L 63 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove.

(Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)

Udvalg: Skatteudvalget

Samling: 2008-09

Status: Bortfaldet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 13-11-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l63_som_fremsat (html)

Læg i dokumentkurv

L 63 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove. (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Fremsat den 13. november 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove

(Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier)

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og § 1 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 36«: »og § 36 A«.

2.§ 2, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) Ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre sælger efter ligningslovens § 16 B, stk. 5 har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.«

3.Overskriften før § 3 » Definition af børsnoterede aktier « udgår.

4.§ 3 ophæves.

5. I § 4, stk. 2, 6. pkt., ændres »børsnoterede, jf. § 3,« til: »optaget til handel på et reguleret marked,«.

6.Overskriften før § 13 » Tab - unoterede aktier « affattes således: » Tab «.

7.§ 13 affattes således:

»§ 13. Tab ved afståelse af aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter § 12, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er fradrag efter stk. 1 betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af identiteten af aktierne, antallet og anskaffelsestidspunktet.

Stk. 3. Betingelsen i stk. 2 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 2 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller skattekontrollovens § 10 B.

Stk. 4. For aktier erhvervet forud for indtræden i skattepligt her til landet af aktierne anses betingelsen i stk. 2 for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier ved den skattepligtiges indtræden i skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori vedkommende indtræder i skattepligt her til landet.

Stk. 5. Er betingelsen i stk. 2 ikke opfyldt, behandles tab på aktierne i stedet efter reglerne i § 14.«

8.Overskrifterne før § 14 » Tab - børsnoterede aktier « og » Personer « udgår.

9.§ 14, stk. 1, affattes således:

»Tab ved afståelse af aktier som nævnt i § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 2, ikke er opfyldt, kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.«

10. I § 21, stk. 11, ændres »den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering,« til: »det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel,«.

11. I § 24, stk. 2, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

12.Overskriften før § 25 » Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier « affattes således: » Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked «.

13. I § 25, stk. 1, ændres »børsnoterede aktier, jf. § 3,« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

14. I § 26, stk. 1, udgår »og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier«.

15. I § 26, stk. 2, 2. pkt., udgår »uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og«.

16.§ 26, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter som nævnt i 2. og 3. pkt. er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.«

17.§ 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier.«

18.§ 43, stk. 7, ophæves.

19. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2,« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.

20.§ 44, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.«

21. I § 45 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier« til: »børsnoterede aktier, jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.

22. I § 45 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier,« til: »børsnoterede aktier, jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.

23. I § 45 A, stk. 4 indsættes efter 4. pkt. »Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005.«

24. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14,« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af §§ 12-14,«.

25.§ 46, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.«

26.§ 46, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005.«

27. I § 46 indsættes som stk. 15:

»Stk. 15. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret i perioden fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009, og som kunne fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2010 eller senere efter reglerne i § 14 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.«

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres »fondsbørs« til: »reguleret marked«.

§ 3

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 4

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1 og 2.« til: »§ 13, stk. 1.«

§ 5

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 65, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6, og medmindre de opkøbte aktier m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.«

2. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 6

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som ændret ved § 9 i lov nr. 335 af 7. maj og § 8 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer« til: »obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked«.

2.§ 25, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den skattepligtige kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked og ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på fordringer og gæld, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget træffes samlet for henholdsvis obligationer (fordringer) og obligationsgæld i danske kroner, hvor obligationen er optaget til handel på et reguleret marked, og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres med tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

3. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres »ikke er noteret på børs« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

4. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

§ 7

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april, § 10 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 552 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 H, stk. 7, 5., 6. og 7. pkt. ændres »ikke er børsnoterede« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked« og i 7. pkt. ændres »ikke er børsnoteret« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

2. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.

3. I § 15, stk. 10, 2., 3. og 4. pkt. ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.

4.§ 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således:

»Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis aktierne er noteret på navn.«

5. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres »ikke-børsnoterede moderselskaber« til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

6. I § 16 B, stk. 5, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier« til »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

§ 8

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 9 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

§ 9

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 221 af 8. april 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1,2. og 3.pkt., ændres »børskursværdien« til: »kursværdien«.

§ 10

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

2. I § 17 A ændres »unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked,« til: »aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,«.

3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår »unoteret«, og »et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« ændres til: »et reguleret marked«.

4. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i 1. pkt.«

5. I § 30 B, stk. 2, ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«

6. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »et unoteret aktie- og anpartsselskab« til: »et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«, i 1. og 2. pkt. ændres »de unoterede aktier og anparter« til: » aktierne og anparterne« og i 3. pkt. ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«

§ 11

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 11 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

§ 12

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og senest ved § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 4-6,« til: »§ 11 B, stk. 4, 5 og 8,«.

2.§ 9 B, stk. 1, affattes således:

»Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgående kalenderår af deponerede aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder.«

3.§ 9 B, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om udbytte udloddet i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.«

4.§ 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»4) Identiteten af aktien.

5) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, når indberetningen sker efter stk. 1.«

5. I § 9 B, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker til.«

6. I § 10, stk. 1, ændres »modtager aktier« til: »modtager aktier m.v.« og »børsnoterede aktier m.v.« ændres til: »aktier m.v.«

7.§ 10, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie:

1) Identiteten af aktien m.v.

2) Antal.

3) Om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked.«

8. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder« og i 3. pkt. ændres »deponerede unoterede aktier« til: »andre deponerede aktier«.

9. I § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v., formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v., antallet, samt oplysninger om anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.«

10. I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »aktieselskaber,«: »investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,« og »stk. 3 og 5« ændres til: »stk. 3 og 4«.

11.§ 10 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes, aktiernes eller den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, samt kursværdien ved året udgang og antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser ved årets udgang. For konvertible obligationer skal endvidere gives oplysning om arten af værdipapiret og om antallet ved årets udgang.«

12. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »overdragelse af«: »konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,«.

13. I § 10 B, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:xxxxx

»Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af antallet og om arten af værdipapiret ved indberetning om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt om indberetning af såvel erhvervelser som afståelser af sådanne værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder.«

14. I § 10 B, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3 omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.«

15. I § 10 E ændres »aktier« til: »aktier m.v.«

16. I § 11 B, stk. 1, ændres »stk. 3-5,« til: »stk. 3-9,«.

17.§ 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier m.v. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, medmindre aktierne m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.«

18. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter »skattepligt her til landet af værdipapiret«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret for indtræden i skattepligt,«.

19.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, affattes således:

»3) Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder dets nummer og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller pålydende værdi.«

20. I § 11 B, stk. 4, indsættes som nr. 4:

»4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne.«

21.§ 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således:

»2) En eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren efter stk. 7.«

22. I § 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen dækkende det pågældende år, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen sker i udlandet:

1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af depotet eller kontoen.

2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter der oplyses efter nr. 4.

3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.

4) Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang, samt identiteten og typen af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier m.v. og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.

5) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.

6) Oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.

Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville påtage sig af egen drift hvert år inden den 1. februar at sende de i stk. 6 nævnte oplysninger vedrørende depotet eller kontoen det forudgående kalenderår til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 8. Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 6.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«

23. I § 13 A, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 6,« til: »§ 11 B, stk. 8,«.

24. I § 18 ændres »§ 11 B, stk. 1 eller 6,« til: »§ 11 B, stk. 1 eller 8,«.

§ 13

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 4, nr. 3, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

§ 14

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret ved § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 9, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel«.

§ 15

I lov om vækstfond (vækstfondloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret ved § 9 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 6 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,« til: »jf. § 3 i lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 14 og 16, har virkning fra den 1. juli 2009.

Stk. 3. § 12, nr. 17, har virkning fra den 31. december 2009.

Stk. 4. § 1, nr. 7 og 9, og § 4 har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere. For så vidt angår tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., for opfyldt, såfremt den tabsgivende aktie indgår i oplysninger om aktiebeholdningen pr. den 31. december 2009, der er indberettet efter skattekontrollovens § 10, § 10 A eller § 11 B.

Stk. 5. § 1, nr. 25 og 27, har virkning fra den 1. januar 2010.

Stk. 6. § 12, nr. 2-5, 8, 9 og 13, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2010 og senere år.

Stk. 7. § 12, nr. 6, 7, 11, 12, 14 og 22, har virkning for indberetning og indgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2009 og senere år. Oplysning om udbytter omfattet af skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 4, som affattet ved § 12, nr. 22, indgives dog for kalenderåret 2009 efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 2, som affattet ved § 12, nr. 22.

Stk. 8. § 12, nr. 18-21, har virkning for erklæringer, som indsendes den 1. januar 2010 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at foretage en tilpasning af skattereglerne til den nye begrebsanvendelse, der er indført i den finansielle lovgivning som følge af det såkaldte MiFID-direktiv. Dette betyder bl.a. er der sker en ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier.

Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) indføres der i den finansielle lovgivning en række nye begreber som også vil påvirke skattereglerne.

Der kan henvises til Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag - L 20 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v. - vedtaget som lov nr. 108 af 7. februar 2007.

Med lovforslaget sker der en tilpasning af skattereglerne til den nye begrebsanvendelse. Som led heri, men dog mere vidtgående end en ren tilpasning indeholder lovforslaget en udvidelse af personers adgang til fradrag for tab på aktier, der efter gældende regler anses for børsnoterede. Denne lempelse har baggrund i et ønske om en yderligere styrkelse af aktiekulturen.

Lovforslaget indeholder tillige en række mindre justeringer af aktieavancebeskatningsloven. Der blev i december 2005 gennemført en ny aktieavancebeskatningslov med det primære formål at forenkle aktieavancebeskatningen. Det har efterfølgende vist sig, at der er behov for visse mindre justeringer af lovteksten.

Der er tale om en genfremsættelse af en del af lovforslag L 20, forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier samt diverse EU-tilpasninger m.v.), folketingssamlingen 2007-08 (1. samling). Lovforslaget omhandler den del af L 20 som vedrørte ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier.

1.1. MiFID-direktivet og den finansielle lovgivning

MiFID-direktivet og gennemførelsen heraf i dansk ret har til formål at sikre investorer en udstrakt grad af beskyttelse ved handel på de finansielle markeder. Endvidere er formålet at øge gennemsigtigheden på de finansielle markeder.

Med MiFID-direktivet indføres bl.a. fællesskabsretlige regler, der omfatter alle handelssystemer, hvor der handles værdipapirer. Baggrunden er bl.a. en erkendelse af, at der er opstået en ny generation af handelssystemer, hvor værdipapirer handles ved siden af de kendte handelssystemer som f.eks. fondsbørser. MiFID-direktivet indfører regler om tilladelse og drift af markedspladser for finansielle instrumenter. Direktivet sondrer mellem to typer - regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter. Regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter er ens som systemer betragtet. Men der er væsentlige forskelle. Der er således forskel på, hvilke krav der stilles til tilladelse og drift, og der er forskel i retsvirkningerne for udstedere og investorer. De offentligretlige regler om bl.a. udsteders oplysningsforpligtelser og markedsmisbrug finder således ikke anvendelse i forhold til multilaterale handelsfaciliteter.

Inden for den finansielle lovgivning er der hidtil blevet sondret mellem fondsbørser og autoriserede markedspladser - begge markedspladser er i EU-retlig forstand omfattet af definitionen af regulerede markeder. Bl.a. med afsæt i MiFID-direktivet er der med lov nr. 108 af 7. februar 2007 vedtaget en forenkling af reglerne for fondsbørser og autoriserede markedspladser. Der er således indført ét fælles regelsæt for regulerede markeder.

Derudover er der indført regler om tilladelse og drift af multilaterale handelsfaciliteter. Lov om værdipapirhandel m.v. har hidtil indeholdt regler om oprettelse og drift af alternative markedspladser. En alternativ markedsplads er et marked, hvor der omsættes værdipapirer, der ikke er noteret på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked. Disse alternative markedspladser vil efter MiFID-direktivet blive betragtet som multilaterale handelsfaciliteter. Med vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar 2007 opretholdes dog de regler, som hidtil har været gældende for de alternative markedspladser ved siden af de generelle regler om multilaterale handelsfaciliteter.

Lov om værdipapirhandel m.v. har hidtil indeholdt en sondring mellem optagelse af værdipapirer til notering og optagelse af værdipapirer til handel. Aktieudstedere kan vælge, om aktierne ønskes noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på en anden type markedsplads (f.eks. en autoriseret markedsplads). Det er kun markedspladser med tilladelse som fondsbørser, der kan optage værdipapirer til notering.

Med lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af MiFID-direktivet bliver der sondret mellem optagelse til handel af et værdipapir på et reguleret marked og officiel notering af værdipapiret. Alle værdipapirer skal for at blive omsat på et reguleret markedet optages til handel på det pågældende marked. Derudover er der mulighed for at værdipapiret kan blive officielt noteret. Efter den vedtagne lov gives tilladelse hertil af Finanstilsynet, dog med mulighed for uddelegering. De supplerende krav, som vil blive stillet til officiel notering af værdipapirer i forhold til optagelse til handel, er meget begrænsede. Der vil derfor ikke være den store forskel på krav, der stilles til værdipapirer, der alene er optaget til handel, og værdipapirer der også er officielt noterede.

1.2. Skattelovgivningen

Inden for skattelovgivningen sondres der i en lang række tilfælde mellem børsnoteret og unoteret. Det gælder f.eks. i aktieavancebeskatningsloven og reglerne om indberetning. Sondringen bygger i hovedtræk på, at børsnoteret er lig med optaget til notering på en fondsbørs, mens unoteret er restmængden. Sondringen bygger således på begreber, der i forvejen er kendt fra den finansielle lovgivning.

Gennemførelsen af MiFID-direktivet i den finansielle lovgivning får som konsekvens, at de gængse begreber fremover bliver regulerede markeder og »optaget til handel«. Begrebet fondsbørs vil ikke forsvinde, men vil ændre betydning. Begrebet »børsnoteret« vil blive erstattet af en »officiel notering«, der vil blive en ekstra mulighed ud over »optaget til handel«. Dermed vil gennemførelsen af MiFID-direktivet indirekte komme til at påvirke indholdet af skattereglerne.

En tilpasning af skattereglerne til den nye situation kan i et vist omfang ske ved at erstatte de hidtil anvendte terminologier med de nye. Men det er langt fra tilfældet i alle situationer. Det skyldes, at den nuværende afgrænsning mellem børsnoteret og unoteret ikke kan erstattes med en identisk afgrænsning. Imidlertid bør en sondring klart støttes på begreber, der kendes fra den finansielle verden, herunder begreber anvendt i forhold til værdipapirhandel.

Hvor der ikke kan opretholdes fuld identitet, vil der nødvendigvis blive tale om indholdsmæssige ændringer. Indholdsmæssige ændringer vil kunne blive resultatet af en aktiv tilpasning. Også ved en uændret videreførelse vil der opstå indholdsmæssige ændringer. For de skattepligtige m.v. vil en uændret videreførelse ikke nødvendigvis være en fordel. De indholdsmæssige ændringer kan gå begge veje og kan dermed i forhold til nogle skatteregler resultere i en stramning.

Det er derfor regeringens vurdering, at der er behov for en aktiv tilpasning af de skatteregler, hvor der vil opstå indholdsmæssige ændringer. Der bør for de berørte skatteregler tages stilling til, hvorledes tilpasningen skal ske.

2. Gældende regler

2.1. Aktieavancebeskatning

Aktieavancebeskatningsloven indeholder en definition af børsnoterede aktier. Denne definition har udover aktieavancebeskatningsloven også betydning for en række andre skattelove. Børsnoterede aktier er efter aktieavancebeskatningslovens § 3 defineret som:

1) Aktier, der er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.

2) Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges.

3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.

Efter aktieavancebeskatningslovens regler sondres der mellem børsnoterede og unoterede aktier i forhold til personers adgang til at fradrage tab på almindelige aktier. Tab på unoterede aktier fragår i aktieindkomsten, og skatteværdien af en negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst, sådan at der er fuldt fradrag i tabsåret. Tab på børsnoterede aktier kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andre børsnoterede aktier. Uudnyttede tab kan fremføres til fradrag i efterfølgende år. Det vil sige, at der er et kildeartsbegrænset fradrag.

2.2. Skattekontrolloven

2.2.1. Deponeringspligt

Efter kildeskatteloven er der pligt til at lade visse værdipapirer deponere eller kontoføre hos et pengeinstitut, når værdipapirerne ikke er registreret i en dansk værdipapircentral. Ved deponering i udlandet kan deponeringen tillige ske hos udstederen.

Deponeringspligten gælder ikke for aktier, når ejeren ejer mindst 25 pct. af aktierne i det pågældende selskab.

For andre aktier og for andre værdipapirer udenfor pensionsordninger gælder deponeringspligten, når der er tale om:

- Børsnoterede værdipapirer uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral, og uanset om de er noteret på navn eller ej.

- Værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet.

- Værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er udstedt på navn.

Dette fremgår af de nærmere regler om deponeringspligt i § 47 i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.

Hvis værdipapirerne deponeres i udlandet, skal ejeren afgive en erklæring til SKAT. I denne erklæring skal der være identifikation af ejeren, depot- eller kontoføreren og depotet eller kontoen. Desuden skal erklæringen indeholde oplysninger om de indlagte værdipapirer ved oprettelsen af depotet eller kontoen.

Erklæringen skal være vedlagt en fuldmagt til, at SKAT kan få indseende i depotet eller kontoen. Der skal desuden være vedlagt en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne påtager sig hvert år at sende visse oplysninger til SKAT om årets udbytter og renter og kursværdien ved årets udgang.

Erklæringen skal indgives ved deponeringen eller senest ét år efter indtræden i skattepligt til Danmark af værdipapirerne.

Ejeren kan blive fritaget for at indhente en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne vil sende årlige oplysninger til SKAT. Fritagelse gives, hvis der er særlige forhold, der begrunder deponering i udlandet, og SKAT er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende land enten ikke ønsker eller ikke må påtage sig en pligt til at indberette oplysninger.

En fritagelse er betinget af, at ejeren selv hvert år sammen med selvangivelsen indsender de oplysninger, depotføreren ellers skulle have indsendt. Endvidere skal ejeren i disse tilfælde indsende dokumentation for, at oplysningerne er rigtige.

2.2.2. Indberetninger

SKAT modtager efter skattekontrolloven årligt indberetninger om udbytter af aktier, aktiebeholdninger og salg af aktier.

Udbytter indberettes af depotføreren, hvis der er tale om børsnoterede aktier. Denne regel hænger sammen med, at der er deponeringspligt for børsnoterede aktier. Ejeren skal dermed deponere aktierne, og depotføreren kender den, der har oprettet depotet. Det selskab, der udlodder udbyttet, vil derimod oftest ikke kende de enkelte modtagere. Indberetningspligten påhviler derfor depotføreren.

Indberetningen omfatter oplysninger om identiteten af depotføreren, ejeren og de udbyttegivende aktier, samt om det udloddede udbytte, og hvilket land aktien er udstedt i.

Hvis der er tale om unoterede aktier påhviler indberetningspligten derimod det udstedende selskab. Der er ofte ingen deponeringspligt for unoterede aktier, og derfor kan indberetningspligten i modsætning til de børsnoterede aktier ikke pålægges en depotfører. Det udstedende selskab vil ikke altid have kendskab til de enkelte ejere. Selskabet skal derfor kun indberette identiteten af ejeren, hvis det kender til denne. Desuden skal der ikke indberettes oplysninger om det land, aktien er udstedt i.

Aktiebeholdninger indberettes af depotføreren. Der er kun indberetningspligt, for så vidt angår beholdninger af børsnoterede aktier. Indberetningerne omfatter oplysninger om identifikation af depotføreren, ejeren, depotet og de deponerede aktier samt om antallet og kursværdien af de enkelte aktier.

Salg af aktier indberettes af fondshandleren. Indberetningen omfatter oplysninger om identifikation af fondshandleren, sælgeren og de solgte aktier samt om antallet, salgssummen og salgstidspunktet ved de enkelte handler.

Ikke alene aktier, men også blandt andet investeringsforeningsbeviser og konvertible obligationer behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Også for investeringsforeningsbeviser er der indberetningspligt vedrørende udbytter, og for konvertible obligationer er der indberetningspligt vedrørende renter. Kursværdien ved årets udgang skal også indberettes for visse af disse papirer.

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot- eller kontoføreren. Er papiret ikke deponeret her i landet, men indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller en anden indløser, påhviler indberetningspligten denne skrankeindløser. Hvis en investeringsforening udbetaler udbytte direkte til ejeren, er foreningen indberetningspligtig.

For investeringsforeningsbeviser er der endvidere krav om indberetning vedrørende overdragelser. Som for aktierne påhviler indberetningsforpligtelsen fondshandlere og andre professionelle formidlere. Formidles handlen ikke gennem en sådan fondshandler m.v., påhviler indberetningspligten erhververen - eller overdrageren, hvis erhververen er udlænding.

2.3. Pensionsbeskatning

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. kan rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter placeres i unoterede kapitalandele i aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende selskaber inden for nærmere fastsatte grænser. Selskabet skal være hjemmehørende i et land inden for EU eller et land, som EU har indgået aftale med inden for det finansielle område. Det vil sige et land inden for EU/EØS. Unoterede kapitalandele er i Finanstilsynets regler defineret som kapitalandele, som ikke er optaget til handel eller noteret på et reguleret marked. Reglerne for placering i unoterede kapitalandele gælder ikke kapitalandele, der handles på alternative markedspladser og autoriserede markedspladser.

Skattelovgivningen indeholder en række opfølgende regler om rate- og kapitalpensioner, der er placeret i unoterede aktier. I pensionsbeskatningsloven er der fastsat regler om, at der skal betales afgift efter pensionsbeskatningsloven, hvis pensionsopspareren ikke overholder de grænser for placering i unoterede aktier, der er fastsat i Finanstilsynets regler herom.

3. Lovforslaget

3.1. Tilpasning af skattereglerne som følge af MiFID-direktivet

Lovforslaget indeholder de tilpasninger, som er nødvendige som følge af, at der som led i gennemførelsen af MiFID-direktivet sker en ændring af begrebsanvendelsen inden for det finansielle område.

Det foreslås, at der også i skattelovgivningen anvendes betegnelsen regulerede markeder. I og med at der i den finansielle lovgivning indføres ens regler for alle typer af regulerede markeder, er der ikke grundlag for at sondre mellem fondsbørser og andre regulerede markeder.

Regulerede markeder er defineret i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med denne bestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et reguleret marked, der fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 14 i MiFID-direktivet.

I skattelovgivningen defineres regulerede markeder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14 i MiFID-direktivet. Betegnelsen »regulerede markeder« tilsigter endvidere i skattelovgivningen at dække regulerede markeder i Danmark, regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, samt endelig tilsvarende markeder i andre lande.

Multilaterale handelsfaciliteter har godt nok visse lighedspunkter med de regulerede markeder. Der er dog den væsentlige forskel, at regler om forbud mod insiderhandel, videregivelse af intern viden, kursmanipulation samt regler om storaktionærers oplysningsforpligtelser eller overtagelsestilbud ikke gælder i forhold til multilateral handelsfaciliteter. Hertil kommer, at aktier kan handles på en multilaterale handelsfacilitet, uden at udsteder har anmodet herom. På den baggrund er det fundet rigtigst at sondre mellem aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier m.v., der alene omsættes på en multilateral handelsfacilitet og ikke på regulerede markeder. Ved siden af reglerne om multilaterale handelsfaciliteter indeholder lovgivningen regler om alternative markedspladser. Uagtet at reglerne for alternative markedspladser i et vist omfang følger reglerne for regulerede markeder, betragtes de dog efter den finansielle lovgivning som multilaterale handelsfaciliteter. I forhold til skattelovgivningen vil de i lighed hermed blive henført til kategorien multilaterale handelsfaciliteter.

Det foreslås endvidere, at der også i skattelovgivningen generelt anvendes begrebet optaget til handel i stedet for noteret.

Udgangspunktet i lovforslaget er derfor, at begrebet »børsnoteret« ændres til »optaget til handel på et reguleret marked«.

Begrebet et reguleret marked omfatter flere markedspladser end begrebet fondsbørs. Tilsvarende omfatter begrebet optaget til handel flere aktier m.v. end begrebet notering. De regler, der i dag specifikt er rettet mod børsnoterede aktier m.v., vil således med lovforslaget som hovedregel typisk komme til at omfatte flere situationer end efter gældende regler. Det omvendte vil gælde for regler, der i dag omhandler unoterede aktier m.v.

3.2. Aktieavancebeskatning

Der foreslås en række ændringer af reglerne om personers adgang til fradrag for tab på almindelige aktier. De foreslåede ændringer går videre end en ren tilpasning af den begrebsanvendelse, som er omtalt i pkt. 3.1.

Det foreslås således, at personer som hovedregel har fuldt fradrag i tabsåret - tab fragår i aktieindkomsten og skatteværdien af negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst. Dette betyder, at fradragsretten for tab på aktier, der er omfattet af den gældende definition af børsnoterede aktier, ændres fra et kildeartsbegrænset fradrag til fuldt fradrag i tabsåret.

Begrundelsen for det kildeartsbegrænsede fradrag for tab på børsnoterede aktier har primært været et hensyn til statskassen. I pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger til L 78 - forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) fra folketingsåret 2005-06 - var således anført »Opretholdelsen af kildeartsbegrænsningen for de børsnoterede aktier har yderligere til formål at sikre, at der fortsat dæmmes op for de problemer, der ellers kan opstå ved kraftige generelle kursfald i aktiemarkedet. Børsnoterede aktier er typisk relativt lette at sælge og tilbagekøbe hurtigt for at konstatere et fradragsberettiget tab. Med en almindelig fradragsret vil statens indtægter (skatteprovenu) dermed kunne komme under pres.«.

Realiteten er, at det ikke kun er aktier, der er noteret på en fondsbørs, som er let omsættelige. Omsætteligheden er mindst lige så stor på mange andre regulerede markedspladser og for aktier, der omsættes i øvrige multilaterale handelsfaciliteter.

Der er vanskeligt at forudse kursudviklingen på aktier og dermed risikoen for, at det beskrevne scenarium måtte blive til virkelighed. Men i lyset af de historiske data, herunder at der for mange let omsættelige aktier har været adgang til fuldt fradrag i tabsåret, er det vurderingen, at risikoen for, at statskassen måtte komme under pres, trods alt har været overvurderet. På den baggrund er det fundet forsvarligt at foreslå, at personer generelt får adgang til fuldt fradrag i tabsåret for tab på almindelige aktier.

For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det dog, at adgangen til fuldt fradrag i tabsåret gøres betinget af, at told- og skatteforvaltningen (SKAT) har modtaget oplysning om erhvervelse af den pågældende aktie. Begrundelsen for denne betingelse er, at det er fundet nødvendigt fortsat at have et regelsæt, der giver et incitament til også at huske at selvangive eventuelle gevinster. I betingelsen ligger, at der i princippet skal gives oplysninger om aktiebesiddelsen på et tidspunkt, hvor aktionæren ikke kan vide, om der opstår en gevinst eller et tab på aktien.

SKAT kan i et vist omfang kontrollere om gevinster selvangives på grundlag af indberetninger om beholdningen ultimo året og indberetninger af salg. Aktier, som ikke er ejet ved et årsskifte, er dog ikke omfattet af indberetningerne om beholdningen ultimo året, og aktier, som afstås gennem udenlandske fondshandlere eller uden inddragelse af fondshandlere, indberettes ikke. For aktier, som købes og sælges i samme år kan man derfor vælge at sælge aktier med gevinst via en udenlandsk fondshandler. Tilsvarende kan aktier anskaffet i tidligere år sælges gennem udenlandske fondshandlere. Hvis kursudviklingen og forventningerne til selskabet tilsiger det, kan man så senere i salgsåret opkøbe aktierne igen. SKAT vil ikke på baggrund af de nuværende indberetninger kunne konstatere disse salg og gevinster. Sælges aktierne derimod med tab, kan dette selvangives, og salget kan ske gennem en dansk fondshandler.

Risikoen for en spekulation af denne art øges ved fuld fradragsret. Med en kildeartsbegrænset fradragsret er det en forudsætning for udnyttelse af fradragsberettigede tab, at der er nogle gevinster og/eller udbytter at modregne tabet i. Med fuld fradragsret er det ikke en forudsætning for udnyttelse af tabet, at der er gevinster eller udbytter at modregne i. Der skal blot være andre skatter, skatteværdien af fradraget kan modregnes i.

Det foreslås som nævnt, at betingelsen alene knyttes til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Baggrunden er en antagelse om, at risikoen for »glemte« gevinster og »huskede« tab primært vil knytte sig til aktier, hvor det er forholdsvis let at realisere tabet og eventuelt hurtigt genkøbe aktien. Med denne afgrænsning opnås endvidere, at betingelsen så vidt muligt knyttes til de aktier, hvor der efter gældende regler alene er et kildeartsbegrænset tabsfradrag. For aktier, hvor der efter gældende regler er fuldt tabsfradrag i tabsåret, er målsætningen, at der ikke indføres nye betingelser for at være berettiget til fuldt fradrag. Det skal dog bemærkes, at der i forhold til visse aktier vil blive tale om, at adgangen til det fulde fradrag bliver betinget. Det skyldes, at der ikke er fuld identitet mellem kategorien af børsnoterede aktier og kategorien af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Sidstnævnte kategori indeholder også aktier, der under de gældende regler anses for unoterede.

3.3. Skattekontrolloven

3.3.1. Deponeringspligt

Der foreslås nogle justeringer af reglerne for deponeringspligt.

§ 47 i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven vil blive ændret, så de regler, der i dag gælder for deponeringspligt for børsnoterede aktier, vil komme til at gælde for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Disse værdipapirer bliver derfor omfattet af deponeringspligten, uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, og uanset om de er udstedt på navn eller ej.

Værdipapirer, der ikke er optaget til handel sådanne steder, vil derimod blive omfattet af de regler, der i dag gælder for deponeringspligt vedrørende unoterede værdipapirer. Det vil sige, at de omfattes af deponeringspligten, hvis de enten foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn, eller hvis de alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet. Da disse papirer også i dag anses for unoterede, ændres deponeringspligten ikke for disse papirer. Dog har omsættelige investeringsforeningsbeviser hidtil været anset for børsnoterede efter aktieavancebeskatningsloven. Dette vil ikke længere gælde efter forslaget. Hvis et sådant papir ikke er optaget til handel på et reguleret marked, vil de efter forslaget blive omfattet af de regler, der i dag gælder for deponeringspligt vedrørende unoterede aktier.

Der henvises til pkt. 1.1 og 3.1 om behovet for en tilpasning af regler, der sondrer mellem børsnoterede og unoterede værdipapirer.

Det foreslås samtidig, at skattekontrollovens § 11 B ændres, så deponeringspligten udvides til også at omfatte aktier, der tilhører hovedaktionærer (personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet). Dette gælder dog kun for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Det er ovenfor omtalt, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven om tabsfradrag foreslås justeret, så fradragsretten alene begrænses for aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked. Begrænsningen i fradragsretten gælder dog kun, når SKAT ikke har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne.

Reglerne om deponeringspligt for sådanne aktier i kombination med reglerne om indberetninger af beholdninger og om indberetning af køb og salg af aktier sikrer, at SKAT får mulighed for i de fleste tilfælde at matche salg med købet af de pågældende aktier. Deponeringspligten er således med til at sikre, at den fulde fradragsret kan sikres, uden at den enkelte aktionær selv skal indsende oplysninger til SKAT om erhvervelsen m.v. Dette gælder dog kun, hvis aktierne er deponeret og handlet i aktionærens eget navn, og depotføreren og fondshandlerne foretager indberetning om aktierne.

Når der er tale om værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder, må papirerne desuden antages oftest at foreligge i en form (fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral), hvor deponering let kan foretages. Det bemærkes, at hvis papirerne foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, er de allerede i dag omfattet af deponeringspligten. For aktierne i fysisk form dog under forudsætning af, at de ikke er udstedt på navn.

Reglerne om ejerens erklæring til SKAT om deponering eller kontoføring af værdipapirer i udlandet foreslås justeret.

Ved indtræden i skattepligt her til landet af aktier træder erklæringen til SKAT om det udenlandske depot eller den udenlandske konto i stedet for oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Der er således fuld fradragsret for aktier optaget til handel på regulerede markeder, når de er medtaget på erklæringen om depotet eller kontoen ved indtræden i skattepligt. Dette nødvendiggør nogle justeringer af reglerne om erklæringen.

For det første foreslås fristen for indsendelse af erklæring ved indtræden i skattepligt her til landet af de deponerede eller kontoførte værdipapirer ændret. Erklæringen skal således efter forslaget altid indsendes inden for selvangivelsesfristen for det år, skattepligten indtræder. Dette svarer til den foreslåede generelle frist for, at den skattepligtige kan afgive oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktier optaget til handel på regulerede markeder.

Ved indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirer, er fristen for indsendelse af erklæring et år efter de nugældende regler. Denne frist fastholdes, dog således at erklæringen skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen, hvis denne frist udløber inden et år efter indtræden i skattepligt.

For det andet foreslås det, at erklæringen ved indtræden i skattepligt her til landet eller erhvervelse af eksisterende depoter eller konti skal indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller på kontoen ved indtræden i skattepligt eller erhvervelse af depotet eller kontoen. Oplysningerne om de enkelte aktier er nødvendige, for at erklæringen kan tjene som oplysning til SKAT om erhvervelse af aktierne.

For det tredje foreslås det at ændre reglerne om de oplysninger, der skal afgives om de enkelte værdipapirer. Formålet er at sikre en sikker identifikation af papirerne for derigennem at sikre, at aktierne, som er omfattet af erklæringen, kan identificeres med en sådan sikkerhed, at den fulde fradragsret ved eventuelt tab på de pågældende aktier kan sikres. Desuden er formålet at sikre, at det kan ses, hvilken type værdipapirer, der er tale om.

For det fjerde foreslås det, at erklæringen skal indeholde oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet eller kontoen eller indtræden i skattepligten til Danmark af værdipapirerne. Med henblik på at kunne sammenholde oplysninger om køb og eventuelle indberetninger om salg med oversigten over værdipapirerne i depotet eller på kontoen er dette starttidspunkt nødvendigt. Desuden foreslås det, at det skal oplyses om den pågældende ejer er eneejer eller blot ejer en andel af depotet eller kontoen, således at karakteren af ejerskabet til papirerne i depotet eller kontoen kan fastslås.

For så vidt angår ordningen med årlige indberetninger vedrørende udenlandske depoter og konti, hvori der er deponeret eller kontoført værdipapirer, foreslås de oplysninger, der skal indberettes, udvidet og præciseret. Desuden foreslås det, at det gøres frivilligt, om ejeren eller depot- eller kontoføreren foretager indberetningen.

Som nævnt i pkt. 3.2 foreslås det, at fuld fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder er betinget af, at SKAT har fået oplysning om erhvervelsen af de pågældende aktier. Det vil sige, at oplysningerne om køb af aktierne skal kunne matches med salgene. De oplysninger om aktier og andre værdipapirer i udlandet, SKAT modtager oplysninger om gennem de årlige indberetninger, kan medvirke til at skabe det fornødne overblik. Dette kræver dog, at der stilles øgede krav til datakvaliteten.

Derfor foreslås det, at de oplysninger, som skal indberettes, præciseres. Derigennem sikres en større ensartethed og dermed en forbedring af datakvaliteten. Desuden foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Reglen er tænkt udnyttet til at fastsætte nærmere regler om indberetning i en standardiseret form. Herunder at indberetning kan ske elektronisk.

Kravene til indberetningen kan gøre det vanskeligere at opnå tilsagn fra udenlandske depot- og kontoførere til at foretage indberetning. Derfor gøres det frivilligt, om det er ejeren eller depotføreren, der indberetter. Efter de gældende regler er udgangspunktet, at depot- eller kontoføreren skal indberette. Vil eller kan depot- eller kontoføreren ikke dette, skal ejeren anmode om fritagelse for at indhente en erklæring fra depot- eller kontoføreren om, at denne vil indberette. Sådanne fritagelser gives dog i fleste tilfælde. Forslaget forventes dermed ikke i praksis at indebære nogen større ændring med hensyn til, hvem der indberetter.

Forslagets udgangspunkt er, at det er ejeren, som skal afgive oplysningerne. Oplysningerne skal afgives inden udløbet af selvangivelsesfristen.

Hvis ejeren ønsker det - og depot- eller kontoføreren kan og vil yde en sådan service - kan depot- eller kontoføreren dog efter forslaget indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Fristen for denne indberetning er som hidtil den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører. Påtager depot- eller kontoføreren sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at få virkning for indberetning vedrørende et kalenderår, skal erklæringen være indsendt inden udløbet af det pågældende kalenderår. Indsendes den senere, skal ejeren afgive oplysningerne for det pågældende år.

Som i dag indeholder forslaget regler om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen, hvis depot- eller kontoføreren på trods af erklæring om at ville indberette ikke indberetter rettidigt og med de krævede oplysninger. Imidlertid gøres ordningen med indberetning fra depot- eller kontoføreren frivillig, og som konsekvens heraf gives der efter forslaget mulighed for, at ejeren kan afgive oplysningerne inden for selvangivelsesfristen, hvis depot- eller kontoføreren ikke har indberettet. Gør ejeren dette, kan der ikke gives pålæg om at afvikle kontoen eller depotet.

3.3.2. Indberetningspligt

For så vidt angår depotførerne foreslås følgende ændringer af indberetningspligten:

De gældende regler om indberetning om beholdningen ved årets udgang udvides fra alene at omfatte børsnoterede aktier til at omfatte alle deponerede aktier. Kursværdien skal dog alene indberettes, for så vidt angår aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. I andre tilfælde kan en fastsættelse af en korrekt kurs være vanskelig. Aktier, som ikke er optaget til handel på regulerede markeder, kan blive optaget til handel. I disse tilfælde kan indberetninger om aktierne i forbindelse med indberetningen om beholdningen ultimo året tjene som oplysning til SKAT om erhvervelsen af aktierne. Dermed kan den fulde fradragsret sikres. For at sikre, at skatteyderen ikke behøver indsende oplysninger om erhvervelsen af sådanne aktier, som bliver optaget til handel på regulerede markeder, er indberetningerne vedrørende beholdningerne udvidet til at omfatte alle deponerede aktier.

Det foreslås samtidig, at indberetningen vedrørende udbytter ændres. Ændringen går ud på, at depotførernes indberetningspligt omfatter udbytte af deponerede aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Der henvises til pkt. 1.1 og 3.1 om behovet for en tilpasning af regler, der sondrer mellem børsnoterede og unoterede værdipapirer.

For så vidt angår det udloddende selskab m.v., foreslås det, at indberetningspligten vedrørende udbytter af aktier skal omfatte udbytter af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Sådanne aktier vil ofte ikke være omfattet af deponeringspligten. Når aktierne ikke er deponeret, vil der ikke være nogen depotfører, som kan foretage indberetningen. Det foreslås derfor, at det udstedende selskab m.v. skal foretage indberetning om udbytterne. Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor indberetteren ikke har kendskab til identiteten af den aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af den, der udbetales til, indberettes. Dette svarer til det, som skal indberettes i andre situationer, hvor der skal indberettes en indkomst m.v., og indberetteren ikke kender identiteten af den endelige modtager. Indberetningen skal være med til at sikre, at udbytterne kommer til beskatning, og forbedre SKATs administration af udbytteskatten.

For så vidt angår fondshandlerne, foreslås det, at der udover indberetningspligt vedrørende afståelser indføres indberetningspligt for erhvervelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at fuld fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder foreslås at være afhængig af, om SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Hvis en skatteyder køber sine aktier optaget til handel på regulerede markeder gennem en dansk fondshandler, vil SKAT dermed få oplysningen om erhvervelsen fra fondshandleren. Skatteyderen skal derfor ikke selv oplyse SKAT om erhvervelsen. På grund af automatisering og stordriftsfordele vil det være væsentligt mindre ressourcekrævende for fondshandlerne at afgive oplysninger frem for, at de enkelte skatteydere skal afgive dem. Desuden vil skatteyderne blive sikret bedre mod fortabelse af fuld fradragsret som følge af glemsomhed eller manglende kendskab til reglerne om betingelserne for den fulde fradragsret.

Indberetningspligt for depotføreren sikrer desuden, at SKAT får oplysninger om købet, uanset at skatteyderen er lige glad med den fulde fradragsret. Et eksempel kunne være en skatteyder, som køber en aktie gennem en dansk fondshandler. Aktien stiger i samme år så meget i værdi, at vedkommende ønsker at sælge den. Skatteyderen vælger at sælge gennem en udenlandsk fondshandler. Uden en indberetning om købet vil SKAT hverken have oplysninger om køb eller salg, og aktierne har ikke indgået i den beholdning ultimo året, som indberettes. Skatteyderen har ingen interesse i at oplyse om købet i denne situation.

Indberetningspligten vedrørende handler med aktier m.v. foreslås endvidere ændret, så den omfatter handler med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Den hidtidige sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier kan ikke opretholdes. Der henvises til pkt. 1.1 og 3.1 med begrundelsen for at erstatte den afgrænsning med en afgrænsning, hvorefter det afgørende er, at aktierne m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

Reglerne i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B om indberetning vedrørende obligationer og investeringsforeningsbeviser m.v. fastholdes stort set uændret. Enkelte justeringer foretages dog.

Aktier i visse investeringsselskaber er omfattet af særlige skatteregler dels for gevinst og tab (aktieavancebeskatningslovens § 19) og dels for udbytter. Efter de nugældende indberetningsregler er de omfattet af reglerne for indberetning vedrørende aktier. Imidlertid bevirker dette, at indberettet udbytte - som andet udbytte af aktier - i SKATs systemer behandles som aktieindkomst. Dette er ikke korrekt, da udbytterne skal beskattes som kapitalindkomst. Desuden indberettes oplysninger vedrørende investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 efter reglerne for indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser m.v. Det vil sige, at papirer, som omfattes af samme skatteregler, indberettes efter to forskellige regelsæt.

Det foreslås derfor, at indberetningerne vedrørende aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 skal ske efter samme regler som indberetningen vedrørende investeringsforeningsbeviser.

Desuden foreslås det, at der indføres pligt til indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer og andre papirer, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men hvor indberetningen sker efter skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Ændringen indebærer, at der skal foretages indberetning af såvel afståelser som erhvervelser. Der henvises til begrundelsen ovenfor for at indføre indberetningspligt om køb af aktier optaget til handel på regulerede markeder.

Det foreslås, at der i modsætning til i dag skal indberettes oplysninger om antallet af papirer ved overdragelse og antallet af papirer ved indberetning af beholdningen ultimo året.

Det foreslås endvidere, at der skal ske indberetning om overdragelse af konvertible obligationer. Oplysningerne er nødvendig for at skabe mulighed for at salgene af papirer kan matches med købet af de pågældende papirer og dermed, at fuld fradragsret kan sikres for papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Endeligt foreslås det, at der ved indberetning af beholdning ultimo året og om overdragelser oplyses herom, hvis der er tale om konvertible obligationer. De konvertible obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Oplysningen om, at der er tale om konvertible obligationer er nødvendig for, at adskille disse fra indberetningerne om andre obligationer, som er omfattet af kursgevinstloven.

3.4. Pensionsopsparing

Som følge af den ændrede begrebsanvendelse inden for det finansielle område som led i gennemførelsen af MiFID-direktivet foreslås tilpasninger af de regler i pensionsbeskatningsloven, der er en opfølgning af Finanstilsynets regler om placering af rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter. Finanstilsynets regler er fastsat i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Som følge af vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v. skal Finanstilsynet senere foretage tilpasninger i puljebekendtgørelsen.

De opfølgende skatteregler for rate- og kapitalpensioner placeret i unoterede aktier og anparter foreslås afløst af regler om rate- og kapitalpensioner placeret i aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det er hensigten, at de foreslåede tilpasninger af skattereglerne ikke skal føre til reelle ændringer for rate- og kapitalpensioner, der i dag er placeret i unoterede aktier og anparter.

3.5. Justeringer af aktieavancebeskatningsloven

Der foreslås en justering af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 26 om gennemsnitsmetoden. I bestemmelsen er fastsat, at visse tildelte tegningsretter ikke skal medregnes ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden - begrundelsen er, at en afståelse af de pågældende tegningsretter er skattefri. Det foreslås, at der indsættes en regel om, at der heller ikke skal foretages en opgørelse efter gennemsnitmetoden - dvs. at der ikke skal foretages en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum - når det er de pågældende tegningsretter selv, der afstås. Hermed sikres, at skattefriheden slår fuldt ud igennem, således at disse tegningsretter hverken påvirker opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, når det er aktier i selskabet, der afstås, eller når det er de pågældende tegningsretter selv, der afstås.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Den foreslåede ophævelse af kildeartsbegrænsningen for modregning af tab på børsnoterede aktier, således at skatteværdien af tabene kan modregnes i den samlede slutskat, i stedet for at tabene fremføres til modregning i udbytter og gevinster på børsnoterede aktier, indebærer en fremrykning af udnyttelsen af tabene. Fremrykningen vil primært indebære et rentetab for det offentlige. Det er herved lagt til grund, at der i de senere år ikke i praksis har været tab, hvis skatteværdi ikke er blevet udnyttet som følge af kildeartsbegrænsningen.

Gennemførelsen af MiFID-direktivet medfører, at der fremover må forventes at være færre børsnoterede aktier efter den skattemæssige definition, hvorved betydningen af kildeartsbegrænsningen under alle omstændigheder er aftagende.

Herudover må forslaget forventes at medføre en adfærdsændring, således at aktionærer foretager skattebetingede realisationer af børsnoterede aktier, således at aktier, hvor der er opstået urealiserede tab, sælges tidligere end ved de gældende regler og eventuelt genkøbes hurtigt. Den øjeblikkelige skattefordel gennem den nedsatte skattebetaling som følge af tabet, medfører til gengæld en tilsvarende større gevinst ved det endelige salg af aktien. Herved vil aktionærerne opnå en skatteudskydelse med deraf følgende rentefordel og tab for det offentlige. Dette vil især kunne forekomme i perioder med store aktiekursfald, men også i perioder med generelle stigninger på aktiemarkedet vil der være enkelte aktier, som kan falde betydeligt i værdi. Ligeledes vil der særligt i de første år efter forslagets ikrafttræden kunne forekomme en fremrykning af realisationer af hidtil urealiserede tab i beholdninger af børsnoterede aktier ultimo 2009 med provenuforskydninger til følge.

Ved at samle mange tab kan skatteyderen opnå, at en del af tabene får en skatteværdi på 43/45 pct., hvilket trækker i retning af et yderligere provenutab. På den anden side medfører realisation af et midlertidigt tab også, at gevinsten ved det endelige salg bliver tilsvarende større med mulighed for progressiv beskatning af gevinst ved salget. På denne baggrund vurderes progressionen under normale omstændigheder at have begrænset betydning for forslagets provenumæssige virkning. I perioder med betydelige kursfald som f. eks. her i efteråret 2008 vil der formentlig være større muligheder for at opnå en høj skatteværdi af tabene. Samtidig bliver de fremtidige avancer til progressiv beskatning dog også større.

Provenutabet som følge af lovforslaget vil afhænge af en række faktorer. Først og fremmest er den fremtidige kursudvikling afgørende for størrelsen af de tab, der ved realisation kan modregnes i skat af anden indkomst. Dernæst vil udviklingen i omfanget af aktier officielt noterede på et reguleret marked have betydning. Jo færre selskaber, der med baggrund i MiFID-direktivet vælger at være officielt noterede, jo mindre betydning vil forslaget have. Endelig vil skatteydernes og deres rådgiveres tilbøjelighed til at udnytte muligheden for skatteudskydelse have betydning. Her spiller omkostningerne ved transaktionerne endvidere ind.

Det er på denne baggrund ikke muligt at give noget underbygget skøn over den langsigtede provenuvirkning af forslaget. Til illustration af størrelsesordenen af provenutabet kan det dog oplyses, at det ud fra SKATs oplysninger om tabssaldoen for børsnoterede aktier ultimo 2005 kan anslås, at der i årene 2002 - 2005, hvor der var kursbevægelser i begge retninger, i gennemsnit er selvangivet et tab på 600 mio. kr. årligt. Rentetabet ved den fremrykkede modregning kan med en rente på 5 pct. p.a. anslås til ca. 50 mio. kr. årligt med en gennemsnitlig fremrykning på 5 år. Hertil kommer så virkningen af eventuelle adfærdsvirkninger og på lidt længere sigt udviklingen i omfanget af børsnoterede selskaber med baggrund i MiFID-direktivet. Tabet vedrører alene staten.

Det er ikke mulig at skønne over finansårsvirkningen i 2010 på nuværende tidspunkt. Fastholdes den senere tids kursniveau, hvor kursindekset for OMX Den Nordiske Børs København er halveret i forhold til toppunktet i 2007, vil der kunne være store potentielle tab, der vil kunne realiseres, når de forslåede regler træder i kraft i 2010. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen af det samlede potentielle provenutab. Det er primært aktionærer, der de seneste år har udskiftet, udvidet eller nyanskaffet deres portefølje, som vil have et potentielt tab. Det kan således anslås, at for personer, der havde børsnoterede aktier ved udgangen af 2007 uden at have nogen ved starten af året, skønnes det aktuelle tab at udgøre ca. 1,7 mia. kr. Skatteværdien heraf skønnes til ca. 0,6 mia. kr. Også for nye aktionærer i 2005 og 2006 vil der være betydelige tab. Dette gælder endvidere for aktionærer, der i de seneste år har omlagt deres aktiebeholdning til andre selskaber. Derimod vil det potentielle tab hos aktionærer, der har haft en aktiebeholdning i en årrække og alene nyligt har øget deres beholdning af aktier i selskaber, som i allerede indgik i deres portefølje, formentligt være begrænset som følge af anvendelsen af gennemsnitsreglen ved opgørelsen af anskaffelsessummen for aktierne.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige.

Ændringen af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier medfører engangsomkostninger til systemtilretninger på i alt 21,3 mio. kr. Der er ikke i skønnet medregnet et beløb på 2,5 mio. kr. til en sammenkædning/fællesløsning af indberetningen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 5. Endvidere vil de løbende driftsomkostninger forøges i et mindre, ikke beregnet omfang.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ved lovforslaget ændres reglerne for indberetning om ultimobeholdninger, udbytter og handler, for så vidt angår aktier m.v. Depotførerne skal indberette om flere aktier. Fondshandlerne skal ligeledes indberette om flere aktier og skal desuden indberette om køb og ikke blot om salg. Byrderne for depotførerne og fondshandlerne øges dermed. For så vidt angår de udloddende selskaber, vil en del af udbytteindberetningerne blive overtaget af depotførerne. Samtidig udvides indberetningspligten for det udloddende selskab til at omfatte aktier, hvor ejeren ikke kendes. For det udloddende selskab er der dermed både elementer, som øger, og elementer, som nedsætter byrderne.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

CKR vurderer, at forslaget om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier medfører løbende byrder for de omfattede udloddende selskaber og fondshandlere, samt løbende byrder og omstillingsbyrder for de omfattede depotførere, som følge af udvidede og nye indberetningspligter. Omfanget heraf vurderes dog ikke at berettige til en forelæggelse for et virksomhedspanel. For så vidt angår de øvrige dele af lovforslaget vurderer CKR ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser. Lovforslaget som sådan bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier vil på den ene side indebære færre administrative byrder for borgere med en beholdning af almindelige aktier. Med ens regler om adgang til fradrag for tab skal borgeren ikke forholde sig til, om aktien falder ind under definitionen af børsnoterede aktier eller om der modsætningsvis er tale om en unoteret aktie.

På den anden side betyder betingelsen om kendskab hos SKAT, som forudsætning for det fulde tabsfradrag i tabsåret på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, umiddelbart en administrativ byrde for borgeren. Med forslaget om udvidelse af deponerings- og indberetningspligterne er denne belastning af borgerne søgt imødegået. Udvidelsen betyder, at SKAT ofte automatisk vil modtage de oplysninger, der kræves som betingelse for den fulde fradragsret. Borgeren vil dermed kunne opnå fuld fradragsret uden selv at skulle oplyse SKAT om erhvervelserne af aktierne.

Samlet set er det derfor vurderingen, at denne del af lovforslaget vil betyde færre administrative byrder for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Med forslaget om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier sker der en tilpasning til den begrebsanvendelse, som indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). Der er dog ikke tale om en direkte gennemførelse af MiFID-direktivet i skattelovgivningen.

10. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, CEPOS - Center for Politiske Studier, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Nationalbanken, Realkreditrådet , retssikkerhedschefen og SKAT.

11. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner		Ophævelsen af kildeartsbegrænsningen for modregning af tab på børsnoterede aktier fremrykker udnyttelsen af tabene og vil medføre et rentetab for staten. Baseret på tabene i årene 2002-2005 skønnes rentetabet til ca. 50 mio. kr. årligt. Det er ikke muligt at skønne over provenutabet i 2010 på nuværende tidspunkt.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Lovforslaget vil samlet medføre engangsomkostninger til systemtilretninger på ca. 21 mio. kr.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Der vil være en forøgelse af de administrative byrder for depotførerne og fondshandlerne.
Administrative konsekvenser for borgerne	Forslaget betyder, at borgere, der ejer almindelige aktier, samlet set får færre administrative byrder.	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter bestemmelsen finder aktieavancebeskatningslovens regler ikke anvendelse på tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 om tegningsretter til medarbejdere. Dog finder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 om aktieombytning anvendelse på de pågældende tegningsretter.

Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 er der indført en ny bestemmelse - aktieavancebeskatningslovens § 36 A - om aktieombytning uden tilladelse. Også for denne kategori af aktieombytninger bør reglerne finde anvendelse for tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28.

Det foreslås derfor, at tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 tillige omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 A.

Til nr. 2

Der er for det første tale om en tilpasning til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 6. Bestemmelsen indeholder en reference til reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 5, hvorefter tilbagesalg af børsnoterede aktier til det udstedende selskab under visse betingelser behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der foreslås derfor samme tilpasning af begrebsanvendelsen som i ligningslovens § 16 B, stk. 5.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 6.

Der er for det andet tale om en ajourføring. Den i bestemmelsen indeholdte henvisning til aktieafståelser, hvor det efter ligningslovens § 16 B, stk. 5 ikke er muligt at vælge sig tilbage til udgangspunktet i form af udbyttebeskatning, er ikke i overensstemmelse med indholdet af ligningslovens § 16 B, stk. 5. Der foreslås derfor en omformulering, således at det generelt fastslås, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for aktieafståelser, hvor sælgeren efter ligningslovens § 16 B, stk. 5 har tilkendegivet, at der ønskes beskatning som udbytte.

Der er for det tredje tale om en konsekvensændring. Ved § 1, nr. 19 i lov nr. 1411 af 21. december 2005 blev der indsat et nyt stk. 4 i ligningslovens § 16 B , hvorved det eksisterende stk. 4 blev til stk. 5. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3 skal derfor ligeledes ændres fra stk. 4 til stk. 5.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at definitionen af børsnoterede aktier ophæves. Forslaget hænger sammen med tilpasningen til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Med afskaffelsen af den særlige skattemæssige definition af begrebet børsnoteret vil begrebsanvendelsen i stedet blive knyttet op på de begreber, der anvendes i den finansielle lovgivning. Som udgangspunkt vil begrebet børsnoteret blive erstattet af formuleringen optaget til handel på et reguleret marked.

Efter den gældende definition af børsnoterede aktier anses omsættelige investeringsforeningsbeviser altid for at være børsnoterede. Med anvendelsen af de nye begreber vil omsættelige investeringsforeningsbeviser ikke pr. definition blive anset for optaget til handel på et reguleret marked. Det afgørende vil være, om de pågældende investeringsforeningsbeviser rent faktisk opfylder kravet om at være optaget til handel på et reguleret marked.

Til nr. 5

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Ved vurderingen af, om aktier anses for hovedaktionæraktier, medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber m.v., hvor familiemedlemmer m.m. på grund af aktiebesiddelse m.m. har eller har haft bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse foreligger ved ejerskab eller stemmerettigheder for mere end 50 pct.

Hvis aktierne er børsnoterede kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct. Denne regel er indsat for ikke utilsigtet at afskære aktionærer i børsnoterede selskaber fra at anvende bestemmelsen.

Den foreslåede ændring betyder, at bestemmende indflydelse ved en ejerandel på mindre end 50 pct. vil kunne foreligge i flere situationer. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret. Det skal bemærkes, at afgørelsen fortsat vil bero på en konkret vurdering.

Til nr. 6-9

Det foreslås at ændre reglerne for personers adgang til fradrag for tab på almindelige aktier. Forslaget hænger sammen med tilpasningen til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet. Forslaget indeholder dog indholdsmæssige ændringer, som ligger udover en tilpasning af begrebsanvendelsen i den finansielle lovgivning.

Efter forslaget er hovedreglen, at personer kan fradrage tab ved afståelse af aktier i anden indkomst. Det vil sige fuldt fradrag i tabsåret. Dette sker teknisk ved, at skatteværdien af en opgjort negativ aktieindkomst beregnes og fradrages i personens slutskat. Forslaget indebærer, at de gældende regler om personers fradrag for tab på unoterede aktier udvides til generelt at omfatte tab på personers almindelige aktier.

For så vidt angår aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det dog, at adgangen til et fuldt tabsfradrag i tabsåret er betinget af, at told- og skatteforvaltningen (SKAT) har modtaget oplysning om erhvervelse af aktierne.

Betingelsen for fuldt fradrag er, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. For så vidt angår båndlagte medarbejderaktier er det dog tilstrækkeligt, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor båndlæggelsen ophører. De oplysninger, der skal indsendes om erhvervelsen er oplysninger om identiteten af aktierne, antallet og anskaffelsestidspunktet.

Det foreslås udtrykkeligt angivet, at betingelsen anses for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, og dette uanset om tidsfristen - inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted eller båndlæggelsen er ophørt - er opfyldt. Betingelsen anses således for opfyldt, hvor fondshandleren efter reglen i skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller § 10 B har foretaget indberetning om erhvervelsen. Der henvises til lovforslagets § 12, nr. 9 og 13, om ændring af disse bestemmelser, hvor der indføres indberetningspligt vedrørende køb af aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder. Disse indberetninger omfatter oplysninger om identiteten af aktierne, antal aktier, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 9 og 13. Indberetningspligten kan alene pålægges danske fondshandlere m.v. Ved erhvervelser, hvor der ikke foretages indberetning (f.eks. erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere) må skatteyderen selv afgive oplysningerne om erhvervelsen til SKAT.

Ved køb af aktier optaget til handel på regulerede markeder gennem danske fondshandlere vil fondshandleren efter forslaget skulle indberette om købet. Hvis fondshandleren ved en fejl ikke foretager indberetning om et køb eller der er fejl i indberetningen, vil den skattepligtige kunne oplyse SKAT om købet eller om ændringer i forhold til indberetningen. Dette kan den skattepligtige gøre inden udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret.

For aktier købt gennem en dansk fondshandler kan den skattepligtige alternativt gå til den fondshandler, aktierne er købt gennem, og få denne til at foretage den manglende indberetning eller at rette indberetningen. Den pågældende fondshandlers mulighed for at supplere eller rette indberetningerne med virkning for fradragsretten er alene tidsmæssigt begrænset af genoptagelsesfristerne for det indkomstår, hvori aktien sælges. For at en indberetning af et køb eller en rettelse af en købsindberetning skal kunne få betydning for fradragsretten i det år, den pågældende aktie sælges, skal indberetningen eller rettelsen således være modtaget af SKAT inden udløbet af fristerne for genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.

Fondshandlerens mulighed for at supplere og rette indberetninger om køb, som er foretaget gennem den pågældende fondshandler, eksisterer således også efter udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret. Muligheden eksisterer også efter, at SKATs systemer til modtagelse af elektronisk indberetning af supplement og rettelser til SKAT for det pågældende år lukkes ned. Det sker i dag den 1. oktober i året efter det år oplysningen vedrører. Efter nedlukningen af de elektroniske systemer vil indberetningen dog skulle ske manuelt. Bliver den skattepligtige eller fondshandleren først opmærksom på den manglende indberetning eller en fejl i en indberetning på et tidspunkt, hvor fondshandleren ikke længere er i besiddelse af oplysningerne om handlen, men er kunden i besiddelse af købsnotaen, vil fondshandleren kunne basere en supplerende indberetning eller en indberetning af en rettelse på denne købsnota.

Er aktien anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om anskaffelsen, hvis vedkommende vil sikre sig fuld fradragsret for eventuelle tab. Det er tilfældet ved køb via en udenlandsk fondshandler, eller hvis aktien er anskaffet uden inddragelse af en fondshandler (f.eks. ved arv eller gave). Oplysningerne om anskaffelsen skal i disse tilfælde være modtaget af SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori aktien er erhvervet.

En aktie kan ændre karakter i ejerens besiddelsestid. Det vil sige, at den er købt på et tidspunkt, hvor den ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og i ejertiden optages aktien til handel på et reguleret marked. Betingelsen vil her være opfyldt, hvor depotføreren (dansk depot) efter reglerne i skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, har foretaget indberetning om de deponerede aktier. Indberetningspligten vil fremover komme til at omfatte alle deponerede aktier, og ikke kun som i dag børsnoterede aktier. Endvidere vil betingelsen være opfyldt, hvor ejeren eller depot- eller kontoføreren (depot eller konto i udlandet), har foretaget indberetning om de deponerede eller kontoførte aktier efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 og 7.

Desuden foreslås der særlige regler for personer, som indtræder i skattepligt her til landet af aktier. De har ikke haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de aktier, de har erhvervet, før de blev skattepligtige til Danmark af aktierne. For aktier deponeret eller kontoført i udlandet, skal disse efter ændringerne af skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, ved lovforslagets § 12, nr. 18 og 20, indsende en oversigt over de papirer, som er indlagt i depotet eller kontoen ved indtræden i skattepligt her til landet. Det foreslås, at betingelsen for fuldt fradrag er opfyldt for de aktier, som fremgår af denne oversigt. For aktier, som er deponeret eller kontoført her i landet foreslås det, at aktionæren kan indsende en tilsvarende oversigt over beholdningen ved indtræden i skattepligt her til landet. Fuldt fradrag i tabsåret vil dermed også være sikret for disse aktiers vedkommende. Oversigten over aktier deponeret eller kontoført her i landet skal efter forslaget være indsendt inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligten her til landet indtræder.

En manglende opfyldelse af betingelsen betyder ikke, at fradragsretten mistes. Et tab vil i stedet kunne fradrages som et kildeartsbegrænset tabsfradrag. De hidtidige regler for tab på børsnoterede aktier videreføres således for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor betingelsen om kendskab ikke er opfyldt. Det vil sige, at tab kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere vil tab som hidtil kunne fradrages i udbytter, der vedrører aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44.

Det foreslås endelig præciseret, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 og § 14 om personers fradrag for tab (fuldt eller kildeartsbegrænset) alene gælder for aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12 - almindelige aktier.

Ved opgørelse af aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, fradrages/modregnes eventuelle tab på aktier i den rækkefølge, at årets tab modregnes først og derefter de ældste tab. Endvidere modregnes kildeartsbegrænsede tab før tab, hvor der er fuldt fradrag. Rækkefølgen er således: Tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 14, tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13, tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2 og 3 og endelig tab omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 24.

Til nr. 10 og 15

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til nr. 11, 12, 13 og 17

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 25 opgøres gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier efter aktie-for-aktie metoden. Det vil sige på grundlag af den faktiske anskaffelsessum for retten. Gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til unoterede aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det vil sige på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum - opgjort på basis af aktionærens aktieretter, tegningsretter og aktier m.v. i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

Ændringen betyder, at aktie-for-aktie metoden skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen vil dermed få et større anvendelsesområde, idet der for visse aktieretter og tegningsretter, der efter gældende regler er omfattet af gennemsnitmetoden, i stedet skal ske en avanceopgørelse efter aktie-for-aktie metoden.

Til nr. 14 og 16

Der er tale om en justering af aktieavancebeskatningslovens § 26 om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinst og tab.

Der foreslås en justering af gennemsnitsmetoden, således at der ved afståelser, som er skattefri, ikke skal ske en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

For tegningsretter til aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, der giver ret til tegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det, at sådanne afståelser skal holdes uden for gennemsnitsmetoden. Begrundelsen er, at en afståelse af tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1 er skattefri, hvorfor afståelsen ikke bør påvirke gennemsnitsmetoden.

For så vidt angår afståelse af aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og afståelse af børsnoterede aktier under den særlige overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 44 for små beholdninger af børsnoterede aktier, følger det af den gældende lovtekst, at disse afståelser ikke påvirker eller vil komme til at påvirke gennemsnitsmetoden, jf. henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1 til opgørelser efter aktie-for-aktie metoden. Det foreslås dog, at undtagelserne samles i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, således at det også for disse afståelser kommer til at fremgå af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, at afståelsen ikke skal medføre regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Til nr. 18

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den ikke længere har betydning.

Der er tale om en overgangsregel, som blev indsat i den gældende aktieavancebeskatningslov, der har virkning fra den 1. januar 2006. Overgangsreglen sikrer en videreførelse af gældende regler for indkomståret 2005. For andelsforeninger med fremadforskudt indkomstår ville indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006 - lovens virkningstidspunkt. På nuværende tidspunkt er indkomståret 2005 udløbet også for foreninger med fremadforskudt indkomstår - udløb senest den 31. marts 2006.

Til nr. 19-24

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Der er tale om overgangsregler for børsnoterede aktier, hvor et afgørende kriterium for reglernes anvendelse er aktiernes status som børsnoterede pr. den 31. december 2005. Det foreslås derfor præciseret, at det er den definition af børsnoterede aktier, som er indeholdt i § 3, nr. 1 og 2 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, der er afgørende.

Endvidere foreslås en ny formulering af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 4 afledt af den nye begrebsanvendelse og deraf følgende ændret sondring mellem børsnoterede aktier og unoterede aktier.

Desuden foreslås det præciseret, hvad der forstås ved unoterede aktier.

Til nr. 25

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Det er for det første præciseret, at det er den definition af børsnoterede aktier, som er indeholdt i § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, der er afgørende.

For det andet er fradragsadgangen ændret til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 14. Dette indebærer også en henvisning til § 14, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9, forstået på den måde, at tab kan modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 14, inklusive det nyaffattede stk. 1, omfatter ikke kravet om, at der skal være tale om aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 2. ikke er opfyldt. Dette beror på, at der for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2, er tale om tab, der er realiseret før indførelsen af betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2.

Den nye formulering af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2, foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra den 1. januar 2010, jf. lovforslagets § 16, stk. 1 og 5. De regler i den nuværende udformning af bestemmelsen, som ikke længere vil have relevans på dette tidspunkt, er ikke videreført.

Til nr. 26

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Det foreslås præciseret, hvad der forstås ved unoterede aktier. Endvidere foreslås 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, ophævet, da det ikke længere har relevans.

Til nr. 27

Bestemmelsen regulerer personers tab på børsnoterede aktier, der er realiseret i perioden fra og med den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009, og som kunne være fremført til modregning i senere indkomst efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar 2010.

Det foreslås, at tab på børsnoterede almindelige aktier, der er konstateret før den 1. januar 2010, men efter den 31. december 2005, kan fremføres til modregning i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i perioden fra og med den 1. januar 2010 efter reglerne i § 14, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9. Det vil sige, at uudnyttede tab kan fradrages i udbytter og gevinster m.v. vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere kan uudnyttede tab fradrages i udbytter vedrørende aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44.

Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 14, inklusive det nyaffattede stk. 1, omfatter ikke kravet om, at der skal være tale om aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 2 ikke er opfyldt. Dette beror på, at der for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 15, vil være tale om tab, der realiseres før betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2 er indført.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer, da den gældende bestemmelse allerede fastslår, at der ikke kan foretages afskrivning på bygninger, der anvendes til lignende virksomhed inden for den finansielle sektor.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer, som indskud på etableringskonti kan anbringes i. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 9.

Bestemmelsen fastslår, at den kontoførende investeringsforening ikke skal anvende overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44 ved foreningens opgørelse af indtægter og udgifter. Efter aktieavancebeskatningslovens § 44 er salg af aktier fra små beholdninger af børsnoterede aktier (købt før den 1. januar 2006) skattefri. I stedet finder reglerne for personers opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af almindelige børsnoterede aktier anvendelse.

I konsekvens af den foreslåede ændring af tabsfradragsadgangen fra et kildeartsbegrænset fradrag til et fuldt fradrag, forslås en tilsvarende ændring i forhold til foreningens opgørelse. Betingelsen om kendskab hos SKAT finder ikke anvendelse, da den er overflødig i denne sammenhæng.

Til § 5

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Bestemmelsen indeholder en reference til reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 1, om tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, og fastslår at der skal indeholdes udbytteskat ved tilbagesalg af ikke børsnoterede aktier m.v.

Der foreslås, at der sker en tilpasning af begrebsanvendelsen efter samme princip, som den tilpasning, der er foreslået i forhold til ligningslovens § 16 B, stk. 5 - se lovforslagets § 7, nr. 6 og bemærkningerne hertil.

Da der her er tale om ikke børsnoterede aktier m.v. foreslås en tilsvarende negativ afgrænsning.

Til nr. 2

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer, som kan anvendes som sikkerhedsstillelse. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

Til § 6

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Bestemmelsen er en undtagelse til reglen om, at der ikke er fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer og fordringer, hvor tab kan fradrages på trods af en koncernforbindelse. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

Til nr. 2

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Bestemmelsen omhandler visse situationer, hvor der er adgang til at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab uden krav om indhentelse af en forudgående tilladelse.

Forslaget betyder på den ene side en udvidelse af den gruppe af obligationer, hvor lagerprincippet kan vælges automatisk, og på den anden side en indskrænkning af den gruppe af fordringer og gæld, hvor lagerprincippet kan vælges automatisk, for så vidt angår opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer. Dette skyldes, at der ikke er lighedstegn mellem begrebet optaget til handel på et reguleret marked og begrebet børsnoteret. Og tilsvarende at der ikke er lighedstegn mellem begrebet ikke optaget til handel på et reguleret marked og begrebet ikke børsnoteret.

Til nr. 3

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget vil formentlig indebære en lille stramning. Den gruppe af valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler om levering af varer, som vil være undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt, vil således formentlig blive lidt mindre. Det skyldes, at der ikke er identitet mellem begrebet »ikke noteret på børs« og begrebet »ikke optaget til handel på et reguleret marked«.

Til nr. 4

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til § 7

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Ligningslovens § 7 H, stk. 7, indeholder reglerne for den attest, som revisoren eller advokaten skal afgive vedrørende aftaler om medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 H. Der skal gives supplerende oplysninger, hvis aktien eller købe- eller tegningsretten ikke er børsnoteret.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at erstatte udtrykket »ikke er børsnoterede« med »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«. Herved forstås bl.a. aktier m.v., der handles i rent privat regi.

Til nr. 2

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Efter ligningslovens § 15, stk. 7 og 8 indtræder der i visse situationer underskudsbegrænsning ved et skift i ejerkredsen på mere end 50 pct. Dette gælder dog ikke i forhold til selskaber, hvis aktier er børsnoterede.

Efter forslaget ændres dette, således at den nævnte bestemmelse om underskudsbegrænsning ikke gælder i forhold til selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af selskaber, som omfattes af undtagelsen. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

Til nr. 3-5

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Ligningslovens § 15, stk. 10 er en bestemmelse om gennemsigtighed for moderselskaber ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i selskabet. Bestemmelsen har til formål at sikre, at der også indtræder underskudsbegrænsning, hvor et selskab med underskud overdrages, ved at aktierne i et moderselskab overdrages.

Bestemmelsen gælder ikke for moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Endvidere finder bestemmelsen i visse tilfælde heller ikke anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber, der har hjemsted i en stat, som Danmarks har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, Grønland, Færøerne eller i en EU-medlemsstat. Derudover indeholder bestemmelsen en række lempelser. Moderselskaber, hvis aktier bliver børsnoteret indenfor et nærmere angivet tidsrum, kan vælge, at reglen om gennemsigtighed skal finde anvendelse, forudsat at aktierne er noteret på navn. Ophører aktierne i et moderselskab med at være børsnoterede indenfor et nærmere angivet tidsrum, foreligger der ikke ejerskifte. Endelig er der mulighed for at vælge gennemsigtighed ved en aktieombytning mellem et ikke børsnoteret og et børsnoteret selskab.

Til nr. 6

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Efter bestemmelsen sker der ikke udbyttebeskatning ved tilbagesalg af børsnoterede aktier til det udstedende selskab. I stedet beskattes salget efter aktieavancebeskatningslovens regler. Sælger kan dog vælge, at tilbagesalget skal være omfattet af reglen om udbyttebeskatning.

Efter forslaget ændres dette, således at reglen udvides til at omfatte tilbagesalg af aktier i selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen vurderes at være neutral, da aktionæren fortsat har mulighed for at vælge udbyttebeskatning i stedet for beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

Til § 8

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til § 9

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 10 indeholder reglerne for opgørelse af den del af opsparingen i pengeinstitutordninger fra før 1983, der er fritaget for pensionsafkastskat.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at ændre udtrykket »børskursværdien« til »kursværdien«.

Til § 10

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, vedrører beregningen af en amortisationsrente til brug for fastsættelsen af et udbetalingsforløb i en rateordning, der ved uændret rente i hele udbetalingsperioden giver lige store årlige rater. I beregningen indgår en effektiv obligationsrente for fastforrentede obligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra bl.a. konverterbare obligationer noteret over pari.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at ændre udtrykkene »noteres« og »noteret over pari« til »optages til handel« henholdsvis »hvor kursen er over pari«.

Til nr. 2

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

I pensionsbeskatningslovens § 17 A er der fastsat regler om, at hvis en kontohaver med en pengeinstitutordning vælger at udtage unoterede aktier og anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt marked, fra det særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal kontohaveren give oplysning til pengeinstituttet om værdien af aktierne og anparterne til brug for eventuel beskatning efter pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at ændre afgrænsningen »unoterede aktier og anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt marked « til »aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

Til nr. 3

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, indeholder regler om, at en kontohaver, der opnår at eje 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab, inden for 3 måneder skal nedbringe ejerandelen til under 25 pct. Kravet om en ejerandel på mindst 25 pct. er fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Hvis kontohaveren ikke nedbringer sin ejerandel til under 25 pct., skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelse af ejergrænsen på 25 pct. Herefter skal der betales afgift af den del af pensionsordningen, der kan henføres til placeringen i unoterede aktier, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre afgrænsningen således, at reglerne vedrører aktier, der ikke handles et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 4

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at erstatte udtrykket »det unoterede selskab« i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, 5. pkt., med en henvisning til »et selskab, som nævnt i 1. pkt.«.

Til nr. 5

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, fastsat, at hvis en kontohaver ikke inden udløbet af 1 måneds fristen i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A har givet oplysninger om værdierne til brug for beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal der betales afgift efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Der skal betales afgift af den del af ordningen, der kan henføres til aktierne i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

Som følge af den ændrede begrebsanvendelse foreslås det i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, at erstatte udtrykke »det unoterede selskab« med en henvisning til »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.

Til nr. 6

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, fastsat, at hvis den samlede værdi af rate- og kapitalpensioner, bortset fra den del, der er placeret i et unoteret selskab, falder til under 350.000 kr. den 30. november, skal de unoterede aktier og anparter enten sælges eller erhverves for frie midler inden for 3 måneder. Hvis det ikke sker, skal kontohaveren meddele dette til pengeinstituttet. Herefter skal der betales afgift af den del af ordningen, der kan henføres til de unoterede aktier, og som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse at ændre udtrykket »unoteret aktie- og anpartsselskab« m.m. i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, med en henvisning til »et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.

Til § 11

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til § 12

Til nr. 1, 16, 23 og 24

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 12, nr. 22.

Til nr. 2-9

Ændringerne indeholder en justering af reglerne om indberetningspligt vedrørende aktier.

Der henvises til gennemgangen af de foreslåede ændringer og begrundelserne for disse i pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Ved nr. 2-5 foreslås indberetningspligten vedrørende udbytter ændret, så depotføreren skal indberette udbytter af deponerede aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Efter de gældende regler skal depotføreren alene indberette udbytter af børsnoterede aktier. Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse af depotførerens indberetningspligt vedrørende udbytter som følge af en ændring af indberetningspligten til at omfatte udbytte af aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder.

Indberetningspligten for det udstedende selskab foreslås til gengæld ændret, så selskabet skal indberette udbytter af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Efter de gældende regler gælder indberetningspligten for udbytte af aktier, der ikke er børsnoterede. Indberetningspligten vedrørende udbytter for det udstedende selskab indskrænkes således.

Efter de nugældende regler, skal der alene indberettes om, hvilket land aktien m.v. er udstedt i, hvis aktierne er børsnoterede. Da det efter de gældende regler er depotføreren, der indberetter om udbytter af børsnoterede aktier, indebærer reglen, at det er ved depotførernes indberetning, der skal oplyses om udstedelseslandet. Reglen foreslås affattet, så oplysningen om udstedelsesland fortsat alene skal indberettes, når depotføreren indberetter.

Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysning om identiteten af den udbyttegivende aktie. Dette giver mulighed for, at skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 6, kan fastsætte nærmere regler om indberetning af identiteten af aktierne, herunder oplysninger om det udloddende selskab.

Endelig foreslås det at i de tilfælde, hvor det udstedende selskab ikke har kendskab til modtageren af udbyttet, skal selskabet indberette om identiteten af den, der udbetales til. Dette kan enten være modtageren af udbyttet eller en formidler.

Ved nr. 6-7, foreslås depotførernes indberetninger om beholdningen ved udgangen af året ændret.

Indberetningspligten for beholdninger ved udgangen af året foreslås at omfatte alle deponerede aktier m.v., og ikke som i dag blot børsnoterede aktier.

Endvidere foreslås visse justeringer af reglerne om de nærmere oplysninger, der skal indberettes.

Det foreslås således præciseret, at der skal foretages indberetning af antallet af de enkelte aktier. Dette er allerede i dag omfattet af indberetningerne, så der er alene tale om en præcisering.

Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysninger om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked.

For så vidt angår kursværdien af aktierne m.v. foreslås det, at denne alene skal indberettes, hvis der er tale om aktier m.v., der handles på et reguleret marked. I andre tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte en korrekt kurs og dermed kursværdien af aktierne m.v.

Ved nr. 8 foretages en justering af hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagninger af aktier fra depoter. Hjemlen er ikke udnyttet.

Den gældende hjemmel giver mulighed for at fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagninger, der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede aktier. Dette forslås ændret til aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder.

I forbindelse med de regler, der kan fastsættes om indberetning af depotbevægelser af betydning for opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede akter, kan der fastsættes regler om indberetning af ind- og udtagninger af unoterede aktier. Dette foreslås ændret til, at der kan fastsættes regler om indberetning af ind- og udtagninger af aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, som har betydning for opgørelsen af gevinst og tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder.

Ved nr. 9, foreslås reglerne for fondshandleres indberetninger af overdragelse af aktier m.v. ændret.

Indberetningspligten udvides til at omfatte såvel erhvervelser som afståelser. Hidtil har reglen alene omfattet afståelser. Ændringen skal sikre, at SKAT får indberetning om køb af aktier gennem danske fondshandlere. Dermed vil aktionæren kunne opnå fuld fradragsret for eventuelt tab på aktierne uden selv at skulle orientere SKAT om erhvervelsen.

Desuden justeres reglen, så indberetningspligten omfatter oplysninger om overdragelse (erhvervelser og afståelser) af aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked. I dag omfatter indberetningspligten alene børsnoterede aktier m.v.

Det foreslås præciseret, at indberetningen skal omfatte antallet af aktier m.v., som sælges. Denne oplysning skal indberettes allerede efter de gældende regler, og der er dermed alene tale om en præcisering.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1441 af 22. december 2004. Ved denne lov blev det hidtil gældende stk. 4 i skattekontrollovens § 10 A ophævet. Stk. 5 blev herefter stk. 4. Henvisningen til stk. 5 i skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 11-13

Reglerne i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B om indberetning vedrørende obligationer og investeringsforeningsbeviser foreslås justeret. Der henvises til den nærmere omtale af justeringerne i pkt. 3.3.2 i de almindelige bemærkninger og de der anførte begrundelser for ændringerne.

I lighed med § 12, nr. 9 foreslås det, at der skal indberettes om såvel anskaffelser som afståelser af papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er optaget til handel på regulerede markeder. Der henvises til begrundelsen for dette i bemærkningerne til § 12, nr. 9. Ændringen såvel i skattekontrollovens § 10 som i § 10 B, skyldes, at de to bestemmelser omfatter forskellige papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at aktier m.v. i investeringsselskaber omfattes af samme regler om indberetning som investeringsforeningsbeviser, og at der indføres indberetning om overdragelse af konvertible obligationer. Det foreslås endvidere, at indberetningen om beholdning ved årets udgang og om overdragelser tillige skal indeholde oplysning om antallet af de enkelte papirer, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier og konvertible obligationer. Det vil sige de papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er omfattet af indberetning efter skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Endelig foreslås det, at arten af værdipapiret skal angives, når der er tale om indberetning vedrørende papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i visse investeringsselskaber og konvertible obligationer.

Til nr. 14

Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af indgåelse af og overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven. Efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, medregnes gevinst og tab på disse finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Ved lov nr. 407 af 1. juni 2006 (L 98, 2004/05, 2. samling) blev der imidlertid indsat et nyt stk. 3 i kursgevinstlovens § 29. Efter denne nye bestemmelse skulle strukturerede fordringer under visse nærmere betingelser også behandles efter reglerne for gevinst og tab på finansielle kontrakter.

I praksis har strukturerede fordringer også været indberettet efter reglerne udstedt af skatteministeren efter skattekontrollovens § 10 B om indberetning vedrørende de finansielle kontrakter.

Efter forslaget præciseres skattekontrollovens § 10 B, stk. 2, så det af bestemmelsen fremgår, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af indgåelse og overdragelse af såvel terminskontrakter, køberetter og salgsretter som de strukturerede fordringer, der behandles efter de samme regler i kursgevinstloven som finansielle kontrakter.

Til nr. 15

Efter skattekontrollovens § 10 E kan skatteministeren fastsætte regler om frivillig indberetning af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven på aktier ejet af personer. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

Det foreslås at udvide hjemlen således, at skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Herefter vil der også kunne fastsættes regler om frivillig indberetning af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven på f.eks. investeringsforeningsbeviser og andre papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og som ikke er aktier.

Til nr. 17

Det foreslås deponeringspligten for værdipapirer udvides, så den også omfatter hovedaktionæraktier, når aktierne er optaget til handel på et reguleret marked.

Der henvises til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 18-21

Efter de gældende regler skal ejeren ved deponering/kontoføring af værdipapirer i udlandet indsende en erklæring, som blandt andet indeholder oplysninger om de værdipapirer, der indlægges i depotet eller på kontoen.

Erklæringen skal indsendes ved oprettelse af kontoen eller depotet, herunder når den pågældende erhverver et eksisterende depot eller en andel heri. Desuden skal erklæringen indsendes ved indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne i depotet eller på kontoen.

Ved indtræden i skattepligt her til landet, har ejeren en frist på ét år til at indsende erklæringen. Det foreslås, at den frist opretholdes, dog således at erklæringen altid skal være indsendt inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten her til landet indtræder. For de ejere, der er indtrådt i skattepligten mindre end ét år forud for udløbet af selvangivelsesfristen for det pågældende år, vil fristen blive afkortet.

Reglerne om indholdet af erklæringen foreslås justeret.

Efter de gældende regler skal kontoen eller depotet identificeres. Det foreslås, at det desuden skal oplyses, om ejeren er eneejer eller blot ejer en andel af depotet.

Erklæringen skal efter de gældende regler indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller kontoen ved depotet eller kontoens oprettelse. Ved erhvervelse af eksisterende depoter foreslås det, at der skal gives oplysninger om de indlagte værdipapirer ved erhvervelsen. Ved indtræden i skattepligt foreslås det, at der skal gives oplysning om de indlagte papirer på tidspunktet for indtræden i skattepligt.

Efter de gældende regler skal de deponerede eller kontoførte værdipapirers navn fremgå af erklæringen. Det foreslås, at det fremover skal være værdipapirernes identitet, som skal fremgå af erklæringen. Det omfatter ud over navnet også oplysning om fondskode (ISIN-kode, hvis en sådan er tildelt). Desuden foreslås det, at typen af værdipapirer skal fremgå af erklæringen.

Oplysningerne om værdipapirerne på kontoen omfatter desuden oplysninger om deponerede eller kontoførte værdipapirers pålydende værdi.

Da aktier ikke altid har en pålydende værdi, vil det ikke være muligt at oplyse den pålydende værdi af visse aktier. I disse tilfælde vil ejeren i stedet kunne oplyse om antallet. Det foreslås derfor præciseret, at erklæringen skal indeholde oplysninger om antallet eller den pålydende værdi af de deponerede eller kontoførte værdipapirer.

Endelig foreslås det, at erklæringen skal indeholder oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet eller kontoen (herunder om erhvervelsen af depotet eller kontoen, hvis der erhverves et allerede oprettet depot eller en andel heraf), eller for indtræden i skattepligt til Danmark af værdipapirerne.

Efter de gældende regler skal erklæringen være vedlagt en erklæring fra depot- eller kontoføreren, hvori denne påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om depotet eller kontoen.

Reglerne om de årlige indberetninger foreslås ændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 22. Det foreslås således, at det bliver frivilligt, om ejeren selv vil indberette, eller om depot- eller kontoføreren skal foretage indberetningen. Som konsekvens af disse ændringer foreslås det, at erklæringen fra depot- eller kontoføreren om indberetning alene skal vedlægges ejerens erklæring om depotet eller kontoen, hvis der er indhentet en erklæring fra depot- eller kontoføreren forud for indsendelsen af ejerens erklæring om depotet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det foreslås at ændre reglerne for årlig indberetning af oplysninger om, at der er deponeret eller kontoført værdipapirer i udlandet.

Det foreslås således for det første, at det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller af depot- eller kontoføreren.

Efter forslaget påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren. Oplysninger skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen.

Hvis ejeren ønsker det, og depot- eller kontoføreren tilbyder en sådan service, kan depot- eller kontoføreren indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Hvis depot- eller kontoføreren påtager sige denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at få virkning for indberetningen for et kalenderår, skal den være indsendt inden dette års udløb. Hvis den indsendes senere, skal ejeren foretage indberetning for det pågældende kalenderår, og erklæringen fra depot- eller kontoføreren får da først virkning fra og med det efterfølgende kalenderår.

Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge ejeren at afvikle en konto eller et depot, hvis depot- eller kontoføreren ikke indberetter, selv om vedkommende har erklæret at ville dette. Da indberetning fra konto- eller depotføreren imidlertid gøres frivillig, foreslås det dog, at der ikke kan gives pålæg om afvikling af kontoen eller depotet, hvis ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen indsender de manglende oplysninger.

Reglerne om de oplysninger, som skal afgives foreslås justeret på følgende punkter:

Det foreslås for det første, at identiteten af det pågældende depot skal oplyses. Hidtil har der skulle oplyses om ejerens og depot-/kontoførerens identitet. Dette udvides med oplysninger om depotets identitet med henblik på, at SKAT kan følge bevægelserne på de enkelte depoter.

For det andet foreslås det, at udbytter af aktier, der indgår i beholdningen ved årets udgang, specificeres på de enkelte aktier. Hidtil har alene de samlede udbytter skulle oplyses. Da identiteten af aktierne alligevel skal oplyses, er opgaven med at henføre udbyttet til de enkelte aktieposter ikke stor, men specifikationen sætter SKAT i stand til bedre at kunne sammenholde oplysningerne med ejerens selvangivelse.

For det tredje foreslås det, at typen af værdipapirer skal oplyses for de enkelte værdipapirer. Dette gør det muligt at adskille forskellige typer af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven fra hinanden og fra andre papirer, der indgår i depotet.

For det fjerde foreslås det, at det skal oplyses, hvis depotet eller kontoen er ophørt eller overdraget, herunder tidspunktet for dette. SKAT kan så konstatere, at der ikke er grund til at reagere på manglende oplysninger for senere år.

Endelig foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning og indsendelse af oplysninger om de udenlandske depoter og konti.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 13

Til nr. 1

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Forslaget vurderes at være neutralt. Låntagers formue indgår i den beregnede årsindkomst som danner grundlag for beregningen af, hvor stor en del af låntagers studiegæld, der er tilskudsberettiget. Efter gældende regler indgår kursværdien af børsnoterede aktier i formueopgørelsen, men der er en opsamlingsbestemmelse, hvorefter anden formue også skal indgå i opgørelsen.

Til § 14 og 15

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

Til § 16

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Indførelsen af de nye begreber i den finansielle lovgivning skal efter lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v. træde i kraft den 1. november 2007.

For en række ændringer foreslås dog et senere virkningstidspunkt.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1 og 3 vedrørende tegningsretter og gennemsnitsmetoden skal have virkning for tegningsretter, der afstås den 1. juli 2009 eller senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringen af deponeringspligten for hovedaktionæraktier skal have virkning fra den 31. december 2009. Det vil sige, at aktierne skal være deponeret senest den 31. december 2009. Reglen sikrer, at aktierne skal være indlagt i depotet i forbindelse med depotførerens indberetning af beholdningen ultimo 2009, og dermed at den fulde fradragsret for aktierne kan sikres gennem indberetningen til SKAT af beholdningen ultimo 2009.

Samtidig sikrer virkningstidspunktet, at depotførerne og skatteyderne får den fornødne tid til at omstille sig til ændringen.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens regler om personers adgang til fradrag for tab på aktier, skal have virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere. Tilsvarende gælder den tilknyttede konsekvensændring i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Efter den foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, er adgangen til fuldt fradrag i tabsåret - for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked - betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktiekøbet har fundet sted, har modtaget en række oplysninger om erhvervelsen.

For aktier - optaget til handel på et reguleret marked - der er købt før den 1. januar 2010, men hvor der konstateres et tab efter denne dato, anses betingelsen om kendskab hos SKAT for opfyldt, hvis den tabsgivende aktier indgår i en beholdningsopgørelse pr. den 31. december 2009, der er indberettet efter reglerne i skattekontrollovens §§ 10 og 10 A (dansk depot) eller efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B (udenlandsk depot).

Virkningstidspunktet hænger sammen med, at fradraget til dels er knyttet op på indberetningsreglerne. Og indberetningsreglerne kan af hensyn til pengeinstitutterne m.v. først indføres med virkning fra 1. januar 2010. I modsat fald vil der ikke være tilstrækkelig tid til ændring af edb-systemer m.m.

Til stk. 5

Det foreslås, at nyaffattelsen af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2 (tab på børsnoterede aktier konstateret før den 1. januar 2006) og den nye overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 15 (tab på børsnoterede aktier konstateret i perioden den 1. januar 2006 til 31. dec. 2009) skal have virkning fra den 1. januar 2010.

Virkningstidspunktet er en følge af virkningstidspunktet for den ændring, der er omtalt vedrørende stk. 4.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringerne af indberetninger vedrørende udbytter af aktier m.v. samt køb og salg af aktier m.v. har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2010 og senere år.

Om baggrunden for virkningstidspunktet - se bemærkningerne til stk. 4.

Til stk. 7

Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning af beholdningen af aktier m.v. i danske depoter, præciseringen af reglerne for indberetning om overdragelse af strukturerede fordringer og afgivelse af oplysninger om aktier m.v. deponeret eller kontoført i udlandet ændres med virkning for indberetningen og afgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2009 og senere år.

For aktier anskaffet senest den 31. december 2009 vil indberetningen af, at aktierne m.v. indgår i beholdningen pr. denne dato, kunne anses for en sådan oplysning til SKAT om erhvervelsen af aktierne m.v., at fuld fradragsret er sikret for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Med henblik på at sikre dette, foreslås det, at ændringerne af reglerne for indberetning af beholdninger skal have virkning for indberetningen af beholdningen ultimo kalenderåret 2009.

Indberetning af beholdninger efter de foreslåede nye regler ved udgangen af 2009 er desuden nødvendigt med henblik på at kunne skabe sammenhæng mellem indberetningen af beholdninger og indberetning af køb og salg af aktier fuldt ud i 2010.

Med samme begrundelse foreslås det, at ændringen af reglerne for indberetning af beholdningen af investeringsforeningsbeviser, aktier i investeringsselskaber og konvertible obligationer ændres med virkning for indberetningen vedrørende beholdningen ved udgangen af 2009.

Endelig foreslås det, at indberetningerne om udbytte, beholdninger ultimo året og overdragelser af aktier m.v. i investeringsselskaber (aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19) fra og med indberetning vedrørende 2009 skal ske efter samme regler som indberetning om investeringsforeningsbeviser.

Ændringen retter op på en eksisterende uhensigtsmæssighed og foreslås derfor at få virkning for førstkommende indberetning efter lovforslagets eventuelle vedtagelse.

Tilsvarende foreslås præciseringen af reglerne om indberetning af overdragelse af strukturerede fordringer at få virkning ved førstkommende indberetning efter lovforslagets eventuelle vedtagelse.

Det foreslås dog samtidig, at indberetningen eller afgivelse af oplysninger om, hvilke aktier i ultimobeholdningen modtaget udbytte kan henføres til, først får virkning fra og med kalenderåret 2010.

Til stk. 8

Det foreslås, at ændringerne af reglerne for erklæringer om udenlandske depoter og konti, hvori der deponeres eller kontoføres værdipapirer, får virkning for erklæringer, som indsendes til SKAT den 1. januar 2010 eller senere.

Ændringerne er dels begrundet med, at oplysningerne i erklæringen om de deponerede eller kontoførte aktier ved indtræden i skattepligt skal kunne træde i stedet fra oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktierne. Dels er de begrundet med ændringerne af reglerne for årlig indberetning vedrørende værdipapirer i udenlandske depoter eller konti.

Virkningstidspunktet for ændringerne er derfor afstemt med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne for fradrag for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder og med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne om årlig indberetning vedrørende udenlandske depoter og konti.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget

		§ 1
		I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og § 1 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

§ 1. - - -
Stk. 4. Gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter til aktier, tegningsretter til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.		1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »§ 36«: »og § 36 A«.

§ 2. - - -
Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:
- - -
4) Ved afståelse af børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. - - -		2.§ 2, stk. 3, nr. 4, affattes således: »4) ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre sælger efter ligningslovens § 16 B, stk. 5 har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.«

Definition af børsnoterede aktier		3.Overskriften før § 3 »Definition af børsnoterede aktier« udgår.

§ 3. Ved børsnoterede aktier forstås:		4.§ 3 ophæves.
1) Aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.
2) Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges.
3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.

§ 4. - - -
Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.		5. I § 4, stk. 2, 6. pkt., ændres »børsnoterede, jf. § 3,« til: »optaget til handel på et reguleret marked,«.
- - -

Tab - unoterede aktier		6.Overskriften før § 13 »Tab - unoterede aktier« affattes således: »Tab«.
Personer

§ 13. Tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i § 14.		7.§ 13 affattes således: »§ 13. Tab ved afståelse af aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter § 12, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er fradrag efter stk. 1 betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af identiteten af aktierne, antallet og anskaffelsestidspunktet.
		Stk. 3. Betingelsen i stk. 2 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 2 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller skattekontrollovens § 10 B.
		Stk. 4. For aktier erhvervet forud for indtræden i skattepligt her til landet af aktierne anses betingelsen i stk. 2 for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier ved den skattepligtiges indtræden i skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori vedkommende indtræder i skattepligt her til landet.
		Stk. 5. Er betingelsen i stk. 2 ikke opfyldt, behandles tab på aktierne i stedet efter reglerne i § 14.«

Tab - børsnoterede aktier Personer		8.Overskrifterne før § 14 »Tab - børsnoterede aktier« og »Personer« udgår.

§ 14. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. - - -		9.§ 14, stk. 1, affattes således: »Tab ved afståelse af aktier som nævnt i § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 2, ikke er opfyldt, kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.«
§ 21. - - -
Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne eller på en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen.		10. I § 21, stk. 11, ændres »den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering,« til: »det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel,«.
- - -

§ 24. - - -
Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25. - - -		11. I § 24, stk. 2, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier		12.Overskriften før § 25 »Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier« affattes således: »Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked«.
Selskaber m.v. og personer
§ 25. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, jf. § 3, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. - - -		13. I § 25, stk. 1, ændres »børsnoterede aktier, jf. § 3,« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

§ 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23, stk. 2 og 4-7, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier.		14. I § 26, stk. 1, udgår »og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier«.
Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.		15. I § 26, stk. 2, 2. pkt., udgår »uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og«.
Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet af § 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de pågældende retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4. Stk. 4. Tegningsretter til unoterede aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået for et beløb opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. - - -		16.§ 26, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter som nævnt i 2. og 3. pkt. er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.« 17.§ 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier.«

§ 43. - - -
Stk. 7. Ved afståelse i indkomståret 2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0.		18.§ 43, stk. 7, ophæves.

§ 44. Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.		19. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2,« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.
- - -
Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.		20.§ 44, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.«

§ 45 A. ---
Stk. 2. Overgangssaldoen opgøres som summen af det efter stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. Hvis overgangssaldoen som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 100.000 kr., sættes den til 0 kr. For skattepligtige, der er gift, sættes overgangssaldoen for hver af ægtefællerne til 0 kr., hvis summen af ægtefællernes overgangssaldi som opgjort efter 1. pkt. ikke overstiger 200.000 kr. En eventuel opgjort overgangssaldo pr. 1. januar 2007 nedskrives med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, der erhverves i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. For en skattepligtig, der er gift, nedskrives overgangssaldoen endvidere med den anden ægtefælles aktieindkomst, i det omfang der ved beskatningen af den anden ægtefælle er sket overførsel efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, 4 pkt. Nedskrivning efter 4. og 5. pkt. foretages ved udløbet af det enkelte indkomstår.		21. I § 45 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier« til: »børsnoterede aktier, jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.
Stk. 3. For børsnoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.		22. I § 45 A, stk. 3, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier,« til: »børsnoterede aktier, jf. lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.
Stk. 4. For unoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006. Hvis selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ved en ændring af regnskabspraksis efter bestemmelserne i årsregnskabsloven opskriver aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006, forhøjes det efter 1. pkt. opgjorte beløb med den del af de foretagne opskrivninger fratrukket udskudt skat forbundet hermed, der svarer til den skattepligtiges andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne vælge en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.		23. I § 45 A, stk. 4 indsættes efter 4. pkt. »Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005.«

§ 46. Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.		24. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14,« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af §§ 12-14,«.
Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler, der er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang fradrag ville kunne foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1. januar 2006 eller senere.		25.§ 46, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.«
Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.		26.§ 46, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006. og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005.«
- - -
		27. I § 46 indsættes som stk. 15:
		»Stk. 15. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret i perioden fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2008, og som kunne fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2009 eller senere efter reglerne i § 14 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.«

		§ 2
		I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

§ 14. - - -
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til
- - -
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,		1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres »fondsbørs« til: »reguleret marked«.
- - -
		§ 3
		I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

§ 4. Indskuddet skal foretages kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indeståendet, eller anbringes i et særskilt depot af børsnoterede obligationer, hvis pålydende rente er højere eller lig med mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen eller depotet skal betegnes etableringskonto og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer. Kontantkonto og depot skal være oprettet i samme pengeinstitut. Indskud kan overføres mellem kontantkonto og depot. Indskud kan ikke anbringes i obligationer, der kan konverteres til aktier m.v. - - -		1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

		§ 4
		I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:

§ 5. Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 14, stk. 1 og 2.		1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1 og 2.« til: »§ 13, stk. 1.«

		§ 5
		I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.		1.§ 65, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6, og medmindre de opkøbte aktier m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.«
- - -

§ 73 E. - - -
Stk. 3. Såfremt personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.		2. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.
- - -
		§ 6
		I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som ændret ved § 9 i lov nr. 335 af 7. maj og § 8 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

§ 4. - - -
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.		1. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer« til: »obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked«.
- - -

§ 25. - - -
Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. - - -		2.§ 25, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Den skattepligtige kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked og ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på fordringer og gæld, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget træffes samlet for henholdsvis obligationer (fordringer) og obligationsgæld i danske kroner, hvor obligationen er optaget til handel på et reguleret marked, og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«

§ 30. § 29 anvendes ikke på
- - -
7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og		3. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres »ikke er noteret på børs« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.
- - -

§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.		4. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.
- - -
		§ 7
		I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april, § 10 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 552 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

§ 7 H. - - -
Stk. 7. Revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i stk. 2. Er selskabet ikke skattepligtigt til Danmark, kan en anden revisor eller advokat attestere aftalen. Er de fastsatte vilkår i to eller flere aftaler identiske, kan revisoren eller advokaten samlet attestere aftalerne. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, hvis denne oplysning ikke fremgår af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens værdi på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- eller tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt., af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til, hvis aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne attest skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Har selskabet ingen dansk told- og skatteforvaltning, skal revisoren eller advokaten i stedet sende de samlede aftaler og attester til en af de ansattes told- og skatteforvaltninger. Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, først sker på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis købskursen for aktien foreligger, skal kopien af aftalen og attesten først indgives for det år, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskurs foreligger. Udløber selskabets regnskabsår i perioden 1. august - 30. december, skal kopien dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag.		1. I § 7 H, stk. 7, 5., 6. og 7. pkt. ændres »ikke er børsnoterede« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked« og i 7. pkt. ændres »ikke er børsnoteret« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 15. - - -
Stk. 9. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede eller 2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre.		2. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.
Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.		3. I § 15, stk. 10, 2., 3. og 4. pkt. ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«. 4.§ 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således: »Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis aktierne er noteret på navn.« 5. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres »ikke-børsnoterede moderselskaber« til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.
- - -

§ 16 B. - - -
Stk. 5. Stk. l finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier til det selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for det år, hvor afståelsen sker.		6. I § 16 B, stk. 5, 1. pkt., ændres »børsnoterede aktier« til »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.
- - -

		§ 8
		I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 9 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

§ 7. - - -
Stk. 2. Renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 decimal.		1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.

		§ 9
		I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 221 af 8. april 2008, foretages følgende ændring:

§ 10. For de opsparingsformer, der er nævnt i § 3, og for ordninger i kapitalpensionsfonde fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 3 og 5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. Værdien af indeståendet ved udgangen af 1982 opgøres som værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater. Værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret opgøres som handelsværdien af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser.		1. I § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., ændres »børskursværdien« til: »kursværdien«.
- - -

		§ 10
		I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

§ 11 A. - - -
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.		1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt. ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.
- - -

§ 17 A. Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, andele i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab fra det særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give pengeinstituttet oplysning om værdien af aktierne eller anparterne, andelene i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet til brug for en eventuel beskatning efter denne lov.		2. I § 17 A ændres »unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked,« til: »aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet,«.

§ 30 B. Opnår en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af 3-måneders-fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.		3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår »unoteret«, og »et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« ændres til: »et reguleret marked«. 4. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i 1. pkt.«
Stk. 2. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. l, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.		5. I § 30 B, stk. 2, ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 3. Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, jf. stk. l, til under 350.000 kr. den 31. december, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverve de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverver de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.		6. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »et unoteret aktie- og anpartsselskab« til: »et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«, i 1. og 2. pkt. ændres »de unoterede aktier og anparter« til: » aktierne og anparterne« og i 3. pkt. ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 4. Såfremt et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i andre aktiver end fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet afhænder disse aktiver. Såfremt afhændelse ikke sker inden udløbet af fristen, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet.

		§ 11
		I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 24. august 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
§ 11 B. - - -
Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt. beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller halve point. Standardrenten fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det til indkomståret svarende kalenderår.		1. I § 11 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »noteret over pari« ændres til: », hvor kursen er over pari,«.
- - -

		§ 12
		I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og senest ved § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C, stk. 3-5 og § 11 D, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.		1. I § 9, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 4-6,« til: »§ 11 B, stk. 4, 5 og 8,«.
- - -

§ 9 B. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte af deponerede børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.		2.§ 9 B, stk. 1, affattes således: »Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgående kalenderår af deponerede aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder.«

Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.		3.§ 9 B, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om udbytte udloddet i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.«
Stk. 3. Indberetninger i henhold til stk. 1 og 2 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:
1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte i årets løb.
4) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, når aktien m.v. er børsnoteret. - - -		4.§ 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes: »4) Identiteten af aktien. 5) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, når indberetningen sker efter stk. 1.«

Stk. 5. Den, der modtager udbytte fra en aktie m.v. som nævnt i stk. 2, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttemodtageren som følge af selskabsretlige regler er fritaget for at blive registreret i det udloddende selskab eller forening m.v.		5. I § 9 B, stk. 5, indsættes som 3. pkt.: »Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker til.«
- - -

§ 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.		6. I § 10, stk. 1, ændres »modtager aktier« til: »modtager aktier m.v.« og »børsnoterede aktier m.v.« ændres til: »aktier m.v.«
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet: 1) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret. 2) Udbytte af aktien udloddet i årets løb samt oplysning om, i hvilket land aktien er udstedt.		7.§ 10, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie: 1) Identiteten af aktien m.v. 2) Antal. 3) Om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked. 4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked.«

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal omfatte alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3. Indberetningen skal foretages, når deponeringen er foretaget for en person, og omfatte oplysning om identiteten af aktierne m.v., navn, antal aktier m.v. og ind- eller udtagningernes karakter samt tidspunktet for ind- eller udtagningerne. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger tillige skal omfatte deponerede unoterede aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven		8. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres: »børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder« og i 3. pkt. ændres »deponerede unoterede aktier« til: »andre deponerede aktier«.
Stk.4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person. Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet, afståelsestidspunktet samt afståelsessummen for aktien. - - -		9. I § 10, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v., formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v., antallet, samt oplysninger om anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.«

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give told- og skatteforvaltningen oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 3 og 5. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor told- og skatteforvaltningen. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.		10. I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »aktieselskaber,«: »investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,« og »stk. 3 og 5« ændres til: »stk. 3 og 4«. 11.§ 10 A, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes: »På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes, aktiernes eller den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, samt kursværdien ved året udgang og antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser ved årets udgang. For konvertible obligationer skal endvidere gives oplysning om arten af værdipapiret og om antallet ved årets udgang.«
- - -

§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives told- og skatteforvaltningen oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 4.		12. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »overdragelse af«: »konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,«. 13. I § 10 B, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum: »Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af antallet og om arten af værdipapiret ved indberetning om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt om indberetning af såvel erhvervelser som afståelser af sådanne værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder.«
Stk. 2. bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person. - - -		14. I § 10 B, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3 omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.«

§ 10 E. Skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningsloven i det forudgående kalenderår på aktier ejet af personer.		15. I § 10 E ændres »aktier« til: »aktier m.v.«

§ 11 B. Værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet, skal betingelserne som nævnt i stk. 3-5, jf. stk 2, opfyldes.		16. I § 11 B, stk. 1, ændres »stk. 3-5,« til: »stk. 3-9,«.
Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes af fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her til landet af de nævnte værdipapirer. Betingelserne i stk. 1 skal dog ikke opfyldes af statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, værdipapirhandlere og kreditinstitutter. Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab. Skatteministeren kan efter omstændighederne helt eller delvis fritage yderligere persongrupper for at opfylde betingelserne i stk. 1.		17.§ 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier m.v. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, medmindre aktierne m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.«
- - -
Stk. 4. Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret skal ejeren afgive erklæring til told- og skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med oplysning om:		18. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter »skattepligt her til landet af værdipapiret«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret for indtræden i skattepligt,«.
1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR- nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.
2) Depositarens respektive kontoførerens navn og adresse.
3) Oplysninger til identifikation af depotet respektive kontoen, herunder dets nummer, og de ved depotets respektive kontoens oprettelse indlagte værdipapirer, herunder papirernes art, navn og pålydende værdi. Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være vedlagt: 1) Fuldmagt fra ejeren til told- og skatteforvaltningen til indseende i depotet respektive kontoen. 2) Erklæring fra depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger vedrørende depotet respektive kontoen det foregående kalenderår: a) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter. b) Dato for rente- og udbyttetilskrivning. c) Kursværdien af de deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang.		19.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, affattes således: »3) Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder dets nummer og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller pålydende værdi.« 20. I § 11 B, stk. 4, indsættes som nr. 4: »4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne.« 21.§ 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således: »2) En eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren efter stk. 7.«
d) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.
Stk. 6. Indsender depositaren respektive kontoføreren ikke indberetningen til told- og skatteforvaltningen rettidigt og med de krævede oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen. Stk. 7. Personer, der ikke kan fremskaffe den i stk. 5, nr. 2, nævnte erklæring fra den udenlandske depositar respektive kontofører, kan blive fritaget herfor af told- og skatteforvaltningen, hvis særlige forhold begrunder, at værdipapirerne deponeres eller kontoføres i udlandet, og told- og skatteforvaltningen er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender de i stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til told- og skatteforvaltningen.		22. I § 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen dækkende det pågældende år, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen sker i udlandet: 1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af depotet eller kontoen. 2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter der oplyses efter nr. 4. 3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.
		4) Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang, samt identiteten og typen af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier m.v. og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.
		5) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.
		6) Oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.
		Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville påtage sig af egen drift hvert år inden den 1. februar at sende de i stk. 6 nævnte oplysninger vedrørende depotet eller kontoen det forudgående kalenderår til told- og skatteforvaltningen.
		Stk. 8. Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 6.
		Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«

§ 13 A. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 11 A, stk. 1 eller 8, § 11 B, stk. 1, § 11 C, stk. 1, eller § 11 D, straffes med bøde. Det samme gælder den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at efterkomme et påbud efter § 11 A, stk. 6, § 11 B, stk. 6, eller § 11 C, stk. 5.		23. I § 13 A, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 6,« til: »§ 11 B, stk. 8,«.

§ 18. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1 eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for overtrædelse af § 13, § 13 B, § 13 C eller § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.		24. I § 18 ændres »§ 11 B, stk. 1 eller 6« til: »§ 11 B, stk. 1 eller 8«.

		§ 13
		I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, foretages følgende ændring:

§ 2. - - - Stk. 4. Låntagers formue efter stk. 2 og 3 består af - - -
3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, - - -		1. I § 2, stk. 4, nr. 3, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

		§ 14
		I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, foretages følgende ændring:

§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.		1. I § 9, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel«.

		§ 15
		I lov om vækstfond (vækstfondloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret ved § 9 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

§ 6 A.---
Stk. 4. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3 kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.		1. I § 6 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,« til: »jf. § 3 i lov nr. 1413 af 21. december 2005,«.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 63 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove.

(Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Lovforslag som fremsat