Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslaget indebærer, at der indføres et forbud mod hold af ræve i Danmark. Forslaget skal ses i lyset af, at farmræven til trods for ca. 70 års opdræt i fangenskab fortsat er meget frygtsom. Rævens frygtsomhed medfører, at den har vanskeligt ved at tilpasse sig snævert fangenskab.

Med bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 383 af 24. april 2007 (pelsdyrbekendtgørelser), der trådte i kraft den 15. januar 2007, blev der indført skærpede regler for hold af ræve med henblik på produktion af pels. Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at kravene ikke virker efter hensigten. Bl.a. har kravene om, at alle ræve skal have adgang til en gravekasse, og at ræveburene skal have en bundplade, ført til, at burene ikke kan renholdes for ekskrementer. Efterfølgende drøftelser med Folketingets Retsudvalg og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ledt Justitsministeriet til den konklusion, at det ikke er muligt at anvise indhusningsforhold, der sikrer ræve rimelige forhold i fangenskab.

Det foreslås derfor på baggrund af etiske overvejelser om ræves velfærd at forbyde hold af ræve.

Forbuddet omfatter enhver form for opdræt, dvs. både erhvervsmæssigt opdræt og hobbyopdræt af ræve. Forbuddet omfatter både hold af ræve med henblik på produktion af pels og hold af ræve med henblik på andre formål, f.eks. til brug for træning af hunde til gravjagt.

Det foreslås, at forbuddet ikke omfatter hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende. Forbuddet skal heller ikke finde anvendelse på hold af ræve i forbindelse med tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet.

Udøvelse af virksomhed med opdræt af ræve udgør en rettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73, og et forbud mod hold af ræve vil indebære et indgreb i en rettighed, der er omfattet af grundlovens ejendomsbegreb. Et forbud vil efter omstændighederne kunne ramme allerede etablerede ræveavlere mv. så økonomisk intensivt, at indgrebet må anses for ekspropriativt, medmindre der fastsættes en overgangsordning eller en dispensationsordning, som indebærer, at de pågældende vil kunne fortsætte deres virksomhed i en længere årrække efter indførelsen af et forbud på området.

Det foreslås derfor, at loven først finder anvendelse fra den 1. januar 2017 for rævehold, der er etableret før lovforslagets fremsættelse, dvs. fra ca. 8 år efter, at loven er trådt i kraft, mens personer, der har haft hold af ræve som deres hovederhverv, efter ansøgning skal kunne fortsætte deres virksomhed indtil den 31. december 2023, dvs. ca. 15 år efter lovens ikrafttræden.

Endvidere foreslås, at der samtidig med indførelsen af forbuddet mod hold af ræve foretages visse ændringer af pelsdyrbekendtgørelsen. I den forbindelse er det efter Justitsministeriets opfattelse væsentligt at sikre, at de krav, der stilles til opdræt af ræve i overgangsperioden, ikke nødvendiggør større investeringer i det eksisterende produktionsapparat. På den baggrund foreslås en række ændringer af de krav, der stilles til avlere, som i overgangsperioden fortsætter deres virksomhed.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.