L 209 - 2008-09 - Bilag 6: Henvendelse af 18/5-09 fra Amnesty International.

Om L 209 om forslag til lov om ændring af udlændingeloven og retsafgiftsloven(Behandling af sager om administrativ udvisning af udlændinge, der må ansesfor en fare for statens sikkerhed, m.v.)konventioner, som Danmark har påtaget sig atefterleve.I lyset af Folketingets førstebehandling den 5.maj 2009 af ovennævnte lovforslag finderAmnesty International anledning til atfremhæve nogle få, principielle synspunkter.De væsentligste dele af forslaget vedrører1) Indførelse af en særlig domstolskontrolmed sager om personer, der mistænkesfor at være til fare for statens sikkerhed.og2) Anvendelse af diplomatiske forsikringer.I. Generelle bemærkninger.A. Domstolskontrol med sager ompersoner, der anses som en fare forstatens sikkerhed.Det foreliggende forslag om domstolskontrolmed behandlingen af personer, der vurderessom en fare for statens sikkerhed er baseretpå en model, som en arbejdsgruppe nedsat afIntegrationsministeriet (i betænkning nr. 1505)har beskrevet og anbefalet ud fra en rækkevelbeskrevne hensyn til den enkeltesretssikkerhed på den ene side og samfundetsinteresse i at kunne udvise personer, som ertil fare for statens sikkerhed, på den anden.Ordningen løser ikke det helt grundlæggendeproblem med at anvende bevismidler, somden anklagede ikke får mulighed for at erfareog forsvare sig over for, men fjerner deværste urimeligheder i forhold til dengældende ordning.B. Diplomatiske forsikringer.Forslaget om anvendelse af diplomatiskeforsikringer finder Amnesty International erdybt bekymrende, idet det strider mod allehidtidige erfaringer og fejlslagne forsøg på atanvende diplomatiske forsikringer og risikererat føre Danmark ud i brud på flere af devigtigste internationale menneskerettigheds-Ideelt set betyder retten til retfærdigrettergang og effektive retsmidler, at enhver,som står over for en mulig straf eller andenretsfølge på grund af anklager om kriminalitetskal have mulighed for at gøre sig bekendtmed alt bevismateriale mod sig, således athan eller hun kan forsvare sig mod det.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolanerkender imidlertid i en dom fra 19. februar2009, ”A m.fl. mod Storbritannien” - sombehandles grundigt i bemærkningerne tillovforslaget – at væsentlige hensyn til statenssikkerhed kan betyde, at man må acceptereindskrænkninger i den enkeltes adgang til alleoplysninger imod sig.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolanerkender, at den britiske ordning, hvorefterder arbejdes med ”åbne” og ”lukkede”materialer, og hvor ”domstolen” (SIAC –Special Immigration Appeals Commission) ognogle særligt sikkerhedsgodkendte advokaterfår adgang til det lukkede (fortrolige)materiale, mens den anklagede og hans”almindelige” advokat ikke har adgang til detlukkedemateriale,kanværeioverensstemmelse med Den EuropæiskeMenneskerettigheds-konventions regler omretfærdig rettergang og effektive retsmidler.Samtidigerforslaget efterAmnestyInternationals opfattelse udtryk for decideretfejltolkning af de overvejelser og anbefalingeri betænkning nr. 1505, som ifølgebemærkningerne danner baggrund for dennedel af lovforslaget.II. Konkrete bemærkningerA. Indførelse af domstolskontrol medsager om udlændinge, som anses forfarlige for statens sikkerhed.

Men domstolen slår samtidig fast, at det erafgørende, at en mistænkt/anklaget fra detåbne materiale får tilstrækkelige oplysningerom anklagerne mod sig til at kunne forsvaresig reelt mod dem.I 4 af klagesagerne mod Storbritannien fandtDomstolen, at de anklagede havde fået sågenerelt formulerede oplysninger (fra detåbne materiale), at de ikke havde haftmuligheder for at forsvare sig mod anklagerne(i det lukkede materiale). Det materiale, somhavde betydning for sagen og forbevisvurderingen, var alt sammen fortroligt og”lukket” materiale.Det foreliggende lovforslag lægger sig tæt opaf den britiske ordning. Denpraktiskeudmøntning af ordningen –praksis- bliversåledes afgørende for, om Danmark lever optil Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions krav om, at alle har ret kendeanklagerne mod sig og forsvare sig ved enretfærdig rettergang.Amnesty skal derfor anbefale,at der tilføjesen revisionsbestemmelse i lovforslaget, om atpraksismedåbnedeoglukkedebevismaterialer (efter en passende tid) skalgennemgås for at se, om de nye regleranvendes på en måde, at der reelt giverpersoner, som mistænkes for at være til farefor statens sikkerhed, mulighed for at forsvaresig mod alle væsentlige anklager.I forhold til den gældende ordning er detpositivt, at den særligt beskikkede advokat ogdomstolen har ret til at se alt materiale, og atden særlige advokat over for dommeren kansøge at få materialet fremlagt over denmistænkte og hans ”almindelige” advokat.Denne fremgangsmåde indebærer, at PET,eller hvem justitsministeren måtte udpegesom sin repræsentant, må gøre rede for dehensyn til statens sikkerhed/forholdet tilfremmede magter, som gør, at materialet ikkekan lægges frem som åbent materiale.For at den særlige advokat kan varetage denmistænktes/frihedsberøvedes/udvisningstruedes interesse bedst muligt, må den særlige

advokat have så indgående kendskab tilsagens omstændigheder, som de tager sig udfra hans klients side, som muligt.PådenbaggrundfinderAmnestyInternational, at det er helt utilstrækkeligt, nårdet anføres i bemærkningerne, at den særligeadvokat”skal underrettes om alle retsmøderog er berettiget til at deltage i disse,”og at”det forudsættes, at den særlige advokat kandrøfte sagen med udlændingen og dennesadvokat”.Amnesty skal derfor anbefale,at detangives udtrykkeligt i bemærkningerne, at deter en klar forudsætning, at den særligeadvokat deltager iallemøder mellem den”almindelige” advokat og hans klient,indtildetfortrolige (lukkede) materiale fremlægges forden særlige advokat, og at den særligeadvokat i øvrigtforudsættesat deltage isamtligeretsmøder gennem hele forløbet.B.Anvendelseafdiplomatiskeforsikringer.Amnesty International skal opfordre til, atafsnittet om fremtidig anvendelse afdiplomatiske forsikringer tages ud aflovforslaget.Erfaringerne (fra Canada, Sverige m.fl.) viser,at diplomatiske forsikringer ikke er et effektivtværn mod tortur, mishandling og andrealvorligeovertrædelserafmenneskerettighederne, når personer søgesudleveret til lande, hvor der er substantiellegrunde til at antage, at de vil være i reel,alvorlig risiko for overgreb.Det er der en række veldokumenteredegrunde til:-De lande, som vestlige landeanmoder om forsikringer fra, erlande, som er kendt forudbredt ogalmindeliganvendelse af tortur,mishandling mv.-I en række sager, hvor vestlige landehar udvist i tillid til forsikringer frasådanne lande, er de udviste blevetudsatfortortur,mishandling,uretfærdige retssager mv.2

stole på diplomatiske forsikringer. Det drejersig bl.a. om FN’s rapporteur om Tortur, FN’sHøjkommissær for Menneskerettigheder, FN’sspecial rapporteur om Menneskerettighederoganti-terrorismeogEuroparådetsKommissær for Menneskerettigheder.Om arbejdsgruppens anbefalinger.Arbejdsgruppen bruger betydelig plads på atopstille en række krav til diplomatiskeforsikringer, for at man overhovedet kan gåindpåsådanovervejelser1:(Sebemærkningerne side 55)Det er en forudsætning, at regeringeni modtagerlandet er stabil og har fuldkontrol med de retshåndhævendemyndigheder m.v.En aftale om diplomatiske forsikringerbør være konkret og omhandlenærmere angivne personer.Aftalen må være præcis, udtrykkeligog detaljeret.Aftalens overholdelse skal overvåges– monitoreres – effektivt, hvilketindebærer,atuafhængigekvalificerede personer har ret til atbesøgedenudsendteudenforudgående varsel og til at udspørgeden pågældende uden vidner, hvorde ønsker det. I modtagerlande, somhar ratificeret tillægsprotokollen tilFN’s Torturkonvention (OPCAT), vildet være naturligt at lade den lokaleNPM(NationalPreventiveMechanismpåtagesigmonitoreringen.Fra dansk side må man gøre sigkonsekvenserneafmanglendeoverholdelse af aftalen klar medhenblik på at træffe passendeforanstaltninger, hvis aftalen ikkeoverholdes.Ommuligtbørkonsekvenserne af en krænkelse afaftalen indgå i aftalen.”

FN’s Generalforsamling har slået fast, atstater ikke kan frigøre sig fra deresforpligtelser i henhold til internationalmenneskeret og humanitær – og asylret vedhjælp af diplomatiske forsikringer.IdommefraDeneuropæiskeMenneskerettighedsdomstol slås det fast, atforbuddet mod tortur og mishandling erabsolut,ogrefoulementsforbuddetundtagelsesfrit.Domstolenharviderefastslået, at der ikke er et manøvrerum forstaterne, hvor de kan foretage enafvejningmellem statens sikkerhedshensyn på den eneside og risikoen for, at den udviste udsættesfor tortur og overgreb i den modtagende stat,på den anden side.Både Amnesty Internationals undersøgelserograpportersamtfraandremenneskerettighedsorganisationersamtredegørelserfraFN-organerhardokumenteret gennem konkrete sager, atdiplomatiske forsikringer ikke er nogen garantimod tortur, mishandling og andre groveovergreb.En række af regionale og internationaleeksperter konkluderer derfor, at man ikke kan

”Sammenfattende er det vurderingen, atdet ikke kan afvises, at der er mulighed forat anvende diplomatiske forsikringer udenatkrænkefolkeretten,menatmulighederne er begrænsede.”Som nævnt indledningsvis viser al erfaring, atde forudsætninger,som arbejdsgruppenopstiller - og som er gentaget ibemærkningerne til lovforslaget –ikkekanopfyldes ogikkekan tilvejebringes, når manerindrer, hvilke lande der er tale om.Særligt er forestillingen om, at der skulleforefindes uafhængige ikke-statslige aktører(National Preventive Mechanisms), somkunne påtage sig at overvåge aftalen (besøgefængslede uden varsel og uden opsyn etc.), ilande som Syrien, Tunesien, Marokko, Saudi-Arabien, Uzbekistan osv. osv., åbenbarturimelig og uden realitet.Amnesty International skal indtrængendeopfordre til,at Folketinget drager dennødvendige konklusion, at diplomatiskeforsikringer ikke kan bruges som garanti modtortur og overgreb ved udvisning til lande, derer kendt for systematisk og udbredt brug aftortur, mishandling og andre grove overgreb.Ved en vedtagelse risikerer Danmark atskabe grundlag for en praksis, som vil stridemod først og fremmest Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventionogFNsTorturkonvention.Amnesty International, den 18. maj 2009.