Justitsministeriet har den 23. december 2008 modtaget Kommissionens bemærkninger til et udkast til lov om forbud mod hold af ræve, som Danmark den 1. oktober 2008 har notificeret over for Kommissionen.

 

Ifølge Kommissionen er dyr af arter, der normalt holdes på grund af værdien af deres pels, omfattet af den fælles markedsordning, som er oprettet ved forordning 1234/2007/EF om oprettelse af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, herunder særligt forordningens artikel 1, litra u, og del XXI i bilag I.

 

Endvidere bemærker Kommissionen, at det er almindeligt anerkendt, at medlemsstater, hvor der findes en fælles markedsordning, har begrænsede beføjelser til at tage initiativer, der vil gribe ind i disses ensartede gennemførelse, om end det er klart, at medlemsstaterne har visse skønsmæssige beføjelser til at træffe foranstaltninger, der er rettet mod opfyldelsen af legitime, ikke-landbrugsrelaterede målsætninger, også selvom disse griber ind i gennemførelsen af nævnte fælles markedsordning. Kommissionen anfører således, at hindringer for medlemsstaternes samhandel, der ville følge af produktionsforbudet i udkastet, kan begrundes med hensyn til den offentlige etik, forudsat at foranstaltningen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til det mål, der ønskes opfyldt.

 

Den danske regering kan i den anledning oplyse, at baggrunden for forslaget om forbud mod hold af ræve er, at farmræven – selv efter ca. 70 års opdræt i fangenskab – fortsat er meget frygtsom, og bl.a. denne frygtsomhed medfører, at farmræven (modsat f.eks. mink) har vanskeligt ved at tilpasse sig snævert fangenskab. Dette anføres bl.a. i Det Dyreetiske Råds udtalelse om pelsdyrproduktion fra 2003. Det Dyreetiske Råd er et uafhængigt råd, der er nedsat af justitsministeren og består af sagkyndige medlemmer samt repræsentanter for dyreværnsorganisationer, landbruget og forbrugerinteresser. Rådet afgiver rådgivende udtalelser om spørgsmål inden for dyreværn.

 

Det er på den baggrund den danske regerings opfattelse, at ræven bør betragtes som et vildt dyr, dvs. et ikke-domesticeret dyr, og som udgangspunkt bør kun domesticerede dyr holdes i fangenskab, da det er uetisk at holde dyr, der ikke er tilpasset et liv i fangenskab sammen med mennesker. Det er således generelt efter dansk dyreværnslovgivning kun i meget begrænset omfang tilladt at holde dyr, som vanskeligt kan holdes i fangenskab på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. bl.a. Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 1021 af 12. december 2002 om privates hold af særlige dyr m.v.

 

Da ræven efter den danske regerings opfattelse bør betragtes som et vildt dyr og derfor ikke er egnet til snævert fangenskab, er det regeringens vurdering, at det etiske hensyn til ræves velfærd, der ligger til grund for lovforslaget, ikke kan varetages ved en mindre indgribende foranstaltning end et forbud mod hold af ræve.

 

For så vidt angår de to undtagelser, der gælder til forbudet (hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende samt hold af ræve i forbindelse med dyreforsøg), gør der sig særlige forhold gældende.

 

Zoologiske anlæg mv. skal godkendes, før de åbner for publikum, og i den forbindelse skal det bl.a. sikres, at dyrenes mulighed for at udfolde naturlig adfærd tilgodeses, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1023 af 12. december 2002 om godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1190 af 29. november 2006. Endvidere bemærkes, at zoologiske haver mv. bidrager med formidling om dyr.

 

Der kan kun meddeles tilladelse til dyreforsøg med de formål, der er opregnet i § 1, stk. 2, i lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 23. november 2007, herunder navnlig forebyggelse af sygdom, diagnosticering og behandling af sygdom samt beskyttelse af miljøet. Herudover gælder ifølge lov om dyreforsøg en række bestemmelser om øvrige begrænsninger i adgangen til at anvende dyr til dyreforsøg og om krav til indhusning mv. af forsøgsdyr, herunder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv 1986/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål.