L 98 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven.
(Dommeres fremtræden i retsmøder).
Af Justitsministeren
Brian Mikkelsen, Brian Mikkelsen (KF)
Samling:
2008-09
Status:
Stadfæstet
Fremsættelsestalen
Skriftlig fremsættelse (19. december 2008)
Justitsministeren (Brian Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres fremtræden i retsmøder)
(Lovforslag nr. L 98).
Lovforslaget går ud på at indføje bestemmelser i retsplejeloven om
dommeres påklædning m.v. i retsmøder.
Formålet med lovforslaget er at varetage hensynet til, at dommere i
retsmøder, hvor retten udøver sin virksomhed i forhold til borgerne m.v.,
fremstår neutrale, og dermed at understøtte befolkningens almindelige
respekt for og tillid til domstolene som den dømmende magt.
Det er et centralt element i dommergerningen, at dommeren i sin judicielle
virksomhed er uafhængig og upartisk, når der skal træffes afgørelse i
de sager, der forelægges retten. Det opfattes utvivlsomt også som
naturligt, at dommeren bestræber sig på over for sagens parter og andre,
der overværer en retshandling, tillige at
fremstå uafhængig og upartisk.
Regeringen lægger bl.a. vægt på, at religiøse spørgsmål i de senere
år har spillet en stigende rolle i den offentlige debat her i landet bl.a.
i lyset af indvandringen af personer med forskellig religiøs baggrund, og
at spørgsmål om religiøst tilhørsforhold m.v. i den forbindelse
generelt er blevet væsentligt mere kontroversielle end tidligere. Efter
regeringens opfattelse er det væsentligt, at der ved domstolene, som har
den endelige afgørelse af konkrete retstvister mellem borgerne og mellem
borgerne og myndighederne, tages højde for denne ændrede situation,
således at dommerne i retsmøder, dvs. hvor den judicielle virksomhed
udøves direkte over for parter og andre, undlader at tilkendegive et
bestemt religiøst eller politisk tilhørsforhold m.v.
På denne baggrund har regeringen besluttet at fremsætte dette lovforslag
med henblik på at fastslå i loven, at dommere skal fremtræde religiøst
og politisk neutralt i retsmøder.
Det foreslås således at fastsætte i retsplejeloven, at dommere i
retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive
opfattet som en tilkendegivelse om dommerens eventuelle religiøse eller
politiske tilhørsforhold eller om dommerens personlige holdning til et
religiøst eller politisk spørgsmål i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter dommerens ydre fremtoning, udsagn og
adfærd i øvrigt under retsmøder. Bestemmelsen tager sigte på
fremtræden, der alment opfattes som udtryk for at ville vise et religiøst
eller politisk tilhørsforhold eller den pågældendes personlige holdning
til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt. Bestemmelsen omfatter
ikke enhver fremtræden, som det er muligt at fortolke som en
meningstilkendegivelse om religiøse eller politiske anliggender eller som
et (ubevidst) udslag af dommerens personlige holdning til sådanne
spørgsmål. Bestemmelsen omfatter alene adfærd og påklædning m.v., som
er egnet til at blive
opfattet af andre som en
tilkendegivelse om dommerens eventuelle
religiøse eller politiske tilhørsforhold eller en tilkendegivelse om den
pågældende dommers personlige holdning til et religiøst eller politisk
emne i øvrigt.
Det foreslåede forbud vil bl.a. omfatte tilfælde, hvor dommeren under
retsmødet synligt bærer et kristent kors som f.eks. et såkaldt
Dagmarkors eller et krucifiks, hvor dommeren bærer muslimsk
hovedbeklædning som f.eks. hijab, eller hvor dommeren bærer en jødisk
kalot (kippa). Dommeren må heller ikke under et retsmøde give udtryk for
støtte til eller kritik af et eller flere bestemte politiske partier,
synligt bære et partis emblem eller lignende, eller komme med
tilkendegivelser om sin personlige politiske holdning til andre væsentlige
samfundsspørgsmål, uanset om der er tale om internationale, nationale
eller lokale spørgsmål.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse under retsmøder, dvs. møder
i retten, hvor en retssag behandles. Bestemmelsen vil således ikke være
til hinder for, at en dommer f.eks. bærer synlig religiøs beklædning på
sit eget kontor eller på vej til og fra retten. Bestemmelsen er heller
ikke til hinder for, at en dommer offentligt kan bekende sig til en tro
eller f.eks. være medlem af et politisk parti.
Justitsministeriet har overvejet, om et forbud mod at bære religiøse og
politiske symboler m.v. i retten bør gælde for andre end de udnævnte
juridiske dommere.
Justitsministeriet finder, at begrundelsen for det foreslåede forbud for
så vidt også gælder i forhold til
lægdommere - dvs. domsmænd og nævninger -
men heroverfor står, at udpegningen af lægdommere er tilrettelagt med
henblik på, at de skal udgøre et så vidt muligt repræsentativt udsnit
af den danske befolkning, og Justitsministeriet finder, at det ikke stemmer
med dette hensyn at opstille begrænsninger med hensyn til adgangen til at
bære religiøst eller politisk motiveret påklædning m.v. ud over de
begrænsninger, som følger af de gældende regler i retsplejeloven om
inhabilitet og om retsformandens pligt til at drage omsorg for, at
retshandlinger foregår værdigt og med den fornødne ro og orden. På den
baggrund er den foreslåede bestemmelse udformet således, at den ikke
omfatter lægdommere.
Sagkyndige dommere medvirker ved behandlingen af retssager for at supplere
rettens generelle juridiske ekspertise med særlig fagkyndig ekspertise.
Justitsministeriet finder, at begrundelsen for det foreslåede forbud for
så vidt også gælder i forhold til sagkyndige meddommere, men heroverfor
står hensynet til at kunne inddrage specifik faglig indsigt eller
branchekundskab, som i det enkelte tilfælde har betydning for, at der kan
træffes en korrekt afgørelse i sagen. Justitsministeriet finder, at det
ikke stemmer med dette hensyn at opstille begrænsninger med hensyn til
adgangen til at bære religiøst eller politisk motiveret påklædning m.v.
ud over de begrænsninger, som følger af de gældende regler i
retsplejeloven om inhabilitet og om retsformandens pligt til at drage
omsorg for, at retshandlinger foregår værdigt og med den fornødne ro og
orden. På den baggrund er den foreslåede bestemmelse udformet således,
at den hellerikke omfatter sagkyndige/branchekyndige meddommere.
I lovforslaget foreslås det endvidere at udbrede anvendelsen af
dommerkapper under hovedforhandlinger til også at omfatte byretterne.
Det foreslås således at fastsætte i retsplejeloven, at udnævnte
dommere, dommerfuldmægtige og midlertidigt beskikkede dommere bærer kappe
under hovedforhandlinger og under retsmøder, der afholdes med henblik på
sagens behandling i medfør af retsplejelovens § 831 (tilståelsessager).
Dommerne i Højesteret og de juridiske dommere i landsretterne og Sø- og
Handelsretten undlader i dag at bære kappe, hvis dommerne vurderer, at en
hovedforhandling af praktiske årsager bør gennemføres uden anvendelse af
kapper. Der tilsigtes ingen ændringer i denne praksis, og det
forudsættes, at denne praksis vil kunne anvendes tilsvarende i byretterne.
Den foreslåede bestemmelse om brug af kappe gælder ikke for domsmænd,
nævninger, sagkyndige meddommere samt ansatte ved byretterne og Sø- og
Handelsretten, der ikke er jurister, og som fungerer som dommere efter
bemyndigelse fra retspræsidenterne. Den foreslåede bestemmelse regulerer
heller ikke advokaters og anklageres brug af kappe.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings
velvillige behandling.