Justitsministeriet har den 23. december 2008 modtaget Finlands udførlige udtalelse til et udkast til lov om forbud mod hold af ræve, som Danmark den 1. oktober 2008 har notificeret over for Kommissionen.

 

Finland kritiserer det foreslåede forbud med henvisning til, at produktion af pels er et almindeligt accepteret erhverv i Europa. Finland anfører i den forbindelse, at Europarådets rekommandation af 22. juni 1999 om pelsdyr – der er udarbejdet i tilknytning til Europarådets konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål – indeholder en detaljeret beskrivelse af kravene til ræves indhusningsforhold. Finland finder endvidere, at det er problematisk for det indre markeds funktion, at medlemslandene vedtager uens forbud mod erhvervsdrift. Det er Finlands opfattelse, at medlemslandene bør undlade at udstede forbud mod såvel pelsdyrfarme som dele deraf. Finland fremhæver, at der er anlagt et højt dyrevelfærdsniveau for pelsdyrhold i Finland.

 

For så vidt angår Europarådets rekommandation om pelsdyr skal den danske regering anføre, at rekommandationen opstiller mindstekrav til beskyttelse af dyr, der holdes med henblik på pelsdyrproduktion, men ikke indeholder krav om, at pelsdyrproduktion omfattet af rekommandationen skal være tilladt. Den danske regering skal endvidere henlede opmærksomheden på rekommandationens artikel 1, stk. 4, litra b, hvorefter dyr ikke skal holdes for deres pels, hvis dyret tilhører en art, der ikke kan tilvænnes fangenskab uden velfærdsproblemer til trods for, at rekommandationens bestemmelser opfyldes.

 

Baggrunden for forslaget om forbud mod hold af ræve er, at farmræven – selv efter ca. 70 års opdræt i fangenskab – fortsat er meget frygtsom, og bl.a. denne frygtsomhed medfører, at farmræven (modsat f.eks. mink) har vanskeligt ved at tilpasse sig snævert fangenskab. Dette anføres bl.a. i Det Dyreetiske Råds udtalelse om pelsdyrproduktion fra 2003. Det Dyreetiske Råd er et uafhængigt råd, der er nedsat af justitsministeren og består af sagkyndige medlemmer samt repræsentanter for dyreværnsorganisationer, landbruget og forbrugerinteresser. Rådet afgiver rådgivende udtalelser om spørgsmål inden for dyreværn.

 

Det er på den baggrund den danske regerings opfattelse, at ræven bør betragtes som et vildt dyr, dvs. et ikke-domesticeret dyr, og som udgangspunkt bør kun domesticerede dyr holdes i fangenskab, da det er uetisk at holde dyr, der ikke er tilpasset et liv i fangenskab sammen med mennesker. Det er således generelt efter dansk dyreværnslovgivning kun i meget begrænset omfang tilladt at holde dyr, som vanskeligt kan holdes i fangenskab på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. bl.a. Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 1021 af 12. december 2002 om privates hold af særlige dyr m.v.

 

For så vidt angår spørgsmålet om det indre markeds funktion vil det efter den danske regerings opfattelse ikke være i strid med EF-traktatens artikel 28 (om forbud mod importhindringer) og artikel 29 (om forbud mod eksporthindringer) at forbyde opdræt af ræve i Danmark. Der er således som udgangspunkt frihed for medlemslandene til at indføre forbud mod produktion af bestemte varer. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke foreslås indført et forbud i Danmark mod handel med pels fra ræve og produkter fremstillet heraf.

 

Heller ikke Rådets forordning 1234/2007/EF om oprettelse af en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, der bl.a. omfatter levende pelsdyr, kan antages at udelukke indførelsen af et sådant forbud, hvis forbudet kan begrundes i samfundstjenlige formål, der ikke varetages af den fælles markedsordning for visse varer.

 

Det fremgår hverken af præamblen eller af selve forordningen, at den forfølger dyreetiske hensyn, og et forbud mod opdræt af ræve begrundet i dyreetiske hensyn må derfor antages at varetage almennyttige hensyn, der ikke varetages af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. 

 

Da ræven efter den danske regerings opfattelse bør betragtes som et vildt dyr og derfor ikke er egnet til snævert fangenskab, er det regeringens vurdering, at det etiske hensyn til ræves velfærd, der ligger til grund for lovforslaget, ikke kan varetages ved en mindre indgribende foranstaltning end et forbud mod hold af ræve.

 

For så vidt angår de to undtagelser, der gælder til forbudet (hold af ræve i zoologiske haver, dyreparker og lignende samt hold af ræve i forbindelse med dyreforsøg), gør der sig særlige forhold gældende.

 

Zoologiske anlæg mv. skal godkendes, før de åbner for publikum, og i den forbindelse skal det bl.a. sikres, at dyrenes mulighed for at udfolde naturlig adfærd tilgodeses, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1023 af 12. december 2002 om godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1190 af 29. november 2006. Endvidere bemærkes, at zoologiske haver mv. bidrager med formidling om dyr.

 

Der kan kun meddeles tilladelse til dyreforsøg med de formål, der er opregnet i § 1, stk. 2, i lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 23. november 2007, herunder navnlig forebyggelse af sygdom, diagnosticering og behandling af sygdom samt beskyttelse af miljøet. Herudover gælder ifølge lov om dyreforsøg en række bestemmelser om øvrige begrænsninger i adgangen til at anvende dyr til dyreforsøg og om krav til indhusning mv. af forsøgsdyr, herunder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv 1986/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål.