L 155 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven.

(Etablering af hjemmel til i visse situationer at hjemtransportere afdøde patienter).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen (KF)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 26-02-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 17-03-2009
Betænkning afgivet 06-05-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-05-2009
3. behandlet, vedtaget 19-05-2009
Ministerområde:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Resumé:
Loven indfører en hjemmel for regionsrådet til at hjemtransportere afdøde patienter i følgende tilfælde: Dels, når det drejer sig om personer under 18 år, som er overflyttet til et andet sygehus på grund af sundhedsfaglige eller pladsmæssige hensyn. Dels, når det drejer sig om voksne, der overflyttes til et andet sygehus, når denne overflytning alene er begrundet i pladsmæssige hensyn. I alt skønnes loven at omfatte 35 afdøde børn og unge og ca. 20 voksne om året.
Afstemning:
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 112 stemmer.