Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 119:

Forslag til lov om betalingstjenester.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 28.01.2009).

Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er hr. Hans Christian Thoning.

Tak for det. Med lovforslaget ønsker regeringen at fastsætte ensartede regler for alle betalingstjenester. L 119 implementerer et EU-direktiv om betalingstjenester, der skal styrke det indre marked og sikre den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser. Med implementeringen af direktivet muliggøres oprettelsen af et indre marked for betalingstjenester og indfører sammenhængende regler for betalingstjenester på fællesskabsniveau.

En del af de områder, som direktivet omfatter, er i Danmark reguleret i lov om visse betalingsmidler, og med vedtagelsen af direktivet bliver en række regler i den lov harmoniseret på EU-plan. Det vil sige, at det med dette lovforslag bliver mere enkelt og mere trygt for den enkelte forbruger at benytte betalingstjenesternes udbud i resten af EU. Samtidig betyder harmoniseringen af reglerne, at udbydernes konkurrenceevne forbedres.

Lovforslaget styrker på flere områder det beskyttelsesniveau, der er i dag og findes i lov om visse betalingsmidler, bl.a. øges gennemsigtigheden for den enkelte forbruger, ligesom informationskravet skærpes i forbindelse med oplysning om gebyrer og vekselkurser. Lovforslagets skærpede oplysningskrav vil gøre det mere overskueligt for forbrugerne at sammenligne de forskellige betalingstjenester på markedet.

Lovforslaget viderefører også reglerne om hæftelse for uberettiget brug af betalingsinstrumenter. Det vil sige, at det som udgangspunkt fortsat er udbyderne af betalingsinstrumenterne, der kommer til at hæfte for uberettiget brug af f.eks. betalingskort, altså ikke kunderne.

Lovforslaget indebærer, at alle udbydere af betalingstjenester skal have en tilladelse fra Finanstilsynet. Samtidig introduceres med lovforslaget en ny type virksomhed, nemlig betalingsinstituttet. Denne nye type udbyder er ikke et pengeinstitut, men er alene udbyder af betalingstjenester, og det betyder bl.a., at betalingsinstituttet ikke kan modtage indlån. For at opnå tilladelse fra Finanstilsynet til at drive betalingsinstituttet stiller lovforslaget en række krav, der skal opfyldes, og det drejer sig bl.a. om krav til startkapital, løbende kapitalkrav og en række organisatoriske krav.

Lovforslaget viderefører endvidere gebyrreglerne fra dankortforliget.

Venstre kan i det hele støtte lovforslaget, og samtidig skal jeg gøre opmærksom på, at Liberal Alliance også kan støtte forslaget.

Tak for det. Med lovforslaget ønsker regeringen at fastsætte ensartede regler for alle betalingstjenester. L 119 implementerer et EU-direktiv om betalingstjenester, der skal styrke det indre marked og sikre den frie bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser. Med implementeringen af direktivet muliggøres oprettelsen af et indre marked for betalingstjenester og indfører sammenhængende regler for betalingstjenester på fællesskabsniveau.

En del af det område, som direktivet omfatter, er i Danmark reguleret i lov om visse betalingsmidler, og med vedtagelsen af direktivet bliver en række regler i den lov harmoniseret på EU-plan. Det vil sige, at det med dette lovforslag bliver mere enkelt og mere trygt for den enkelte forbruger at benytte betalingstjenesternes udbud i resten af EU. Samtidig betyder harmoniseringen af reglerne, at udbydernes konkurrenceevne forbedres.

Lovforslaget styrker på flere områder det beskyttelsesniveau, der er i dag og findes i lov om visse betalingsmidler, bl.a. øges gennemsigtigheden for den enkelte forbruger, ligesom informationskravet skærpes i forbindelse med oplysning om gebyrer og vekselkurser. Lovforslagets skærpede oplysningskrav vil gøre det mere overskueligt for forbrugerne at sammenligne de forskellige betalingstjenester på markedet.

Lovforslaget viderefører også reglerne om hæftelse for uberettiget brug af betalingsinstrumenter. Det vil sige, at det som udgangspunkt fortsat er udbyderne af betalingsinstrumenterne, der kommer til at hæfte for uberettiget brug af f.eks. betalingskort, altså ikke kunderne.

Lovforslaget indebærer, at alle udbydere af betalingstjenester skal have en tilladelse fra Finanstilsynet. Samtidig introduceres med lovforslaget en ny type virksomhed, nemlig betalingsinstituttet. Denne nye type udbyder er ikke et pengeinstitut, men er alene udbyder af betalingstjenester, og det betyder bl.a., at betalingsinstituttet ikke kan modtage indlån. For at opnå tilladelse fra Finanstilsynet til at drive betalingsinstituttet stiller lovforslaget en række krav, der skal opfyldes, og det drejer sig bl.a. om krav til startkapital, løbende kapitalkrav og en række organisatoriske krav.

Lovforslaget viderefører endvidere gebyrreglerne fra dankortforliget.

Venstre kan i det hele støtte lovforslaget, og samtidig skal jeg gøre opmærksom på, at Liberal Alliance også kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Benny Engelbrecht.

Det bliver sjældnere og sjældnere, at forbrugerne bruger kontanter til at klare dagligdagens små og store indkøb med. Det bliver hyppigere og hyppigere, at de selv klarer indkøb, regninger og andre handler, derunder pengeoverførsler, via internettet. Sidste skud på stammen er foreløbig muligheden for at købe og betale varer og tjenesteydelser via mobiltelefon. Det kræver nogle faste og ensartede regler på området ud over dem, som allerede har eksisteret i en rum tid. Den gældende lov om betalingsmidler har længe trængt til at blive revideret.

Ministeren har derfor med dette store lovforslag til hensigt at skabe et ensartet regelsæt for alle typer af betalingstjenester, og lovforslaget er af den grund meget teknisk i sin karakter. Mulighederne for overførsler fra konto til konto og for andre pengetransaktioner er i dag så mange, at det er rimeligt at udvide loven om visse betalingsmidler til at omfatte alle betalingsmidler, således at alle eksisterende betalingstjenester er omfattet.

Dette forslag er udsprunget af et EU-direktiv, som er grundlaget for arbejdet med at skabe et indre marked for betalingstjenester, og dette kan vi naturligvis tilslutte os.

Ministeren mener, at denne videreførelse af loven om betalingsmidler direkte vil give forbrugerne en bedre retsbeskyttelse. Ifølge lovforslaget skal alle typer betalingstjenester give forbrugerne en stribe oplysningskrav, som skal gøre forbrugerne bedre i stand til at træffe et valg. Det ser vi som selvfølgeligt og naturligt, i takt med at betalingsservicetyperne bliver flere og flere.

Vi er også tilfredse med, at de hidtidige regler om hæftelse ved uberettiget brug af betalingsmidler fastholdes, så det er udbyderne af betalingsinstrumentet, der hæfter for enhver uretmæssig brug af betalingskort og lignende. Det kan aldrig være forbrugerne, der skal være økonomisk ansvarlige for, at andre har misbrugt betalingskortet eller andre betalingstyper. Det er så en nyhed, at betalingstjenester skal være godkendt som en art pengeinstitut, hvad der vil gøre det mere trygt for forbrugeren at foretage pengeoverførsler ad disse kanaler. Det er også nyt, at ministeren indfører et nyt begreb, nemlig betalingsinstituttet. Denne type virksomhed er ikke en ny slags bank, fordi den udelukkende skal kunne bruges ved pengeoverførsler.

Af det øvrige indhold skal jeg kun nævne, at dankortforliget, som Socialdemokraterne deltog i i 2005, er videreført, hvad angår gebyrreglerne. Det er meget omfangsrige og meget komplicerede høringssvar, udvalget har modtaget, og jeg kan af gode grunde ikke komme ind på alle de indvendinger, de 13 høringssvar med bemærkninger har opstillet, dog vil jeg rette øjnene imod Forbrugerombudsmandens kommentarer til forslagets § 62 om hæftelses- og ansvarsrettigheder. Forbrugerombudsmanden mener, at der er sket en overfortolkning af begrebet personlig sikkerhedsforanstaltning uden dækning i lovteksten. Den indvending hører jeg også gerne ministerens kommentarer til enten her eller i udvalgsarbejdet.

Vi skal også notere os med tilfredshed, at forslaget ikke følger Dansk Erhvervs kongstanke om at lægge alle gebyrer for transaktioner på betaleren, det princip håber vi ministeren vil stå ved, også ved den kommende revision af lov om dankort til næste år.

Med det stigende antal bekvemme muligheder for at benytte nettet til bestilling og betaling af varer og tjenesteydelser stiger også risikoen for, at forbrugerne bliver bedraget på en række forskellige måder. Det gælder ikke bare de mindre udspekulerede former for svindel, såsom at aflure en dankortbruger en pinkode, det gælder især for bedrageri i forbindelse med de nationale og grænseoverskridende overførsler. Vi har for nogle få uger siden set, at ca. 6.000 brugere af Netbank lige pludselig blev afskåret fra at bruge denne service på grund af et ondartet hackerangreb. I sidste uge advarede leder af Forbruger Europa, Peter Fogh Knudsen, i 24timer mod svindlere i cyberspace, altså dem, som tilsyneladende sætter varer til salg, men som kun indkasserer penge for varerne, hvorefter forbrugerne så aldrig ser dem. Fra Western Unions talsmand lyder det om det samme, at forbrugerne kun skal købe de steder på nettet, hvor man kan betale med kreditkort. Jeg vil derfor bede ministeren om at belyse, hvad det foreliggende lovforslag vil betyde for at forhindre snyderiet på nettet.

Endelig er der kommet en henvendelse fra Forbrugerrådet, som specielt fremhæver nogle ændringsmuligheder i § 75, som vi vil have nærmere uddybet i udvalgsarbejdet.

Med disse korte bemærkninger kan jeg tilslutte mig forslaget på Socialdemokraternes vegne, idet vi i løbet af udvalgsarbejdet naturligvis vil have mange kommentarer til de problemstillinger, der rejses i høringssvarene. Vi håber på en god og fornuftig udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Dansk Folkeparti, og det er fru Colette L. Brix.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, som har til formål at styrke forbrugeren, når denne benytter sig af de forskellige betalingstjenester, samt at styrke det indre marked i EU med hensyn til betalingstjenester. Dansk Folkeparti er glad for, at lovforslaget bliver gennemført uden EU’s utidige indblanding i dankortforliget, som Dansk Folkeparti er en part af.

Det er positivt, at man ønsker at gøre det mere gennemskueligt for forbrugeren at benytte sig af betalingstjenester. Mange af disse tjenester indeholder forskellige betingelser og oplysninger om gebyrer og lignende, som bankerne eller pengeinstitutterne ikke altid er lige gode til at oplyse om. Det bliver heller ikke muligt for bankerne i aftalevilkårene at fastsætte, hvornår renter bliver tilskrevet. Endelig er Dansk Folkeparti positiv over for, at det fremover maksimalt må tage en arbejdsdag at overføre penge mellem konti.

Dansk Folkeparti finder det desuden fornuftigt, at betalingskort og lignende, som kun gælder i et specifikt storcenter eller andet, fremover bliver omfattet af de samme regler, som gælder for almindelige betalingskort og andet. Dansk Folkeparti har noteret sig, at virksomheder, som ikke driver bankforretning, men udelukkende beskæftiger sig med betalingstjenester, fremover skal have tilladelse til at drive forretning af Finanstilsynet. Det betyder, at disse virksomheder delvis bliver sidestillet med banker og pengeinstitutter.

Sluttelig vil Dansk Folkeparti gerne gøre opmærksom på, at lovforslaget indeholder væsentlige administrative omstillingskonsekvenser for erhvervslivet. Problemet er dog, at der ikke bliver sat tal på disse byrder. Selv om det ikke er en løbende byrde for virksomhederne, mener vi stadig, man bør kunne skabe sig et overblik over, hvor meget det drejer sig om. Det bør være en helt naturlig del af det arbejde, vi parlamentarisk har med love og regler, at vi alle sammen kan følge med i byrderne. Når man læser bemærkningerne, sidder man med en fornemmelse af, at omstillingsbyrderne ikke er gjort op, fordi de alligevel ikke tæller med i regeringens mål. Det er Dansk Folkeparti ikke enig i er en rimelig tilgang.

Uden yderligere kommentarer kan jeg oplyse, at vi går positivt videre med forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er fru Pia Olsen Dyhr.

Set ud fra SF's synspunkt betyder hele lovforslaget generelt en styrkelse af den enkelte forbruger.

Vi synes for det første, at når det drejer sig om overførsel til tredjelande såsom USA, er det positivt, at det er inddraget, at det gøres nemmere for den enkelte forbruger, og at forbrugerbeskyttelsen ligeledes bliver øget. Vi kan jo se, at der i dag er mange forbrugere, der vælger at oprette en konto i tredjelande, fordi det ikke er særlig simpelt med overførsler til tredjelande. Med den måde, som det er skruet sammen på, vil det blive lettere for den enkelte forbruger.

Vi synes også, at det er meget positivt, at hvis udbyder ønsker at ændre i de rammebetingelser, der er sat op, skal det varsles for kunderne 2 måneder før. Det vil gøre det meget mere gennemskueligt for en del forbrugere, som ikke følger med i ændringerne i deres betalingsydelser. Mange af os kigger dårlig nok på de ting, der kommer ind ad brevsprækken, når det drejer sig om vores kreditkort, og vel egentlig også, når det drejer sig om vores pensioner og forsikringer - papirerne ryger generelt ud, hvis der er lidt for mange tal i dem. Her er der simpelt hen et ønske om, at vi skal være mere opmærksomme på ændringer vedrørende vores kreditkort. Det kunne f.eks. være en rejseforsikring, som er knyttet til ens kreditkort, og hvis betingelserne bliver ændret, skal det varsles, og så skal kunden gøres opmærksom på det. Det synes vi også er positivt.

Vi synes ligeledes, det er positivt, at det bliver oplyst, hvilke rettigheder den enkelte forbruger har i forbindelse med fjernsalg. Der er allerede i dag på det her område retningslinjer fra Forbrugerombudsmanden, men nu bliver det mere tvungent, når det bliver en del af en lov.

Så synes vi, det er yderst positivt, at det bliver klart, hvilke rettigheder forbrugerne har ved ulovlig brug af kortet. Der er nogle forbrugere, der i dag kommer i klemme, og her bliver forbrugerne altså styrket i forholdet til udbyder.

Så synes vi, ligesom Dansk Folkeparti lagde op til, at det er godt, at betalinger i fremtiden skal gennemføres på én arbejdsdag, hvilket jo er fantastisk, når det gælder internationale overførsler. Men vi vil gerne fastholde, at når det gælder danske overførsler, skal det selvfølgelig kunne lade sig gøre at overføre penge øjeblikkeligt. Vi mener faktisk, at det bør undersøges, om det ikke er muligt i fremtiden at overføre penge endnu hurtigere end på én arbejdsdag. Men det er bestemt et skridt på vejen, når man tænker på, at der i dag er mange banker, der vælger at holde på de her penge i flere dage på grund af rentefordelen. Det kunne være oplagt at undersøge det nærmere. Vi ved, at de både i Holland og England har gjort det nemmere at overføre penge.

Så ser SF enkelte småproblemer i lovforslaget, nemlig at der bliver opkrævet et gebyr af forbrugerne, hvis man, når man beder om at overføre penge, beder om, at der skal skrives noget til dem, som man overfører penge til. Det kan man sagtens, hvis man er netbankbruger og har styr på internettet, men hvis man er en helt almindelig dansker og egentlig mest er vant til at gøre tingene på papir, vil det være oplagt at have mulighed for at få udbyder til at sende de her ting af sted. Det kan også godt lade sig gøre, men der er simpelt hen et krav om opkrævning af gebyr. Det mener vi faktisk er uhensigtsmæssigt. Vi mener, at det skal være gratis, så de forskellige kunder ikke på den måde diskrimineres.

Sidst, men ikke mindst, er det lagt ind i lovforslaget, at det skal være et krav, at kunden kan opsige en betalingsydelse med en frist på 1 måned, og hvis det sker inden for 12 måneder, skal det være gratis. Vi mener simpelt hen, at hvis en kunde vælger at opsige et aftaleforhold, skal det være gratis, ligegyldigt hvornår i perioden det sker.

Generelt er vi i SF positive over for det her lovforslag og vil arbejde videre i Erhvervsudvalget med de briller på.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Vi er i Enhedslisten enige med SF og de øvrige partier om, at der er rigtig mange gode ting i det her lovforslag, men der er en enkelt passage, som jeg havde håbet på, at SF's ordfører ville have taget fat i i sin ordførertale, nemlig spørgsmålet om at videreføre dankortforliget.

Dankortforliget fra 2005 gjorde jo, at det dankort, det engang var gratis at bruge, skulle indrettes med et gebyr lagt på varerne, hvilket betød, at bankerne scorede et trecifret millionbeløb, og at de fremover kan regne med at tjene flere hundrede millioner på anvendelsen af dankortet.

SF og Enhedslisten var i 2005 som de eneste partier i Folketinget enige om at være skarpt imod forliget. Jeg vil høre, om SF stadig væk er imod dankortforliget, eller om de vil tilslutte sig det.

Så er det ordføreren.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF stadig væk er imod dankortforliget. Vi mener, at det er helt absurd, at der er lagt en byrde på de forskellige kunder. Dankortet havde jo tidligere en helt fantastisk konstruktion. Vi synes, det er ærgerligt, at det på den måde er blevet ødelagt, så jeg er enig med Enhedslisten.

Det giver ikke anledning til yderligere spørgsmål. Tak til ordføreren.

Vi går videre i ordførerrækken. Så er det De Konservatives ordfører, og det er hr. Tom Behnke.

Da den konservative ordfører, hr. Mike Legarth, desværre ikke kan være til stede lige nu, fordi der er noget med, at der er nogle andre forhandlinger, der kører et andet sted, skal jeg på hans vegne sige, at vi fra konservativ side kan støtte det her forslag.

Vi har særligt hæftet os ved, at man med lovforslaget fastsætter ensartede regler for alle betalingstjenester. Dermed er det langt mere gennemskueligt, det er langt mere overskueligt, og det er til stor gavn både for virksomhederne og sandelig også for kunderne.

Derudover øger man simpelt hen forbrugerbeskyttelsesniveauet betragteligt med det her lovforslag, og det er også en del, som vi synes er positiv.

Samtidig med dette lovforslag implementerer vi et EU-direktiv, der skal sikre ensartede regler for betalingstjenester i EU. Det vil sige, at det ikke kun er på dansk niveau, men simpelt hen på EU-niveau, at vi får ensartede spilleregler, og det gør det nemmere for både virksomhederne og forbrugerne.

Samtidig indfører lovforslaget en ny type virksomhed, der hedder et betalingsinstitut.

Det er på alle måder et lovforslag, som vi fra konservativ side kan støtte.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er hr. Morten Helveg Petersen.

Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for det her forslag.

Principielt er det jo godt med ensartede regler. Det giver bedre muligheder for forbrugere og virksomheder at gennemskue vilkårene, så det er jo en positiv ting, i det omfang man kan fastsætte ensartede regler. Det her med at øge et beskyttelsesniveau i forhold til forbrugerne, som forslaget lægger op til, er også positivt. Og vi er også positivt indstillet over for at implementere det underliggende EU-direktiv.

Så vi går konstruktive og glade ind i udvalgsbehandlingen og vil selvfølgelig også tage os den tid, vi nu skal tage i udvalgsbehandlingen, for det er et teknisk forslag; der er indvendinger og forhold, som selvfølgelig skal belyses. Men vi er grundlæggende set positivt indstillet.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, og det er hr. Frank Aaen.

Tak. I lighed med andre ordførere er vi grundlæggende positive over for lovforslaget. Der har været nævnt noget om Forbrugerombudsmandens indvendinger, og det synes vi selvfølgelig der skal kigges på i udvalgsarbejdet.

Jeg vil derfor så koncentrere mig om det punkt, hvor jeg ikke er enig i forslaget. Det er nemlig det med, at man bare skal videreføre dankortforliget fra 2005. Det er ikke sikkert, at alle kan huske det, men fra 1983, hvor man indførte dankortet, og til 2004 var dankortet gratis at bruge. Det var det, fordi bankerne så en enorm fordel i at få folk til at gå fra kontanter til dankort. De tjente masser af penge på det.

I 2004 fandt de ud af, at de måske kunne tjene endnu mere på det, og de fik ministerens forgænger til at indføre den såkaldte 50-øre - det med, at hver gang man brugte dankortet, skulle forbrugeren betale 50 øre. Det udløste jo et sandt raseri, som også prægede en hel valgkamp. Man ændrede så loven og fjernede 50-øren, det vil sige, man fjernede den ikke, men lagde den over på varerne, for man lagde gebyret på butikken, så dankortgebyret i dag betales, hver eneste gang vi køber en vare med dankortet.

Man kunne allerede dengang regne ud, at det gav bankerne en fortjeneste på 125 mio. kr. Det har været stigende år for år, og nu er der lagt op til, at den fra 2010 måske skal op på 400 mio. kr. Det vil jeg lige have undersøgt i udvalgsarbejdet. Men det var i hvert fald det, der lå i aftalen i 2005, at nu skulle bankerne have lov til at score ikke bare de 125 mio. kr., de oprindelig fik, men 400 mio. kr. om året på dankortet.

Det er fuldstændig urimeligt, for dankortet har været en enorm gevinst. Det var med til at skubbe folk over til at bruge elektroniske betalingsmidler i stedet for at bruge kontanter. Det var baggrunden for, at bankerne nedlagde en lang stribe filialer rundt omkring i byerne, som har været med til at score det der overskud - indtil krisen nu startede - på et enormt milliardbeløb hvert eneste år.

Vi vil ikke bare være med til at blåstemple, at man fortsætter den gebyrskrue, som blev startet der i 2005, hvor bankerne altså bare scorer penge, og hvor 50-øren jo trods alt var synlig. Det var derfor, folk blev vrede. Hver eneste gang man brugte dankortet, kunne man se, at man gav penge til Straarup og de andre bankdirektører. Men nu blev det altså skjult, så de fleste sikkert har glemt, at de betaler et gebyr direkte ned i bankernes kasser.

Det synes vi er aldeles urimeligt, og det er i hvert fald urimeligt, hvis der bare skrues op for gebyret via en lille sætning her, der siger, at dankortforliget videreføres, fordi der i dankortforliget lå indbygget en kraftig stigning i gebyret fra 2010. Så det er altså et emne, som vi vil gøre en hel del opmærksom på.

Vi vil også gøre opmærksom på og sige i den her diskussion, at også ud fra den krise, vi ser i øjeblikket, er hele vores betalingssystem sat under pres, på grund af at bankerne har spekuleret og leget med alle pengene i udlandet for at prøve at lave en masse hurtig profit. Den krise, de nu er ude i, understreger jo klogskaben i det, som vi foreslog i 2005, nemlig at man i stedet for at lade bankerne have og drive dankortet skulle give dem, der også i forvejen havde ansvaret for at drive betalingsformidling i Danmark i form af pengesedler og mønter, ansvaret for at have dankortet, altså Nationalbanken. Alle og enhver kan jo se i dag, at så var vi både sluppet for gebyret, som der nu er, og vi havde samtidig haft en meget mere sikker, spekulationsfri betalingsformidling, hvis det var Nationalbanken, der stod for dankortet.

Vi synes stadig væk, det er et yderst relevant forslag at lade Nationalbanken overtage det nationale pengemiddel dankortet. Så kan bankerne lege med Mastercard og American Express, og hvad de ellers har af kort, som de prøver at lokke ned i forbrugernes lommer i øjeblikket. Lad dem om det, bare vi er sikre på, at vi har ét fælles betalingsmiddel, som ikke bliver brugt til at score gebyrer på til bankerne, men bare bliver brugt til at betale med, når vi har brug for at betale.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne takke Folketingets partier for mange positive tilkendegivelser i forbindelse med dette lovforslag, der jo handler om at lave en lov om betalingstjenester.

Det, der jo er det overordnede formål med lovforslaget, er at fastsætte ensartede regler for alle betalingstjenester. Det gælder for de betalingstjenester, der er reguleret af lovgivningen i dag - det kunne være betalingskort og netbank - men også betalingstjenester, som i dag er uregulerede, f.eks. konto til konto-overførsler og pengeoverførsler.

Samtidig gennemfører lovforslaget jo betalingstjenestedirektivet. Hermed sikrer vi også ens regler for betalingstransaktioner og service og skaber dermed også et indre marked for betalingstjenester, når det er gennemført i alle medlemsstaterne.

Lovforslaget stiller krav om, at alle, der tilbyder betalingstjenester i Danmark, skal have en tilladelse fra Finanstilsynet. Betalingstjenester kan udføres af pengeinstitutter, udstedere af elektroniske penge og af en ny type virksomheder, nemlig betalingsinstitutter, som indføres med lovforslaget.

De nye betalingsinstitutter vil adskille sig fra pengeinstitutter ved, at betalingsinstitutter f.eks. ikke kan modtage indlån. Samtidig bliver der stillet en række krav, som skal opfyldes, for at man kan få en tilladelse som betalingsinstitut. Der er både krav til startkapital, krav til løbende kapital og en række organisatoriske krav. Hvis man kun vil udbyde betalingstjenester i mere begrænset omfang, åbner loven mulighed for, at man kan få en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjeneste. De tilladelser bliver givet på mere lempelige vilkår.

Lovforslaget indeholder også en række oplysningskrav, der gælder alle, der udbyder betalingstjenester. Det er for at gøre det lettere for kunderne at sammenligne de forskellige betalingstjenester på markedet. Kunderne skal have en række oplysninger, før de indgår en aftale om f.eks. at overføre penge.

Der er allerede i dag regler om hæftelse ved uberettiget brug af betalingsinstrumenter. Det drejer sig om den situation, hvor f.eks. et dankort bliver stjålet, og hvor tyven hæver penge på kundens konto. Her er udgangspunktet, at udbyderen af betalingstjenesten skal bære dette tab, så kunden får dækket sit tab. Disse regler bliver videreført, og det er noget, jeg kan høre at mange ordførere har lagt vægt på: at det er væsentligt, at reglerne er sådan.

Men lovforslaget indeholder også en række nye regler, som ikke findes i lovgivningen i dag. Der er f.eks. tale om nye regler om valør, dvs. regler om, hvordan der skal beregnes renter i forbindelse med hævning og indsættelse af penge på en konto. Efter forslaget skal f.eks. den, som modtager en betaling, som altovervejende hovedregel have rente af det modtagne beløb fra og med den dag, hvor pengene bliver indsat på den pågældendes konto. Vedkommende får rente til og med den dag, hvor pengene igen bliver hævet.

Det foreslås endvidere, at en betalingstransaktion fra 2012 i modsætning til i dag højst må tage én arbejdsdag. Det var noget, som Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Pia Olsen Dyhr om ikke problematiserede, for der var sådan set ros af, at det bliver begrænset til én dag, ikke mindst for så vidt angår overførsler over nationale grænser, så i hvert fald spurgte om, nemlig om man kunne gøre betalingsoverførsler mellem danske pengeinstitutter endnu hurtigere end det, der i dag er gældende.

Vi vil gerne forsøge at svare på det under udvalgsbehandlingen. Jeg er lidt historisk belastet af at have arbejdet på Bankernes EDB Central, før jeg blev medlem af Folketinget, og det er derfor et emne, jeg ved en lille smule om. Men jeg tror, jeg må sige, at der måske er nogle ting, man skal overveje i forbindelse med en stillingtagen til, om det vil være fornuftigt at forsøge at presse hurtigere overførsler igennem. Hvis ikke der sker en clearing over natten mellem pengeinstitutterne i Danmark, men man siger, at der skal ske en realtidsclearing hele tiden, så er det i hvert fald noget, der er med til at fordyre det for kunderne. Det vil koste rigtig mange penge, hvis der skal ske en clearing mellem kundens pengeinstitut og forretningens pengeinstitut, hver gang man bruger sit dankort.

I dag er det jo sådan, at man samler til bunke i pengeinstitutterne, og så clearer man over natten. Jeg er bange for, at hvis man fulgte tankegangen i det, som fru Pia Olsen Dyhr foreslår, som jo egentlig er for at tilgodese kunden, kunne det måske egentlig betyde en meget voldsom merbelastning. Men det er naturligvis noget, vi kan prøve at undersøge under udvalgsbehandlingen.

Der er to andre hensyn, som jeg bare også synes at man skal holde sig for øje. Det ene er det hensyn, vi har via bl.a. hvidvaskreglerne for at have en sikkerhed for, at der ikke bliver overført penge til terror, hvilket jo taler for, at der måske skal være lidt mere ro på i forbindelse med overførsler, så man kan tjekke, at pengene ikke går de forkerte steder hen. Der vil en realtidsoverførsel af pengene jo i hvert fald betyde, at pengene hurtigere kan ende i de forkerte hænder.

Det andet hensyn er faktisk i forbindelse med en behandling, vi havde for et par uger siden her i Folketinget, om et forslag fra Socialdemokratiet, der handlede om sms og kviklån. Der var synspunktet sådan set det modsatte: at det måske kunne være meget godt ikke, mindst for de svage forbrugere, at pengene ikke blev overført for hurtigt til deres konti, men at der var en mulighed for at fortryde lån, som har meget høje renter og gebyrer. Men som jeg hørte fru Pia Olsen Dyhr, var det heller ikke et forslag fra Socialistisk Folkeparti om, at det nødvendigvis skal gå meget hurtigere, men blot et spørgsmål til, om det skal være sådan.

Lovforslaget har, som andre har været inde på, også den præmis, at man viderefører dankortforligets gebyrregler. Det er selvfølgelig klart, at der vil være spørgsmål til det under udvalgsbehandlingen - sådan forstår jeg også hr. Frank Aaen - altså til, hvilke konsekvenser dette har. Det vil vi selvfølgelig forsøge at besvare, ligesom vi også vil besvare øvrige tekniske spørgsmål, der måtte være, for det er et forholdsvis teknisk lovforslag. Det gælder også det, som hr. Benny Engelbrecht rejste, om høringssvarene fra Forbrugerombudsmanden, herunder også Forbrugerrådets meget sene tilkendegivelser i går, og det er naturligvis noget, som vi også meget gerne vil være med til at se på under udvalgsbehandlingen.

Men det er væsentligt for mig måske lige her at få understreget, fordi det ikke er blevet sagt af andre under førstebehandlingen, at vi med det her lovforslag faktisk gør noget, som vi normalt ikke gør, når vi implementerer EU-regler. Normalt implementerer vi EU-reglerne efter bogen, hverken mere eller mindre, men her går vi faktisk videre, end EU-reglerne egentlig tilsiger. Det gør vi, simpelt hen fordi vi ønsker, at forbrugerne skal have en bedre beskyttelse. Vi ønsker, at betalere har et større beskyttelsesbehov end det, som direktivet umiddelbart lægger op til.

Grunden til, at vi gør det, er, at såfremt vi fastholdt direktivets udgangspunkt i vores lovgivning, ville en dansker på ferie i USA, som fik sit betalingskort stjålet, ikke være beskyttet af dette lovforslag, hvis kortet blev anvendt i USA. Og derfor har vi altså ønsket at sikre forbrugerne en ekstra beskyttelse ved at udvide anvendelsesområdet. Jeg siger det blot for god ordens skyld, fordi det som sagt ikke er ofte, at vi overimplementerer regler, vi er blevet enige om i fællesskab.

Jeg synes måske så også, det er væsentligt at få præciseret, at der er tale om en videreførelse af dankortforliget, og det betyder altså, at PBS fra den 1. januar 2010 vil kunne opkræve en samlet abonnementsbetaling fra forretningerne, der maksimalt må svare til halvdelen af omkostningerne ved driften af dankortsystemet. Det betyder, at den samlede abonnementsbetaling fra forretninger til PBS vil stige.

Men hvad jeg synes der også er væsentligt at få frem her under førstebehandlingen, er, at Konkurrencestyrelsen lige nu er ved at få afdækket, hvilke omkostningstyper PBS kan medregne under driften af dankortsystemet og størrelsen af disse. Så jeg vil sige, at det i hvert fald er væsentligt her at få understreget, at der naturligvis er et forlig, og det vil regeringen leve op til, men at vi altså allerede nu er i gang i Konkurrencestyrelsen med at få afdækket, præcis hvor snittet skal gå for, hvilke udgifter der kan medregnes.

Men jeg vil takke for de positive tilkendegivelser under førstebehandlingen og til de mere kritiske spørgsmål sige, at dem vil vi naturligvis gerne være med til at afdække under udvalgsbehandlingen.

Det giver så anledning til to korte bemærkninger. Først er det hr. Frank Aaen.

Tak for svaret, og tak for bekræftelsen af, at loven her lægger op til, at dankortgebyret skal sættes i vejret. For det, der var indholdet i forliget fra 2005, var, at bankerne fra 2010 skulle have mulighed for at hæve et større beløb for anvendelse af dankortet, end de kan i dag. Dengang blev det anslået til at være 400 mio. kr.

Mener ministeren virkelig, at vi bare uden videre skal videreføre det forlig, som giver bankerne mulighed for at gøre det bag om ryggen på forbrugerne? For de kan jo ikke se gebyret, det ligger jo gemt i varen. Mener ministeren virkelig, at vi med den her lov skal åbne op for, at bankerne kan hæve flere hundrede millioner kroner ekstra i forbrugernes lommer? For det er jo dem, der kommer til at betale.

Så er det ministeren.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at der er indgået et forlig med en bred kreds af partier i Folketinget, og en af præmisserne for det forlig var, hvad jeg sådan set synes lyder meget rimeligt, når det gælder abonnementsbetaling, at fra den 1. januar 2010 er det kun halvdelen af omkostningerne ved drift af dankortsystemet, som abonnenterne skal betale. Så det er en slags fifty-fifty-ordning, som jeg har svært ved at se det problematiske i, men som jeg sådan set synes er udtryk for, at der er en rimelighed i, at de to parter, der hver især har noget ud af en ordning, også er med til at dele udgifterne i porten.

Som jeg også understregede i min besvarelse før, synes jeg, det er væsentligt at få afdækket, hvad det er for omkostninger, man kan medregne til det, der skal deles i porten. Og det er Konkurrencestyrelsen p.t. ved at undersøge.

Hr. Frank Aaen for yderligere en kort bemærkning.

Det kan godt være, at ministeren synes, at det er rimeligt, at bankerne får lov til at tage nogle flere penge fra forbrugerne. Det vil jeg ikke udelukke er ministerens holdning. Oprindelig var dankortet gratis at bruge, så blev der indført en gebyrordning, hvor bankerne på det tidspunkt fik lov at tage 125 mio. kr. om året fra forbrugerne via varens pris, og nu er der altså åbnet op for - og det er det, jeg ikke kan forstå at ministeren bare vil have Folketinget nu skal godkende uden videre debat - at bankerne kan hæve måske 400 mio. kr., måske 500 mio. kr. via varens pris, som altså bliver væltet over på forbrugerne. Det må ministeren da have en holdning til.

Det lyder jo fint med fifty-fifty. Altså, det var engang gratis, og bankerne betalte hele dankortets drift, samtidig med at de sparede enorme summer, fordi de nedlagde filialer og slap for en masse kontanter. Burde det så ikke have stået lidt klarere i lovteksten, at den lille, uskyldige sætning om, at vi viderefører dankortforliget, altså betyder, at forbrugerne i det her land bliver pålagt flere hundrede millioner kroner mere i gebyrer til bankerne?

Så er det ministeren.

Jeg vil sige til Frank Aaen, at de partier, der indgår i dankortforliget, jo har sagt, at de synes, at det her er en rimelig ordning, og at den skal være sådan pr. 1. januar 2010. Jeg må sige, at jeg måske også synes, at det er at køre den sådan lidt populistiske linje, hvor bankerne er de store, stygge banker, og hvor man siger: Dem må vi komme efter, og hvorfor skal man overhovedet gøre noget, der kan gavne dem på nogen som helst måde?

Der er tale om en ordning, som er til meget stor gavn for forbrugerne og forretningerne. Jeg tror, at der er rigtig, rigtig mange forbrugere og kunder, der er glade for, at de i dag har et betalingskort og ikke skal rende i banken og hæve penge og rende rundt med en masse kontanter. Jeg tror også, der er rigtig mange butikker, der er rigtig glade for, at man undgår al den kontante betaling, men får en mulighed for, at der betales med et elektronisk kort. Så alt i alt er det her en fordel for alle parter.

Så er det da ikke urimeligt at sige, når man laver en ordning, der forenkler og gør det smidigere og nemmere for alle, og når der er omkostninger forbundet med det, at de omkostninger bliver delt mellem de parter, der har glæde af det.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Som ministeren ganske rigtigt sagde, er vi positive over for, at det kun skal tage en arbejdsdag at overføre penge. Især når det drejer sig om overførsler mellem to EU-lande, er det jo egentlig meget oplagt, at det burde gå nemt, men det er jo ikke det, der sker i dag. Så derfor synes vi, at det er positivt.

Men vi ved fra Holland og England, at det i dag er muligt at gøre det hurtigere end en arbejdsdag, og jeg er sikker på, at man også i Holland og England skal gardere sig mod terrorproblemer og lignende. Jeg tror ikke, at de er unikke på den scene. Derfor ville det måske være nyttigt at analysere, hvad de gør, så vi kan lære af det, og det drejer sig især om overførsler mellem nationale pengeinstitutter. Der kan jeg jo se, at hvis jeg overfører fra mit pengeinstitut til en anden kunde i mit pengeinstitut, kan det faktisk lade sig gøre øjeblikkelig, men så snart jeg skal ud at lege med andre pengeinstitutter, tager det en arbejdsdag. Min bekymring kunne være, at det handler om, at bankerne gerne vil have renter ind, og det kan godt være, at det er en smule paranoidt, men hvis det kunne lade sig gøre at løse det hurtigere, ville vi være meget positive over for det.

Så er det ministeren.

Jeg vil sige til fru Pia Olsen Dyhr uden at foregribe begivenhedernes gang, at en af grundene til, at man godt kunne forestille sig, at det i andre lande måske var lidt enklere at lave den øvelse, er, at der ikke er nær så mange banker i de andre lande. Der, hvor Danmark sådan set udmærker sig i forhold til alle andre europæiske lande, er ved, at vi har et hav og et væld af små pengeinstitutter. Vi har faktisk over 140 forskellige pengeinstitutter, og det gør os til noget helt unikt.

Det betyder altså også, at det er en lidt anden udfordring, når man skal cleare, hvad der bliver ført over fra den ene bank til den anden bank. Men vi vil under udvalgsbehandlingen gerne være med til at prøve at se, om vi kan få nogle svar på, hvilke omkostninger der vil være forbundet med at gøre det hurtigere, herunder også ud fra erfaringerne fra andre lande. Jeg tror stadig væk på, at man skal være varsom med alene at nå til den konklusion, at det her har en hundrede procent gavnlig effekt for forbrugerne, for der kan altså være yderligere omkostninger forbundet med en sådan ordning.

Det giver ikke anledning til flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet. Undskyld, hr. Frank Aaen i anden omgang. Værsgo.

Det var bare, fordi ministeren så flot sagde, at forligspartierne bag dankortforliget alle sammen har sagt, at det var et rigtig godt forlig. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, om man med det udsagn, at man tilslutter sig dankortforliget fra 2005, er sig bevidst, at man samtidig fra den 1. januar har påført forbrugerne i det her land et ekstra gebyr på flere hundrede millioner kroner lige ned i bankernes lommer.

Nu ved jeg godt, at de i øjeblikket er i krise, for alle de milliarder, de har tjent siden årtusindskiftet, har de formøblet i udlandet. Det er jeg godt klar over, men hvis de skal have socialhjælp, skal vi så ikke gøre det lidt mere åbent end ved bare at tage pengene fra forbrugerne på den måde, som der er lagt op til? Jeg vil gerne have et svar i dag, men jeg håber, at jeg i hvert fald ved andenbehandlingen kan få et svar på, om forligspartierne bag dankortforliget synes, det er retfærdigt og en god idé, at man uden videre bare hæver flere hundrede millioner kroner hos forbrugerne, uden at de får det at vide, uden at de opdager det, men bare fordi det er en del af et forlig fra 2005.

Da der nu ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.