Europaudvalget 2008-09
S 433
Offentligt
617199_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
28. november 2008
Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmål nr. S 433 stillet af
Morten Messerschmidt (DF) den 19. november 2008.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Med venlig hilsen
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
Lene Espersen
www.oem.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
617199_0002.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
28. november 2008
Besvarelse af spørgsmål nr. S 433 stillet af Morten Messerschmidt
(DF) den 19. november 2008.
Spørgsmål nr. S 433:
Finder ministeren det betryggende og acceptabelt - og kan ministeren i
givet fald oplyse årsagen hertil - at EU nægter at give offentligheden
adgang til dokumenter i forbindelse med anti-pirataftalen ACTA?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med Kommissionens begrundelse for at afvise at give
aktindsigt i den konkrete sag, men jeg kan generelt henvise til EU’s regler
for aktindsigt, som findes i forordning nr. 1049/2001 af 30. maj 2001.
I øvrigt kan jeg oplyse, at det er i overensstemmelse med sædvanlig prak-
sis, at Kommissionen forhandler anti-pirataftalen på vegne af EU efter
mandat fra Rådet. Sagen følges af tre arbejdsgrupper (Artikel 133-
komitéen, Strafferets-arbejdsgruppen og IPR-arbejdsgruppen). Notat om
Kommissionens bemyndigelse til at åbne forhandlinger om ACTA var på
dagsordenen for et møde i Folketingets Europaudvalg den 7. december
2007.
Aftalen skal ifølge Kommissionen omfatte et internationalt samarbejde,
herunder udveksling af informationer, samarbejde mellem nationale hånd-
hævelsesmyndigheder, teknisk assistance og samarbejde med den private
sektor mv. Hertil kommer udarbejdelse af ”best practices” i samarbejde
med rettighedshavere og erhvervsliv, samt fastsættelse af ensartede juridi-
ske rammer for at imødegå piratkopiering og varemærkeforfalskning.
Seneste forhandlingsrunde blev gennemført i Tokyo den 8.-9. oktober
2008.
Det er sædvanlig praksis, at der ikke offentliggøres dokumenter fra for-
handlinger om internationale traktater, da dokumenterne indeholder fortro-
lige forhandlingsudspil fra de implicerede lande. Forhandlingerne om
ACTA omfatter en række lande udenfor EU, såsom f.eks. USA og Japan.
Det ville være skadeligt for forhandlingernes gennemførelse og for EU’s
generelle relationer til disse lande, hvis forhandlingsdokumenter fra disse
lande blev offentliggjort af EU
Rådet følger som nævnt forhandlingerne, og sagen vil blive forelagt
Europaudvalget på ny, når konturerne til en aftale fremtræder mere klart.
Jeg finder det således betryggende og helt i overensstemmelse med sæd-
vanlig praksis, at ACTA-forhandlingerne gennemføres i fortrolighed.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk