Statsministerens redegørelse i henhold til

grundlovens § 38 (mundtlig del)

(Redegørelse nr. R 1).

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):I flere år har Danmark oplevet uafbrudt frem-gang. Stadig flere er kommet i arbejde, og ar-bejdsløsheden er meget lav. Danmark er et godtog trygt sted at bo. Vi har et af verdens bedstevelfærdssystemer. Vi er ikke truet af krig og na-turkatastrofer. Mange i omverdenen betragterDanmark som et attraktivt, velstående og frede-ligt sted.Men mørke skyer er ved at trække op i hori-sonten. Bankkrak, faldende boligpriser, højeoliepriser, dyre fødevarer – det gør mange men-nesker bekymrede for deres private økonomi.Terror og trusler om terror, bandeopgør og sky-derier i gaderne – det gør mange mennesker be-kymrede for deres personlige sikkerhed.Regeringen vil kæmpe for, at Danmark fortsatskal være et trygt og sikkert samfund, et sam-fund med tryghed i familiernes økonomi, etsamfund med høj beskæftigelse, et samfundmed social tryghed, et samfund, hvor der ertrygt og sikkert at færdes ude om aftenen, etsamfund, hvor vi står sammen i kampen modterror og ekstremisme, et samfund med en stærksammenhængskraft – et trygt og sikkert sam-fund.Det skaber vi ikke ved at søge tilbage til forti-den. Det skaber vi ikke ved at lægge bånd på fri-hed og foretagsomhed. Det skaber vi ikke ved atlukke os inde og spærre for omverdenen. Tvært-imod. Et trygt og sikkert samfund skaber vi vedat fremme reformer, der ruster os til fremtiden,ved at opmuntre til fornyelse, initiativ og virke-lyst og ved at tage medansvar i verden omkringos.Den linje har regeringen fulgt siden 2001, ogden vil vi fortsætte, så Danmark også i fremti-den er et trygt og sikkert samfund at leve i.Kl. 12:08

De internationale kapitalmarkeder er rystedeaf økonomisk uro – ikke bare i USA, men nuogså i Europa. Også Danmark er berørt.Grundlæggende er den danske banksektorsund og solid. Der har vist sig enkelte brodnekar, men gennemgående er de danske bankerdrevet fornuftigt og med omtanke. Men proble-met er, at de internationale kapitalmarkedernærmest har været ved at fryse til. Det betød, atselv sunde og veldrevne banker fik problemermed at skaffe den nødvendige kapital. Ikke blot

de usunde banker kunne blive ramt, men helebanksektoren – og til syvende og sidst hele sam-fundet.Regeringen har handlet resolut. For at sikre roog stabilitet og normal drift af de sunde bankeretablerer vi en garantiordning for pengeinstitut-terne. Ordningen giver garanti for alle indlån ipengeinstitutterne i de næste 2 år. Garantien erskruet sammen, så bankerne selv tager et megetbetydeligt økonomisk medansvar, og den er ind-rettet sådan, at risikoen for skatteyderne er mi-nimeret. Samtidig har Nationalbanken sikretlandets pengeinstitutter bedre lånemuligheder.Regeringen er i det hele taget indstillet på attage de skridt, som er nødvendige for at sikre roog stabilitet i det danske banksystem.Ud over garantien for indlån i bankerne sæt-ter vi ind på fem områder: Vi skærper Finanstil-synets kontrol med banker og andre finansielleinstitutioner. Vi strammer reglerne om bankerssalg af egne aktier. Vi indskrænker anvendelsenaf aktieoptioner. Vi sikrer større gennemsigtig-hed om bankernes adfærd og låntagning. Kun-der og aktionærer skal kunne se, hvad det er foren bank, de betror deres penge.Og så vil vi sammen med vore partnere i EUdrøfte, hvordan vi styrker den internationale re-gulering af kapitalmarkederne. Kapitalen bevæ-ger sig frit over landegrænserne, og derfor erder også behov for et fælles regelsæt, som sikrermere gennemsigtighed på de internationalemarkeder.Der er behov for en håndfast indsats for atgenskabe tillid og stabilitet på kapitalmarkedet,men samtidig er der også behov for at stå vagtom de sunde principper i markedsøkonomien.Det er værdifuldt med en privat banksektor,et frit kapitalmarked og en stærk konkurrence,for det skaber udvikling, vækst og velstand,men det er uanstændigt, når grådighed og smar-te manøvrer tager magten over soliditet og sundfornuft. Det er urimeligt, hvis økonomiske lyk-keriddere kan score kassen, når der er gevinst,mens skatteyderne skal bløde, når der er tab. Ogdet er uforsvarligt, hvis spekulanter kan jongle-re med megasummer uden gennemsigtighedomkring, hvad der foregår, for det kan påføre al-mindelige mennesker og hele samfundet bety-delige tab.Heldigvis har vi mange gode og solide pen-geinstitutter i Danmark, pengeinstitutter, somopfører sig hæderligt, forvalter indskydernespenge med omhu og ikke kaster sig ud i uan-svarlige og spekulative forretninger. Det er den

I det hele taget er der brug for en solid og sta-bil økonomisk politik for at ride stormen af.Dansk økonomi er sund og stærk, men vi har enåben økonomi, som bliver påvirket af, hvad dersker i verden omkring os. Nu gælder det om atbevare ro, tryghed og sikkerhed omkring økono-mien i hver familie og hver virksomhed.Derfor vil regeringen videreføre en stabil fi-nanspolitik, så vi holder landets økonomi på ret-te spor, derfor vil regeringen videreføre skatte-stoppet, så familier og virksomheder trygt kantræffe beslutninger uden frygt for pludseligeskattestigninger, og derfor vil regeringen for-stærke indsatsen for at skaffe mere arbejdskraft,så vi kan fortsætte med høj beskæftigelse her ilandet.Vores største udfordring er mangelen på ar-bejdskraft – også selv om ledigheden skulle stigelidt. Der mangler folk både i private virksomhe-der og i offentlige institutioner. Mangelen påmedarbejdere koster tab af produktion, tab afvelstand, tab af velfærd. Vi er ganske enkeltnødt til at gøre en kraftanstrengelse for megethurtigt at skaffe mere arbejdskraft.Vi skal have nedbragt sygefraværet. Hver dagbliver 150.000 mennesker hjemme, fordi de ersyge. Det er for mange, og vi har nu indgået enaftale med arbejdsmarkedets parter om at fore-bygge og nedbringe sygefraværet.Vi skal modernisere dagpengesystemet. Sy-stemet er indrettet på en tid med stor ledighed.Nu skal vi indrette det, så de ledige får hurtigeretilbud om job. Til gengæld kan dagpengeperio-den være kortere, så de ledige ikke bliver låstfast på passiv overførsel, men kommer hurtigerei arbejde.Vi vil gøre det mere attraktivt at øge arbejdsti-den i den offentlige sektor. Vi vil udnytte de nyemuligheder for øget arbejdstid i de offentligeoverenskomster, vi vil tilskynde deltidsansattetil at gå på fuldtid eller gå op i tid, og vi indføreren seniorbonus til medarbejdere, som vil blivelængere tid på arbejdsmarkedet. Det skal væremere attraktivt at yde en ekstra indsats.Vi skal sikre et godt grundlag for løn og ledel-se i den offentlige sektor, så vi kan tiltrække ogfastholde dygtige medarbejdere. Regeringen hari forståelse med arbejdsmarkedets parter nedsaten lønkommission, som skal støtte en positivudvikling.

Vi ønsker at skabe bred samling om at øgeden samlede arbejdstid i det danske samfund.En øget arbejdstid skal både passe til medarbej-dernes og familiernes situation og til samfun-dets behov.Vi vil gennemføre en skattereform, som sæn-ker skatten på arbejde, herunder skatten på densidst tjente krone. Det skal kunne betale sig atarbejde. Det skal kunne betale sig at få overar-bejde udbetalt som løn i stedet for at afspadsere.Det skal kunne betale sig at blive længere tid påarbejdsmarkedet.At skaffe mere arbejdskraft er en tvungen op-gave. Problemet går ikke væk, for det handlerom, at flere går på pension og færre kommer påarbejdsmarkedet. I 1943 blev der født 84.000, ognu går den store årgang på pension. I 1983 blevder kun født 50.000, og nu træder den lille år-gang ind på arbejdsmarkedet. Derfor mangler vimedarbejdere i både private virksomheder ogpå offentlige institutioner, og det vil vi blive vedmed i mange år. Derfor må vi handle nu.Det er et barskt valg, for enten må vi accepte-re et tab af velstand og velfærd som følge afmangel på arbejdskraft, eller også må vi skaffemere arbejdskraft – enten ved, at de, der alleredeer på arbejdsmarkedet, arbejder noget mere, el-ler ved, at flere kommer ud på arbejdsmarkedetog væk fra passiv offentlig forsørgelse.Derfor opfordrer jeg til, at Folketinget og ar-bejdsmarkedets parter i fællesskab løser den op-gave, en opgave, som er af afgørende betydningfor velstand og velfærd i det danske samfund.Kl. 12:18

Et af de områder, som er hårdt ramt af man-gel på arbejdskraft, er vore sygehuse. Siden 2001er der ansat 2.000 ekstra læger og sygeplejerskeri det offentlige sundhedsvæsen, men der er brugfor flere.Regeringen har siden 2001 givet høj prioritettil sundhedsområdet. Vi har tilført ekstra 45 mia.kr. til velfærd i det danske samfund, og næstenhalvdelen er gået til sundhed: til hospitalerne, tilpraktiserende læger og til medicin. Hospitalernegennemfører nu årligt 130.000 flere operationerend for 7 år siden, og kvaliteten i behandlingenaf livstruende sygdomme er blevet bedre. Menvi kan og skal gøre det endnu bedre, for vi beta-ler verdens højeste skat, og så har vi også kravpå sygehuse i verdensklasse.Regeringen vil tage en række initiativer for atsikre fortsat fremgang på sygehusene:Vi vil nedbringe ventelisterne. Strejken i for-året ramte patienterne. 375.000 behandlinger

blev aflyst, og ventelisterne eksploderede. Denpukkel skal afvikles igen. Vi vil følge afviklingeni ventetiderne måned for måned, region for regi-on.Vi vil sikre det frie sygehusvalg. Det frie syge-husvalg er midlertidigt sat på standby som følgeaf konflikten. Vi indfører det automatisk igenmed virkning fra den 1. juli 2009. Det frie valghar været en afgørende drivkraft for at øge akti-viteten på sygehusene, og det frie valg, hvorpengene følger patienten, har sikret et socialtretfærdigt frit valg, et frit valg for alle – uansetpengepungens størrelse.Vi vil tiltrække mere arbejdskraft. Vi vil til-trække kvalificeret sundhedspersonale fra ud-landet, vi vil udnytte de nye muligheder forøget arbejdstid i de offentlige overenskomster,og vi vil sætte turbo på initiativer, som kan frem-me fleksible uddannelser og fleksibel arbejdsde-ling inden for sundhedsvæsenet.Vi vil yderligere forbedre behandlingen aflivstruende sygdomme. Der er aftalt mere effek-tive behandlingsforløb for livstruende kræft- oghjertesygdomme, og vi har tilført ekstra 1,8 mia.kr. til regionerne i 2009 til at sikre bedre kvalitetog sikre en fortsat stigning i aktiviteten på ho-spitalerne.Vi vil give prioritet til kronisk syge. Regerin-gen har afsat over 0,5 mia. kr. frem til 2011 tilbedre behandling af kronisk syge og ældre me-dicinske patienter.Vi vil styrke forebyggelsen af sygdomme, ogvi vil lancere en handlingsplan for forebyggelsemed klare mål for indsatsen.Vi vil bygge nye og moderne sygehuse. Det erregeringens mål, at der i løbet af de næste 10 årskal bygges flere topmoderne sygehuse medenestuer, som passer til nutidens krav.Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, hvorder er fri, lige og gratis adgang for alle til be-handling af højeste kvalitet. Det er en hjertesagfor regeringen – og for befolkningen. Vi skalhave den tryghed, at vi får den rigtige behand-ling af høj kvalitet, når vi har brug for den.Kl. 12:23

kommet overensstemmelse mellem den førtepolitik og befolkningens ønsker.Resultaterne er overbevisende: I 2001 fik6.300 personer asyl i Danmark. I 2007 var talletnede på 1.300. I 2001 blev der givet næsten11.000 tilladelser til familiesammenføring. I 2007var tallet nede på knap 4.500 tilladelser, og talletfor 2008 ser ud til at blive endnu lavere. Vi harmed andre ord reduceret det antal, der kommerhertil som følge af asyl og familiesammenføring,til omkring en tredjedel af niveauet i 2001.Det betyder ikke, at Danmark så er blevet etlukket samfund, tværtimod, for vi har gjort detlettere for kvalificerede udlændinge at kommetil Danmark for at arbejde og for at uddanne sig.Alene i 2007 blev der givet 52.000 opholdstilla-delser til at arbejde og til at studere. I 2001 vartallet kun 16.000.Vi har simpelt hen drejet indvandringen tilDanmark 180 grader. Før blev vores velfærdpresset af indvandrere, der havde svært ved atklare sig selv i Danmark. Nu kommer udlændin-ge fortrinsvis til Danmark for at arbejde, studereog yde et bidrag til det danske samfund. Førblev kommunerne løbet over ende. Nu kan demagte opgaven. Før var indvandringen ustyrlig.Nu er den kontrolleret.Det har betydet markante fremskridt for inte-grationen. Flere danskere med indvandrerbag-grund har arbejde end nogen sinde før, flere er igang med en uddannelse, og færre føler sig dis-kriminerede. Langt færre unge danskere medindvandrerbaggrund gifter sig med personer fraforældrenes hjemland. Det er godt for integra-tionen, og ikke mindst er det lykkeligt for de un-ge, at de i højere grad kan vælge selv.For nylig afsagde EF-Domstolen en dom i densåkaldte Metocksag. Den dom er regeringenuenig i. Regeringen bakker selvsagt op om ret-ten til fri bevægelighed i EU, det er en ret, somDanmark og mange danskere nyder godt af,men dommen åbner op for, at den fri bevægelig-hed i EU kan misbruges til at legalisere ulovligindvandring. Det vil vi under ingen omstændig-heder acceptere.Derfor har regeringen indgået en aftale medDansk Folkeparti, som sikrer, at den faste og fairudlændingepolitik står fast. Vi respekterer EU-reglerne, men vi opbygger et solidt nationaltværn mod misbrug af EU-dommen. Vi vil i EUblive ved med at arbejde for, at den fri bevæge-lighed ikke bliver misbrugt til illegal indvan-dring.

Selv om det går fremad med integrationen iDanmark, er der fortsat noget at gøre. Ledighe-den blandt danskere med indvandrerbaggrunder stadig for høj. Uddannelsesniveauet er forlavt. Blandt indvandrerkvinder generelt er ar-bejde og uddannelse en særlig udfordring, ogkriminalitet blandt unge med indvandrerbag-grund er højere end blandt andre danske unge.Derfor vil regeringen styrke indsatsen forbedre integration:Vi vil mindske frafaldet på ungdomsuddan-nelserne blandt unge med indvandrerbaggrund– og styrke deres danskkundskaber. Vi stillerkonkrete krav til erhvervsskolerne, og vi vil sik-re praktiske indgange til uddannelserne og fjer-ne unødige boglige krav.Vi vil have flere kvinder med indvandrerbag-grund i job. Derfor ændrer vi reglerne om kon-tanthjælp, så bl.a. denne gruppe ikke bliver låstfast på passiv forsørgelse. Vi vil forpligte kom-munerne til at give de hjemmegående, familie-sammenførte indvandrerkvinder tilbud om akti-vering, og vi vil styrke beskæftigelse, iværksæt-teri og netværk blandt kvinder med indvandrer-baggrund.Vi vil forbedre den værdimæssige integra-tion. Vi ønsker et samfund, der er præget af tillidog sammenhængskraft på tværs af etnisk bag-grund. Regeringen vil fremlægge en handlings-plan og tage initiativer, som skal forebygge eks-tremisme og radikalisering og modvirke antide-mokratiske kræfter. Børn og unge med indvan-drerbaggrund skal kende og respektere degrundlæggende værdier i det danske samfund.Vi vil bekæmpe ghettodannelse og isolation.Boligselskaberne skal have nye muligheder forat kontrollere beboersammensætningen. Vi skalforhindre parallelsamfund.Vi vil have en håndfast forebyggelse af krimi-nalitet. Regeringen vil ikke acceptere, at krimi-naliteten er så høj blandt unge med indvandrer-baggrund. Vi vil gribe tidligere ind over for ind-vandrerfamilier, hvor den manglende integra-tion skader barnets tarv – om nødvendigt vedtvangsfjernelser.Vi vil styrke indsatsen mod tvangsægteska-ber og æresdrab. Ingen af delene hører hjemme idet danske samfund. Vi står vagt om 24-års-reg-len. Vi vil støtte mønsterbrydere med indvan-drerbaggrund, der som følge af trusler og voldhar behov for beskyttelse. Vi vil sikre opholds-steder for personer i nød. Ofre skal kunne be-skyttes mod deres familie.

Regeringen ønsker et samfund, hvor det ertrygt at færdes for unge og ældre, dag som nat,et samfund, hvor vi er klare og konsekvente ikampen mod kriminalitet, et samfund, hvor vitager mere hensyn til ofrene end til forbryderne.Vi har siden 2001 ført en klar og konsekventretspolitik. Vi har indført skærpede straffe forvold, voldtægt og narkokriminalitet, vi har for-stærket kampen mod de kriminelle bander, vihar styrket indsatsen mod våben, og vi har sør-get for orden og konsekvens i fængslerne.Regeringens politik har virket. Men der erstadig udfordringer. Vi har den seneste tid ople-vet uhyrlige bandeopgør og skyderi i gaderne,utilpassede unge har spredt vold og lavet hær-værk i byerne, og vi har oplevet en stigendeutryghed i nattelivet. Det er fuldstændig uac-ceptabelt. Det hører sig ikke til i et retssamfund.Regeringen vil sætte håndfast ind for at sikrero og tryghed:Vi vil skabe tryghed i nattelivet og forebyggeunges hærgen; vi vil udvide brugen af vide-oovervågning, så voldsmænd kan blive fanget;vi vil registrere ballademagere, så restauranterog værtshuse kan forbyde dem adgang; vi vilskærpe forældrenes erstatningsansvar, når deresbørn øver hærværk og vold; vi vil indføre kon-tante sanktioner mod kriminelle unge under denkriminelle lavalder, f.eks. ved at sætte de ungetil at rydde op efter hærværk; og vi vil forbedreresocialiseringen af unge kriminelle efter afso-ning af fængselsstraf, f.eks. ved krav til de ungesuddannelse eller beskæftigelse.Vi vil stoppe de uhyrlige bandeopgør. Politiethar sat massivt ind med aktiv patruljering, kon-trol og efterforskning mod de ledende bande-medlemmer. Vi har styrket efterforskningen afbagmændenes økonomi- og skatteforhold. Menvi vil gøre mere. Bandekriminalitet skal være enskærpende omstændighed i udvisningssager, ogvi vil forenkle adgangen til aflytning af mis-tænkte i forbindelse med bandekriminalitet.Vi vil have flere patruljevogne og betjente pågaden. Det er netop sigtet med politireformen.

Et trygt og sikkert samfund handler også ombedre beskyttelse af klimaet og bedre energisik-kerhed.Klimaforandringer kan føre til konflikter omknappe ressourcer og til massive folkevandrin-ger. Derfor skal vi forebygge klimaforandringerved at reducere udslippet af drivhusgasser.Vi vil styrke energisikkerheden. En dag slip-per Danmarks olie og gas i Nordsøen op, og vivil ikke igen være afhængig af importeret olie oggas fra diktaturregimer. Det er regeringens lang-sigtede mål at gøre Danmark helt fri af fossilebrændsler som olie og gas.Vi skal samtidig beskytte vores natur bedre.Det er regeringens mål, at vores generation skalaflevere den danske natur i en bedre stand, endvi overtog den. Hensynet til sikkerhed, klima,miljø og natur kræver, at vi sætter ind over enbred front.Vi vil sikre en massiv udbygning af den ved-varende energi, og vi fordobler den offentligeforskning i ny energiteknologi frem mod 2010.Vi vil investere i bedre transport og infra-struktur. Transportsektoren skal tage hensyn tilklima og natur, og danskerne skal ikke spilde tidi køer på motorvejen eller vente forgæves på to-get. Derfor vil regeringen om kort tid præsente-re et samlet grønt transportudspil. Vi vil investe-re massivt i kollektiv transport, vi vil udbyggevejnettet, og vi vil styrke hensynet til naturen,når vi anlægger veje og jernbaner.Vi vil gøre Danmark til et center for grønvækst. Regeringen vil i begyndelsen af 2009fremlægge en vision og en plan for grøn vækst.Vi vil skabe flere store og sammenhængende na-turområder, og vi vil sikre en bedre beskyttelseaf den natur, vi har. Det betyder klare krav tillandbruget om miljøvenlig drift, men det vilogså give landbruget grønne udviklingsmulig-heder, for landbruget får en vigtig rolle for grønvækst i fremtiden.Det kræver en grøn revolution, en ny indu-striel revolution, hvor vi udvikler en ny økono-

mi baseret på miljøvenlig, grøn teknologi, engrøn vækst, som vil give både eksport og ar-bejdspladser.Vi er nødt til at udvikle nye energikilder, atøge energieffektiviteten og at fremme miljøven-lig teknologi – ikke blot i Danmark, men i heleverden. Derfor kæmper vi for en global aftale påklimakonferencen i København næste år.Det handler om andet og mere end klima ogmiljø, det handler også om sikkerhed. Den vest-lige verdens afhængighed af importeret olie ognaturgas medfører en massiv overførsel af vel-stand fra verdens demokratier til autoritære re-gimer. Vi skal fremme vor frihed ved en grøn re-volution, der reducerer magten fra totalitære re-gimer. Vi skal styrke den frie verden ved atsvække afhængigheden af olien og gassen. Viskal øge vor sikkerhed ved at mindske overførs-len til dem, der truer vor frihed.Kl. 12:39

Den 11. september 2001 ændrede trusselsbil-ledet i verden. Angrebet på USA indvarslede enkamp mod verdens frie demokratier. I 2008 harvi oplevet, at Danmark er blevet et mål for inter-national terrorisme. Det så vi med angrebet modvores ambassade i Islamabad i juni, og det har viset ved en række hjemlige sager.Mange mennesker er bekymrede over terror-truslerne. Det er forståeligt. Jeg kan forsikre, atregeringen gør alt, hvad den kan, for at fasthol-de tryghed og sikkerhed for alle danskere. Vi hargennemført to terrorpakker, som sigter på atforebygge terror, at forstærke efterforskning ogat optrævle terrornetværk. Vi har styrket efter-retningstjenesterne med flere folk og ny teknolo-gi, så vi i dag har stærke og velfungerende efter-retningstjenester.Vi har forstærket indsatsen uden for Dan-marks grænser. Vi bekæmper terrorismen dér,hvor den har sit udspring. Forsvaret for voressikkerhed starter ikke ved Danmarks grænse,det starter i Helmandprovinsen i Afghanistan.Her kæmper danske soldater for at forhindre, atTaleban igen får fodfæste, for Taleban og Al-Qaeda samarbejder og udgør en trussel modhele den frie verden – også mod Danmark. Hergør danskere en indsats for at give den enkelteafghaner et liv i frihed, fred og fremgang. Menfrem for alt kæmper de for, at vi herhjemme fort-sat kan leve i tryghed og sikkerhed.Derfor skylder vi vore soldater en stor tak ogen stærk opbakning. Jeg vil gerne sende en hil-sen til soldaterne på hold 6 i Afghanistan, somjeg selv besøgte for nylig: Vi er stolte over jeres

professionalisme. Vi er taknemlige over, at I harmeldt jer til opgaven trods fare og afsavn. Vi erglade for jeres engagement.Og jeg vil sende en hilsen til alle danske sol-dater og andre udsendte, der yder en stor ind-sats for frihed, fred og sikkerhed i verdensbrændpunkter: Vi er stolte af jeres indsats. Dengør Danmark ære, og den giver håb til frie ogdemokratiske kræfter over hele verden.Når vi sender soldater ud på farlige missio-ner, så må vi også gøre vort yderste for, at deressikkerhed er i orden. Det er vigtigt, at soldaternehar den uddannelse og det udstyr, som er nød-vendigt, og det skal afspejles i det kommendeforsvarsforlig.Vi skal bekæmpe terrorismen over en bredfront. Der er en risiko for, at ekstremisme og reli-giøs fanatisme slår rod i dele af Afrika, som vihar set det i Sudan og Somalia. Det må ikke bre-de sig. Vi må sikre bedre livsbetingelser for denunge generation i Afrika – og for kvinderne. Vimå skabe håb i Afrika. Derfor har regeringennedsat en Afrikakommission. Den skal kommemed forslag til, hvordan vi kan skabe flere job tilunge i Afrika. Vækst og jobskabelse er den bed-ste vej til at bekæmpe fattigdom. Krigen mod ty-ranner og terrorister kan vi vinde med våben ogsoldater, men kampen for frihed og folkestyrekræver hjælp til arbejde og uddannelse.Kl. 12:43

ne vente, til der er skabt klarhed om traktaten.Men det er fortsat regeringens faste mål, at Dan-mark skal være fuldt og helt med i EU. Vi skalvære i hjertet af Europa.Desværre har vi for nylig igen set krig påeuropæisk jord. Ruslands invasion af Georgiengiver ubehagelige mindelser om tidligere tidersrå magtpolitik. Regeringen er dybt bekymretover det russiske overgreb. Vi kræver, at Rus-land trækker sine tropper tilbage som aftalt ogrespekterer Georgiens grænser. Vort svar børvære et forstærket samarbejde med Georgien, ogi det hele taget et forstærket samarbejde med na-bolandene mod øst. Vi har brug for et fortsatsamarbejde med Rusland, men Rusland må ind-se, at NATO ikke er fjenden. Tiderne har ændretsig. Vi har en fælles interesse i at bekæmpe ter-ror og ekstremisme.Krisen i Georgien understreger behovet for atstyrke EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Detfranske formandskab har håndteret sagen glim-rende, men krisen understreger, at der er brugfor et stærkt og handlekraftigt EU, et stærkt EUtil at skabe den tryghed, som fællesskab og sam-arbejde kan give, og et stærkt EU til at forsvarede grundlæggende frihedsrettigheder.Kl. 12:46

Vi har brug for et stærkt samarbejde i EU forat styrke kampen mod terror, for at forstærkekampen mod organiseret kriminalitet og ulovligindvandring, for at håndtere den internationalefinansielle krise, og for at Europa i det hele tagetkan spille en stærkere rolle på den internationalescene.Det er netop sigtet med Lissabontraktaten.Regeringen vil arbejde for løsninger, så alle EU-lande snarest kan ratificere den nye traktat, ogregeringen ønsker, at Danmark skal være fuldtog helt med i samarbejdet. De danske EU-undta-gelser er og bliver skadelige for Danmarks inte-resser.Derfor er det regeringens hensigt, at befolk-ningen skal have lejlighed til at tage stilling tilundtagelserne ved folkeafstemning, men meddet irske nej til Lissabontraktaten er der skabt enusikker situation. Der er ikke på nuværendetidspunkt tilstrækkelig klarhed om rammernefor det fremtidige EU-samarbejde, og i en sådansituation kan vi ikke med rimelighed bede væl-gerne tage stilling til de danske undtagelser.Derfor må en folkeafstemning om undtagelser-

Ytringsfriheden er den vigtigste af alle fri-hedsrettigheder. Frihed til at sige, skrive og teg-ne, hvad man mener, er selve livsnerven i demo-kratiet.Men ytringsfriheden er under pres. Vi så det itegningesagen, som stadig har alvorlige efter-dønninger. Tegningerne blev brugt som groteskbegrundelse for bombningen af den danske am-bassade i Islamabad i juni. Vi så det sidste år, daen række muslimske lande fik vedtaget en reso-lution i FN, som opfordrer medlemslandene tilat begrænse ytringsfriheden af hensyn til religi-on. Og nu ser vi det samme absurde teater i for-bindelse med forberedelsen af næste års racis-mekonference i FN – den såkaldte Durban II-konference.At selveste FN’s Menneskerettighedsråd bli-ver misbrugt til at lægge bånd på ytringsfrihe-den, er en hån mod menneskerettighederne. Deter helt uacceptabelt, og det er udtryk for en glo-bal værdikamp, hvor vi ikke kan gå på kompro-mis. Danmark arbejder for, at EU skærper kam-pen for de fundamentale frihedsrettigheder, somer universelle og ukrænkelige. Europa må ståsammen med verdens øvrige frie demokratier idet globale forsvar for de grundlæggende fri-hedsrettigheder.

Frihedsrettighederne skal beskytte menne-skers frihed til at tænke, tale, tro – og tegne –som de vil. De skal ikke beskytte religion moddebat og kritik. Frihedsrettighederne skal be-skytte menneskers frihed til at praktisere deresreligion, som de vil. De skal ikke beskytte religi-on mod menneskers frihed til selv at vælge tro.Frihedsrettighederne skal beskytte mennesker –og ikke religioner.Rigsfællesskabet mellem Grønland, Færøerneog Danmark binder vore tre lande sammen i fri-hed og fællesskab, et fællesskab, som giver tryg-hed, når stormene raser, men også et fællesskab,som giver frihed til at vælge. I den ånd gennem-fører vi gradvis en modernisering af rigsfælles-skabet. Vi har øget Færøernes og Grønlands mu-ligheder for at varetage egne udenrigspolitiskeinteresser.Færøerne kan med overtagelsesloven fra 2005overtage ansvaret for alle sagsområder inden forrammerne af rigsfællesskabet, og jeg ser frem tilsamarbejdet med det nye landsstyre om fortsatoverførsel af områder til færøsk ansvar.Vi vil gennemføre en selvstyreordning forGrønland. Grønland skal fremover selv udvikleselvstyret og påtage sig et økonomisk ansvar fornye sagsområder. Vi sigter efter, at den nye ord-ning kan træde i kraft på Grønlands national-dag, den 21. juni 2009. Det bliver en mærkedag ivores fælles historie.Jeg ser frem til samarbejdet med Færøerne ogGrønland om den fortsatte modernisering afrigsfællesskabet, en modernisering, som byggerpå ligeværd mellem vore tre lande og på prin-cippet om folkenes selvbestemmelsesret.Regeringen har fremlagt et omfattende pro-gram for det nye folketingsår. Vi vil skabe ro om

den finansielle sektor og styrke tilsynet. Vi vilbevare den økonomiske tryghed og skaffe merearbejdskraft. Vi vil insistere på et godt sund-hedssystem og nedbringe ventelisterne. Vi vilfortsætte en fast og fair udlændingepolitik ogstyrke integrationen. Vi vil fastholde en konse-kvent retspolitik og slå hårdt ned på bander. Vivil sikre energien og beskytte klimaet og skabegrøn vækst. Vi vil føre en håndfast kamp modterrorisme og løfte vor del af ansvaret. Og vi vilstå fast i den globale værdikamp om frihedsret-tighederne.Regeringen indbyder alle Folketingets partiertil et bredt samarbejde om hele denne vigtigedagsorden.Så kan jeg til sidst oplyse, at regeringen i daggenfremsætter forslaget om ændring af tronføl-geloven. Hensigten er at holde folkeafstemningom tronfølgeloven sammen med valget til Euro-pa-Parlamentet den 7. juni næste år. Det sker ef-ter aftale med de politiske partier.Vi vil sikre fuld ligestilling mellem kvinderog mænd – også når det gælder adgangen til atovertage tronen. En ændring af tronfølgelovenskal følge samme procedure, som gælder forændringer af grundloven. Derfor er det nødven-digt med en folkeafstemning. Jeg føler mig over-bevist om, at et bredt flertal i Folketinget og i be-folkningen vil støtte en sådan ændring af tron-følgeloven.Lad os indlede Folketingets arbejde med atudbringe et leve for Danmark.Danmark leve!