Til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

Notat i forbindelse med DOSO’s foretræde for udvalget den 11. marts 2009 i forbindelse med sagen om optræning af gravhunde ved brug af levende ræv.

 

DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation) er en sammenslutning af 15 danske dyreværnsforeninger.

 

Vi har med glæde noteret os, at det ser ud til, at der snart bliver vedtaget et forbud mod at holde ræve i bure. I følge lovudkastet skal dette forbud gælde alle former for burhold af ræve – altså både farmræve og de ræve, som i dag bruges til optræning af forskellige racer af jagthunde til rævejagt.

 

DOSO ønsker ikke, at der dispenseres for sidstnævnte gruppe af ræve i bur af følgende grunde:

 

·        Rævene sidder i bure og aktiveres mÃ¥ske kun en enkelt gang om ugen. Selv om man forsøger at berige burene, vil man aldrig kunne give dyrene rimelige forhold til at udføre naturlig adfærd.

 

·        Det kan ikke undgÃ¥s, at bÃ¥de ræv og hund udsættes for stress og fysiske skader, nÃ¥r de lukkes inde sammen – enten ved optræning eller under rævejagten. DOSO har selv deltaget i den paradeforestilling som Dansk Kennelklub og Danmarks Jægerforbund præsenterer, og hvor en gammel, trænet ræv nærmest kalder pÃ¥ hunden, som ogsÃ¥ er kendt med træningsgraven og ræven. Det er helt andre forhold, der gør sig gældende, nÃ¥r en utrænet ræv konfronteres med en utrænet hund – ogsÃ¥ selv om der er gitter anbragt mellem ræv og hund.

 

·        DOSO erkender, at det er bedre at sende en trænet hund ned i en rævegrav end en utrænet, men vi mener, at der er andre mÃ¥der at optræne hunden pÃ¥.

 

Til sidst skal vi nævne, at gravjagt ikke er en nødvendig forudsætning for at holde bestanden af ræve nede. I jagttiden færdes ræven fortrinsvis over graven, hvor den vil kunne jages på linie med andre byttedyr.

 

 

26. februar 2009

Peter Mollerup

Formand for DOSO

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Â