Folketingets Skatteudvalg

L 63 om ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier

 

Skatteministeren har den 13. november 2008 fremsat L 63 om ændringen af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier.

 

Lovforslaget vil i henhold til § 16 træde i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende – dog vil enkelte bestemmelser have en anden ikrafttræden. Finansrådet har noteret sig, at de nye og forbedrede muligheder for at fradrage tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked først træder i kraft for tab, der realiseres efter 1. januar 2010.

 

Ved den tidligere høring af lovforslaget havde den typiske aktieinvestor ikke lidt tab; derfor er den verden, som loven nu kommer til at virke i, en helt anden på grund af de historisk store fald i kurserne på aktier.

 

Finansrådet foreslår derfor, at de forbedrede muligheder for fradrag for tab kommer til at gælde fra et tidligere tidspunkt, jf. nærmere nedenfor.

 

Konsekvenser af at udskyde ændringerne om tabsfradrag

Den seneste tids udvikling på aktiemarkederne har medført massive, latente tab for mange aktionærer. De foreslåede regler skal som bekendt gælde også for aktier, der er erhvervet før 2010, men som afstås med tab i 2010 eller senere. Dette vil formentlig gøre aktionærerne stærkt tilbøjelige til ikke at sælge deres aktier før 2010 og vil hermed resultere i en "indlåsningseffekt" – dette skader den naturlige aktieomsætning og er uheldigt den nuværende finansielle situation taget i betragtning.

 

Indberetninger ifølge lovforslagets bemærkninger

Af bemærkningerne til § 16, stk. 4, følger, at den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens regler om personers adgang til fuldt fradrag for tab på aktier skal have virkning for tab, der konstateres 1. januar 2010 eller senere.

 

Af bemærkningerne følger endvidere, at adgangen til fuldt fradrag i tabsåret for aktier optaget til handel på et reguleret marked er betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktiekøbet har fundet sted, har modtaget en række oplysninger om erhvervelsen.

 

 

Virkningstidspunktet hænger således sammen med, at fradraget er knyttet op på indberetningsreglerne; og indberetningsreglerne kan, ifølge lovforslagets bemærkninger, af hensyn til pengeinstitutterne mv. først indføres med virkning fra 1. januar 2010. I modsat fald vil der ikke være tilstrækkelig tid til ændring af edb-systemer mm.

 

Fremrykning af det fulde fradrag til 2009

Til ovenstående skal Finansrådet bemærke, at det på visse vilkår kan være muligt for bankerne at indberette allerede for indkomståret 2009. I lyset af den nuværende økonomiske situation på aktiemarkedet og i lyset af, at skatteministeren i Berlingske Tidende den 18. november 2008 har udtalt, at årsagen til, at det fulde fradrag først skal gælde fra 2010, ikke skyldes økonomiske årsager, men er systemmæssigt betinget, foreslår Finansrådet, at adgangen til at få fuldt fradrag for tab opnås allerede fra indkomståret 2009, og Finansrådet foreslår derfor en af to nedenstående løsningsmuligheder.

 

1) Kildeartsbegrænsningen ophæves også for tidligere realiserede tab. Det vil i givet fald betyde, at alle tab på aktier, der efter gældende regler er noterede, og som investorerne har kunnet fremføre fra tidligere år, vil kunne fratrækkes i den almindelige aktieindkomst på linje med tab på unoterede aktier.

 

En oprydning i tidligere realiserede tab en gang for alle vil – grundet de komplicerede overgangsregler – indebære færre administrative byrder for SKAT samt lette investorernes indsigt og dermed opgørelserne for de private investorer betydeligt.

 

2) Såfremt ovenstående ikke kan accepteres, foreslås subsidiært, at der åbnes for den fulde fradragsret for tab på aktier, der efter gældende regler er noterede, såfremt tabet realiseres efter 1. januar 2009.

 

Såfremt SKATs systemer ikke kan håndtere indberetning af erhvervelser allerede fra 2009, foreslås, at tabene gøres fradragsberettigede allerede fra 2009, og at der indføres en overgangsordning, således at tab realiseret i 2009 først fradrages på selvangivelsen i 2010.

 

Finansrådet skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at såfremt der vil blive stillet særlige krav til indberetningen (felter, form mv.), er det – af hensyn til SKAT såvel som sektoren – vigtigt, at sidstnævnte i god tid bliver inddraget i dette arbejde.

 

Optaget til handel på regulerede markeder uden for EU

I forlængelse af ovenstående skal Finansrådet gøre opmærksom på, at der fortsat er problemer med sondringen "optaget til handel på et reguleret marked", jf. nedenfor.

 

I forbindelse med høring af L 86 i forÃ¥ret 2008 skrev FinansrÃ¥det den 25. april 2008 følgende til Folketingets Skatteudvalg:

 

"Som følge af implementeringen af MiFID-direktivet i den finansielle lovgivning skal der som bekendt i fremtiden sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og andre aktier. Ved nærværende lovforslag sker der en tilpasning af skattereglerne til den nye begrebsanvendelse.

 

For at bankerne skal være i stand til at indberette korrekt til SKAT, er det således nødvendigt at foretage denne sondring. For så vidt angår EU- og EØS landende er denne identifikation mulig, medens det samme ikke umiddelbart gør sig gældende for tredjelande.

 

For at det bliver muligt at efterleve forslaget, kræves således en definition af, hvilke markeder der er omfattet af reguleringen."

 

Hertil svarede skatteministeren den 29. april 2008, at den skattemæssige definition af regulerede markeder følger af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.

 

Ved skrivelse af 5. maj 2008 til Folketingets Skatteudvalg gjorde Finansrådet opmærksom på, at omtalte artikel ikke omfatter tredjelande, og at Finansrådet efterfølgende var blevet opmærksom på, at samme direktivs artikel 19, nr. 6, foreskriver, at Kommissionen offentliggør en fortegnelse over de markeder, som anses for tilsvarende – dvs. tredjelandsmarkeder – og at denne opdateres regelmæssigt.

 

Hertil svarede skatteministeren den 28. maj 2008, at når Kommissionen får udarbejdet fortegnelsen over markeder i tredjelande, som er ligestillet med regulerede markeder inden for EU, vil de markeder, der indgår i oversigten også i skattemæssig henseende, falde ind under kategorien regulerede markeder. Endvidere anføres, at indberetningen vedrørende beholdninger efter forslaget skal omfatte alle deponerede aktier og ikke kun aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

 

Hertil bemærkes, at det af lovforslagets § 12, nr. 9, fremgår, at indberetningspligten for erhvervelser og afståelser af aktier mv. kun omfatter aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

 

Finansrådet har den 4. juni 2008 fra Kommissionen fået oplyst, at arbejdet med listen over tredjelandes regulerede markeder ikke var påbegyndt.

 

Finansrådet ønsker ved nærværende at bringe problemstillingen i erindring, da det er helt afgørende, at det – når indberetningerne skal finde sted – er muligt at identificere de aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, idet det ellers er umuligt for bankerne at indberette i overensstemmelse med lovforslaget. Såfremt det ikke er muligt at tilvejebringe ovenfor omtalte liste, kunne et alternativ være, at indberetningspligten omfatter alt, eksempelvis aktier optaget til handel på markeder i tredjelande, som ikke er ligestillet med et reguleret marked inden for EU, og unoterede aktier generelt.

 

Indberetningspligt vedrørende udbytter

Det følger af forslag til skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, at udbytte af aktier mv., der omfattes af ABL § 19 mv., skal oplyses.

 

Af skatteministerens svar af 29. april 2008 til Finansrådet følger, at udgangspunktet for indberetningerne er, at de udenlandske selskaber ikke anses for investeringsselskaber, men at pengeinstituttet kan være blevet opmærksom på, at et selskab er et investeringsselskab, fx i forbindelse med deres investeringsrådgivning. I sådanne tilfælde skal pengeinstituttet indberette i overensstemmelse med denne viden.

 

Efter Finanrådets opfattelse bør det ikke medføre indberetningspligt – med deraf følgende risiko for forkert indberetning – at banken har en formodning om, at selskabet er omfattet af ABL § 19. Dette ønskes bekræftet.   

 

Efter Finansrådets opfattelse bør det endvidere af bestemmelsen fremgå, at oplysninger om udbytter fra danske selskaber kun skal fremgå, i det omfang depotfører i medfør af § 46 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. har fået de nødvendige oplysninger.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Neel Frederikke Gronemann

 

Direkte 3370 1063

nfg@finansraadet.dk