Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 29 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 3. marts 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

Jens Teilberg Søndergaard

 

Spørgsmål nr. 29 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/2-09 fra DOSO vedrørende optræning af gravhunde, jf. L 80 - bilag 15.”

 

Svar:

 

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) anfører i henvendelsen, at organisationen med glæde har noteret sig, at der snart bliver vedtaget et forbud mod at holde ræve i bure. Endvidere anfører DOSO, at hold af ræve med henblik på træning af hunde til gravjagt ikke bør undtages fra lovforslagets forbud mod hold af ræve. Foreningen anfører i den forbindelse bl.a., at hunde kan trænes til gravjagt uden anvendelse af levende ræve. Endvidere anfører foreningen, at gravjagt ikke er en nødvendig forudsætning for at holde bestanden af ræve nede, da ræven i jagttiden fortrinsvis færdes over graven, hvor den vil kunne jages på lige fod med andre byttedyr.

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”De fleste ræve, der nedlægges i Danmark, nedlægges som led i en bestandsregulering i forhold til beskyttelse af den øvrige fauna.

 

De fleste ræve formodes at blive nedlagt i forbindelse med gravjagt, da det alt andet lige er den mest effektive form for rævejagt.

 

Alternativet til gravjagt er drivjagt med hunde over større arealer, som forstyrrer væsentligt mere, eller anstandsjagt, hvor der ventes på ræven, hvilket er meget tids- og ressourcekrævende.

 

I vildtreservaterne benytter Skov- og Naturstyrelsen sig hovedsageligt af gravjagt til regulering af rævebestanden af de ovennævnte grunde.

 

Skov- og Naturstyrelsen anser det for nødvendigt at kunne jage ræve i vildtreservaterne. Det er et generelt behov herfor af hensyn til at beskytte jordrugende fugle, deres æg og yngel.

 

Styrelsen har ingen præcis viden om, hvornår eller hvor ofte ræven benytter graven, men den benyttes løbende gennem året.

 

Som udgangspunkt bliver rævehvalpene født i grav, ligesom graven benyttes som ”mødested” i parringssæsonen.

 

Derudover benytter ræven graven i andre situationer, f.eks. i forbindelse med dårligt vejr, men graven er ikke et fast bosted for ræven.

 

Parringssæsonen går fra slutningen af december til midten af februar. Jagttid på ræv er 1. september til 31. januar, og ræven må endvidere reguleres i februar.”

 

Spørgsmålet om, hvorvidt det bør være tilladt at holde ræve med henblik på træning af hunde til gravjagt, er vanskeligt og involverer bl.a. en afvejning af dyrevelfærdsmæssige, naturbeskyttelsesmæssige og etiske hensyn. 

 

Som anført under pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det Justitsministeriets opfattelse, at de etiske overvejelser om ræves velfærd, der ligger bag forslaget om forbud mod hold af ræve, ligeledes gør sig gældende for hold af ræve med henblik på træning af hunde til gravjagt.

 

Justitsministeriet er samtidig opmærksomt på, at gravjagt er en effektiv metode til at regulere bestanden af ræve, og at det bl.a. af hensyn til beskyttelse af visse fuglearter og -habitater kan være nødvendigt at regulere bestanden. Skov- og Naturstyrelsen har således oplyst, at det er en fordel at have gravjagt i Danmark med henblik på at regulere bestanden af ræve. Efter styrelsens opfattelse vil der fortsat kunne gennemføres gravjagt i Danmark, selvom der ikke er mulighed for at træne hundene i træningsgrave med levende ræve. Der vil dog være større risiko for skader på hunde og ræve, hvis der ikke er mulighed for at teste og træne hundes reaktioner og temperament ved mødet med en ræv, og gravjagt som jagtform vil derfor ved et forbud mod hold af ræve muligvis blive nedbragt til et minimum, da færre hundeejere vil anvende deres hunde til gravjagt.

 

Skov- og Naturstyrelsen har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der kan udvikles andre løsninger til træning af hunde end anvendelse af træningsgrave med levende ræve, men styrelsen har samtidig oplyst, at den ikke er bekendt med, at der pågår forskning i alternativer. Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i den kommenterede høringsoversigt af 14. november 2008 og besvarelsen af 9. februar 2009 af spørgsmål nr. 17 vedrørende lovforslaget.

 

Det Dyreetiske Råd arbejder i øjeblikket på en udtalelse om jagt, hvor det bl.a. undersøger de dyrevelfærdsmæssige og etiske aspekter af moderne jagt. Rådet har oplyst, at det i den forbindelse nærmere vil overveje spørgsmålet om hold og brug af levende ræve til træning af hunde til gravjagt.

 

Når rådets udtalelse om jagt foreligger, vil Justitsministeriet på baggrund af udtalelsen genoverveje, om der bør indføres særlige regler om hold af ræve med henblik på træning af hunde til gravjagt.

 

Jeg agter i den forbindelse at fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at justitsministeren senest i folketingsåret 2013-14 skal fremsætte et forslag om revision af loven. Ændringsforslaget medfører, at Folketinget senest i folketingsåret 2013-14 får lejlighed til at tage stilling til, om hold af ræve til træning af hunde til gravjagt også fremover bør være tilladt.

 

I den mellemliggende periode vil det i overensstemmelse med de foreslåede overgangsperioder, jf. lovforslagets § 4, stadigvæk være tilladt for personer, som før lovforslagets fremsættelse har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve til træning af hunde til gravjagt, at fortsætte denne virksomhed.