Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

1. Formålet med lovforslaget er navnlig at foretage de ændringer af straffeloven, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.

Konventionens hovedformål er at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, at beskytte de rettigheder, der er tillagt børneofre for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og at fremme det nationale og internationale samarbejde mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.

Regeringen lægger stor vægt på både den nationale og den fælles internationale indsats for at bekæmpe seksuelt misbrug og udnyttelse af børn, som hører til blandt de modbydeligste forbrydelser. Regeringen er enig i konventionens brede sigte, som er både at styrke de forebyggende initiativer og at sikre en konsekvent og effektiv retsforfølgning af gerningsmændene, samtidig med at ofrene får relevant støtte og behandling til at komme videre. Efter regeringens opfattelse er konventionen et betydningsfuldt bidrag til de internationale bestræbelser på dette vigtige område.

Regeringen har den 20. december 2007 undertegnet konventionen. Hvis lovforslaget vedtages, giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19 samtykke til, at Danmark - i givet fald som et af de første lande - ratificerer konventionen.

Gældende dansk lovgivning opfylder i vidt omfang de forpligtelser, der følger af konventionen. En dansk ratifikation af konventionen vil således alene nødvendiggøre enkelte ændringer af straffeloven, og lovforslaget indeholder på denne baggrund følgende hovedpunkter:

2. Straffelovens § 235, stk. 2, omhandler den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med utugtige fotografier, film mv. af en person under 18 år. I relation til børnepornografisk materiale på internettet er der i dag kun tale om "besiddelse", hvis billedet mv. er lagret (downloadet mv.) af vedkommende. Situationer, hvor internetbrugere f.eks. kommer ind på særlige områder (hjemmesider) med fri adgang (og ikke mod vederlag) til børnepornografisk materiale, falder derimod uden for bestemmelsen.

Efter Europarådskonventionen skal staterne som udgangspunkt sikre, at det er strafbart forsætligt ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi at skaffe sig adgang til børnepornografi.

Der findes en række hjemmesider mv. på internettet med børnepornografisk materiale, som der ikke skal betales vederlag for at få adgang til, og hvor brugerne ikke behøver at lagre billederne mv. Det må endvidere antages, at efterspørgslen efter børnepornografisk materiale, uanset hvordan dette gøres tilgængeligt, bidrager til, at der løbende produceres nyt børnepornografisk materiale og dermed begås nye seksuelle krænkelser og overgreb mod børn.

På denne baggrund foreslås det, at straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af utugtige fotografier, film mv. af personer under 18 år udvides til også at omfatte tilfælde, hvor en person via internettet forsætligt skaffer sig adgang til børnepornografisk materiale uden at betale vederlag for det og uden, at materialet lagres (downloades mv.).

Det er alene forsætlige forhold, hvor en person bevidst skaffer sig adgang til en hjemmeside mv. med børnepornografisk materiale, der foreslås kriminaliseret. Bestemmelse vil derimod f.eks. ikke omfatte den, der uforvarende kommer ind på en hjemmeside med børnepornografisk materiale og straks forlader den igen. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at hjemmesider mv. med børnepornografisk materiale i praksis må anses for at være vanskelige at komme tilfældigt ind på. De pågældende hjemmesider vil således typisk have adresser med en kompliceret og/eller ulogisk opbygning, og det vil som udgangspunkt ikke være muligt at finde frem til disse hjemmesider ved, at man via de mest almindelige søgemaskiner på internettet søger f.eks. på forskellige ord, der kunne relatere sig til børnepornografi. Adgang til hjemmesider på internettet med børnepornografisk materiale, som der ikke skal betales vederlag for, forudsætter i praksis normalt, at den pågældende forinden har modtaget præcise oplysninger om hjemmesidens adresse f.eks. fra andre personer eller grupper/netværk med interesse for børnepornografisk materiale.

Efter konventionen kan staterne vælge at tage forbehold for at kriminalisere de nævnte forhold vedrørende forsætligt at skaffe sig adgang til børnepornografisk materiale på internettet. Af de grunde, der er anført ovenfor, er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for, at Danmark benytter denne mulighed.

3. Efter konventionen skal staterne endvidere kriminalisere en række forsætlige forhold vedrørende børns medvirken i såkaldte pornografiske forestillinger. Staterne skal f.eks. kunne straffe den, der rekrutterer eller på anden måde får et barn til at deltage i pornografiske forestillinger, og den, som er tilskuer til pornografiske forestillinger med deltagelse af børn.

Visse af disse forhold er allerede kriminaliseret i gældende bestemmelser i straffeloven, f.eks. om ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelse og - i de grovere tilfælde - rufferi, menneskehandel mv. De gældende bestemmelser omfatter imidlertid ikke alle de forhold, som er omfattet af konventionen. Det gælder f.eks. rekruttering af ældre teenagere til at deltage i visse pornografiske forestillinger, uden at der er tale om ulovlig tvang, og den, der overværer sådanne forestillinger. Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse (straffelovens § 235 a), der dels omfatter rekruttering og anden medvirken til, at personer under 18 år deltager i pornografiske forestillinger, dels omfatter den, der som tilskuer overværer en sådan optræden med deltagelse af personer under 18 år.

Den foreslåede bestemmelse omfatter en række forskellige former for optræden af seksuel karakter, herunder tilfælde, hvor den pågældende optræder med striptease eller andre former for nøgendans. Bestemmelsen er afgrænset til "forestillinger". Hermed sigtes først og fremmest til optrædener, hvor der kun er adgang mod betaling, men også optrædener, som f.eks. arrangeres ved lukkede sammenkomster for en afgrænset gruppe af personer, uden at der opkræves betaling, vil være omfattet. Det er forudsat, at der skal være tale om en vis forudgående planlægning, og bestemmelsen vil ikke omfatte tilfældighedsprægede optrædener - herunder når nogen er tilskuer til sådanne optrædener - f.eks. tilfælde, hvor en person under 18 år ved en fest spontant beslutter at "optræde" med et striptease-show.

Den foreslåede bestemmelse omfatter som nævnt også "tilskuere" til forestillinger med utugtig optræden, hvor der deltager personer under 18 år. Bestemmelsen omfatter også her alene forsætlige forhold, og den pågældende tilskuer skal således bl.a. være klar over eller anse det for overvejende sandsynligt, at der deltager en person under 18 år i forestillingen.

4. Efter straffelovens § 94, stk. 4, regnes forældelsesfristen for en række sædelighedsforbrydelser tidligst fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om voldtægt og samleje med et barn under 15 år.

Med henblik på at opfylde konventionen foreslås det, at dette også kommer til at gælde for overtrædelser af straffelovens § 223 a om den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, § 228 om rufferi mv. og § 229, stk. 1 (alfonseri), om den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig usædelighed. Det samme gælder den foreslåede nye bestemmelse om rekruttering mv. af børn til at deltage i pornografiske forestillinger, jf. pkt. 3 ovenfor.

5. Ud over de nævnte bestemmelser, der tilsigter at opfylde Europarådskonventionens krav, foreslås det at udvide retsplejelovens § 185, stk. 2, hvorefter der i sager om voldtægt mv. kun efter rettens nærmere bestemmelse kan ske bevisførelse om forurettedes tidligere seksuelle adfærd, til også at omfatte sager om incest og de øvrige sædelighedsforbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 24.

Formålet hermed er at sikre, at den forurettede også i andre sædelighedssager end voldtægt mv. beskyttes mod den gene og krænkelse, der ofte vil være forbundet med bevisførelse om tidligere seksuel adfærd. Det er i øvrigt forudsat, at retsplejelovens § 185, stk. 2, fortsat skal anvendes således, at det klare udgangspunkt er, at der ikke kan ske bevisførelse om ofrets tidligere seksuelle adfærd.

Den foreslåede ændring af § 185, stk. 2, bygger på Strafferetsplejeudvalgets overvejelser i betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstilling i straffesager og Rigsadvokatens redegørelse fra september 2008 om bevisførelse i sædelighedssager om forurettedes tidligere seksuelle adfærd.

6. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.