Erhvervsudvalget 2008-09
L 170
Offentligt
680893_0001.png
680893_0002.png
680893_0003.png
680893_0004.png
ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTEREN
6. maj 2009

Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 170 og L 171 stillet af Erhvervs-

udvalget den 29. april 2009.

ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. april 2009 fraForeningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), jf. L 170/L 171 - bilag4.

Svar:

Henvendelsen af 28. april 2009 indeholder fire spørgsmål:1. Vurderingsberetning ved visse indskud i værdier og udlodning afaktiverFSR kan ikke støtte, at der gives mulighed for at indskyde eller udloddeaktiver, som er individuelt målt og præsenteret i et års- ellerkoncernregnskab for det forudgående regnskabsår. Foreningen findersåledes ikke, at der vil være sikkerhed for, at der er tale om en aktuel ogrelevant værdi.Det følger af lovforslaget, at det er forudsætning, at aktivet har væretindividuelt målt og præsenteret i et års- eller koncernregnskab. Detteindebærer, at det konkrete aktiv skal fremgå af balancen. Hvis aktivetindgår i en post i regnskabet sammen med andre aktiver, vil der fortsatvære krav om en vurderingsberetning, da dets individuelle værdi ikkefremgår med tilstrækkelig klarhed.Det følger endvidere af lovforslaget, at selskabets ledelse er ansvarlig for,at indskuddet ikke er til skade for selskabet eller kreditorerne. Ledelsenkan blive personligt erstatningsansvarlig for eventuelle tab, der påføresselskabet, hvis aktivet indskydes på baggrund af en måling fra detforudgående regnskabsår, og der er grund til at antage, at målingen ikkesvarer til værdien på indskudstidspunktet.Der stilles derudover krav om, at selskabets ledelse skal udarbejde enerklæring med en beskrivelse af aktivet, oplysning om den anvendtefremgangsmåde ved vurderingen, en udtalelse om, at de angivne værdiermindst svarer til værdien af samt en eventuel overkurs for dekapitalandele, der udstedes som vederlag, og at værdien ikke overstigerdet beløb, der udloddes som udbytte samt en udtalelse om, at der ikke er
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.oem.dk
2/4
opstået nye omstændigheder, der har betydning for den oprindeligevurdering.Disse værnsregler er bl.a. foreslået for at skærpe ledelsensopmærksomhed om det ansvar, de påtager sig ved ikke at lade aktivetvurdere af en uafhængig vurderingsmand. Erklæringen vil formentligtogså gøre det lettere for en domstol at vurdere, om ledelsen har pådragetsig et ansvar ved indskuddet/udlodningen.Baggrunden for forslaget er en lempelse af 2. selskabsdirektiv og liggerderfor på linje med regler, der er indført eller kan indføres i andreeuropæiske lande.Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 38 og 181 samt bemærkningernehertil.2. Vurderingsberetning ved efterfølgende erhvervelserFSR mener, at der af hensyn til minoritetsejere og kreditorer fortsat børkræves en vurderingsberetning ved overtagelse af aktiver fra nærtståendekort tid efter stiftelsen af et anpartsselskab, og at reglen også bør omfatteerhvervelser fra kendte ejere af selskabet og eventuelle nærtstående.Foreningen anbefaler desuden, at reglen også kommer til at omfatte enperiode efter en kapitalforhøjelse.De gældende regler om efterstiftelse finder anvendelse i de første 2 årefter selskabets stiftelse. Reglerne angår indskud af aktiver, der har en visværdi (min. 1/10 af selskabskapitalen) fra en stifter eller en kapitalejer(aktionær eller anpartshaver), der er selskabet bekendt. Disse regler ermere vidtgående end 2. selskabsdirektiv, der kun gælder aktieselskaber,og alene kræver vurderingsberetning ved efterstiftelse, når indskuddetforetages af en stifter.På denne baggrund er der med lovforslaget lagt op til at bringe de danskeregler på linje med EU-reglerne i 2. selskabsdirektiv, således at reglernefremover kun vil gælde aktieselskaber – og kun angår stiftere.Moderniseringsudvalget har foreslået ændringen under henvisning til, atden udbredte brug af såkaldte skuffeselskaber medfører, at reglerne omefterstiftelse i en lang række tilfælde fremstår som forældede. Etskuffeselskab er typisk stiftet af professionelle aktører inden forerhvervsmæssig rådgivning, f.eks. advokater eller revisorer, for hvemstiftelsen blot er et tillæg til deres hovedbeskæftigelse med rådgivning.Når den erhvervsdrivende, der rent praktisk kan sidestilles med en stifter,overtager selskabet, er der intet til hinder for, at selskabet er mere end toår gammelt – og i så fald finder efterstiftelsesreglerne ikke anvendelse.Reglerne udgør således ikke et effektivt værn mod misbrug, men er enbyrde for de mange selskaber, der ønsker at overholde reglerne. Udvalget
3/4
har generelt fokuseret på i højere grad at anvende ansvarsreglerne til atdæmme op for eventuelle misbrugssituationer. Vurderingen er, at ogsåher vil udsigten til et eventuelt erstatningsansvar medføre, at risikoenforbundet med at lempe vurderingsreglerne må antages at værebegrænset.Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 42-44 samt bemærkningernehertil.3. Kreditorerklæring ved fusion og spaltningFSR finder, at den eksisterende ordning, hvor der sædvanligvis skaludarbejdes en uafhængig erklæring om kreditorernes stilling ved enfusion eller spaltning, fungerer meget effektivt, og at ordningen børopretholdes.Efter gældende regler skal man som led i en fusion eller spaltning ladeudarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i de deltagendeselskaber vil være tilstrækkeligt sikrede efter omstruktureringen. Hviserklæringen er negativ, altså fordi vurderingsmanden vurderer, atkreditorernes krav ikke er lige så godt sikrede efter omstruktureringen, fårkreditorerne mulighed for at anmelde deres krav og enten få dem indfrieteller forlange betryggende sikkerhed for dem.Den foreslåede ændring vil betyde, at man kan fravælge enkreditorerklæring mod til gengæld at stille kreditorerne, som hvisvurderingsmandens erklæring var negativ, altså ved at de kan kræve deresfordringer indfriet eller få stillet sikkerhed for dem. Kreditorernesrettigheder, pligter eller adgang til oplysninger forringes således ikke veden fusion eller spaltning, hvor en kreditorerklæring fravælges.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at man ikke er bekendt med, atden nuværende ordning med offentliggørelse af kreditorernes rettighederi Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system har givet anledning tilmisbrug eller lignende. I en række sager har danske virksomhederderimod givet udtryk for, at det ikke giver mening at stille et krav om enkreditorerklæring, idet der eksempelvis har været tale om fusion afsøsterselskaber uden kreditorer, og hvor den samme aktionær ejer beggede deltagende selskaber.I drøftelserne i Moderniseringsudvalget var det alene revisorforeningerne,der var skeptiske og modstandere af forslaget.Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 242-243 og 260-261 samtbemærkningerne hertil.4. Aktionærlån, sikkerhedsstillelse og selvfinansiering m.v.FSR er ikke enig i, at det bør være muligt at udlåne til fysiske personer,da dette kan åbne for misbrug og kan være til stor skade for kreditorer og
4/4
minoritetsejere.Et flertal i Moderniseringsudvalget har anbefalet, at man tillader lån til etselskabs ejere og ledelse m.v. under visse betingelser, der følger af 2.selskabsdirektiv.I lovforslaget er reglerne om aktionærlån foreslået ændret på baggrund afModerniseringsudvalgets forslag. Det indebærer bl.a., at lånet alene kanydes indenfor rammerne af de frie reserver, at der skal skegeneralforsamlingsgodkendelse, og at lånet sker på sædvanligemarkedsbetingelser. Hvis et lån ikke opfylder disse betingelser, skal dettilbagebetales, og ledelsen kan blive personligt erstatningsansvarlig.Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4.Der henvises endvidere til lovforslagets § 206-212 og bemærkningernehertil.