Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 14 vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80), som Udvalgt for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har stillet til justitsministeren den 12. januar 2009.

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Cristina A. Gulisano

 

Spørgsmål nr. 14 fra vedrørende forslag til lov om forbud mod hold af ræve (L 80):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8/1-09 fra Dansk Pelsavlerforening, jf. L 80 – bilag 6.”

 

Svar:

 

Dansk Pelsdyravlerforening kritiserer i sin henvendelse det foreslåede forbud mod hold af ræve. Foreningen anfører, at det er muligt at anvise indhusningsforhold, som sikrer ræve i fangenskab rimelige forhold, at forskningsbaseret viden ikke bør tilsidesættes til fordel for etiske overvejelser, og at lovforslaget ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at anvise indhusningsforhold, som sikrer ræve i fangenskab rimelige forhold, henviser Dansk Pelsdyravlerforening til høringssvarene fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Biologisk Institut v/ Københavns Universitet og Den Danske Dyrlægeforening. I disse tre høringssvar anføres, at det er muligt at anvise rimelige indhusningsforhold for farmræve. Leif Lau Jeppesen, Biologisk Institut v/ Københavns Universitet anfører dog samtidig:

 

”Hvis formålet med en ny lov skal være at gavne rævenes velfærd, skal den med afsæt i praktisk erfaring og videnskabelig evidens stille krav om optimering af rævenes velfærd. Anlægs- og driftsomkostninger i en sådan produktion vil være højere end i den nuværende praksis. Krav om en velfærdsmæssigt optimeret ræveproduktion vil derfor nok isoleret set afvikle produktionen i Danmark.”

 

Som anført under pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger er formålet med lovforslaget på baggrund af etiske overvejelser om ræves velfærd at indføre et forbud mod hold af ræve i Danmark. Forslaget skal ses i lyset af, at farmræven – selv efter ca. 70 års opdræt i fangenskab – fortsat er meget frygtsom, og bl.a. denne frygtsomhed medfører, at farmræven (modsat f.eks. mink) har vanskeligt ved at tilpasse sig snævert fangenskab. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Det Dyretiske Råds udtalelse om pelsdyrproduktion fra 2003, hvoraf bl.a. følgende fremgår, jf. udtalelsens side 23:

 

”Frygtsomhed hos ræve er typisk mere udtalt end hos mink, hvilket har givet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at holde ræve i en produktionssammenhæng på en velfærdsmæssig acceptabel måde.”

 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, er det – som anført under pkt. 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger – Justitsministeriets opfattelse, at det ikke vil være i strid med EU-retten at indføre et forbud mod hold af ræve i Danmark.

 

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet i forbindelse med et møde mellem embedsmænd fra Justitsministeriet og Dansk Pelsdyravlerforening afholdt den 14. januar 2009 har modtaget dels et notat om indhusningsforhold for ræve, dels et notat om, hvorvidt et forbud mod hold af ræve er i overensstemmelse med EU-retten.

 

Endvidere har Europa-Kommissionen og Finland – som Justitsministeriet har orienteret udvalget om – afgivet udtalelser i henhold til informationsproceduredirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som ændret ved direktiv 98/48/EF). Justitsministeriet er i færd med at gennemgå udtalelserne fra Kommissionen og Finland med henblik på at fremsende bemærkninger til Kommissionen. Justitsministeriet vil herefter vende tilbage til udvalget.