1) i zoologiske haver, dyreparker og lignende eller

2) i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.

Formålet med lovforslaget er på baggrund af dyreetiske overvejelser at indføre et forbud mod hold af ræve i Danmark. Baggrunden for forslaget er, at det ikke i almindelighed har været muligt at anvise indhusningsforhold, som sikrer ræve i fangenskab rimelige forhold.

Der foreslås samtidig overgangsregler, som skal sikre, at forbuddet ikke vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for personer, der driver selvstændig virksomhed med hold af ræve på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Det foreslås således, at loven først finder anvendelse fra den 1. januar 2017, dvs. ca. 8 år efter lovens ikrafttræden, for rævehold, der er etableret før lovforslagets fremsættelse, mens personer, der har haft hold af ræve som hovederhverv, efter ansøgning skal kunne fortsætte denne virksomhed indtil den 31. december 2023, dvs. ca. 15 år efter lovens ikrafttræden.

2.1. For hold af ræve gælder de almindelige regler i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007, samt for hold af ræve med henblik på navnlig pelsproduktion reglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 383 af 24. april 2007 (herefter pelsdyrbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1151 af 4. november 2007 om opdræt af ræve.

2.2. Dyreværnsloven indeholder ikke specifikke regler om ræve, men lovens generelle regler i §§ 1-3 finder anvendelse på alle typer af dyrehold. Det fremgår af dyreværnslovens § 1, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Efter § 2 skal enhver, der holder dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. For så vidt angår rum eller arealer, hvor dyr holdes, følger det af § 3, stk. 1, at rum og arealer skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

2.3. Pelsdyrbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven. Bekendtgørelsen finder anvendelse på dyr, der hovedsagelig holdes med henblik på produktion af pels (pelsdyr).

Bekendtgørelsen indeholder en række regler, som gælder for alle pelsdyr, herunder om pasning og tilsyn mv. (§§ 4-6), indhegninger, bygninger, bure og udstyr mv. (§§ 7 og 8), driftsledelse (§§ 9-11), vand og foder mv. (§§ 12 og 13), støj og lysforhold (§§ 14 og 15), fravænning (§ 16), indfangning, håndtering og flytning mv. (§ 17) og avl (§§ 18 og 19).

Herudover indeholder bekendtgørelsen særlige bestemmelser, som gælder for bestemte typer af pelsdyr, herunder særlige bestemmelser for ræve, jf. bekendtgørelsens kapitel 12 (§§ 27-36).

Således fremgår det af bekendtgørelsens § 27, at ræves miljø skal beriges med genstande, der giver passende stimuli til at gnave, og eventuelt andet beskæftigelsesmateriale. Ræve skal endvidere have mulighed for at se og lugte artsfæller, ligesom de skal have mulighed for at grave i en trækasse af en passende størrelse med dertil egnet materiale, f.eks. sand eller grus.

Ræve skal vænnes til menneskelig kontakt fra fødslen, jf. bekendtgørelsens § 28.

Efter § 29 er rutinemæssig brug af nakketang til indfangning af ræve ikke tilladt. Nakketang kan dog anvendes i særlige tilfælde, hvis en ræv ikke kan indfanges eller håndteres på anden måde.

Det følger af § 30, at - bortset fra avlsdyr, der sættes sammen i par med henblik på avl - må voksne dyr ikke sættes sammen. Hvor avlsdyr sættes sammen i par i forbindelse med parring, skal der føres ekstra tilsyn med dyrene.

Det bestemmes ved § 31, stk. 1, at ræve skal have adgang til et afsondret område, hvor de kan skjule sig for mennesker og for dyr i andre bure eller indhegninger (volierer), og ved hold af sølvræve skal dette område have uigennemsigtige vægge. Ræve skal tillige kunne hvile og iagttage deres omgivelser.

Ifølge § 31, stk. 2, skal hver enkelt fravænnet ræv have adgang til en redekasse, der f.eks. kan placeres oven på buret, og en hylde, der f.eks. kan anbringes i burets eller volierens øverste halvdel, hvorpå ræven skal kunne sidde og ligge.

Redekassen skal have en sådan form og placering, at ræven uhindret kan gå ind i kassen, jf. § 31, stk. 3. Redekassen skal endvidere opdeles i et forkammer, der er stort nok til at skjule indgangen til hovedkammeret, og et varmeisoleret hovedkammer med tilstrækkeligt afløb. Redekassen skal have en højde på mindst 35 cm og et bundareal på mindst 40 x 50 cm (indvendige mål). Redekassen skal dog til enhver tid være så stor, at en tæve med hvalpe kan benytte redekassen samtidig.

Hylden, der nævnes i § 31, stk. 2, skal have et bundareal på mindst 1225 cm2, dog minimum 40,8 cm2 pr. kg. dyr, og være afskærmet af to sammenstødende sider bestående af uigennemsigtigt materiale, jf. § 31, stk. 4. Bunden skal være af fast materiale, f.eks. træ eller kraftigt net.

Det er ifølge § 31, stk. 5, tilladt at anvende redekassen nævnt i stk. 2 som hylde, hvis den er placeret inde i selve buret eller volieren. På farme, hvor befrugtning sker ved naturlig parring, er det i forbindelse med parringen tilladt at tage redekassen eller hylden ud af buret eller volieren, hvori parring skal foregå, jf. § 31, stk. 6. Redekassen og hylden skal genindsættes, så snart buret eller volieren ikke længere benyttes til parring.

Ifølge § 32, stk. 1, indhuses avlstæver fra primo februar og indtil fravænning af hvalpe i hvert andet bur eller indhegning. Lavtrangerende tæver må ikke indhuses ved siden af dominerende tæver, jf. § 32, stk. 2.

Fravænning af hvalpe må tidligst ske, når hvalpene er otte uger gamle, medmindre moderens eller hvalpenes velfærd er truet på grund af ganske særlige omstændigheder, jf. § 33, stk. 1. Fravænnede hvalpe må ikke indhuses i nærheden af deres moder, jf. § 33, stk. 2.

Det bestemmes ved § 34, stk. 1, at ræve skal indhuses i volierer med en fast bund af enten beton, fliser eller træ og med et frit tilgængeligt areal, der ikke må være mindre end 150 cm bredt og 200 cm langt, og som skal opfylde følgende minimumskrav:

1) Enkelt voksent dyr: 3,0 m2, dog minimum 0,1 m2 pr. kg. dyr.

2) Enkelt voksent dyr med hvalpe: 3,0 m2.

3) Fra fravænning og frem til pelsning: op til to ungdyr: 4,0 m2, dog minimum 0,066 m2 pr. kg. dyr.

Ifølge § 34, stk. 2, skal minimumshøjden i volieren være 1,80 m. Volieren skal endvidere være forsynet med en overdækning til beskyttelse af rævene mod vejrliget. Hvis der indsættes flere end to dyr i volieren, skal der være mindst 2,0 m2 pr. dyr, jf. § 34, stk. 3.

Ifølge bekendtgørelsens § 51, stk. 4, gælder § 34 alene for bedrifter med opdræt af ræve, der ny- eller genopføres efter den 15. januar 2007, eller hvor der sker en udvidelse af den eksisterende produktion, jf. bekendtgørelsens 51, stk. 4.

For så vidt angår opdræt i bure bestemmes ved § 35, stk. 1, at ræve skal have adgang til et dobbeltbur med et frit tilgængeligt areal, der ikke må være mindre end 100 cm bredt og 200 cm langt, og som skal opfylde følgende minimumskrav:

1) Enkelt voksent dyr: 2,0 m2, dog minimum 0,066 m2 pr. kg. dyr.

2) Enkelt voksent dyr med hvalpe: 2,0 m2.

3) Enkelt voksent dyr med 1 ungdyr: 2,0 m2.

4) Fra fravænning og frem til pelsning: op til to ungdyr: 2,0 m2, dog minimum 0,02 m2 pr. kg. dyr.

Minimumshøjden i det frit tilgængelige areal i buret skal være 75 cm, jf. § 35, stk. 2. Hvis der indsættes flere end to ungdyr efter fravænning, skal der ifølge § 35, stk. 3, være mindst 1,0 m2 yderligere pr. dyr end anført i stk. 1, nr. 4.

Ifølge § 35, stk. 4, skal bundtråden i bure bestå af et materiale og have en udformning, der tillader rævene at bevæge sig ubesværet og uden risiko for, at poterne lider overlast. Der skal i bunden af dobbeltburet placeres en plade af fast materiale, f.eks. træ. Pladen skal have et areal på mindst 100 cm x 50 cm.

Bure til ræve skal placeres i en højde, der gør det let at fjerne gødning, og burene må ikke anbringes oven på hinanden, jf. § 36.

2.4. Formålet med pelsdyrbekendtgørelsen er bl.a. at sikre gennemførelsen af Europarådets rekommandation af 22. juni 1999 vedrørende pelsdyr, der indeholder generelle bestemmelser om hold af pelsdyr, herunder om tilsyn, indhusning og driftsledelse, samt bestemmelser om hold af bestemte typer af pelsdyr, f.eks. om hold af ræve, jf. rekommandationens bilag C. Pelsdyrbekendtgørelsens særlige krav til ræve er dog skærpede i forhold til rekommandationen. De skærpede krav er i vidt omfang baseret på beretning af 2. juni 2004 om krav til ræveproduktion i Danmark afgivet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Alm. Del - bilag 983).

2.5. Pelsdyrbekendtgørelsen, der trådte i kraft den 15. januar 2007, indeholder visse overgangsregler. Som nævnt ovenfor under pkt. 2.3 fremgår det af § 51, stk. 4, at § 34 - der indeholder krav om, at ræve indhuses i volierer, og fastsætter nærmere krav til indretningen mv. af volierer - alene gælder for bedrifter med opdræt af ræve, der enten er ny- eller genopførte, eller hvor der sker en udvidelse af den eksisterende produktion. Endvidere fremgår det af § 51, stk. 5, at systemer med bure eller andre opholdssteder til ræve, der er taget i brug før den 15. januar 2007, først den 31. december 2007 skulle opfylde kravet i § 27 om, at rævene skal have mulighed for at grave i en trækasse af en passende størrelse med dertil egnet materiale, f.eks. sand eller grus, og kravene i §§ 31 og 35, i det omfang at opfyldelse af bestemmelserne ville forudsætte væsentlige ændringer i buranlæggenes indretning og udstyr. Justitsministeren kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering forlænge denne frist.

Baggrunden for indsættelsen af overgangsreglerne er, at det ville kunne rejse væsentlige spørgsmål af ekspropriationsretlig karakter, hvis de nævnte krav fik umiddelbar virkning for alle ræveavlere.

2.6. Endelig er der fastsat en række krav til rævefarme i bekendtgørelse om opdræt af ræve. Bl.a. skal en rævefarm før ibrugtagen anmeldes af ejeren til registrering i fødevareregionen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om bl.a. materialet, der anvendes til bure og volierer, jf. § 4, indhegning, jf. § 5, og uddannelse af ræveavlere, jf. § 6.

3.1. I efteråret 2007 blev der sat spørgsmålstegn ved, om reglerne i pelsdyrbekendtgørelsen om ræveopdræt virker efter hensigten. Bl.a. anførte en ræveavler, der i foråret 2007 havde indrettet en række bure i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav, at reglerne ikke førte til bedre dyrevelfærd. Ifølge avleren indebærer kravene om, at alle ræve skal have adgang til en gravekasse, jf. bekendtgørelsens § 27, 2. pkt., og at ræveburene skal have en bundplade, jf. § 35, stk. 4, 2. pkt., at burene ikke kan renholdes for ekskrementer. Rævene vil som en konsekvens heraf komme til at gå på en fugtig - og i frostvejr endog iset - bund. Dertil kommer, at rævenes pels vil blive indsmurt i ekskrementer. Efter Ræveavlerforeningens og den pågældende ræveavlers opfattelse medfører de nye regler om ræveopdræt således en væsentlig dyrevelfærdsmæssig forringelse for rævene.

På den baggrund blev der i december 2007 taget initiativ til at drøfte spørgsmålet om rævehold med Folketingets Retsudvalg og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Der blev i den forbindelse arrangeret et besøg på den ovennævnte ræveavlers farm.

Drøftelserne har ledt Justitsministeriet til den konklusion, at det ikke er muligt at anvise en produktionsform, der sikrer farmræven rimelige forhold, og på den baggrund foreslås det, at der indføres et forbud mod hold af ræve.

3.2. Forslaget om forbud mod hold af ræve skal ses i lyset af, at farmræven - selv efter ca. 70 års opdræt i fangenskab - fortsat er meget frygtsom, og bl.a. denne frygtsomhed medfører, at farmræven (modsat f.eks. mink) har vanskeligt ved at tilpasse sig snævert fangenskab.

Problemstillingen om farmrævens frygtsomhed og de dermed forbundne vanskeligheder med hensyn til farmrævens tilpasningsevne i en produktionsmæssig sammenhæng er ikke ny. Således fremkom Det Etiske Råd vedrørende Husdyr allerede i 1989 med en udtalelse om produktion af ræveskind, hvori rådet konkluderede, at der endnu ikke var udviklet burmiljøer eller alternative systemer, som sikrer, at dyrene ikke påføres urimelige ulemper, både fysisk og mentalt, og at produktionen, som den blev praktiseret på daværende tidspunkt, var etisk uacceptabel.

Der er ikke siden 1989 sket mærkbare ændringer i den måde, hvorpå ræve holdes i produktionsmæssig sammenhæng. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Det Dyreetiske Råds udtalelse om pelsdyrproduktion fra 2003, hvoraf bl.a. følgende fremgår, jf. udtalelsens side 23:

»Frygtsomheden hos ræve er typisk mere udtalt end hos mink, hvilket har givet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at holde ræve i en produktionssammenhæng på en velfærdsmæssig acceptabel måde. Generelt begrænses mulighederne for at påpege konkrete anbefalinger for ræve af, at forskningen endnu ikke er særlig detaljeret med hensyn til tiltag, der i praksis kan bruges til forbedring af rævenes velfærd. Det Dyreetiske Råd påpeger, at selv om ræveproduktionen er blevet udviklet noget, er niveauet af dyrevelfærd ikke godt nok på nuværende tidspunkt, og nogle medlemmer stiller sig stærkt tvivlende over for, om det er realistisk at forvente, at produktionen vil kunne udvikles til et tilfredsstillende niveau.«

Det forhold, at farmræven gennem mange år er blevet opdrættet på en måde, der ikke har sikret dyret mod urimelige ulemper, og det forhold, at der fortsat ikke kan anvises en produktionsform, der sikrer farmræven rimelige forhold, indebærer, at den måde, hvorpå ræve holdes i produktionsmæssig sammenhæng, ud fra etiske overvejelser om farmræves velfærd må anses for uacceptabel.

3.3. Udover ræve, der holdes med henblik på pelsdyrproduktion, holdes der også ræve med henblik på brug til træning af hunde til gravjagt. Ved gravjagt anvendes hunde til at jage ræve ud af underjordiske huler (grave). Med henblik på at træne hundene anvendes i dag levende ræve, som placeres i træningsgrave. De ovenfor nævnte betragtninger vedrørende hold af ræve, herunder om ræves frygtsomhed, gør sig tilsvarende gældende for ræve, der holdes i fangenskab med henblik på træning af hunde til gravjagt. Hold af ræve med dette formål må således ligeledes ud fra etiske overvejelser om ræves velfærd anses for uacceptabel.

4.1. Indførelsen af et forbud mod hold af ræve rejser for så vidt angår den eksisterende ræveproduktion mv. spørgsmål med hensyn til den grundlovssikrede beskyttelse af ejendomsretten, jf. grundlovens § 73.

Det følger af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Der er tale om ekspropriation i grundlovens forstand, hvis der gøres indgreb i en rettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73 (et indgreb i »ejendom«), og indgrebet må karakteriseres som ekspropriativt.

Udøvelse af virksomhed med opdræt af ræve udgør en rettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73, og et forbud mod hold af ræve vil derfor indebære et indgreb i en rettighed, der er omfattet af grundlovens ejendomsbegreb.

Hvorvidt dette indgreb må anses for ekspropriativt, beror herefter på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan navnlig peges på indgrebets formål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er generelt eller konkret, herunder om det rammer mange eller få personer, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, og om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden.

Et forbud vil efter omstændighederne kunne ramme allerede etablerede ræveavlere mv. så økonomisk intensivt, at indgrebet må anses for ekspropriativt, medmindre der fastsættes en overgangsordning eller en dispensationsordning, som indebærer, at de pågældende - også efter indførelsen af et forbud på området - vil kunne fortsætte deres virksomhed i en længere årrække.

4.2. Det er Justitsministeriets vurdering, at der med fastsættelsen af en udfasningsperiode på 15 år vil kunne opnås en tilstrækkelig grad af sikkerhed for, at ingen af de eksisterende ræveavlere mv. vil kunne komme igennem med et krav om, at der er tale om et ekspropriativt indgreb, og at de derfor er berettiget til erstatning fra staten. Det skyldes, at en sådan udfasningsperiode vurderes at ville give samtlige avlere mv., herunder også de personer, der har hold af ræve som hovederhverv, en rimelig tid til at afvikle eller omlægge deres produktion.

Justitsministeriet er opmærksom på, at 15 år kan siges at være en lang udfasningsperiode. Heroverfor står imidlertid, at der er tale om et indgreb, hvorved man forbyder et erhverv, som i dag drives lovligt - og altså ikke et indgreb, der er begrænset til at omfatte en almindelig regulering af rammerne for udøvelsen af en bestemt erhvervsaktivitet. På den baggrund finder Justitsministeriet, at der ikke vil kunne fastsættes en udfasningsperiode på mindre end 15 år for de tilfælde, hvor der er tale om, at den pågældende person har hold af ræve som sit hovederhverv.

Det er derimod Justitsministeriets vurdering, at der vil kunne fastsættes en kortere udfasningsperiode (en 8-årig udfasningsperiode) for de pelsdyravlere mv., der ikke har hold af ræve som deres hovederhverv. Dette skyldes, at et forbud udgør et mindre intensivt indgreb for disse personer - i sammenligning med indgrebets intensitet for personer, der har hold af ræve som hovederhverv.

I lyset af det anførte foreslås overgangsregler for hold af ræve, der er etableret før datoen for lovforslagets fremsættelse, med henblik på at sikre, at forbuddet mod hold at ræve ikke vil udgøre et ekspropriativt indgreb, jf. lovforslagets § 4.

5.1. Det foreslås, at der indføres et forbud mod hold af ræve. Forbuddet omfatter enhver form for opdræt, dvs. både erhvervsmæssigt opdræt og hobbyopdræt af ræve. Forbuddet omfatter både hold af ræve med henblik på produktion af pels og hold af ræve med henblik på andre formål, herunder med henblik på brug til træning af hunde til gravjagt.

Det foreslås, at forbuddet ikke omfatter hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende. Der er med hjemmel i dyreværnsloven fastsat nærmere regler om hold af dyr i zoologiske anlæg mv., jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 12. december 2002 om godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1190 af 29. november 2006. Sådanne anlæg mv. skal godkendes af den lokale politidirektør, før de åbner for publikum, jf. bekendtgørelsens §§ 4-8, og i den forbindelse skal det bl.a. sikres, at dyreanlæg i størrelse, indretning og udformning er tilpasset de enkelte dyrearter på en måde, der tilgodeser dyrenes fysiologiske og sundhedsmæssige behov samt mulighed for at udfolde naturlig adfærd, jf. § 11. Det bemærkes i øvrigt, at zoologiske haver mv. i dag almindeligvis tilstræber at holde dyr i deres naturlige omgivelser, og at haverne mv. bidrager med formidling om dyrs forhold.

Desuden foreslås det, at forbuddet mod hold af ræve ikke finder anvendelse på hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. Forsøg med dyr er reguleret i lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 23. november 2007. Ifølge dyreforsøgslovens § 1, stk. 1, må anvendelsen af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyrene, kun ske med Dyreforsøgstilsynets tilladelse. Der må kun meddeles tilladelse til forsøg med en række nærmere opregnede formål såsom forebyggelse af sygdom, diagnosticering og behandling af sygdom, beskyttelse af miljøet og forskning, jf. lovens § 1, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

5.2. Det foreslås, at overtrædelser af forbuddet mod hold af ræve straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Strafferammen svarer til den almindelige strafferamme for overtrædelser af dyreværnsloven, jf. § 28, stk. 2, i dyreværnsloven.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

5.3. Som anført nedenfor under pkt. 11 skal lovforslaget notificeres for Europa-Kommissionen, og notifikationsperioden skal være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft. Notifikationsperioden er almindeligvis 3 måneder, men kan forlænges. I overensstemmelse hermed foreslås det, at ministeren kan fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

5.4. Som anført ovenfor under pkt. 4 foreslås overgangsregler for hold af ræve, der er etableret før datoen for lovforslagets fremsættelse, med henblik på at sikre, at forbuddet ikke vil udgøre et ekspropriativt indgreb. Det foreslås således, at loven først skal finde anvendelse fra den 1. januar 2017, dvs. fra ca. 8 år efter lovens ikrafttræden, for personer, der har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve før datoen for lovforslagets fremsættelse. Personer, der har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve før datoen for lovforslagets fremsættelse, og som på dette tidspunkt havde denne virksomhed som sit hovederhverv, vil efter ansøgning kunne meddeles tilladelse til at fortsætte virksomheden indtil den 31. december 2023, dvs. ca. 15 år efter lovens ikrafttræden. Desuden foreslås, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte en frist for indgivelse af sådan ansøgning. Det er umiddelbart hensigten at fastsætte en frist på tre år fra lovens ikrafttræden.

Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

6.1. For så vidt angår fastsættelsen af de krav til opdræt af ræve, der i udfasningsperioden skal gælde for ræveavlere, der er omfattet af overgangsreglerne, jf. lovforslagets § 4, er det efter Justitsministeriets opfattelse væsentligt at sikre, at opfyldelsen af disse ikke vil nødvendiggøre større investeringer i det eksisterende produktionsapparat.

Det foreslås på den baggrund, at de avlere, der i udfasningsperioden fortsætter deres virksomhed, skal leve op til de krav, der gjaldt for ræveopdræt forud for pelsdyrbekendtgørelsens ikrafttræden, jf. den nu ophævede bekendtgørelse nr. 624 af 21. august 1998 om opdræt af ræve. Endvidere bør de krav, der følger af Europarådets rekommandation af 22. juni 1999 vedrørende pelsdyr og Det Dyreetiske Råds udtalelse om pelsdyrproduktion fra 2003, gælde i udfasningsperioden, i det omfang opfyldelsen af disse yderligere krav ikke nødvendiggør større investeringer. En ændring af pelsdyrbekendtgørelsen vil således navnlig omfatte følgende forhold:

- Ophævelse af kravene om gravemulighed og bundplade, jf. § 27, 2. pkt., 2. led, (om gravemulighed) og § 35, stk. 4, 2. pkt. (om bundplade).

- Ophævelse af kravet om, at ræve skal have adgang til både redekasse og hylde, jf. § 31, stk. 2. I stedet genintroduceres det tidligere gældende krav om, at ræve skal have adgang til enten redekasse eller hylde, hvilket vil være i overensstemmelse med Europarådets rekommandation vedrørende pelsdyr. Valgfriheden mellem enten redekasse eller hylde bør dog ikke omfatte avlsperioden, hvor rævetæver med hvalpe som hidtil skal have adgang til en redekasse.

- Ophævelse af kravet om, at ræveopdræt skal ske i volierer, jf. § 34. Det bemærkes i den forbindelse, at bekendtgørelsens volierekrav kun omfatter bedrifter med opdræt af ræve, der enten ny- eller genopføres efter den 15. januar 2007, eller hvor der sker en udvidelse af den eksisterende produktion efter den nævnte dato, jf. § 51, stk. 4, og pkt. 2.5 ovenfor. Med en udfasningslov bliver det ikke længere relevant at tage højde for nyopførelse, genopførelse eller udvidelse af eksisterende bedrifter med opdræt af ræve.

- En reduktion af de arealkrav, som følger af bekendtgørelsens § 35, således at der sker en genindførelse af de arealkrav, der følger af den nu ophævede bekendtgørelse nr. 624 af 21. august 1998 om opdræt af ræve, og som i et vist omfang er mere vidtgående end de arealkrav, der følger af Europarådets rekommandation vedrørende pelsdyr.

Imidlertid udnyttes burkapaciteten i perioden fra pelsning til fravænning af hvalpe (dvs. ca. halvdelen af året) ikke fuldt ud, idet der i den nævnte periode stort set udelukkende befinder sig avlstæver på bedriften.

Med henblik på at sikre, at avlstæverne i hvert fald en del af året får adgang til et større areal, bør der - ud over genintroduktion af de tidligere gældende arealkrav - tillige indføres krav om, at burkapaciteten skal udnyttes fuldt ud i perioden fra pelsning til fravænning af hvalpe, således at alle (eller i hvert fald størstedelen af) rævene på farmen i denne periode får adgang til et dobbeltbur, dvs. adgang til mindst 2,0 m2.

Med hensyn til indhusning af to ungdyr i samme bur stiller Europarådets rekommandation vedrørende pelsdyr krav om et areal på 1,2 m2 mod kun 1,0 m2 ifølge de tidligere gældende regler. Dette bør der tages højde for i bekendtgørelsen, således at der stilles krav om, at to ungdyr som udgangspunkt skal have adgang til mindst 1,2 m2. Der bør dog samtidig indføres mulighed for, at justitsministeren kan dispensere fra arealkravet på 1,2 m2, hvis der kun er tale om en mindre afvigelse. Det skyldes, at Dansk Pelsdyravlerforening har oplyst, at burene hos en række avlere er en anelse for små (typisk ca. 0,041 m2 for små), og at opfyldelsen af arealkravet på 1,2 m2 vil nødvendiggøre større investeringer i nye bure, selvom den dyrevelfærdsmæssige gevinst vil være minimal.

- Ændring af § 51, stk. 7, i den nugældende pelsdyrbekendtgørelse, således at dispensationer fra højden i bure til blåræve udstedt af Fødevarestyrelsen (tidligere Veterinærdirektoratet) i henhold til den nu ophævede bekendtgørelse nr. 624 af 21. august 1998 om opdræt af ræve forlænges frem til udfasningsperiodens afslutning. Det kan i den forbindelse oplyses, at der kun er tale om et fåtal af dispensationer. Dertil kommer, at de bure, som de omhandlede dispensationer vedrører, har en højde på 70 cm, hvilket svarer til det burhøjdekrav, der følger af Europarådets rekommandation vedrørende pelsdyr.

6.2. Desuden foreslås det, at der ved ændringen af pelsdyrbekendtgørelsen indføres to nye krav, som er begrundet i dyrevelfærdsmæssige hensyn, og som efter Justitsministeriets opfattelse vil kunne gennemføres uden væsentlige nyinvesteringer.

Det ene krav vedrører den nakketang, som det ifølge pelsdyrbekendtgørelsens § 29 ikke er tilladt at bruge rutinemæssigt, men som kan anvendes i særlige tilfælde. I praksis anvendes i et vist omfang nakketænger uden gummibelægning, hvilket kan medføre tandskader. Der bør derfor stilles krav om, at nakketangens tænger skal være beklædt med kraftigt gummi.

Det andet krav vedrører de bure, hvor avlstæver med hvalpe indhuses. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris spørgsmål nr. 75 af 10. januar 2008 (Alm. del), har lektor Leif Lau Jeppesen, Københavns Universitet, konstateret, at hvalpe i en kort periode efter fravænning har svært ved at gå på det trådnet, der passer til voksne ræve, og at den optimale løsning på dette problem vil være at lægge et mere fintmasket trådnet i bunden af en del af ræveburet i en kortere periode efter fravænning.

I overensstemmelse hermed bør der i bekendtgørelsen stilles krav om, at der i perioden fra hvalpene er fire til otte uger gamle skal placeres et fintmasket net på mindst 50 x 100 cm og med en maskestørrelse, der ikke må overstige 2,5 x 2,5 cm.

6.3. Et udkast til ændringsbekendtgørelse er optrykt som bilag 1 til lovforslaget. Udkastet til ændringsbekendtgørelse sammenholdt med pelsdyrbekendtgørelsens gældende bestemmelser om ræveopdræt er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.

Der vil i øvrigt i udfasningsperioden kunne foretages ændringer af pelsdyrbekendtgørelsens særlige bestemmelser for ræve, hvis dyrevelfærdsmæssige overvejelser tilsiger dette. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet også har mulighed for at dispensere fra reglerne i pelsdyrbekendtgørelsen, hvis det er ubetænkeligt af hensyn til pelsdyrenes velfærd, jf. bekendtgørelsens § 49.

6.4. Som anført under pkt. 2.5 ovenfor fremgår det af pelsdyrbekendtgørelsens § 51, stk. 5, at systemer med bure eller andre opholdssteder til ræve, der er taget i brug før den 15. januar 2007, først den 31. december 2007 skulle opfylde kravet i bekendtgørelsens § 27 om, at rævene skal have mulighed for at grave i en trækasse af en passende størrelse med dertil egnet materiale, f.eks. sand eller grus, og kravene i §§ 31 og 35, i det omfang at opfyldelse af bestemmelserne ville forudsætte væsentlige ændringer i buranlæggenes indretning og udstyr. Justitsministeren kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering forlænge denne frist.

Adgangen for ministeren til at forlænge fristen skal ses i lyset af, at kravene i forhold til f.eks. pelsdyravlere, der alene driver ræveopdræt, vil kunne ramme så økonomisk intensivt, at der efter omstændighederne kan være tale om et ekspropriativt indgreb, uanset overgangsordningen på 1 år.

Justitsministeriet har modtaget i alt 19 ansøgninger om i medfør af § 51, stk. 5, at få forlænget fristen for at opfylde de nævnte krav i pelsdyrbekendtgørelsen. På baggrund af de politiske drøftelser om reglerne om ræveopdræt, der har fundet sted, og på baggrund af, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om navnlig bekendtgørelsens § 27, 2. pkt., og § 35, stk. 4, 2. pkt., reelt fører til bedre dyrevelfærd, jf. pkt. 3.1 ovenfor, har Justitsministeriet foreløbig sat behandlingen af de pågældende ansøgninger i bero. Samtidig har Justitsministeriet oplyst de pågældende ræveavlere om, at deres ansøgning tillægges opsættende virkning, således at de indtil videre ikke har pligt til at efterleve de omtalte krav, dog under betingelse af, at de opfylder en række nærmere angivne krav, som svarer til de krav vedrørende indretning af bure mv., som var fastsat i den tidligere gældende bekendtgørelse nr. 624 af 21. august 1998 om opdræt af ræve.

På baggrund af de økonomiske konsekvenser, der for flere af ræveavlerne er forbundet med navnlig arealkravet i pelsdyrbekendtgørelsens § 35, stk. 1, er det Justitsministeriets foreløbige vurdering, at der ved eventuelle afgørelser om dispensation efter bekendtgørelsens § 51, stk. 5, formentlig vil blive tale om en forlængelse af fristen på adskillige år for visse avlere.

Hvis de ovenfor nævnte ændringer af pelsdyrbekendtgørelsen bliver gennemført, jf. pkt. 6.1-6.3, herunder lempelserne af bekendtgørelsens §§ 27, 31 og 35, vil de pågældende ræveavlere ikke længere have behov for at opnå dispensation.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.

Ved lovforslaget indføres et forbud mod hold af ræve. Dansk Pelsdyravlerforening har oplyst, at der i 2008 vil blive produceret ca. 9.000 rævehvalpe på danske rævefarme.

De foreslåede overgangsregler vil give allerede etablerede ræveavlere mv. adgang til at fortsætte deres virksomhed i en årrække, jf. lovforslagets § 4, således at forbuddet ikke vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for disse personer. Der gives herved ræveavlerne mv. en rimelig tid til at afvikle eller omlægge deres virksomhed. Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have økonomiske konsekvenser af betydning for erhvervslivet mv.

Ifølge lovforslagets § 4, stk. 2, skal personer, der før lovforslagets fremsættelse havde rævehold som deres hovederhverv, og som ønsker at fortsætte denne virksomhed efter den 31. december 2016, søge Justitsministeriet om tilladelse hertil. Lovforslaget vurderes derfor at påføre sådanne personer en mindre administrativ omstillingsbyrde.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det ikke være i strid med EF-Traktatens artikel 28 (om forbud mod importhindringer) og artikel 29 (om forbud mod eksporthindringer) at forbyde opdræt af ræve i Danmark. Der er således som udgangspunkt frihed for EU's medlemslande til at indføre forbud mod produktion af bestemte varer.

Heller ikke Rådets forordning 827/68/EØF af 28. juni 1968 om en fælles markedsordning for visse varer, der bl.a. omfatter levende pelsdyr, kan antages at udelukke indførelsen af et sådant forbud, hvis forbuddet kan begrundes i samfundstjenlige formål, der ikke varetages af markedsordningen.

Det fremgår hverken af præamblen eller af selve forordningen, at den forfølger dyreetiske hensyn, og et forbud mod opdræt af ræve begrundet i dyreetiske hensyn må derfor antages at varetage almennyttige hensyn, der ikke varetages af den fælles markedsordning for visse varer.

Lovforslaget må anses for omfattet af definitionen af en såkaldt teknisk forskrift efter informationsproceduredirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998, som ændret ved direktiv 98/48/EF). Lovforslaget skal derfor notificeres til Kommissionen, og notifikationsperioden, der som udgangspunkt er 3 måneder, skal være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft.

Et lovudkast har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Advokatrådet, Alle Dyrs Ret, Anima, Brancheforeningen Fokus på Dyr, Buntmagerlauget i Danmark, Danmarks Civile Hundeførerforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Breton Klub, Dansk Erhverv, Danske Hundeejeres Landsforening, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Jagthunde Udvalg, Dansk Kennel Klub, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Pelsgrossistforening, Dansk Racehunde Union, Dansk Ruhår Klub, Dansk Vizsla Klub, Dansk Zoologisk Konservatorforening, Danske Regioner, DAZA - Danish Association of Zoos and Aquaria, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Hundeforening, Det Biovidenskabelige Fakultet v/ Københavns Universitet, Det Dyreetiske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Det Veterinære Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Freja, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (Doso), Dyreværnsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark, Klubben for Field Trial Spaniels, Kommunernes Landsforening, Korthaarklubben i Danmark, Landbrugsraadet, Naturhistorisk Museum, Politiforbundet i Danmark, OASA - Organisation Against the Suffering of Animals, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Ræveavlerforeningen, Rådet vedrørende hold af særlige dyr, Vildtforvaltningsrådet, WSPA Danmark og Zoologisk Museum.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at der indføres et forbud med hold af ræve. Forbuddet omfatter enhver form for opdræt, dvs. både erhvervsmæssigt opdræt og hobbyopdræt af ræve. Forbuddet omfatter både hold af ræve med henblik på produktion af pels og hold af ræve med henblik på andre formål, herunder med henblik på brug til træning af hunde til gravjagt.

Ifølge den foreslåede stk. 2, nr. 1, omfatter forbuddet ikke hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende. Der er med hjemmel i dyreværnslovens § 17, stk. 3, udstedt nærmere regler om hold af dyr i zoologiske anlæg mv., jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 12. december 2002 om godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1190 af 29. november 2006.

Desuden foreslås, at forbuddet mod hold af ræve ikke finder anvendelse på hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, jf. den foreslåede stk. 2, nr. 2. Forsøg med dyr er reguleret i lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 23. november 2007.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 og 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at overtrædelser af forbuddet mod hold af ræve straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. stk. 1. Endvidere foreslås, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger under pkt. 11 skal lovforslaget notificeres for Europa-Kommissionen og notifikationsperioden være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft. Notifikationsperioden er som udgangspunkt 3 måneder. Perioden kan dog under visse omstændigheder forlænges. I overensstemmelse hermed foreslås, at ministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at loven først skal finde anvendelse fra den 1. januar 2017, dvs. fra ca. 8 år efter lovens ikrafttræden, for personer, der har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve før datoen for lovforslagets fremsættelse, jf. stk. 1. Personer, der har etableret selvstændig virksomhed med hold af ræve før datoen for lovforslagets fremsættelse, og som på dette tidspunkt havde denne virksomhed som sit hovederhverv, vil efter ansøgning kunne meddeles tilladelse til at fortsætte virksomheden indtil den 31. december 2023, dvs. ca. 15 år efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 2. Det foreslås i den forbindelse, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte en frist for indgivelse af sådan ansøgning, jf. stk. 3. Det er umiddelbart hensigten at fastsætte en frist på tre år fra lovens ikrafttræden.

Overgangsreglerne giver alene adgang til at fortsætte den virksomhed, som de pågældende havde på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. For så vidt angår rævefarme indebærer det, at det eksisterende produktionsanlæg ikke kan udvides. Antallet af ræve vil derimod kunne variere i løbet af året og i løbet af årene som følge af den almindelige produktionscyklus mv., uden at der er tale om en udvidelse af den eksisterende virksomhed. For så vidt angår ræve, der holdes med andet formål end pelsproduktion (f.eks. med henblik på træning af jagthunde), vil der ligeledes ikke kunne ske en udvidelse af de eksisterende faciliteter til hold af ræve.

Ved vurderingen af, om hold af ræve har været en persons hovederhverv på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, således at den pågældende vil kunne gives tilladelse til fortsat hold af ræve indtil den 31. december 2023, er udgangspunktet, at dette vil være tilfældet, hvis den pågældende persons indtægt i 2008 i overvejende grad stammer fra selvstændig virksomhed med hold af ræve.

I den forbindelse kan gives følgende vejledende eksempler:

Eksempel 1: En person har en stilling som lærervikar på en folkeskole. Indtægten herved udgør 200.000 kr. Ved siden af denne stilling driver den pågældende en ræveproduktion med 30 avlstæver. Indtægten fra denne produktion udgør 50.000 kr. I et sådant tilfælde vil ræveproduktionen ikke udgøre den pågældendes hovederhverv.

Eksempel 2: En person driver både mink- og ræveproduktion. Minkproduktionen genererer isoleret set en indtægt på 200.000 kr., mens ræveproduktionen isoleret set genererer en indtægt på 75.000 kr. Heller ikke i dette tilfælde vil ræveproduktionen udgøre den pågældendes hovederhverv.

Eksempel 3: En person driver en ræveproduktion med 30 avlstæver. Indtægten fra denne produktion udgør 50.000 kr. Den pågældende har ingen anden indtægt. I dette tilfælde vil ræveproduktionen - uanset produktionens beskedne størrelse - udgøre vedkommendes hovederhverv.

I vurderingen vil alene indtægter ved erhvervsmæssig aktivitet indgå, dvs. at en indtægt ved f.eks. et enkeltstående hussalg ikke vil indgå, medmindre den pågældende har drevet selvstændig virksomhed med handel af fast ejendom. Ligeledes vil en arv ikke indgå i vurderingen.

Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at man ved vurderingen af, om en person har drevet selvstændig virksomhed med hold af ræve som hovederhverv, ikke alene tager indtægtsforholdene i 2008 i betragtning, men også inddrager indtægtsforholdene i de forudgående år. Dette vil f.eks. kunne tænkes at være tilfældet, hvor ræveavl utvivlsomt har været en persons hovederhverv i de forudgående år, men hvor sygdom i rævebestanden har forårsaget, at man har måttet aflive hovedparten af rævene, således at minkavl - som de forudgående år alene har været et bierhverv - i 2008 overvejende udgør personens indtægter (hovedindtægt).

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 og 5.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Det fremgår af bestemmelsen, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, hvilket skyldes, at dyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende for begge disse dele af riget.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 383 af 24. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 27 affattes således:

»§ 27. Ræves miljø skal beriges med genstande, der giver passende stimuli til at gnave og eventuelt andet beskæftigelsesmateriale. Ræve skal endvidere have mulighed for at se og lugte artsfæller.«

2. § 29 affattes således:

»§ 29. Rutinemæssig brug af nakketang til indfangning af ræve er ikke tilladt. Nakketang, hvis tænger skal være beklædt med kraftigt gummi, kan dog anvendes i særlige tilfælde, hvis en ræv ikke kan indfanges eller håndteres på anden måde.«

3. §§ 31-32 affattes således:

»§ 31. Ræve skal kunne hvile og iagttage deres omgivelser og skal have adgang til:

1) en hylde anbragt i burets øverste halvdel, hvorpå ræven skal kunne sidde og ligge, eller

2) en kasse, der f.eks. kan placeres oven på buret.

Stk. 2. Hylden nævnt i stk. 1, nr. 1, skal have et bundareal på mindst 35 x 35 cm. Hylden, hvis bund skal være af fast materiale, f.eks. træ eller kraftigt net, skal være afskærmet af to sammenstødende sider bestående af uigennemsigtigt materiale.

Stk. 3. Kassen nævnt i stk. 1, nr. 2, skal have et bundareal på mindst 35 x 35 cm og en højde på mindst 30 cm. Mindst tre af kassens sider skal bestå af uigennemsigtigt materiale, mens kassens sidste side kan bestå af trådnet, hvis denne side placeres ud mod fodergangen. Kassen, hvis top kan være af kraftigt trådnet, skal have en sådan form og placering, at ræven uhindret kan gå ind heri.

Stk. 4. På farme, hvor befrugtning sker ved naturlig parring, er det i forbindelse med parringen tilladt at tage hylden eller kassen, jf. stk. 1, ud af det bur, hvori parring skal foregå. Hylden eller kassen skal genindsættes, så snart buret ikke længere benyttes til parring.

§ 32. Avlstæver skal i perioden fra pelsning til fravænning have adgang til et dobbeltbur på mindst 2 m2, i det omfang burkapaciteten tillader det.

Stk. 2. Lavtrangerende tæver må ikke indhuses ved siden af dominerende tæver.

Stk. 3. Avlstæver skal i avlsperioden have adgang til en redekasse. Redekassen, der skal have en sådan form og placering, at ræven uhindret kan gå ind i kassen, skal opdeles i et forkammer, der er stort nok til at skjule indgangen til hovedkammeret, og et varmeisoleret hovedkammer med tilstrækkeligt afløb. Redekassen skal have en højde på mindst 35 cm og et bundareal på mindst 40 x 50 cm (indvendige mål). Redekassen skal dog til enhver tid være så stor, at en tæve med hvalpe kan benytte redekassen samtidig.

Stk. 4. Fra hvalpene er fire til otte uger gamle, skal der i bunden af buret placeres et fintmasket net med et areal på mindst 50 x 100 cm. Nettets maskestørrelse må ikke overstige 2,5 x 2,5 cm.«

4. Overskriften før § 34 udgår.

5. § 34 ophæves.

6. Overskriften før § 35 udgår.

7. § 35 affattes således:

»§ 35. Rævebure skal opfylde følgende minimumskrav:

1) Enkelt voksent dyr: 1,0 m2, jf. dog § 32, stk. 1.

2) Enkelt voksent dyr med hvalpe: 2,0 m2.

3) Enkelt voksent dyr med 1 ungdyr: 2,0 m2.

4) Op til to ungdyr fra fravænning og frem til pelsning: 1,2 m2. Hvis der indsættes flere end 2 ungdyr efter fravænning, skal der dog være mindst 0,5 m2 yderligere pr. dyr.

Stk. 2. Minimumshøjden i det frit tilgængelige areal skal være 75 cm.

Stk. 3. Bundtråden skal bestå af et materiale og have en udformning, der tillader rævene at bevæge sig ubesværet og uden risiko for, at poterne lider overlast.

Stk. 4. Justitsministeren kan dispensere fra stk. 1, nr. 4, 1. pkt., hvis der er tale om en mindre afvigelse, og opfyldelsen af kravet vil nødvendiggøre større investeringer.«

8. § 51, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.

9. § 51, stk. 7, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Dispensationer fra krav til højden i bure til blåræve udstedt af Fødevarestyrelsen (tidligere Veterinærdirektoratet) i henhold til den nu ophævede bekendtgørelse nr. 624 af 21. august 1998 om opdræt af ræve gælder indtil den 31. december 2023, forudsat at det pågældende system af bure er taget i brug før den 15. januar 2007.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den [.].