§ 20-spørgsmål S 1907 Om identitetstyveri.

Til: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Dato: 07-04-2009
Samling: 2008-09
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 07-04-2009
Endelig besvarelse 23-04-2009
Spørgsmålets ordlyd:
Hvad vil ministeren gøre for at bekæmpe det identitetstyveri, som blandt andet finder sted på Facebook og andre internet-fora?
Skriftlig begrundelse:
Efter straffelovens § 131 er det forbudt at udgive sig for at være en offentlig myndighed eller udøve myndighed, man ikke har ret til. Efter § 171 er det forbudt at bruge falske dokumenter. Efter § 173 er det forbudt at forfalske en underskrift, og efter § 174 er det forbudt at bruge et ægte dokument, som man ikke har adkomst til. Der er således masser af bestemmelser i straffeloven, efter hvilke det er gjort forbudt at udgive sig for andet eller andre end det, man er. Et område, som ikke synes dækket af forbuddene, er imidlertid den situation, at der på internettet oprettes falske profiler. Således har spørgeren - og en lang række andre - oplevet, at der på Facebook oprettes falske personprofiler med billeder og personbeskrivelser, som er egnede til at vildlede Facebook-brugerne til at tro, at der virkelig er tale om den pågældende person. Dette kan afstedkomme udveksling af personfølsomme oplysninger m.v. og er selvsagt uacceptabelt i et samfund, hvor den personlige identitet til stadighed er under pres. Endnu værre er de situationer, hvor ondsindede personer tillægger i offentligheden kendte personer egenskaber og holdninger, de ikke har, eller gerninger, de ikke har udført. Således kan Facebook og andre sites bruges til at pådutte kendte folk synspunkter, som de aldrig ville indtage - og på den måde vildlede befolkningen eller skabe rygter, meninger eller andet, der ikke findes belæg for. Dette er i dag ikke strafbart efter dansk ret. I andre lande er retstilstanden en anden. Således er det blevet spørgeren bekendt, at der i en sag fra Norwell (USA), hvor nogle skoleelever oprettede en falsk Facebook-profil med en piges navn og foto, på hvilken profil hun efterfølgende blev så groft tilsvinet, at hun endte med at forlade skolen, er indledt en straffesag med mulighed for straf på op til 2 ½ års fængsel. Spørgeren tager ikke stilling til det amerikanske straffeniveau eller -system, men finder det urimeligt, at man i Danmark risikofrit kan misbruge andre menneskers identitet, og vil på den baggrund opfordre ministeren til at udvide de nævnte bestemmelser i straffeloven, således at identitetstyveri og -misbrug, som det blandt andet ses på Facebook, fremover strafpålægges og således bekæmpes.
Dokumentdato: 23-04-2009
Modtaget: 23-04-2009
Omdelt: 23-04-2009

Svar på spm. nr. S 1907

Svar på spm. nr. S 1907 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 07-04-2009
Modtaget: 07-04-2009
Omdelt: 07-04-2009

Hvad vil ministeren gøre for at bekæmpe det identitetstyveri, som blandt andet finder sted på Facebook og andre internet-fora?

Hvad vil ministeren gøre for at bekæmpe det identitetstyveri, som blandt andet finder sted på Facebook og andre internet-fora? (pdf-version)
Html-version