<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 25 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80), som Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 22. januar 2009.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

Cristina A. Gulisano

 


Spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80):

 

”Vil ministeren oplyse, hvor stor en ræveproduktion, der skal til, før det betragtes som et hovederhverv?”

 

Svar:

 

Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 4 nærmere redegjort for, i hvilke tilfælde hold af ræve kunne anses for at være en persons hovederhverv på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, således at den pågældende vil kunne gives tilladelse til fortsat hold af ræve indtil den 31. december 2023. Som det fremgår heraf, er udgangspunktet, at der er tale om hovederhverv, hvis den pågældende persons indtægt i 2008 – uanset størrelsen heraf – fuldstændig eller i overvejende grad stammer fra selvstændig virksomhed med hold af ræve. Omfanget af ræveproduktionen er således ikke i sig selv afgørende.