|
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Folketinget Christiansborg 1240 København K
Att.: Sekretær Louise Piester
|
Vedr.: Notat til Fødevareudvalget vedr. afvikling af rævefarme
Dyrenes Beskyttelse er meget tilfreds med, at der nu bliver indført et forbud mod hold af ræve.
Dyrenes Beskyttelse er enig i begrundelsen for forslaget om, at det ikke er muligt at holde ræve på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis. Dette fremgår i øvrigt også af det af Dyrenes Beskyttelse afgivne høringssvar til lovforslaget dateret 14. oktober 2008.
Dyrenes Beskyttelse mener, at de foreslåede overgangsperioder (udfasningsperioder) for afvikling af rævehold på 8 år - og hvis der er tale om hovederhverv på op til 15 år - er alt for lange.
Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at det kan forsvares at udsætte ræve for så elendige levevilkår i endnu mange år fremover. Dette skyldes, at der er alt for megen lidelse og dårlig dyrevelfærd forbundet hermed. Burræve er blevet pint og plaget i 70 år. Det står nu helt klart, at man ikke kan holde store rovdyr som ræve - i fundamental strid med deres natur - i små bure på 1 m2.
Al sagskundskab på området støtter Dyrenes Beskyttelses opfattelse af de uacceptable levevilkår der bydes burræve, hvilket støttes af følgende udsagn:
- Af anbefalingen i EuroparÃ¥dets konvention fra 1999 fremgÃ¥r det, at "eftersom ikke alle biologiske behov er opfyldt i de nuværende produktionssystemer, skal disse hurtigst muligt erstattes af produktionssystemer, der er bedre tilpasset ræves biologiske karakteristika".Â
- I en rapport fra EU's videnskabelige komité fra 2001 anbefales det, at "bure og management-metoder til ræve skal forbedres væsentligt", ligesom det konkluderes, at "det typiske rævebur ikke opfylder vigtige behov hos ræve".
- I en pressemeddelelse af 22. januar 2003 udtaler Det Dyretiske Råd, at "produktion af ræve, således som den foregår i dag, ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser dyrenes behov. Det er af hensyn til dyrenes velfærd ikke acceptabelt blot at fortsætte med produktionen, som den er nu".
- Justitsministeren har i en pressemeddelelse af 22. august 2008 udtalt, at det "ikke er muligt at anvise en produktionsform, der sikrer farmræven rimelige forhold". Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at det hermed også fra ministerens side er erkendt, at ræve ikke kan holdes i bure på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
Der er registreret 35 aktive rævefarme i Fødevareministeriets CHR-register. Hvert år aflives ca. 14.000 ræve for at blive pelset. Hvis produktionen antages at omfatte 35 farme med en produktion på 14.000 dyr årligt, vil dette medføre, at ca. 210.000 ræve i løbet af en overgangsperiode på 15 år vil blive udsat for store lidelser.
Dyrenes Beskyttelse indstiller, at der fastsættes en ganske kort overgangsperiode.
Det kan ikke komme bag på ræveavlerne, at der har været et forbud på vej. Siden 2004 har ræveavlerne trods alt vidst, at der ville komme et politisk initiativ. Det er et emne, som længe har været diskuteret, så udviklingen kan umuligt komme bag på en eneste producent, der har fulgt samfundsdebatten.
Ræveavlerne har således allerede haft rigelig lang tid til at omstille sig. En kortere overgangsperiode vil derfor efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse rig mulighed for, at producenterne kan indstille sig på fremtiden; i den forbindelse skal man tage i betragtning, at der allerede har været god mulighed for at indstille sig på produktionens snarlige afvikling.
Uanset at der vil kunne blive tale om et ekspropriativt indgreb, er det under alle omstændigheder Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at en økonomisk kompensation er for intet at regne mod udsigten til fortsatte store lidelser for burrævene.
Dyrenes Beskyttelse vil derfor gerne benytte denne lejlighed til indtrængende at anmode udvalgets medlemmer om at erkende behovet for at dyrevelfærd prioriteres højere end økonomiske hensyn. Vi kan ikke i et moderne samfund, med den viden vi ligger inde med, være bekendt at acceptere, at sÃ¥ mange ræve (i tusindvis) ogsÃ¥ i de næste mange, mange Ã¥r fortsat skal udsættes for en produktionsform, der er forbundet med sÃ¥ mange lidelser og sÃ¥ ringe dyrevelfærdsmæssige betingelser.   Â
I øvrigt vil jeg gerne bemærke, at Dyrenes Beskyttelse har hørt rygter fra branchen om, at der skulle være planer om at indsætte mårhunde i de gamle rævebure efter indførelse af et forbud mod rævehold. Dyrenes Beskyttelse vil på det kraftigste opfordre fødevareudvalget til at medtage et tilsvarende forbud mod hold af mårhunde og lignende pelsdyr, fordi denne produktion kan risikere at erstatte ræveavl med lignende velfærdsproblemer som konsekvens.
Venlig hilsen
Lars Holmgaard Knudsen, vicedirektør
Dyrenes Beskyttelse
|
1216 København K
|
14. oktober 2008 9.4.2.5 |
Vedr.: Høring om lovforslag om forbud mod hold af ræve
Dyrenes Beskyttelse er meget tilfredse med, at der nu bliver indført et forbud mod hold af ræve. Dyrenes Beskyttelse er enig i begrundelse for forslaget om, at det ikke er muligt at holde ræve på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis.
Dyrenes Beskytttelse vil kraftigt anbefale, at der bliver en kortere overgangsordning. Det er konstateret, at ræve ikke kan holdes på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis. Den lange overgangsordning indebærer, at rævene skal lide i perioden indtil loven træder i kraft om 15 år. Det er ikke acceptabelt. Dyrenes Beskyttelse skal i den forbindelse også henlede opmærksomheden på, at der gik mange år forud for vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december 2006 om beskyttelse af pelsdyr.
Med venlig hilsen
Per Jensen                                                      /                           Ole Münster
Præsident                                                                                    Direktør