varmeforsyningslov er udarbejdet under hvile i sig selv princippet, og at derer grænser for hvilken forrentning der må betales for 3. parts investeringer i varmeforsynin-gen. Det skal derfor sikres at der er en sammenhæng mellem den danske varmeforsyningslovskrav og de eventuelle finansielle parters krav til forrentning af kapitalen.CO-industri støtter indstillingen og har i øvrigt ingen bemærkninger til forslaget.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter generelt Kommissionens forslag til ændring af genopretningsforordningen.Regeringen hilser særligt velkommen, at forslaget vil anvende ubrugte midler under genop-retningsprogrammet til projekter vedrørende energieffektivisering og VE, som også var endansk mærkesag i forhandlingerne om genopretningsprogrammet med finansiel assistance tilenergiprojekter.En sådan bred indsats inden for bæredygtig energi i især byområder, herunder energieffektivi-sering og VE på lokalt plan, vil have hurtig og mærkbar effekt på økonomi og beskæftigelsesamt energiforsyningssikkerhed. Det er også positivt, at typen af projekter, der vil kunnekomme i betragtning med denne fokusering, skønnes at matche godt med danske virksomhe-ders styrkeområder. Der er brug for, at man ved vurderingen af de enkelte projekter tager hen-Side 6

syn til, at mere innovative og risikable projekter med mulighed for langsigtede effekter påenergiforbrug og drivhusgasudledninger, f. eks. gennem demonstration af nye og bredt an-vendelige teknologier, har brug for en højere grad af EU medfinansiering end projekter inden-for velkendte og afprøvede teknologier.Det må forventes, at de positive afledte effekter for den økonomiske vækst og beskæftigelsener betydelige, da projekterne vil være hurtige at gennemføre, og da der vil kunne gives støttetil relativt mange projekter. Regeringen støtter i den sammenhæng, at Kommissionen vil byg-ge på succesen med ’borgmesterinitiativet’ og forankre opgaverne på regionalt og lokalt plansamt hos private enheder, der optræder på vegne af disse offentlige myndigheder, samt at derisær vil blive lagt vægt på forslag, der involverer et samarbejde mellem sådanne myndigheder,boligselskaber og udviklingskontorer. Det ligger i klar forlængelse af regeringens holdning tilKommissionens oprindelige forslag til genopretningsprogram, jfr. også Kommissionens løfteom anvendelsen af de overskydende midler.Regeringen støtter den foreslåede administration via internationale finansielle institutioner(primært EIB) af det finansielle instrument, og kan støtte at den tilrettelægges på en måde, dersikrer den geografiske balance. I øvrigt kan regeringen tilslutte sig, at der fastsættes et loft forden finansielle facilitet – dog med en indbygget fleksibilitet, såfremt der skulle være fleremidler til rådighed end hidtil antaget. Endvidere kan regeringen støtte, at der sker en tidsbe-grænsning af instrumentet, hvilket er et ønske fra mange lande. Det vil i den forbindelse værehensigtsmæssigt efter en vis periode at lade Kommissionen evaluere, om instrumentet fremad-rettet giver merværdi - bl.a. set i lyset af dets resultater.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev præsenteret på arbejdsgruppeniveau den 22. juni og har hen over sensommeren2010 været drøftet på embedsmandsniveau. Hovedparten af medlemslandene har fokus på atsikre en tæt kontrol med fordeling af midlerne, der skal administreres af en fond. De udståen-de forhold er spørgsmålet om tidshorisonten for fondens varighed, en evaluering af instrumen-tet og processen samt fastlæggelse af et loft på det samlede beløb, som skal tilgå fonden.En række medlemslande er fortsat skeptiske overfor forslaget, idet der stadig er uafklarendespørgsmål og ønske om, at medlemslandene har tæt kontrol med fordeling af midlere. Et stortantal lande ønsker et loft på beløbet, hvor nogle ønsker at loftet alleede nu skal fastlægges på114 mio. euro mens andre ønsker at gøre en øget tilførsel af midler mulig, i fald der bliver fle-re uforbrugte midler under genopretningsplanenEndvidere ønsker en række større lande, at der bør være en stram tidsbegrænsning for fondenfastsat af medlemsstaterne. Der er blandt medlemsstaterne generel opbakning til, at det nye fi-nansielle instrument skal underlægges en streng evaluering.Selv om flere lande stadig grundlæggende er skeptiske overfor forslaget, forventer formand-skabet at kunne opnå enighed ved bl.a. at indsætte en tidsramme, en stærk evaluering og fast-sætte et loft for beløbsstørrelsen.Formandskabet forventer at have færdigforhandlet forordningen medio oktober 2010.