L 5 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven.

(Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 08-10-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 21-10-2008
Betænkning afgivet 27-11-2008
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-12-2008
3. behandlet, vedtaget 16-12-2008
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at tilskynde de største danske virksomheder, børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar. Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi. Loven er et led i regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar og skal understøtte, at samfundsansvar bliver en international konkurrencefordel for dansk erhvervsliv, og at danske virksomheder og Danmark internationalt forbindes med ansvarlig vækst.
Ved udformningen af lovforslaget havde der været lagt vægt på at begrænse de administrative byrder. Der er tilstræbt størst mulig fleksibilitet for virksomhederne med hensyn til offentliggørelsesmåde.
Oplysningskravet omfatter store virksomheder i regnskabsklasse C og børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D, i alt ca. 1.100 virksomheder. Samme oplysningskrav indføres for institutionelle investorer, investeringsforeninger og finansielle virksomheder gennem bekendtgørelsesændringer.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 98 stemmer (V, S, SF, KF, RV, EL, LA og SIU) mod 17 (DF).